Mange konstruktive høringssvar peger ind i Kommuneplan 2025

Til den netop vedtagne Plan- og Bæredygtighedsstrategi indkom flere høringssvar end vanligt, hvilket har givet input, der nu kan tages med i det videre arbejde med Kommuneplan 2025.

 
 
 
Pressemeddelelse
20. december 2023
 
 
 
 

Mange konstruktive høringssvar peger ind i Kommuneplan 2025

 
 
 
 
mid-049-1600px.jpg
 
 
 
 

Til den netop vedtagne Plan- og Bæredygtighedsstrategi indkom flere høringssvar end vanligt, hvilket har givet input, der nu kan tages med i det videre arbejde med Kommuneplan 2025.

 
 
 
 

- Det har været dejligt at opleve en generelt god tilslutning fra lokaludvalg, borgere og mange andre til Plan- og Bæredygtighedsstrategien. De mange input og gennemarbejdede høringssvar giver en god grobund for det videre arbejde med blandt andet Kommuneplan 2025.

 

Sådan lyder det fra borgmester Johannes Lundsfryd Jensen, efter at byrådet på dets seneste møde fik vedtaget Plan- og Bæredygtighedsstrategien. Nu starter processen med at få udarbejdet blandt andet Kommuneplan 2025.

 

Og netop det har høringsperioden for Plan- og Bæredygtighedsstrategien været en god katalysator for. Der indkom 33 høringssvar, hvilket er væsentligt mere, end hvad Middelfart Kommune tidligere har oplevet.

 

- I høringssvarene er der mange spændende perspektiver på, hvordan vi som kommune bør udvikle os. Det gælder både inden for erhvervslivet, byudvikling, bæredygtighedsmæssigt samt på trafik- og mobilitetsområdet, siger Johannes Lundsfryd Jensen og fortsætter:

 

- De forskellige forslag glæder jeg mig til at arbejde videre med i kommuneplanrevisionen. For Kommuneplan 2025 kommer til at udstikke retningen og give rammerne for, hvordan Middelfart Kommune de kommende år kan udvikle sig som et af Danmarks mest attraktive steder at leve, bo, arbejde og opleve.

 

Hvad er Kommuneplanen?
Kommuneplanen er kommunens overordnede plan for, hvordan kommunen skal udvikle sig og bruge sine arealer. Kommuneplanen er 12-årig, men revideres hvert 4. år.

 

Kommuneplanen sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske mål for udviklingen i kommunen. Her fastlægger byrådet politikken for byernes udvikling og for det åbne land.

 

Kommuneplanen er en plan for hele kommunen og giver et sammenhængende overblik over den fremtidige udvikling i et helhedsperspektiv. Derudover handler kommuneplanen også om arealregulering, hvilke arealer må man bruge til hvad og på hvilke vilkår.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
Kontaktinformation

Borgmester, Johannes Lundsfryd Jensen, 2528 4142

 
 
 
 
    
 
 
 
 

I Middelfart Kommune forbinder vi tingene. Vi forbinder historie og fremtid i udviklingen af Danmarks vækstcentrum. Vi forbinder væksten med en bæredygtig omstilling. Vi forbinder mennesker, der er forskellige, i stærke fællesskaber. Og vi forbinder helt bogstaveligt Danmark, øst og vest. Broerne til alting begynder her.