Luk alle
Åben alle

Haveaffald er:

  • Blade
  • Græs
  • Staude- og planteafklip
  • Mindre grene og rødder
  • Hækafklip
  • Nedfaldsfrugt

Invasive planter

Vær opmærksom på, at der er særlige regler for aflevering af invasive planter som fx bjørneklo og japansk pileurt. For at begrænse spredningen af de invasive planter, skal de afleveres i containeren til småt brændbart og ikke sammen med dit haveaffald.

Luk alle
Åben alle

Vær opmærksom på, at der er særlige regler for aflevering af invasive planter som fx bjørneklo og japansk pileurt.

For at begrænse spredningen af de invasive planter, skal de afleveres i containeren til småt brændbart og ikke sammen med dit haveaffald.

Bjørneklo breder sig voldsomt og danner tætte bestande, som fortrænger hjemmehørende planter og dyr. Den er giftig at røre ved og kan gøre grønne områder utilgængelige for mennesker. Frøene fra blomsterskærmene sætter nye planter, og derfor skal afklippede blomsterskærme afleveres som småt brændbart. af de invasive planter, skal de afleveres i containeren til småt brændbart og ikke sammen med dit haveaffald.

Japansk pileurt er særdeles invasiv og kan ødelægge vandløb, fundamenter, dræn, afløb og lignende. Modsat bjørneklo er det hele planten, der kan spire igen fra små 1 cm rod- eller stængelfragmenter. Derfor skal hele planten afleveres som småt brændbart.

Hjemmekompostering

Alle planter i haven har brug for næring i vækstsæsonen. Kompost er naturens egen gødning, da den tilfører jorden gødningsstoffer. Du kan frit hente kompost på genbrugspladsen, men du har også mulighed for at lave din egen kompost derhjemme.

Luk alle
Åben alle

Næsten alt haveaffald kan komposteres. Du kan også bruge noget af dit grønne køkkenaffald som fx frugt og grøntsager, men som udgangspunkt anbefaler vi dog, at du lægger dit køkkenaffald i de grønne poser og i beholderen til madaffald. På den måde bliver det udnyttet til biogas.

Du kan enten købe din kompostbeholder eller bygge den selv. Beholderen skal være lukket i siderne. I bunden skal der være riller eller huller, så regnvand kan trænge ud. Øverst må der gerne være åbent for regnvand, men sørg for en eller anden form for afskærmning, f.eks. et insektnet. Det forhindrer solsorte og andre dyr i at grave i komposten og spise evt. orme. Det er en god ide at lave et dræn under beholderen. Grav et hul på 40-60 cm og fyld det med savsmuld, flis, grene eller halm. Så kan regnvand trænge ned og evt. orme kan søge tilflugt, hvis det bliver for varmt eller koldt i beholderen. Når beholderen er klar kan du fylde alt organisk affald i beholderen og bagefter sætte evt. kompostorme ud.

 

Den færdige kompost kan bruges mange steder i haven, hvor den forbedrer jordens kvalitet og giver planterne næring. Du skal regne med, at der kan gå et år, før du kan få færdig kompost, men du kan sætte skub i omsætningen. Ved findelt materiale foregår komposteringsprocessen hurtigere. Hug eller klip derfor tynde grene og seje plantestængler i stykker eller brug en kompostkværn inden kompostering. Du kan også forkorte kompostens omsætningstid, hvis du med jævne mellemrum blander indholdet rundt i beholderen.

Kompostjord til køkkenhaven Planer, der vokser i jord med kompost

Spred færdig kompost i et lag på 2-3 cm ud oven på jorden. Det skal helst være nogle uger før såning eller plantning, for komposten kan indeholde mere næring, end de spæde planter kan holde til. Du kan også vente med at sprede kompost, til afgrøderne er kommet op. Læg da et tyndt lag mellem rækkerne. Det kan være nødvendigt at supplere med anden gødning – gerne dyregødning. I alle bede og under buske kan du lægge et tyndt lag kompost oven på jorden. Det vil holde jorden fugtig og give planterne næring. Buske og træer behøver ikke nødvendigvis ekstra næring. Nogle blomster og grøntsager bryder sig ikke om kompost: F.eks. skal ært og latyrus ikke have kompost. Brug heller ikke kompost til surbundsplanter som f.eks. rododendron. De skal hellere have et tykt lag blade og let findelte grene hvert efterår.

Bål i haven

Luk alle
Åben alle

Uanset om du bor i en byzone eller landzone, må du ikke brænde haveaffald af på egen grund. Du må dog brænde rent og tørt træ på særligt indrettede blåpladser - hyggebål til snobrød.

Skt. Hans aften, 23. juni, må bålet indeholde haveaffald. Sørg for at undgå, at der kommer jord, friske blade og grene med, da det får bålet til at ose.

Der er også nogen afstandskrav, som skal overholdes ved etablering af Skt. Hans bål:

1) 30 m fra bygninger med hårdt tag
2) 30 m fra brændbare markafgrøder
3) 100 m fra bygninger med letantændeligt tag
4) 100 m fra nåletræsbevoksninger, lyngklædte arealer og anden brændbar vegetation.

Her er et par generelle gode råd ved optænding af bål

  • Tænd aldrig bål, hvis det blæser meget
  • Brug aldrig benzin, sprit eller lignende ved optænding
  • Fugt eventuelt området omkring bålet med vand, inden du tænder det
  • Hav vand eller andet slukningsudstyr i nærheden
  • Brug en skovl til at dæmpe gløder langs bålets kant
  • Sørg for at bålet er helt slukket, når du forlader det