Middelfart Kommune inviterer til inspirationsmøder om energibesparelser

I løbet af oktober og november afholder Middelfart Kommune syv inspirationsmøder i et samarbejde med blandt andre en række lokaludvalg. Alle er velkomne til at blive klogere på, hvordan man kan spare på energien i dagligdagen og energirenovere ens bolig.

 
 
 
Pressemeddelelse
4. oktober 2022
 
 
 
 

Middelfart Kommune inviterer til inspirationsmøder om energibesparelser

 
 
 
 

I løbet af oktober og november afholder Middelfart Kommune syv inspirationsmøder i et samarbejde med blandt andre en række lokaludvalg. Alle er velkomne til at blive klogere på, hvordan man kan spare på energien i dagligdagen og energirenovere ens bolig.

 
 
 
 

Stigningen i energipriserne de seneste måneder har givet større fokus på at spare på energien. Derfor inviterer Middelfart Kommune dette efterår igen til inspirationsmøder om energibesparelser, efter at de første blev afholdt sidste efterår og forår.

 

- I Middelfart Kommune ønsker vi at hjælpe med den grønne omstilling alle de steder, hvor vi kan bidrage. Behovet for at inspirere hinanden er i den seneste tid kun blevet endnu mere aktuel på den sørgelige baggrund med krigen i Ukraine, siger Jacob Bjørnskov Nielsen, formand Klima, Natur og Genbrugsudvalget, og fortsætter:

 

- Derfor afholder vi igen inspirationsmøder med fokus på energibesparelser i den almindelige borgers hverdag, efter at det tidligere har været en succes. For selv små ændringer i ens forbrug vil kunne mærkes i husholdningsbudgettet med de energipriser, vi har i dag.

 

Udover gode råd om, hvordan man kan spare energi ved for eksempel sin adfærd i hverdagen, så vil der også komme input til energirenovering af ens bolig.

 

- For mange kan det være svært at finde frem til, hvor man lige skal starte, hvis man vil energirenovere boligen for at sænke forbruget og omstille til bæredygtige løsninger. Men det vil vi meget gerne hjælpe borgerne videre med, siger Alex Gren, formand for Energirenoveringsudvalget, og tilføjer:

 

- At møderne kan være med til at inspirere og blandt andet bygge bro til et stærkere fællesskab, det så vi på inspirationsmødet i Fjelsted-Harndrup. Her resulterede det blandt andet i en styrket arbejdsgruppe omkring en fælles fossilfri varmeløsning.

 

Inspirationsmøderne, som alle afholdes i tidsrummet klokken 17-18, er for alle og kræver ingen tilmelding. De vil blive ledet af Helene Bjerre-Nielsen, programleder DK2020 Klimaplan, og finder sted på følgende datoer:

  • Tirsdag 11. oktober på Ejby Skole
  • Onsdag 26. oktober på Brenderup Skole
  • Tirsdag 1. november på Gelsted Skole
  • Onsdag 9. november på Nørre Aaby Skole
  • Tirsdag 15. november på Strib Skole
  • Onsdag 23. november på Middelfart Rådhus
  • Tirsdag 29. november på Hyllehøj Skole
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Kontaktinformation

Programleder DK2020 Klimaplan, Helene Bjerre-Nielsen, tlf.: 2325 8478

 
 
 
 
    
 
 
 
 

I Middelfart Kommune forbinder vi tingene. Vi forbinder historie og fremtid i udviklingen af Danmarks vækstcentrum. Vi forbinder væksten med en bæredygtig omstilling. Vi forbinder mennesker, der er forskellige, i stærke fællesskaber. Og vi forbinder helt bogstaveligt Danmark, øst og vest. Broerne til alting begynder her.