Referat for Byrådet møde den 21. juni 2021
501. 2. budgetopfølgning pr. 31. maj 2021 (hele kommunen)
Sagsnummer: 2021-000012
Sagsbehandler: Mads Sandager Hansen
Præsentation
Økonomiafdelingen har i samarbejde med fagforvaltningerne 2. budgetopfølgning pr. 31. maj 2021.
Forvaltningen foreslår
- At 2. budgetopfølgning pr. 31.5.2021 godkendes,
- at indstillingerne til 2. budgetopfølgning jf. bilag 3 godkendes, og
- at over-/underskudssagens berigtiges jf. rettelsesbladet i bilag 4 (Ændringen vedrører overførsel af indtægtsbudgetter på jordforsyning samt tilbageførsel af bevillingsoverførsel på to mindre anlægsprojekter).
Sagsbeskrivelse
Hovedfokus ved budgetopfølgningen retter sig mod kommunes strukturelle balance i regnskabsåret.
Den strukturelle balance opgøres som kommunens samlede indtægter fra skatter, tilskud og udligning samt renter fratrukket kommunens udgifter til skattefinansieret drift, anlæg og afdrag på lån.
Den strukturelle balance er således, lidt forenklet sagt, et udtryk for om kommunens indtægter fra skatter, tilskud og udligning mv. er tilstrækkelige til at dække de udgifter, kommunen selv skal afholde til drift, anlæg og afdrag på lån.
Den strukturelle balance svarer til den ”nul-linje”, der hvert år skal rammes i kommunens budgetlægning i forhold til at opnå ”budget i balance” jf. den økonomiske politik.
Resultatet af budgetopfølgningen fremgår af tabellen nedenfor.
Område |
Oprindeligt |
Forventet |
Afvigelse |
Afvigelse |
|
(A) |
(B) |
(C) |
(C) |
Finansiering |
-2.511.000 |
-2.515.799 |
-4.799 |
-4.799 |
Skattefinansieret drift inkl. serviceværn |
2.358.940 |
2.419.203 |
60.263 |
46.378 |
Sanktionsværn |
-6.900 |
-21.987 |
-15.087 |
-15.087 |
Skattefinansieret anlæg |
92.881 |
141.038 |
48.157 |
48.157 |
Indskud i landsbyggefond |
12.800 |
9.002 |
-3.798 |
-3.798 |
Afdrag på lån |
28.245 |
27.989 |
-256 |
-256 |
Strukturel balance m. stykelse |
-25.034 |
59.445 |
84.479 |
70.594 |
Kassestyrkelse |
25.000 |
0 |
-25.000 |
-25.000 |
Strukturel balance u. stykelse |
-34 |
59.445 |
59.479 |
45.594 |
Som det fremgår af kolonne B, så forventer kommunen i år en strukturel (u)balance på 59,5 mio. kr. Ubalancen udgør 45,6 mio. kr. når der ses bort fra COVID-19 udgifter, som forventes helt eller delvist kompenseret af staten.
Med henblik på at styrke kommunens likviditet tog budgetlægningen afsæt i en strukturel balance på -25,0 mio. kr. dvs. at indtægterne overstiger de skattefinansierede udgifter med 25,0 mio. kr.
Budgetopfølgningen viser nu en strukturel (u)balance på 59,5 mio. kr., hvilket er 84,5 mio. kr. over det budgetlagte niveau og 70,1 mio. kr. over budgetlagtniveau, når der ses bort fra COVID-19.
En del af afvigelsen (48,2 mio. kr.) var forventet, og skyldes, at der indhentes efterslæb på anlægsområdet. Dvs. at overførte anlægsbevillinger fra 2020 kommer i spil i 2021. Der er således alene tale om en periodeforskydning mellem regnskabsår.
Også den del af afvigelsen på driften, der ligger udenfor servicerammen, var forventet, og skyldes at opsparede midler fra sidste regnskabsår anvendes til at nedbringe mellemværendet med LD Fonde.
Desværre tegner der sig også en større afvigelse på driften indenfor servicerammen, som ikke var forventet.
Afvigelserne i forhold til det oprindelige budget ses i kolonne C og D med og uden COVID-19 udgifter. Afvigelserne på de enkelte udvalgsområder er nærmere beskrevet under økonomipunktet.
Økonomi
Oprindeligt var der ikke kalkuleret med træk på serviceværnet. Lægges den anskuelse til grund, udgør merforbruget på driften således brutto 60,3 mio. kr. Når der ses bort fra COVID-19 udgifter, udgør merforbruget på driften 46,4 mio. kr.
Der er dog afsat et samlet serviceværn på 22,0 mio. kr., hvoraf 15,1 mio. kr. er finansieret, mens 6,9 mio. kr. er ufinansieret.
Regnes den finansierede del af serviceværnet med, medfører driftsresultatet et samlet umiddelbart kassetræk på 45,2 mio. kr. (fremgår ikke af tabellen, men kan beregnes som forskellen mellem totalafvigelsen og den finansierede del af serviceværnet).
Kommunens kassebeholdning kan absorbere det kassetræk, som merforbruget genererer i indeværende år, men hvis det er vigtigt at få skabt balance mellem budget og forbrug allerede næste år, så kommunens likviditet og fremtidige dispositionsmuligheder ikke udfordres.
Som det fremgår af figuren nedenfor udgør merforbruget på servicerammen 28,0 mio. kr. inklusiv fuld udnyttelse af serviceværnet, mens afvigelsen på øvrige områder udgør 10,3 mio. kr. i alt, svarende til 38,3 mio. kr.
Af merudgifterne på servicerammen vedrører 13,9 mio. kr. ekstraordinære udgifter til håndtering af COVID-19, herunder merudgifter til rengøring, merudgifter til sundhedsforanstaltninger og forstærket testindsatser i folkeskoler, dagtilbud og ældrecentre. Det er merforbrug, der kan være en berettiget forventning om kompenseres helt eller delvist i økonomiaftalen mellem KL og Regeringen. Renset for COVID-19 udgør merforbruget på servicerammen 14,1 mio. kr. inkl. fuldt træk på servicerammen.
Område |
Afvigelse |
Afvigelse |
Afvigelse |
Afvigelse |
|
(A) |
(B) |
(C) |
(C) |
ØKU uden serviceværn |
11.527 |
10.100 |
21.627 |
15.977 |
BAU |
0 |
1.454 |
1.454 |
1.454 |
SKU |
-530 |
-80 |
-610 |
-2.702 |
BKF |
11.264 |
-921 |
10.343 |
10.155 |
SSU |
28.985 |
-234 |
28.750 |
22.795 |
TEU |
-2.145 |
0 |
-2.145 |
-2.145 |
MEU (skat.fin.) |
844 |
0 |
844 |
844 |
Afv. sk.fin. drift m udnyttet serviceværn |
49.944 |
10.318 |
60.263 |
46.378 |
ØKU, finansieret serviceværn |
-15.087 |
0 |
-15.087 |
-15.087 |
ØKU, kassefin. serviceværn |
-6.900 |
0 |
-6.900 |
-6.900 |
Afvigelse sk.fin. drift m anvendt værn |
27.957 |
10.318 |
38.275 |
24.390 |
Langt størstedelen af budgetafvigelsen henfører sig til specialiserede tilbud til kommunens borgere.
Hvis man kigger lidt dybere ned i tallene, på tværs af delområder, så ses en bredt funderet og tiltagende opdrift i udgifterne til specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede voksne og børn.
Tendensen gælder bredt i forhold til botilbud, dagtilbud og anden hjælp til udsatte og voksne med handicap, anbringelser og forebyggende foranstaltninger til børn og unge, samt specialiserede dagtilbud og undervisningstilbud til 0-16 årige.
Tendensen gør sig tydeligst gældende på Social- og Velfærdsområdet, som i indeværende år forventer et merforbrug på 20,2 mio. kr., men også på Anbringelses- og forebyggelsesområdet ses stigende udgifter til udsatte og børn og unge med handicap, hvor der forventes et merforbrug på 7,6 mio. kr.
Herudover udgør merforbruget på specialpladser i dagtilbud 2,1 mio. kr., mens merforbruget på specialundervisning udgør 1,0 mio. kr. Den begyndende opdrift på disse områder bør være et fokuspunkt.
Det er bekymrende, at der fortsat ikke ses en opbremsning i udgiftsvæksten på de specialiserede områder.
Kommunen har tilstrækkelig kassebeholdning til at absorbere budgetafvigelsen i indeværende år, men det vil være problematisk, hvis ubalancerne fortsætter i de kommende år.
For at holde kommunens økonomiske råderum og handlemuligheder intakte, er det vigtigt, at der skabes balance mellem indtægter og udgifter på området.
Høring
Ingen høring af Ældrerådet og Handicaprådet.
Klima & bæredygtighed
Ingen bemærkninger
Beslutning
Godkendt af et flertal på 22 medlemmer.
Paw Nielsen undlod at stemme.
Esben Eriksen og Kaj Johansen deltog ikke i sagens behandling.
Behandlingsplan
Økonomiudvalget har et særligt fokus håndteringen af merudgifterne på de specialiserede socialområder.
Økonomiudvalget forventer en skarp økonomistyring på alle øvrige områder med henblik på budgetoverholdelse.
Anbefales overfor Byrådet.
Godkendt af et flertal på 22 medlemmer.
Paw Nielsen undlod at stemme.
Esben Eriksen og Kaj Johansen deltog ikke i sagens behandling.
Bilag
Bilag 1 - 2. budgetopfølgning pr. 31. maj 2021 (samlet opfølgningsnotat)
Bilag 2 - 2. budgetopfølgning pr. 31. maj 2021 - Taloversigt
Bilag 3 - 2. budgetopfølgning pr. 31. maj 2021 - Indstillinger ifbm. budgetopflg. til godkendelse
Bilag 4 - Berigtigelse over- og underskudssag (jordforsyning og projektbevillinger)
502. Forligskredsens disponering af regnskabsoverskuddet for 2020
Sagsnummer: 2021-006870
Sagsbehandler: Mads Sandager Hansen
Præsentation
I den økonomiske politik er det fastsat, at forligskredsen om et budget også har mulighed for at disponere et eventuelt overskud i regnskabet for det pågældende år.
Forvaltningen foreslår
- At aftalen om disponering af regnskabsoverskuddet fra 2020 godkendes, og
- at bevillingerne i forlængelse af aftalen i vedlagte bilag godkendes.
Sagsbeskrivelse
I regnskab 2020 var der et overskud på driften på 19,9 mio. kr. og forligskredsen for budget 2020 har derfor været samlet og har drøftet hvorledes at regnskabsoverskuddet fra 2020 bedst kan gøre gavn.
I vedlagte aftale om disponering af regnskab 2020 kan forligskredsens aftale ses.
Økonomi
Med aftalen disponeres 12,1 mio. kr. af regnskabsoverskuddet fra 2020.
Høring
Ingen
Klima & bæredygtighed
Ingen kommentarer
Beslutning
Ændringsforslag fra Venstre
Venstre var ikke med i budget 2020. Vi blev derfor ikke inviteret til forhandlinger om at bruge overskuddet på 19,5 mio. kr. Men vi har naturligvis et bud på, hvad pengene skulle være brugt til. Vores fokus er på foreninger, stærke lokalsamfund, trafiksikkerhed, mødesteder for unge, opgradering af fortove og legepladser og så at lægge planer for fremtidens erhvervsliv.
Vores tiltag bunder i et ønske om udvikling i hele kommunen, men også at støtte lokale initiativer og ideer, der får fællesskaber til at gro.
Frivilligcenter
|
5,1 mio |
Trafiksikkerhedstiltag over hele kommunen
|
5 mio
|
Plan for sammenhængende cykelstier
|
0,5 mio |
Tiltag for unge i hele kommunen
|
1 mio |
Projekt lokale nyttehaver
|
0,3 mio |
Fortovs-renoveringer
|
2 mio |
Opgradering af legepladser på skoler og børnehaver
|
2 mio |
Sommerbus rutefart
|
0,8 mio
|
Strategi for fremtidens erhvervsjord
|
0,5 mio |
|
|
I alt |
17,2 mio
|
Restbeløb gemmes til anlægspriserne normaliseret eller projekter, der savner medfinansiering er klar. |
2,3 mio |
For stemte Venstre og Paw Nielsen - i alt 7 medlemmer.
Imod stemte: Alle øvrige 16 medlemmer
Forslaget faldt.
Afstemning om Økonomiudvalgets indstilling til byrådet om disponering af regnskabsoverskuddet.
For stemte: A, DF, SF, C - i alt 16 medlemmer
Imod stemte: Venstre (6)
Undlod at stemme: Paw Nielsen
Esben Eriksen og Kaj Johansen deltog ikke i sagens behandling.
Behandlingsplan
Ændringsforslag fra Venstre.
Venstre var ikke med i budget 2020. Vi blev derfor ikke inviteret til forhandlinger om at bruge overskuddet på 19,5 mio. kr. Men vi har naturligvis et bud på, hvad pengene skulle være brugt til. Vores fokus er på foreninger, stærke lokalsamfund, trafiksikkerhed, mødesteder for unge, opgradering af fortove og legepladser og så at lægge planer for fremtidens erhvervsliv. Vores tiltag bunder i et ønske om udvikling i hele kommunen, men også at støtte lokale initiativer og ideer, der får fællesskaber til at gro.
Frivilligcenter
|
5,1 mio |
Trafiksikkerhedstiltag over hele kommunen
|
5 mio
|
Plan for sammenhængende cykelstier
|
0,5 mio |
Tiltag for unge i hele kommunen
|
1 mio |
Projekt lokale nyttehaver
|
0,3 mio |
Fortovs-renoveringer
|
2 mio |
Opgradering af legepladser på skoler og børnehaver
|
2 mio |
Sommerbus rutefart
|
0,8 mio
|
Strategi for fremtidens erhvervsjord
|
0,5 mio |
|
|
I alt |
17,2 mio
|
Restbeløb gemmes til anlægspriserne normaliseret eller projekter, der savner medfinansiering er klar. |
2,3 mio |
For stemte Regitze Tilma og Karin Riishede
Imod stemte Johannes Lundsfryd Jensen, Steen Dahlstrøm, John Kruse, Morten Weiss-Pedersen og Steffen Daugaard.
Forslaget faldt.
Afstemning om forligskredsens disponering af regnskabsoverskuddet.
For stemte: Johannes Lundsfryd Jensen, Steen Dahlstrøm, John Kruse, Morten Weiss-Pedersen og Steffen Daugaard.
Imod stemte: Regitze Tilma og Karin Riishede
Et flertal vedtog forligskredsens disponering af regnskabsoverskuddet
Kaj Johansen og Mikkel Dragemose-Hansen deltog ikke i sagens behandling.
Ændringsforslag fra Venstre
Venstre var ikke med i budget 2020. Vi blev derfor ikke inviteret til forhandlinger om at bruge overskuddet på 19,5 mio. kr. Men vi har naturligvis et bud på, hvad pengene skulle være brugt til. Vores fokus er på foreninger, stærke lokalsamfund, trafiksikkerhed, mødesteder for unge, opgradering af fortove og legepladser og så at lægge planer for fremtidens erhvervsliv.
Vores tiltag bunder i et ønske om udvikling i hele kommunen, men også at støtte lokale initiativer og ideer, der får fællesskaber til at gro.
Frivilligcenter
|
5,1 mio |
Trafiksikkerhedstiltag over hele kommunen
|
5 mio
|
Plan for sammenhængende cykelstier
|
0,5 mio |
Tiltag for unge i hele kommunen
|
1 mio |
Projekt lokale nyttehaver
|
0,3 mio |
Fortovs-renoveringer
|
2 mio |
Opgradering af legepladser på skoler og børnehaver
|
2 mio |
Sommerbus rutefart
|
0,8 mio
|
Strategi for fremtidens erhvervsjord
|
0,5 mio |
|
|
I alt |
17,2 mio
|
Restbeløb gemmes til anlægspriserne normaliseret eller projekter, der savner medfinansiering er klar. |
2,3 mio |
For stemte Venstre og Paw Nielsen - i alt 7 medlemmer.
Imod stemte: Alle øvrige 16 medlemmer
Forslaget faldt.
Afstemning om Økonomiudvalgets indstilling til byrådet om disponering af regnskabsoverskuddet.
For stemte: A, DF, SF, C - i alt 16 medlemmer
Imod stemte: Venstre (6)
Undlod at stemme: Paw Nielsen
Esben Eriksen og Kaj Johansen deltog ikke i sagens behandling.
Bilag
503. Revisionsberetning nr. 34 og nr. 35 vedr. revision af regnskab 2020
Sagsnummer: 2021-007268
Sagsbehandler: Annette Pryds Rasmussen
Præsentation
Der er ankommet 2 revisionsberetninger vedr. regnskab 2020:
- Revisionsberetning nr. 34 af 15. juni 2021 vedrørende revision af de sociale udgifter, der er omfattet af statsrefusion m.v. 2020
- Revisionsberetning nr. 35 af 15. juni 2021 vedrørende revision af årsregnskabet 2020
- I henhold til reglerne skal Byrådet godkende de fremsendte revisionsberetninger.
Forvaltningen foreslår
- At revisionsberetning nr. 34 og 35 godkendes,
- at revisionsbemærkningen tages til efterretning,
- at forslag til svarskrivelse til Ankestyrelsen godkendes, og
- at regnskab 2020 hermed endeligt godkendes.
Sagsbeskrivelse
Vi har modtaget 2 revisionsberetninger fra Middelfart Kommunes revision E&Y.
- Revisionsberetning nr. 34 af 15. juni 2021 vedrørende revision af de sociale udgifter, der er omfattet af statsrefusion m.v. 2020.
- Revisionsberetning nr. 35 af 15. juni 2020 vedrørende revision af årsregnskabet 2020.
I forbindelse med godkendelsen af revisionsberetning nr. 35 vedr. årsregnskabet for 2020 skal Byrådet efter reglerne også endeligt godkende regnskabet 2020.
Økonomiafdelingen har udarbejdet vedlagte forslag til svarskrivelse til Ankestyrelsen vedr. revisionsberetningerne nr. 34 og 35 samt besvarelse på revisionsbemærkningen.
Revisionsberetningerne er vedlagt som bilag.
Der er i de to fremsendte revisionsberetninger et forhold, som giver anledning til en revisionsbemærkning inden for Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsområdet.
Revisionsbemærkningen skal behandles af Byrådet.
Revisionsbemærkning vedrørende KSD (Kommunernes Sygedagpengesystem):
I revisionen af de sociale udgifter har vi konstateret, at der i revisorerklæringen for KSD er anført følgende forbehold:
”Grundlag for konklusion med forbehold
Som anført under kontrolmål 6 ”Der er etableret kontroller som medvirker til, at der som led af sagsbehandling i KSD sker en nøjagtig beregning af sygedagpenge og refusion” har vi konstateret, at kontrolaktiviteterne ikke har været effektive, idet der er konstateret mere end 100 fejl i beregningerne i KSD i erklæringsperioden.
Kontrolmålet er dermed ikke fuldt opnået”.
Middelfart Kommune kan ikke administrativt gøre noget for at ændre på denne revisionsbemærkning.
Administrationens svar til revisionsbemærkningen:
Revisionsbemærkningen er generel og gælder de fleste af landets kommuner, som modtager en revisionsbemærkning med samme ordlyd, da der har været/er en række udfordringer i forhold til systemet til behandling af sygedagpengesager (KSD – kommunernes sygedagpengesystem). IT-systemet er et system som KOMBIT har varetaget udviklingen af for alle kommuner og leverandøren er KMD.
Revisionsberetningen for regnskab 2020 dækker perioden, hvor KSD var under implementering. Der var store udfordringer i implementeringen. Administrationen er af den opfattelse, at systemet var ufærdigt ved ibrugtagningen og at det ikke var hensigtsmæssigt med én stor implementeringsbølge på 91 kommuner. Dette førte til en række fejl på systemet, som ikke kunne rettes i tilstrækkelig hastighed.
Administrationen oplever, at vi lokalt har gjort, hvad der var muligt med hensyn til kontrol samtidigt med at et nyt system skulle sættes i drift. Udfordringerne med KSD er desværre ikke fortid. Aktuelt er vores vurdering at KSD skulle effektivisere sagsbehandlingen, men vi har endnu ikke opnået en effektivisering. Ydelsessagsbehandlerne udfører ekstra kontroller af manuelle sager, fordi der fortsat er mangler i systemet. Der konstateres beregningsfejl, hvoraf nogle kan rettes ved workarounds og andre må fejlmeldes til leverandøren.
KOMBIT afvikler løbende møder med kommunale direktører med henblik på at imødegå kritikken fra kommunerne. Der er heldigvis forventning om øget tilfredshed med systemet.
Økonomi
Ingen
Høring
Ingen
Klima & bæredygtighed
Ingen bemærkninger.
Beslutning
Godkendt.
Esben Erichsen og Kaj Johansen deltog ikke i sagens behandling.
Behandlingsplan
Godkendt.
Esben Erichsen og Kaj Johansen deltog ikke i sagens behandling.
Bilag
504. TrekantBrand budget 2022
Sagsnummer: 2021-006856
Sagsbehandler: Eva Iversen
Præsentation
Trekantområdets Brandvæsen skal hvert år udarbejde budget for det kommende år, inden den
1. juli. Budgettet skal være opdelt i forhold til henholdsvis beredskabsopgaver og sideaktiviteter.
Budgettet skal tillige indeholde flerårige budgetoverslag for de beredskabsopgaver, som
varetages af TrekantBrand.
Forvaltningen foreslår
- At budget 2022 for Trekantområdets Beredskab I/S bliver godkendt med forbehold for den endelige godkendelse af Middelfart Kommunes budget for 2022.
Sagsbeskrivelse
Bestyrelsen og Beredskabskommissionen sender senest den 1. juli budgettet og de flerårige
budgetoverslag for beredskabsopgaverne til godkendelse hos kommunalbestyrelsen i
Kommunerne.
KL’s seneste pris- og lønfremskrivningsprocent er benyttet (1,9% jf. KL's seneste pris- og lønudvikling 2022-2025)
Budget 2022 er udarbejdet med 5 ejerkommuner bag TrekantBrand, hvor der tidligere var 6 ejerkommuner. I forbindelse med Vejles udtræden ved udgangen af 2021, mistes stordriftsfordele, og det bliver derfor en opgave for TrekantBrand at sikre et budget i balance samtidig med, at der sikres en drift i svarende til nuværende gældende serviceniveau.
Det er i budgettet forudsat, at det tidligere indarbejdede 0,5% sparekrav videreføres, og at der tilføres midler til udskiftning af køretøjer og til prisstigningen som følge af udbuddet af det operative beredskab.
Samtidig er udgifterne fra budget 2022 fordelt efter indbyggertal pr. 1.1.2021, hvilket svarer til, at Middelfart Kommunes andel er 15,47%
Økonomi
Økonomiske konsekvenser fremgår af nedenstående tabel:
År |
2022 |
2023 |
2024 |
2025 |
Beløb (1.000 kr.) |
1.111 |
1.111 |
1.056 |
993 |
De økonomiske konsekvenser er indarbejdet i det tekniske budget i forbindelse med Middelfart Kommunes budgetlægning for 2022 og overslagsår.
Høring
Ingen høring.
Klima & bæredygtighed
Ingen bemærkninger.
Beslutning
Godkendt.
Esben Erichsen og Kaj Johansen deltog ikke i sagens behandling.
Behandlingsplan
Godkendt.
Esben Erichsen og Kaj Johansen deltog ikke i sagens behandling.
Bilag
505. Godkendelse af kommunal garanti ved låneoptagelse i afd. 4 i Boligforeningen Lillebælt
Sagsnummer: 2021-007754
Sagsbehandler: Lone Damgaard
Præsentation
Boligforeningen Lillebælts afdeling 4 i Brenderup/Harndrup ønsker at optage et realkreditlån til udskiftning af tagdækning. Der kræves en kommunal garanti for lånet.
Forvaltningen foreslår
- At Middelfart Kommune stiller en 100% kommunal garanti til realkreditlånet på 6.883.700 kr.
Sagsbeskrivelse
Boligkontoret Danmark har på Boligforeningen Lillebælts vegne fremsendt en ansøgning om 100% kommunal garanti på et realkreditlån på 6.993.700 kr.
Organisationsbestyrelsen i boligforeningen og beboerne i afd. 4 har godkendt et ønske om at få udskiftet tag, undertag, tagrender, udluftsningshætter, vindskeder, gangbro, loftlemme samt få efterisoleret.
Den samlede renovering beløber sig til 8.083.700 kr. som finansieres ved et realkreditlån på 6.883.700 kr. og ved egen trækningsret på 1.200.000 kr. Det er et krav fra kreditforeningen til Boligforeningen Lillebælt, at Middelfart Kommune stiller en 100% garanti for lånet for at kunne gennemføre renoveringen.
Økonomi
Middelfart Kommunes låneramme påvirkes ikke.
Høring
Der er ikke foretaget en høring, da der er tale om en ansøgning om garantistillelse.
Klima & bæredygtighed
Ingen bemærkninger
Beslutning
Godkendt.
Ulla Sørensen og Alex Gren blev erklæret inhabile og deltog ikke i sagens behandling.
Esben Erichsen og Kaj Johansen deltog ikke i sagens behandling.
Behandlingsplan
Godkendt.
Ulla Sørensen og Alex Gren blev erklæret inhabile og deltog ikke i sagens behandling.
Esben Erichsen og Kaj Johansen deltog ikke i sagens behandling.
506. Regulering af vejafvandingsbidrag
Sagsnummer: 2021-006158
Sagsbehandler: Murtaza Sharafmal
Præsentation
For at dække en del af spildevandsselskabernes udgifter til håndtering af regnvand fra vejene, betaler kommunerne vejafvandingsbidrag til spildevandsselskaberne.
Middelfart Spildevand har foreslået en regulering af procentsatsen, som vejafvandingsbidraget beregnes ud fra.
Forvaltningen foreslår
- At procentsatsen for beregning af vejafvandingsbidraget fastsættes i forbindelse med budgetlægningen for 2022-2025.
Sagsbeskrivelse
Kommunen skal betale for brug af kloakledningerne for den vandmængde som løber fra vejene til kloakkerne. Derfor er der nødt til at foretages en teoretisk beregning af prisen for håndtering af vejafvanding. Hidtil har Middelfart Kommune betalt en andel på 1,5% af udvalgte anlægsinvesteringer i Middelfart Spildevand.
Middelfart Spildevand mener, at 1,5% er en for lav andel at betale for vejafvanding.
Afregningen af vejafvandingsbidraget reguleres efter Betalingslovens §2a.
Jævnfør Betalingsloven må procentsatsen til betaling af vejafvandingsbidraget maksimalt fastsættes til 8%. Vejafvandingsbidraget beregnes som en procentdel af Middelfart Spildevands faktiske investeringer i anlæg, der håndterer vejvand.
Sammenlignet med de omkringliggende kommuner, er Middelfarts bidrag på 1,5% noget lavere end andre kommuners. Når kommunen betaler et lavt bidrag medfører det højere takster til forbrugerne.
Derfor foreslår Middelfart Spildevand, at procentsatsen hæves til lovens maksimum på 8%, så det bedre svarer til de afholdte omkostninger på udvalgte anlægsinvesteringer.
Selvom vejafvandingbidraget hæves til 8%, vil den faktiske afregning variere fra år til år, afhængig af de faktiske afholdte omkostninger. Variationen vil formentlig være minimal, men tæt på de estimerede værdier under punktet økonomi.
Afregningen for det indeværende år vil ske på baggrund af de afholdte udgifter i den foregående år.
Økonomi
Nuværende budget i 2021 og frem er på 0,7 mio. kr. Med den nye vejafvandingsbidragsprocent på 8%, vil budgettet reguleres til 1,677 mio. kr. Dette betyder en merudgift på 0,977 mio. kr.
Middelfart Kommune skal betale vejafvandingsbidrag svarende til en procentsats på 8% af Middelfart Spildevands investeringer. I nedenstående tabel ses forslaget til den andel som Middelfart kommune skal betale af de forskellig anlægstyper. På den baggrund, er der lavet en skønsmæssig beregning af vejafvandingsbidraget for 2021-2023 (svarende til betaling i budget 2022-2024) :
Forventet andel omfattet af Middelfart Spildevands investeringer, der skal betales vejafvandingsbidrag af:
- 30% vedr. byggemodninger. Dette er baseret på, at Middelfart Kommune tilstræber, at bygherre håndterer vandet selv. Det sker dog ikke ved alle byggemodninger endnu. Derfor skønnes, at der bortledes vejvand ved 30% af byggemodningerne i de anlæg der etableres. Dette betyder, at der først beregnes 30% af byggemodningsinvesteringer på 4,5 mio. kr. Derefter opkræves Middelfart kommune 8% af dette. Dvs.:
30% x 4,50 mio. kr. x 8% = 0,108 mio. kr.
- 80% vedr. hovedledninger. Det skønnes at 80% af investeringerne foretages i hovedledninger, der håndterer både vej- og spildevand. Ved årets afslutning gennemgås årets projekter, og Middelfart Kommune opkræves kun for de relevante hoveledninger. Det vil sige, at hvis 7 ud af 11 investeringer i hovedledninger vedrører stræk, der håndterer vejvand, så opkræves Middelfart Kommune de 8% af disse 7 hovedledninger og ikke noget for de resterende 4 hovedledninger. For investeringer vedr. hovedledninger, vil Middelfart Kommune blive opkrævet med:
80% x 16,39 mio. kr. x 8% = 1,049 mio. kr.
- 100% vedr. bassiner. Bassinernes formål er at håndtere vandet, så det ikke løber i kloakken, så derfor er 100% af udgifterne til disse omfattet af vejafvandingsbidraget. For investeringer vedr. bassiner, vil Middelfart Kommune blive opkrævet med:
100% x 3,00 mio. kr. x 8% = 0,240 mio. kr.
- 70% vedr. pumpestationer. Der er omkring 300 pumpestationer, hvor det skønnes at 70% af disse pumper vejvand til vores fælleskloakkerede system. For investeringer vedr. pumpestationer, vil Middelfart Kommune blive opkrævet med:
70% x 5,00 mio. kr. x 8% = 0,280 mio. kr.
-
Renseanlæg. Renseanlæggene håndterer jo i princippet også vejvand, da der er her en del af det ender, blandet med spildevandet. Tolkningen af lovgivningen er dog, at investeringerne i renseanlæg ikke er omfattet, og derfor opkræves Middelfart Kommune 0% af udgifterne til renseanlæg.
Der foretages en konkret vurdering af hvilke anlægsinvesteringer Middelfart Spildevand har fortaget et givent år, hvor der skal betales vejafvandingsbidrag af.
Høring
Der er ikke krav om høring i denne sag.
Klima & bæredygtighed
Regulering af vejafvandingsidrag er klimaneutralt, da det ikke har en påvirkning på investeringerne på området.
Beslutning
Punktet udgik.
Esben Erichsen og Kaj Johansen deltog ikke i sagens behandling.
Behandlingsplan
Punktet udgik.
Esben Erichsen og Kaj Johansen deltog ikke i sagens behandling.
Bilag
507. Velfærdsaftale på ældreområdet - frisættelse fra love og egne regler
Sagsnummer: 2020-015310
Sagsbehandler: Monika Hedelund
Præsentation
Som opfølgning på præsentation til byrådsseminar i april fremlægges lovgivningen, hvorfra der søges ministeriet om frisættelse. Herudover fremlægges ønsker til frisættelse af egne standarder. Endelig skal Byrådet tage stilling til ønsket aldersgrænse i forbindelse med aktiviteter forbundet med velfærdsaftalen, og afslutningsvis anmodes Byrådet om tilslutning til navneskift fra velfærdsaftalen på ældreområdet til "Fremtidens Ældreliv".
Forvaltningen foreslår
- At Byrådet beslutter anmodning til ministeriet om frisættelse fra de angivne lovparagraffer,
- at Byrådet beslutter frisættelser fra de angivne egne politisk vedtagne standarder,
- at Byrådet beslutter, at gældende aldersgrænse for aktiviteter forbundet med velfærdsaftalen sættes til 67 år, og
- at Byrådet beslutter, at velfærdsaftalen på ældreområdet navngives "Fremtidens Ældreliv".
Sagsbeskrivelse
Middelfart Kommunes indtræden i velfærdsaftale på ældreområdet medfører behov for byrådsbeslutning om anmodning til ministeriet i forhold til frisættelse fra konkrete lovparagraffer. For at få den størst mulige effekt af velfærdsaftalen er det valgt at foreslå en bred frisættelse fra paragraffer i Serviceloven.
En oversigt over de foreslåede frisættelser fra Servicelovens paragraffer kan ses nedenfor. Nedenfor kan ligeledes ses områder, hvorfra der IKKE søges om frisættelse, herunder f.eks. lov om det frie valg, friplejehjem. Under bilag kan ses uddybende om de enkelte lovparagraffer og baggrund for at bede om frisættelse.
§79a | Forebyggende hjemmebesøg | Hel frisættelse (herunder også fra kvalitetsstandarder jf. §139, stk. 2 ) | Behovsbetinget støtte frem for aldersbetinget |
§81a | Værdighedspolitik | Hel frisættelse | Den indholdsmæssige del af Velfærdsaftalen erstatter nuværende Værdighedspolitik |
§83 | Hjemmehjælp | Hel frisættelse | Udgangspunktet i det enkelte menneske |
§83a | Rehabilitering | Hel frisættelse | Mulig rehabilitering til alle borgere uden begrænsning af, at borgers behov for hjælp efter §83 skal nedsættes |
§90 | Erstatningshjælp | Hel frisættelse | Understøttelse af fleksibilitet |
§94a | Fleksibel hjemmehjælp | Hel frisættelse | Ophæves, da fleksibilitet for den enkelte er sikret ved frisættelse af §83 |
§151 | Tilsyn | Hel frisættelse | Tilsynspolitikken på tværs af indsatser og rammer samtænkes |
§151c | Tilsynspolitik | Hel frisættelse | Som ovenfor |
§84 | Afløsning og aflastning | Ikke frisættelse | Aflastning af pårørende |
§91 | Det frie valg og fritvalgsbevis | Ikke frisættelse | Uændret frit valg |
§92 | Beredskabsplan | Ikke frisættelse | Uændret som konsekvens af frit valg |
§94 | Personlig udpeget hjælper | Ikke frisættelse | Uændret frit valg |
§151b | Friplejeboliger | Ikke frisættelse | Uændret frit valg |
Der gøres opmærksom på, at det igen med deadlines d. 1. oktober 2021 og d. 1. april 2022 vil være muligt at ansøge ministeriet om yderligere/reviderede frisættelser ved behov. Det skal yderligere bemærkes, at Sundhedsloven ikke er inkluderet i velfærdsaftalens udgangspunkt.
Udover frisættelse fra lovparagrafferne i Serviceloven vil det yderligere være hensigten, at frisætte ældreområdet fra de i Middelfart Kommune politisk fastsatte egne regler. Det drejer sig her om frisættelse fra kvalitetsstandarder på senior- og velfærdsområdet:
- Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp 2020
- Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering 2020
- Kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg 2020
- Kvalitetsstandard for vedligeholdende træning på hold 2020
- Kvalitetsstandard for genoptræning 2020
Frisættelse fra egne regler er en del af det samlede aftalekompleks, der indgås med Social- og Ældreministeriet.
Der er ikke i velfærdsaftalens lovtekst indarbejdet en aldersgrænse, hvilket har den konsekvens, at yngre borgere potentielt vil kunne blive inkluderet i velfærdsaftalens aktiviteter, såfremt der modtages ydelser efter specifikke paragraffer. Forvaltningen foreslår derfor, at der sættes en aldersgrænse, der følger folkepensionsalderen, med en undtagelse for de yngre borgere, som af forskellige grunde bor enten midlertidigt eller fast på et plejehjem. Ved at vælge denne aldersgrænse vil aftalen fra 1. januar 2022 og resten af aftaleperioden omfatte borgere på 67 år og derover.
For at tydeliggøre formål og hensigt med velfærdsaftalens aktiviteter foreslås, at aftalen fremover navngives "Fremtidens Ældreliv".
Under bilag kan yderligere ses vedtaget lov nr. 879 af 12/05/2021: Lov om velfærdsaftaler på ældreområdet.
Økonomi
Ingen
Høring
Ingen
Klima & bæredygtighed
Ingen bemærkninger
Beslutning
Godkendt.
Esben Erichsen og Kaj Johansen deltog ikke i sagens behandling.
Behandlingsplan
Godkendt.
Esben Erichsen og Kaj Johansen deltog ikke i sagens behandling.
Bilag
508. Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan 205 og kommuneplantillæg nr. 22
Sagsnummer: 2021-009066
Sagsbehandler: Gitte Jensen
Præsentation
Forslag til kommuneplantillæg nr. 22 og forslag til lokalplan nr. 205 for hotel ved Teglgårdsvej i Middelfart, har været i 8 ugers offentlig høring for at muliggøre ny bebyggelse i tilknytning til eksisterende hotelvirksomhed. Planforslag fastlægger samtidigt lokalplanområdet, således at det fremefter er kategoriseret som lettere erhvervsformål i form af hotel-, konference- og restaurationsvirksomhed samt tilknyttede funktioner. Det er den faktiske og lovlige anvendelse, der er på det nuværende Hotel Sixtus
Planforslag fremlægges med henblik på endelig vedtagelse. Høringssvar indkommet i offentlig høring samt forvaltningens vurdering og forslag til besvarelse af disse høringssvar fremgår i bilag med hvidbog.
Forvaltningen foreslår
- At forslag til kommuneplantillæg 22 vedtages endeligt,
- at forslag til lokalplan 205 vedtages endeligt med rettelser som anført nedenfor under punktet høring, og
- at forslag til besvarelser af høringssvar indkommet i forhøring, som beskrevet i hvidbog, godkendes.
Sagsbeskrivelse
Baggrund:
Økonomiudvalget vedtog i september 2016, at i gangsætte planlægningen for udvidelse af hotel Sixtus ved Teglgårdsvej i Middelfart. Planarbejdet blev stillet i bero i en længere periode på grund af naboklager vedrørende støj. I den forbindelse blev der i 2019 meddelt et påbud til Hotel Sixtus.
Økonomiudvalget vedtog den 25. juni 2020 at igangsætte planlægningen på ny for det pågældende område på baggrund af henvendelse fra Hotel Sixtus med ønsket om udvidelse. Hotel Sixtus, der ligger ved Teglgårdsvej i Middelfart, ønsker at udvide deres overnatningsfaciliteter samt mødelokaler.
Forslag til lokalplan
Formålet med lokalplanen er, at fastlægge områdets anvendelse til lettere erhvervsformål i form af hotel-, konference- og restaurationsvirksomhed samt tilknyttede funktioner. Med lokalplanen muliggøres hotellets udvidelse til den ønskede kapacitet. Der gives mulighed for en bebyggelsesprocent på 45 i lokalplanområdet som helhed.
Hotel Sixtus’ ønske om udvidelse omfatter en tilbygning til den eksisterende bevaringsværdige hovedbygning, der skal udvide hotellets kapacitet med ekstra møde- og konferencelokale. Projektet indeholder også opførelse af to nye fritliggende anneksbygninger med værelser mod Teglgårdsvej. Hotellet ønsker derudover mulighed for mindre tilbygninger som nyt indgangsparti til hovedbygning, pavillon i haven samt ombygning af eksisterende garage til kontor, der skal understøtte hotellets drift.
Lokalplanforslaget sikrer, at ny bebyggelse opføres under hensyntagen til placeringen i kystlandskabet, og at de bygningsmæssige bevaringsinteresser i området sikres. Der er i planprocessen blandt andet redegjort for relevante forhold som støj, parkering og arkitektur.
Hotel Sixtus’ hovedbygning er registreret med høj bevaringsværdi (Save-værdi 3), og der er med lokalplanforslag sikret, at bygningen ikke må ikke nedrives, ombygges eller på anden måde ændres uden forudgående godkendelse fra kommunen.
Bestemmelser i lokalplanforslaget sikrer, at konferencesalen skal udføres med store og lette glasfacader mod det indre gårdrum og mod Fænøsund og dermed kan ses som en moderne fortolkning af et orangeri, der er en velkendt typologi i historiske herregårds- og kulturmiljøer.
De to nye anneksbygninger langs Teglgårdsvej udføres som rektangulære længehuse i op til 2 etager med pudset eller vandskuret facade samt traditionelle frontgavle og symmetriske ligesidede saddeltage med tegl. Dog regulerer bestemmelser facadehøjderne, således bygningerne visuelt fremstår som 1½ etages bygninger. Dvs. at bygningshøjden maksimalt må være 8,5 meter og facadehøjden til tagfod må maksimalt være 4 meter højt målt fra terræn. De to nye anneksbygninger mod Teglgårdsvej giver således et arkitektoniske udtryk, der har et tydeligt slægtskab til Villa Louise og den gamle hovedbygning, dog med et mere enkelt og nutidigt udtryk. Anneksbygningerne indpasser sig ift. hovedbygningen samt orienterer sig mod vejen og spiller sammen med gadeforløbet, eksisterende typologi og karakter i området.
Forslag til kommuneplantillæg:
Der er udarbejdet forslag til kommuneplantillæg nr. 22 for området med det formål, at udlægge et nyt rammeområde E.01.23 ”Hotel ved Teglgårdsvej” til erhvervsområde for hotel-, konference og restaurationsvirksomhed. Afgrænsningen af eksisterende rammeområde B.01.03 med boligformål reduceres tilsvarende.
Forvaltningen har screenet forslag til Kommuneplan 2021-2033, der er i høring. Forvaltningen vurderer, at det ikke er i konflikt med kommuneplantillægget.
Der er foretaget mv-screening af planforslagene blev der i den forbindelse truffet afgørelse om, at planerne ikke skulle undergå miljøvurdering. Der er sendt to klager over denne afgørelse til Planklagenævnet.
Økonomi
Ingen.
Høring
Forslag til Lokalplan 205 samt Kommuneplantillæg nr. 22 var i offentlig høring 8 uger fra den 3. marts til 3. maj 2021.
Der er registreret i alt 18 høringssvar inden for høringsperioden:
- Kystdirektoratet
- Ældrerådet
- Bestyrelsen for foreningen Teglgårdens Venner
- Underskriftsindsamling fra 40 beboere i området
- 14 høringssvar fra borgere:
- 2 høringssvar er fra borgere, der er bosat nordøst for lokalplanområdet omkring Fænøsundhaven
- 10 høringssvar er fra borgere, der er bosat umiddelbart vest for lokalplanområdet på Teglgårdsvej
- 2 høringssvar er fra borgere, der er bosat nordvest for lokalplanområdet.
I flere af høringssvar fremgår det, at vedkommende tilslutter sig et eller flere af de andre indkomne høringssvar.
Forvaltningen har alle indkomne høringssvar. Forvaltningens nedestående vurdering er således med afsæt i de planforslag, der har været i offentlig høring. Se vedhæftede hvidbog med høringsvar, hvor også forvaltningens vurdering og forslag til besvarelse fremgår.
Bemærkningerne kan overordnet inddeles således:
- Støj: 13 høringssvar omhandler emnet støj
- Anvendelse: 12 høringssvar omhandler emnet anvendelse
- Trafik og vejadgang: 9 høringssvar omhandler emnet trafik og vejadgang
- Parkering: 7 høringssvar omhandler emnet parkering
- Arkitektur/byggeri: 10 høringssvar omhandler emnet arkitektur/byggeri
- Udkigs- og indbliksgener: 3 høringssvar omhandler emnet udkigs- og indbliksgener
- Bebyggelsesprocent: 5 høringssvar omhandler emnet bebyggelsesprocent
- Natur, landskab og beplantning: 4 høringssvar omhandler emnet natur, landskab og beplantning
- Proces og historik: 7 høringssvar omhandler emnet proces og historik
- Erstatningsansvar: 4 høringssvar omhandler emnet erstatningsansvar
- Øvrige emner: Anbefaling af forslag (1), kystbeskyttelse og klimatilpasning (1), Udvidelse på marinaen(1), præcedens (1) og terrænregulering (2)
De fleste høringssvar er indsigelser mod planforslagene samt eksisterende forhold. Mange af høringssvar er bemærkninger eller indsigelser mod det allerede gældende støjpåbud, der ikke er en del af lokalplan 205 og kommuneplantillæg 22. Hotel Sixtus er en eksisterende og lovlig etableret virksomhed, hvis støj er reguleret af et § 42 påbud efter Miljøbeskyttelsesloven. Støjpåbud vil med lokalplan 205 og kommuneplantillæg 22 fortsat være et separat påbud, der også fremefter er gældende og skal overholdes - herunder de aktiviteter, som påbuddet regulerer. Såfremt planforslag ikke vedtages, vil støjpåbuddet stadig gælde. Virksomheders støjkrav fastsættes generelt ud fra naboområdets anvendelse og ikke hvilket område virksomheden ligger i.
I mange høringssvar er der en bekymring for at udlægge et område til erhverv i et boligområde. Med forslag til kommuneplantillæg udlægges en del af et boligområde til at være område med erhverv i form af bebyggelse til hotel-, konference- og restaurationsvirksomhed, hvilket forvaltningen vurderer at være i overensstemmelse med den faktiske anvendelse i en lang årrække.
Forslag til ændringer i lokalplanforslag 205
På baggrund af høringssvar fra Kystdirektoratet foreslår forvaltningen at supplere tekst i lokalplanens og kommuneplantillægs redegørelse omkring oversvømmelse og erosion. Det vurderes ellers ikke at få indflydelse på planernes indhold:
Derudover viser screening for havvandsstigning på kystplanlægger.dk, at det primært den sydlige del af området vil blive oversvømmet i cirka kote 2,5 ved en 100-års hændelse i 2070. I forhold til de nationale interesser er der ikke krav til sikringsniveau.
Der gives med lokalplanen kun mulighed for at etablere en mindre pavillon/udestue under kote 2, hvor der i forvejen er en overdækning. Ellers gives der ikke mulighed for bebyggelse under kote 2, som er planlægningslinjen i forhold til havvandsstigning i Middelfart Klimatilpasningsplan. Da pavillon/udestue etableres under kote 2 bør denne kunne tåle oversvømmelse uden at tage skade.
Forvaltningen foreslår at imødekomme forslag om bedre afskærmning mod lysgener mod nabo ved at sikre følgende supplerende bestemmelser i lokalplanen for byggefelt C:
Der skal der være minimum 1 meter udhæng på sydfacaden, ligesom at den sydlige facade skal være minimum 1 meter tilbagetrukkent fra vest-facaden.
Af hensyn til at sikre en delvis afskærmning ift. lys, så skal en glasfacade i gavltrekanten (fra tagfod til kip) beklædes med lodrette lameller i træ.
Klima & bæredygtighed
Der gives i lokalplanforslag mulighed for i mindre omfang, at opsætte solceller på tagflade. Derudover planlægger bygherre at lede regnvand fra bebyggelse via bassiner til Fænøsund.
Beslutning
Godkendt af et flertal på 22 medlemmer
Paw Nielsen stemte imod.
Esben Erichsen og Kaj Johansen deltog ikke i sagens behandling.
Behandlingsplan
Anbefales.
Kaj Piilgaard Nielsen deltog ikke i sagens behandling.
Anbefales overfor Byrådet.
Kaj Johansen og Mikkel Dragemose-Hansen deltog ikke i sagens behandling.
Godkendt af et flertal på 22 medlemmer
Paw Nielsen stemte imod.
Esben Erichsen og Kaj Johansen deltog ikke i sagens behandling.
Bilag
509. Forslag Lokalplan 209 for Middelfart Sundheds- og Frivillighedscenter
Sagsnummer: 2021-002350
Sagsbehandler: Otto Bastian B. Thomsen
Præsentation
Den 23. februar 2021 imødekom Økonomiudvalget anmodningen om igangsættelse af lokalplanforslag for et nyt Sundheds- og Frivillighedscenter ved P V Tuxens Vej 6 - 14.
Udvalget skal tage stilling til om forslag til Lokalplan 209, Middelfart Sundheds- og Frivillighedscenter, samt tilhørende miljøscreening kan godkendes og fremlægges i 8 ugers offentlig høring.
Forvaltningen foreslår
- At forslag til Lokalplan 209, Middelfart Sundheds- og Frivillighedscenter, godkendes og fremlægges i 8 ugers offentlig høring.
Sagsbeskrivelse
Krav til fremtidens sundhedstilbud betyder, at sundhedsvæsnet står overfor en række forandringer. Af denne grund ønsker Middelfart Kommune, at etablere et nyt Sundheds- og Frivillighedscenter med henblik på at sikre et borgernært og sammenhængende sundhedstilbud af høj faglig kvalitet for kommunens borgere.
Forslag til Lokalplan 209, Middelfart Sundheds- og Frivillighedscenter, giver mulighed for placering af Sundheds- og Frivillighedscenteret på grunden ved P V Tuxens Vej 6 - 14.
Lokalplanforslaget giver mulighed for etableringen af en bebyggelse på op til 5000 m2, i maksimalt to etagers højde, som kan være op til 10 meter højt, med dertilhørende parkerings- og opholdsarealer. Lokalplanforslaget fastsætter en bebyggelsesprocent på 80. Med lokalplanforslaget sikres det, at ny bebyggelse, hvad angår materialevalg og formsprog, indpasses i overensstemmelse med eksisterende bygningskomplekser udenfor lokalplanområdets afgræsning.
Lokalplanen angiver, at bebyggelsen skal fremstå i røde teglsten, dog med mulighed for at anvende andre materialetyper på en andel af den nye bebyggelses facader.
Langs parkeringspladsens sydlige afgrænsning giver lokalplanen mulighed for etablering af en støjreducerende afskærmning som kan begrønnes. Forud for byrådsmødet d. 21 udarbejdes en støjredegørelse med henblik på at afklare behovet for og omfanget af en evt. støjreducerende foranstaltning. Såfremt støjredegørelsen viser et behov for tilvejebringelsen af en støjreducerende foranstaltning og stiller krav til dimensioneringen af foranstaltningen, vil kravene til den støjreducerende foranstaltning blive tilføjet til den endelige lokalplan.
Langs lokalplanområdets sydlige afgrænsning stiller lokalplanforslaget krav om etablering af et afskærmende beplantningsbælte på minimum 1,5 meters bredde. Beplantningsbæltet skal udgøres af hjemmehørende træ- og buskbeplantning, der kan opnå en højde på 5 meter.
Med lokalplanforslaget fastsættes området til offentlig funktion.
Økonomi
Ingen
Høring
Lokalplan 209 skal sendes i offentlig høring i 4 uger, men grundet sommerferien udvides høringsperioden til 8 uger. Handicaprådet og Ældrerådet høres i forbindelse med den offentlige høring.
Klima & bæredygtighed
Middelfart Kommune er bygherre og ønsker, at bebyggelsen skal opføres med en DGNB-certificering så alle klima- og bæredygtighedsforhold indtænkes ved byggeriet.
Beslutning
Godkendt.
Esben Erichsen og Kaj Johansen deltog ikke i sagens behandling.
Behandlingsplan
Anbefales overfor Byrådet.
Kaj Johansen og Mikkel Dragemose-Hansen deltog ikke i sagens behandling.
Godkendt.
Esben Erichsen og Kaj Johansen deltog ikke i sagens behandling.
Bilag
510. Offentlig høring af revision af regulativ for jord i Middelfart Kommune
Sagsnummer: 2021-001750
Sagsbehandler: Gitte S. Hertzum
Præsentation
Som følge af ændringer i affaldsbekendtgørelsen i 2011 blev kommunen forpligtet til at udarbejde et regulativ for jord, som er affald.
Forvaltningen skal fremadrettet opkræve gebyrer for anvisning af erhvervsjord. Regulativet er derfor gennemgået og justeret i forhold til ny lovgivning og diverse konsekvensrettelser.
Forvaltningen foreslår
- At det reviderede regulativ for jord sendes i 4 ugers offentlig høring.
Sagsbeskrivelse
Landets kommuner opkrævede fra 2010 til 2018 et erhvervsaffaldsgebyr fra alle virksomheder, medmindre virksomhederne var omfattet af en fritagelse. Gebyret skulle dække en række af kommunens administrative opgaver på affaldsområdet, herunder udarbejdelse af affaldsplaner og regulativer, anvisning af affald og anmeldeordning for jordflytning.
Dette erhvervsaffaldsgebyr blev afskaffet med virkning fra 1. januar 2019, og herefter skulle kommunens udgifter dækkes dels af midler fra staten (DUT) og dels af indtægterne fra nye gebyrer.
Lovgiver har besluttet, at kommunerne fremover skal opkræve gebyr for håndtering af anmeldelser af flytning af jord samt for konkret anvisning af erhvervsaffald.
Som følge af de nye regler er regulativet for jord gennemgået og justeret så det er i overensstemmelse med ny lovgivning og henvisninger hertil. Desuden er regulativet justeret da det manglede en opdeling og adskillelse af husholdnings - og erhvervsaffald, hvilket er væsentligt, når der fremadrettet skal opkræves gebyrer på anvisning af erhvervsjord.
Der er i revisionen ikke sket ændringer i forhold til, hvilke områder der er omfattet af områdeklassificeringen, ej heller er der sket ændringer i forhold til analysepligtige områder.
Der er tilføjet et afsnit, hvor det oplyses, at der kan fastsættes et gebyr for anvisning af erhvervsjord. Forvaltningen forventer at opkrævningen igangsættes i 2022.
Det reviderede regulativ skal sendes i 4 ugers offentlig høring, og vil derefter kunne vedtages endeligt.
Økonomi
Revision af regulativet medfører ikke økonomiske udgifter for Middelfart Kommune. Virksomheder, der flytter erhvervsjord, vil fra 2022 blive opkrævet et gebyr. Gebyret fastsættes i takstbladet, der skal godkendes i Byrådet i efteråret 2021.
Høring
Regulativet vil efter vedtagelsen blive sendt i 4 ugers offentlig høring.
Klima & bæredygtighed
Ikke relevant
Beslutning
Godkendt.
Esben Erichsen og Kaj Johansen deltog ikke i sagens behandling.
Behandlingsplan
Godkendt.
Esben Erichsen og Kaj Johansen deltog ikke i sagens behandling.
Bilag
511. Løsningsmodel for fremtidig indsamling af 10 affaldsfraktioner
Sagsnummer: 2021-007871
Sagsbehandler: Karen Lübben
Præsentation
Forvaltningen fremlægger løsningsmodel for indsamling af 10 affaldsfraktioner til godkendelse.
Sagen har tidligere været behandlet d. 9. februar 2021 i sag nr. 251. Her godkendte Byrådet, at der etableres en løsning med 3 beholdere samt en miljøkasse til farligt affald.
Det blev godkendt, at mad- og restaffald opsamles i en 2-delt beholder, og de resterende 7 fraktioner i de øvrige 2 rumdelte beholdere.
Forvaltningen har nu bearbejdet løsningsmodellen yderligere.
Forvaltningen foreslår
- At Middelfart Kommune implementerer en indsamlingsordning for 10 affaldsfraktioner, hvor:
- Den nuværende opstillede beholder til papir udskiftes med en ny 2-delt beholder til opsamling af papir/pap i det ene rum og plast/mad- og drikkekartoner i det andet rum.
- Tekstilaffald indsamles i pose sammen med papir/pap.
- Der udleveres en rød kasse til opsamling af farligt affald. Kasserne indsamles på tømmedage for papir/pap og plast/mad- og drikkekartoner
- Den eksisterende ordning for mad- og restaffald fastholdes uændret
- Den eksisterende ordning for glas og metal fastholdes uændret.
Sagsbeskrivelse
Ifølge affaldsbekendtgørelsen af 9. december 2020 skal kommunerne senest den 1. juli 2021 etablere en indsamlingsordning som en henteordning for særskilt indsamling af madaffald, restaffald, papir, pap, glasaffald, metalaffald, plastaffald, mad- og drikkekartonaffald og farligt affald foruden en indsamlingsordning for tekstilaffald pr. 1. januar 2022.
I Middelfart Kommune indsamles allerede madaffald, restaffald, papir, pap, glas og metal. For at opfylde kravene om indsamling af de 10 affaldsfraktioner, skal de eksisterende indsamlingsordninger i Middelfart Kommune således suppleres med nye indsamlingsordninger for plastaffald, mad- og drikkekartonaffald, tekstilaffald og farligt affald.
Forvaltningen har vurderet på tre løsningsmodeller for husstandsindsamling af de 10 affaldsfraktioner. Model 1, 2 og 3, som er beskrevet i bilag.
På baggrund af vurderingen anbefaler forvaltningen, at der implementeres en ordning, hvor den eksisterende papirbeholder udskiftes med en ny 2-delt beholder på 370 liter, der tømmes hver 4. uge. Mindre husstande kan få opstillet 2-delte beholdere på 240 liter. I det ene rum i beholderen opsamles papir/pap, og i det andet rum opsamles plast/mad- og drikkekartoner. De eksisterende beholdere til mad- og restaffald samt glas og metal fastholdes uændret. Tekstiler emballeres i poser og indsamles med papir/pap, og der udleveres en miljøkasse til opsamling af farligt affald.
Middelfart Kommune har søgt Miljøstyrelsen om dispensation fra implementeringskravet d. 1. juli 2021. Miljøstyrelsen har givet en dispensation gældende frem til 1. juni 2022, hvor en ny ordning på ansøgningstidspunktet forventedes at kunne blive implementeret. Forvaltningen har sidenhen erfaret, at nye biler, der skal indkøbes til den nye ordning, først kan leveres i august 2022, hvorfor ordningen anbefales opstartet d. 1. oktober 2022.
Økonomi
I forbindelse med budgetlægningen for 2021 har Byrådet godkendt en revideret omkostninsfordeling af affaldstaksterne, hvorved nogle takster er opjusteret, medens andre er nedjusteret. For at minimere den årlige stigning på taksterne, reguleres taksterne over en 4 årig periode.
Reguleringen i 2021 omfatter ordningen for husstandsindsamlingen af genanvendelige materialer. Reguleringen af ordningen for husstandsindsamling for rest- og madaffaldet fortages i 2022, mens grundgebyret reguleres i 2023 og 2024.
Implementering af nye indsamlingsordninger i 2022, som følge af de nye krav i affaldsbekendtgørelsen, forventes at medføre en forøgelse af renovationsgebyret på ca. 370 - 400 kr. pr. husstand pr. år samt en anlægsinvestering på ca. 21 mio. kr.
Den forventede gebyrstigning indarbejdes i den af Byrådet godkendte reguleringsmodel. Til den forestående anlægsinvestering vil der blive søgt om en tillægsbevilling til den eksisterende anlægsbevilling, som blev frigivet i forbindelse med implementering af nye affaldsordninger i 2020.
Udgifter til kommunens implementering af ny indsamlingsordning for husholdningsaffaldet har ikke økonomiske konsekvenser for Middelfart Kommune, da omkostningerne opkræves via affaldstaksterne.
Høring
Sagen har ikke været i høring.
De nye ordninger kommer i offentlig høring i forbindelse med høring af affaldsregulativerne. Borgerne kan høres i forhold til den lokale implementering, imens det er fastsat i bekendtgørelsen, hvilke typer affald, der skal laves indsamlingsordninger for. Det har borgerne lokalt derfor ikke indflydelse på.
Forvaltningen vil i planlægningen så vidt muligt indtænke høring. I forbindelse med vedtagelsen af aftalen og bekendtgørelsen har Folketinget og Staten ikke afsat tid til, at der kan gennemføres en høring.
Klima & bæredygtighed
Implementering af de nye indsamlingsordninger er en del af målopfyldelsen af klimaaftalen, som blev indgået af de fleste partier i Folketinget i juni 2020, og som sidenhen er blevet lovbestemt i affaldsbekendtgørelsen af 9. december 2020.
Målet med de skærpede krav til husstandsindsamling af 10 affaldsfraktioner har til hensigt at øge genanvendelsen af affald, minimere mængden af affald til forbrænding og taler ind i en dansk og europæisk målsætning og handlingsplan for cirkulær økonomi og bedre ressourceudnyttelse.
Beslutning
Godkendt.
Esben Erichsen og Kaj Johansen deltog ikke i sagens behandling.
Behandlingsplan
Godkendt.
Esben Erichsen og Kaj Johansen deltog ikke i sagens behandling.
Bilag
512. Kommunegaranti til Kajakklubben Strømmen
Sagsnummer: 2021-007604
Sagsbehandler: Kristian Mohr Røge
Præsentation
Forvaltningen foreslår
- At der stilles en kommunegaranti på 2,5 mio. kr. til Kajakklubben Strømmen.
- At garantien stilles under forudsætning af, at der optages et 30 årigt realkreditlån med fast rente i Kommunekredit.
- At garantien stilles underforudsætning af, at det udbetalte beløb anvendes efter formålsbeskrivelsen i ansøgningen.
- At garantien stilles under forudsætning at foreningen accepterer at Middelfart Kommune tinglyser salgs- og pantsætningsforbud i bygningen. Tinglysningen opretholdes så længe garantien består.
Sagsbeskrivelse
Kultur og Fritid har modtaget en garantianmodning fra Kajakklubben Strømmen, som ansøger om en lånegaranti på 2,5 mio. kr. til renovering og modernisering af Klubhus.
Byggeriet har en forventet pris på samlet 4,8 mio. kr. og der er i projekteringen taget højde for klima og energiforbrug. Kajakklubben Strømmen finansierer selv 1,6 mio. kr. igennem opsparede midler, og Børn,- Kultur- og Fritidsudvalget har indstillet Kajakklubben Strømmen til at modtage 0,750 mio. kr. igennem puljen til modernisering af idrætsfaciliteter. Derudover sponsorer Fynske Bank Fonden med 0,125 mio. kr.
Moderniseringen af Klubhuset medfører en forventning om at sætte kontingentet op og at der skal bruges egen arbejdskraft for at holde projektudgifterne nede.
Klubben har gennemgået en udvikling, hvor medlemstallet er steget fra
160 i 2005 til i 2021 at rumme flere end 400 medlemmer. I indeværende forår har
klubben modtaget 56 begyndere til instruktion.
Kajakklubben har et klubhus i Marinaen fra 1982, som Middelfart Kommune pt.
ejer. Klubhuset rummer de daglige aktiviteter og arrangementer i foreningen året
rund
Projekteringen omhandler fase 2 af en større projektering som i fase 1 omhandlede etableringen af et kajakhus.
I fase 2 ønsker kajakklubben en modernisering af klubhuset. Baggrunden for ønskerne er
- Opholdsrummet er blevet for lille til at rumme de aktiviteter, der foregår i
klubben
- Ca. 40 seniorer, der mødes ugentligt i klubben
- Ca. 30-40 børn/unge, der har aktiviteter og møder i klubben
- Klubaftener, Klub- og Mødeaktiviteter både om dagen og aftenen.
- Teoriundervisning
- Baderummene er for små og nedslidte.
- Større fokus på træning og motion i relation til kajakroning og helhedstræning året rundt.
- Et moderniseret og renoveret klubhus med flere kvadratmeter.
- Et fleksibelt klubhus med mulighed for flere aktiviteter.
- Nye omklædnings-og badefaciliteter til det øgede antal medlemmer og servicering af skoler og øvrige udefrakommende personer/virksomheder.
- Større mulighed for helhedstræning og motion året rundt.
- Mulighed for at tænke andre vandsportsaktiviteter ind.
Fordele for borgere og brugere i lokalsamfundet: En aktiv klub i det nye
marinaområde, hvor børn, unge, voksne og ældre kan mødes på tværs af
aldersgrænser, omkring det at færdes sikkert på vandet under betryggende
forhold, samt få kendskab til den mangfoldige natur.
Lånebeløbet på 2,5 mio. kr. optages i kommunekredit under forudsætning af, at der stilles en kommunegaranti og skal optages som et fastforrentet realkreditlån, som afdrages over en 30 årig periode.
Økonomi
Det bør anføres, at en politisk beslutning om garantistillelse til foreninger altid er forbundet med en risiko for, at foreningernes aktivitet på et fremtidigt tidspunkt kan ophøre eller udvikle sig på en sådan måde, at garantien kommer til indfrielse.
Forvaltningen har i forbindelse med sagens behandling gennemgået garantiansøgningen, budget for byggeriet, årsregnskaberne for 2018-2020, vedtægterne og budgettet fra foreningen.
Ud fra det reviderede årsregnskaber for 2018-2020, så vurderes det at Kajakklubben Strømmen har en sund økonomi og at klubben har et stigende antal betalende medlemmer.
Budgettet for 2021 og 2022 er i balance og der budgetlægges med et overskud, der kan sikre en fornøden afvikling af gælden over den aftale tidsperiode. Det bemærkes dog at Middelfart Kommune med indeværende kommunegaranti vil have stillet garanti for samlet set ca. 5 mio. kr. for Kajakklubben Strømmen.
Enhver garantistillelse skal vurderes i forhold til kommunalfuldmagten, lånebekendtgørelsen, EU's statsstøtteregler.
Det bemærkes:
- At det i henhold til kommunalfuldmagten er tilladt for en kommune at stille garanti for lån til sociale, kulturelle og undervisningsmæssige formål med et almennyttigt eller samfundsmæssigt sigte.
- At garantistillelsen i henhold til EU's statsstøtteregler kan stilles uden opkrævning af markedssvarende garantiprovision, jf. undtagelsesbestemmelsen EF-traktatens artikel 88 og 89 vedrørende gruppefritagelsesforordningen, som blandt andet fritager kultur og støtte til ikke-kommercielle sportsinfrastruktur og multifunktionel infrastruktur til rekreative aktiviteter.
- At lånebekendtgørelsen jf. LBK kapitel 1 ikke giver automatisk låneadgang til garantistillelse på Kultur- og Fritidsområdet, hvilket betyder, at garantistillelse belaster kommunens låneramme. Økonomiafdelingen har i den forbindelse gennemgået lånerammen og vurderer, at der er fornøden plads til at stille garantien.
Det bemærkes i øvrigt, at lånebekendtgørelsens undtagelsesbestemmelse, som giver mulighed for låneoptagelse med 30 års løbetid på fritidsområdet, udnyttes.
Høring
Ingen
Klima & bæredygtighed
Ingen bemærkninger
Beslutning
Godkendt.
Esben Erichsen og Kaj Johansen deltog ikke i sagens behandling.
Behandlingsplan
Godkendt.
Esben Erichsen og Kaj Johansen deltog ikke i sagens behandling.
Bilag
513. Region Syddanmarks Akutplan
Sagsnummer: 2021-007512
Sagsbehandler: Iben Lykke Ernlund Eggertsen
Præsentation
Region Syddanmarks Akutplan er sendt i høring i perioden 6/5 – 30/8 2021. Der er udarbejdet et udkast til fælleskommunalt høringssvar, som Middelfart Kommune har mulighed for at komme med input til.
Forvaltningen foreslår
- At Social- og Sundhedsudvalget drøfter, kommenterer og godkender høringsudkastet, og
- at Social- og Sundhedsudvalget indstiller høringsudkastet til godkendelse ved Byrådet.
Sagsbeskrivelse
Regionsrådet besluttede i forbindelse med budgetforlig for 2020, at der skulle udarbejdes en akutplan for Region Syddanmark. Med akutplanen omsættes Sundhedsstyrelsens nationale anbefalinger til den akutte sundhedsindsats fra 2020 til regionale tiltag.
Akutplanen for Region Syddanmark indeholder 32 indsatser, der blandt andet sigter mod, på tværs af sektorer, at styrke samarbejdet i den sundhedsfaglige visitation, herunder ved at tilvejebringe en række fælles værktøjer, der skal understøtte samarbejde og sammenhængende organisering på det akutte område.
Fælleskommunalt Sundhedssekretariat har udarbejdet et udkast til fælleskommunalt høringssvar. Udkastet ligger til orientering og kommentering, med deadline for indsendelse af bemærkninger til fælles sekretariatet 3/8 2021.
I udkastet findes høringssvaret med generelle bemærkninger på side 1-3. På side 4-6 findes tekniske kommentarer til høringsversionen af Akutplanen.
Økonomi
Ingen
Høring
Akutplanen er i høring fra 6/5 – 30/8 2021. I Middelfart Kommune behandles Fælleskommunalt Sundhedssekretariats udkast til høringssvar i Social- og Sundhedsudvalget og i Byrådet indenfor den angivne periode.
Klima & bæredygtighed
Ikke relevant
Beslutning
Godkendt.
Esben Erichsen og Kaj Johansen deltog ikke i sagens behandling.
Behandlingsplan
Godkendt
Indstiller at høringsudkastet sendes videre til Byrådet.
Paw Nielsen deltog ikke i sagens behandling.Godkendt.
Esben Erichsen og Kaj Johansen deltog ikke i sagens behandling.
Bilag
Udkast Fælleskommunalt høringssvar for Region Syddanmarks Akutplan
Høringsbrev udkast til akutplan 2021-05-05
Høringsparter til høring af udkast til akutplan for Region Syddanmark
Høringsversion af akutplan for Region Syddanmark
Supplerende bilag til udkast til akutplan vedr. aktivitet i akutfunktioner
514. Orientering om omgørelsesprocent på Socialområdet for børn og voksne
Sagsnummer: 2021-003150
Sagsbehandler: Maj Agerlund Jensen
Præsentation
En gang årligt skal der fremlægges et samlet overblik over antallet af sager, der er omgjort i Ankestyrelsen, det forgange år. Overblikket skal omfatte de afgørelser, der er truffet efter Servicelovens bestemmelser i Social- og Sundhedsforvaltningen og Børn,- Unge- og Fritidsforvaltningen.
Formålet med fremlæggelsen er at sikre politisk fokus og ansvar på kvaliteten af sagsbehandlingen i den enkelte kommune.
Politisk skal der ske en drøftelse af, hvorvidt kommunens omgørelsesprocent er tilfredsstillende sammenlignet med landsgennemsnittet.
Forvaltningen foreslår
- At Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Sagsbeskrivelse
Kommunalbestyrelsen skal en gang årligt foreligges en opgørelse over, hvor mange sager, truffet efter serviceloven, der er omgjort i Ankestyrelsen det forgange år.
Socialministeriet offentliggør en gang årligt et kommuneinddelt danmarkskort, hvor omgørelsesprocenten i de enkelte kommuner fremgår. Kommunerne modtager statistisk materiale fra Ankestyrelsen, hvor også den landsgennemsnitlige omgørelsesprocent fremgår.
Omgørelsesprocenten omfatter sager, der er ændret/ophævede og hjemvist til fornyet behandling i kommunen af Ankestyrelsen. Omgørelsesprocenten udregnes på baggrund af de realitetsbehandlede (faktisk behandlede) sager i Ankestyrelsen. Bilag 1 indeholder en nærmere forklaring på disse begreber, samt udtømmende oversigt over tallene for 2020.
Ankestyrelsen havde en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 17,4 uger i kommunale sager efter sociallovgivningen. Nogle sager afgjort i 2020 af Ankestyrelsen vil være afgjort af Middelfart Kommune i 2019, mens nogen sager afgjort af Middelfart Kommune i 2020 først vil fremgå af statistikken for 2021, fordi de først afgøres i Ankestyrelsen i 2021.
Disse forhold gør sig gældende hvert år.
Det fremgår af Ankestyrelsens statistik for 2020, at der på landsplan var en omgørelsesprocent på 36 %, mens omgørelsesprocenten for Middelfart Kommune var 33 %.
I 2020 blev der sendt 98 sager, afgjort efter serviceloven, i Ankestyrelsen fra Middelfart Kommune. 89 sager blev realitetsbehandlet; heraf blev 60 stadfæstet, 5 ændret/ophævet, 24 hjemvist. 9 sager blev afvist og er ikke behandlet i Ankestyrelsen.
2019 i alt 85 (64 realitetsbehandlet) |
2020 i alt 98 (89 realitetsbehandlet) |
38 sager stadfæstet = 48,7 % 12 sager ændret/ophævet = 15,4 % 28 sager hjemvist = 35,9 % 7 sager afvist |
60 sager stadfæstet = 67 % 5 sager ændret/ophævet = 6 % 24 sager hjemvist = 27 % 9 sager afvist |
Til sammenligning blev der i 2019 realitetsbehandlet 64 sager, hvoraf 38 blev stadfæstet, 12 sager ændret/ophævet og 28 sager hjemvist. 7 sager blev afvist og ikke behandlet i Ankestyrelsen.
Det vedlagte bilag indeholder tabeller over omgørelsesprocenten fordelt på ydelsestyper for de to forvaltninger, der træffer afgørelser efter serviceloven: Social- og Sundhedsforvaltningen og Børn-, Unge-, og Fritidsforvaltningen.
En afgørelse fra Ankestyrelsen, der vedrører flere ydelsestyper registreres på hver enkelt ydelsestype. Det vil sige, at en afgørelse, der både vedrører § 83 og § 85 i serviceloven vil blive registreret to gange.
Social og Velfærd:
Handicap- og Psykiatri Myndighed har 524 aktive borgersager.
Der vil ofte forekomme forvaltningsafgørelser vedrørende indsatser inden for forskellige tilbud efter servicelovens kapitel Almentilbud til Voksne. Derudover er der opfølgningsbestemmelser, der kan medføre, at der sker ændringer i indsatserne. Hver gang der sker en ændring i indsatsen træffes der en ny forvaltningsafgørelse.
Ankestyrelsen har i 2020 realitetsbehandlet 21 sager fra Handicap- og Psykiatri Myndighed. Omgørelsesprocenten for de realitetsbehandlede sager er 33,3 %.
I alt 2020 |
Stadfæstelse |
Ændring/ophævelse |
Hjemvisning |
Afvisning |
21 |
14 |
0 |
7 |
3 |
100 % |
66,6 % |
0 % |
33,3 % |
|
Til sammenligning var omgørelsesprocenten på 67,5 % på de 36 sager Ankestyrelsen realitetsbehandlede i 2019, og 70 % på realitetsbehandlede sager i 2018.
I alt 2019 |
Stadfæstelse |
Ændring/ophævelse |
Hjemvisning |
Afvisning |
36 |
11 |
5 |
20 |
1 |
100 % |
30,5 % |
13,8 % |
55 % |
|
I alt 2018 |
|
|
|
|
10 |
3 |
2 |
5 |
0 |
100 % |
30 % |
20 % |
50 % |
|
Der ses et markant fald i omgørelsesprocenten, der fra 2019 og til 2020 er halveret. Samtidig ses, at der i 2020 ikke har været afgørelser, hvor Ankestyrelsen har ændret eller ophævet en afgørelse truffet af Handicap- og Psykiatri Myndighed.
Social og Velfærd mener, at en omgørelsesprocent på 33,3 % er acceptabel. Afdelingen arbejder videre med læringsforløb, der skal understøtte at omgørelsesprocenten fortsat er lav, og om muligt endnu lavere.
I modsætning til Hjælpemiddel og Visitation Myndighed, så kan Handicap- og Psykiatri Myndighed ikke henholde sig til et politisk bestemt serviceniveau i afgørelserne.
Sundhed:
Hjælpemiddel og Visitation Myndighed har i 2020 fået 30 sager realitetsbehandlet i Ankestyrelsen. Omgørelsesprocenten for de realitetsbehandlede sager er på 16,6 %.
I alt 2020 |
Stadfæstelse |
Ændring/ophævelse |
Hjemvisning |
Afvisning |
30 |
25 |
1 |
4 |
1 |
100 % |
83,3 % |
3,3 % |
13,3 % |
|
Til sammenligning var omgørelsesprocenten 26,3 % på de 19 sager, som Ankestyrelsen realitetsbehandlede i 2019, og 20 % på de 20 sager som Ankestyrelsen realitetsbehandlede i 2018.
I alt 2019 |
Stadfæstelse |
Ændring/ophævelse |
Hjemvisning |
Afvisning |
19 |
14 |
1 |
4 |
2 |
100 % |
73,7 % |
5,3 % |
21 % |
|
I alt 2018 |
|
|
|
|
20 |
16 |
2 |
2 |
0 |
100 % |
80 % |
10 % |
10 % |
|
Omgørelsesprocenten er faldet for Hjælpemiddel og Visitation Myndighed. Hjemvisningsprocenten var i 2019 fordoblet, men er i er faldet i 2020. Ændrings- og ophævelsesprocenten er faldet siden 2018, og den er med til, at omgørelsesprocenten samlet set er under 2018 niveau.
Hjælpemiddel og Visitation Myndighed har haft 1/3 flere sager i Ankestyrelsen i forhold til 2019, men har stadig nedbragt omgørelsesprocenten.
Hjælpemiddel og Visitation Myndighed arbejder med kvalitetsstandarder med et politisk besluttet serviceniveau, og kan støtte sig til disse i afgørelserne.
Familie- og Forebyggelsesafdelingen:
Ankestyrelsen har i 2020 realitetsbehandlet 38 sager fra Familie- og Forebyggelsesafdelingen i Børn-, Unge- og Fritidsforvaltningen. Omgørelsesprocenten er på 44,7 %.
I alt 2020 |
Stadfæstelse |
Ændring/ophævelse |
Hjemvisning |
Afvisning |
38 |
21 |
4 |
13 |
5 |
100 % |
55,3 % |
10,5 % |
34,2 % |
|
Til sammenligning var omgørelsesprocenten 43,5 % i 2019 på de 23 sager, der blev realitetsbehandlet i Ankestyrelsen, og 47 % på de 34 sager, der blev realitetsbehandlet i 2018 i Ankestyrelsen.
I alt 2019 |
Stadfæstelse |
Ændring/ophævelse |
Hjemvisning |
Afvisning |
23 |
13 |
6 |
4 |
2 |
100 % |
56,5 % |
26,1 % |
17,4 % |
|
I alt 2018 |
|
|
|
|
34 |
18 |
3 |
13 |
5 |
100 % |
53 % |
8,8 % |
38,2 % |
|
Der er i 2020 truffet 1538 afgørelser i Familie- og Forebyggelsesafdelingen, hvor 474 afgørelser er truffet i Handicapteamet. De 38 klagesager fordeler sig på 19 klagesager på børnehandicapområdet og 19 på børn- og ungesocialområdet.
Der ses en lille stigning i den samlede omgørelsesprocent. Der ses et markant fald i antallet af sager, der ændres/ophæves af Ankestyrelsen, men samtidig en stigning i antallet af sager, der hjemvises til fornyet behandling i Middelfart Kommune af Ankestyrelsen.
Økonomi
Ingen
Høring
Vedhæftet er høringssvar fra Handicaprådet og Ældrerådet
Klima & bæredygtighed
Ingen bemærkninger
Beslutning
Byrådet tog orienteringen til efterretning.
Esben Erichsen og Kaj Johansen deltog ikke i sagens behandling.
Behandlingsplan
Udvalget tager orienteringen til efterretning og oversender til byrådet til godkendelse.
Paw Nielsen deltog ikke i sagens behandling.
Byrådet tog orienteringen til efterretning.
Esben Erichsen og Kaj Johansen deltog ikke i sagens behandling.
Bilag
515. Offentliggørelse af lukket punkt: Salg af grund
Sagsnummer: 2021-005880
Sagsbehandler: Hanne Thouber
Præsentation
Salg af grund ved Havrevænget i Brenderup til opførelse af tæt-lav boligbebyggelse.
Forvaltningen foreslår
- At tilbud fra Per Pedersen Ejendomsudlejning Nørre Aaby ApS, CVR-nr. 41453761, lydende på kr. 2.820.000 inkl. moms (kr. 2.256.000 ekskl. moms) accepteres, og
- at der i forbindelse med grundsalget gives en anlægsbevilling (indtægtsbevilling) med dertilhørende frigivet rådighedsbeløb på kr. 2.256.000. Bevillingen tilgår kassen.
Sagsbeskrivelse
Betinget af Byrådets godkendelse har forvaltningen annonceret grunden ved Havrevænget i Brenderup til salg.
Grunden er udbudt til en mindstepris i overensstemmelse med en vurdering af markedsprisen. Mindsteprisen er kr. 2.800.000 inkl. moms.
Grunden er omfattet af Lokalplan nr. B53 - Boligområde nord for Bøgelundskvarteret i Brenderup. Lokalplanen muliggør opførelse af 11 tæt-lave boliger og udstykning af 3 parcelhusgrunde.
Der er indkommet 1 bud på grunden, og buddet er konditionsmæssigt.
Det indkomne bud lydende på kr. 2.820.000 inkl. moms er afgivet af Per Pedersen Ejendomsudlejning Nørre Aaby ApS, CVR-nr. 41453761.
Henset til at tilbuddet overstiger den vurderede mindstepris anbefaler forvaltningen, at tilbuddet accepteres.
Købstilbud beror på sagen.
Økonomi
Ingen.
Høring
Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.
Klima & bæredygtighed
Ingen bemærkninger
Beslutning
Godkendt, idet Byrådet ønsker at inddrage naboer i Havrevænget i en proces om fremtidig vejbetjening af arealet.
Beslutningen om vejadgang træffes i Teknisk Udvalg og indarbejdes efterfølgende i salgssagen.
Esben Erichsen og Kaj Johansen deltog ikke i sagens behandling.
Behandlingsplan
Salget anbefales overfor Byrådet.
Godkendt, idet Byrådet ønsker at inddrage naboer i Havrevænget i en proces om fremtidig vejbetjening af arealet.
Beslutningen om vejadgang træffes i Teknisk Udvalg og indarbejdes efterfølgende i salgssagen.
Esben Erichsen og Kaj Johansen deltog ikke i sagens behandling.
516. Offentliggørelse af lukket punkt: Salg af erhvervsjord
Sagsnummer: 2021-008758
Sagsbehandler: Hanne Thouber
Præsentation
Middelfart Kommune har lavet købsaftale om salg af 11.500 m2 erhvervsareal beliggende ved Barmstedt Allé 6 i Middelfart til HP Strib Ejendomme Aps. Købsaftale er endnu ikke underskrevet.
Der skal tages stilling til om ændringer i købsaftalen i forhold funderingsforhold og arkæologiske undersøgelser.
Forvaltningen foreslår
- At købsaftalen på 1.725.000 kr. inkl. moms (svarende til 1.380.000 kr. excl. moms) godkendes, og
- at der gives en samlet anlægsbevilling (indtægtsbevilling) på 1.380.000 kr. med tilhørende frigivet rådighedsbeløb.
Sagsbeskrivelse
Arealet er, betinget af Byrådets godkendelse, solgt til HP Strib Ejendomme Aps CVR nr. 42352527 til etablering af erhvervsvirksomhed.
I købsaftalen er indført, at sælger dækker halvdelen af eventuelle ekstraudgifter, der overstiger 100.000 kr. inkl. moms til fundering. Dette forudsætter fornøden dokumentation af omkostninger.
Der er lavet aftale om, at køber dækker udgifter til arkæologiske forundersøgelser, mens egentligt ekstraundersøgelse dækkes af sælger.
Arealet er solgt til den udbudte pris på 150 kr. inkl. moms pr. m2 erhvervsjord i området.
Købesummen andrager 1.725.000 kr. inkl. moms.
Salget er betinget af Byrådets godkendelse.
Økonomi
Bevillingen på 1.380.000 kr. dækker salgsindtægterne på sagen.
I forbindelse med salget forventes udgifter på 0,040 kr. til landinspektør. Udgifterne dækkes af det allerede afsatte rådighedsbeløb til salgsudgifter i budgettet.
Høring
Ingen høring da kommunen ikke er forpligtet
Klima & bæredygtighed
Ingen bemærkninger
Beslutning
Godkendt.
Esben Erichsen og Kaj Johansen deltog ikke i sagens behandling.
Behandlingsplan
Godkendt.
Esben Erichsen og Kaj Johansen deltog ikke i sagens behandling.
Bilag
517. Offentliggørelse af lukket punkt: Salg af erhvervsjord
Sagsnummer: 2021-008757
Sagsbehandler: Hanne Thouber
Præsentation
Middelfart Kommune har lavet købsaftale om salg af erhvervsareal på 15.000 m2 beliggende ved Audiometer Allé 2 i Middelfart til Interacoustics A/S. Købsaftalen er endnu ikke underskrevet af køber.
Der skal tages stilling om godkendelse af købsaftale i forhold til byggepligt samt ændring af forhold om funderingsforhold.
Forvaltningen foreslår
- At købsaftale på 2.250.000 kr. inkl. moms (svarende til 1.800.000 excl. moms) godkendes, og
- at der gives en samlet anlægsbevilling (indtægtsbevilling) på 1.800.000 kr. med tilhørende frigivet rådighedsbeløb.
Sagsbeskrivelse
Arealet er, betinget af Byrådets godkendelse, solgt til Interacoustics A/S cvr. nr. 15015446 til etablering af erhvervsvirksomhed med lager og parkering.
I købsaftalen er den normale byggepligt på 2 år forlænget til 3 år og der er lavet bestemmelse om, at såfremt det dokumenteres at der er ekstra funderingsudgifter over 100.000 kr., dækker sælger 50% af ekstraudgifter.
Arealet er solgt til den udbudte pris på 150 kr. inkl. moms pr. m2 erhvervsjord i området.
Købesummen andrager 2.250.000 inkl. moms.
Salget er betinget af Byrådets godkendelse.
Økonomi
Bevillingen på 1.800.000 kr. dækker salgsindtægterne på sagen.
I forbindelse med salget forventes udgifter på 0,040 mio. kr. til landinspektør. Udgifterne dækkes af det allerede afsatte rådighedsbeløb på 0,5 mio. kr. i budgettet.
Høring
Ingen høring da kommunen ikke er forpligtet.
Klima & bæredygtighed
Ingen bemærkninger
Beslutning
Godkendt.
Esben Erichsen og Kaj Johansen deltog ikke i sagens behandling.
Behandlingsplan
Godkendt.
Esben Erichsen og Kaj Johansen deltog ikke i sagens behandling.
Bilag
518. Offentliggørelse af lukket punkt: Salg af erhvervsjord
Sagsnummer: 2021-008618
Sagsbehandler: Hanne Thouber
Præsentation
Middelfart Kommune har lavet købsaftale om salg af erhvervsareal på 3.200 m2 beliggende ved Fynsvej 65 i Middelfart til MKP Bolig Aps.
Der er anvendt standard købsaftale ved aftalen. Købsaftalen er endnu ikke underskrevet af køber.
Forvaltningen foreslår
- At købsaftalen på 480.000 kr. inkl. moms ( svarende til 384.000 kr. excl. moms) godkendes, og
- at der gives en samlet anlægsbevilling (indtægtsbevilling) på 384.000 kr. med tilhørende frigivet rådighedsbeløb.
Sagsbeskrivelse
Arealet er, betinget af Byrådets godkendelse, solgt til MKP Bolig Aps (Kustrup Tømrer) CVR.-nr. 32883648 til etablering af erhvervsvirksomhed. 800 m2 tillægges eksisterende erhvervsgrund på Fynsvej 63 og restejendommen vil blive en selvstændig erhvervsejendom.
Arealet er solgt til den udbudte pris på 150 kr. inkl. moms pr. m2 erhvervsjord i området.
Købesummen andrager 480.000 kr. inkl. moms.
Salget er betinget af Byrådets godkendelse.
Økonomi
Bevillingen på 384.000 kr. dækker salgsindtægterne på sagen.
I forbindelse med salget forventes udgifter på 0,025 mio. kr. til landinspektør. Udgifterne dækkes af det allerede afsatte rådighedsbeløb på 0,5 mio. kr. i budgettet.
Høring
Ingen høring da kommunen ikke er forpligtet.
Klima & bæredygtighed
Ingen bemærkninger
Beslutning
Godkendt.
Esben Erichsen og Kaj Johansen deltog ikke i sagens behandling.
Behandlingsplan
Godkendt.
Esben Erichsen og Kaj Johansen deltog ikke i sagens behandling.
Bilag
Lukkede sager
519. Jordkøb
Beslutning
Godkendt.
Esben Erichsen og Kaj Johansen deltog ikke i sagens behandling.