Referat for Teknisk Udvalg møde den 10. januar 2023
100. Forslag til lokalplan 216 og kommuneplantillæg nr. 8 - Højlager ved Stensgårdvej, Middelfart
Sagsnummer: 2022-011666
Sagsbehandler: Otto Bastian B. Thomsen
Præsentation
I august 2022 igangsatte Byrådet udarbejdelsen af en lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg for et højlager med kontorfunktioner på Stensgårdvej 30, i Middelfart. Forslaget til lokalplan og tilhørende kommuneplantillæg er nu tilvejebragt.
Udvalget anmodes nu om at træffe beslutning om udsendelse af planforslagene i offentlig høring.
Forvaltningen foreslår
-
At forslag til tillæg nr. 8 til Kommuneplan 2021 – 2033 godkendes og sendes i offentlig høring i 5 uger
-
At forslag til lokalplan 216 – Højlager ved Stensgårdvej, Middelfart godkendes og sendes i offentlig høring i 5 uger.
-
At besvarelse af høringssvar som fremgår af hvidbog godkendes
Sagsbeskrivelse
Økonomiudvalget vedtog d. 9. august 2022, at igangsætte planlægningen for ejendommen Stensgårdvej 30 i Middelfart for at give mulighed for at bygge et højlager med tilhørende kontor- og administration.