Bygge- og beskyttelseslinjer

Bygge- og beskyttelseslinjer skal sikre, at vi ikke bygger for tæt på søer, åer, fortidsminder og kyster. Det sker af hensyn til dyr og planter og for at sikre smukke natur- og landskabsoplevelser for mennesker.

Luk alle
Åben alle

Sø- og åbeskyttelseslinjen er på 150 m. Den gælder for søer med en vandflade på mindst 3 ha samt for større vandløb, der er registreret med en beskyttelseslinje. Søbeskyttelseslinjen regnes fra søbredden ved normal vandstand, og åbeskyttelseslinjen regnes fra vandløbslinjen (brinken).

Læs lovbestemmelserne om sø- og åbeskyttelseslinjen i Naturbeskyttelseslovens § 16.

 

Sådan søger du dispensation

Der kan søges om dispensation fra sø- og åbeskyttelseslinjen hos kommunen. Ansøgningen kan sendes til Middelfart Kommune, Nytorv 9, 5500 Middelfart eller som sikker post:

Skovbyggelinjen er på 300 m. Den gælder for private skove med et sammenhængende areal på mindst 20 ha samt alle offentlige skove. Ved skove forstås arealer, der er bevoksede med træer bortset fra deciderede landbrugsafgrøder som juletræer og pyntegrønt. Skovbyggelinjen omfatter også de skove, der ikke er pålagt fredskovspligt. Skovbyggelinjen regnes fra skovbrynets kant.

Læs lovbestemmelserne om skovbyggelinjen i Naturbeskyttelseslovens § 17.

 

Sådan søger du dispensation

Der kan søges om dispensation fra skovbyggelinjen hos kommunen. Ansøgningen kan sendes til Middelfart Kommune, Nytorv 9, 5500 Middelfart eller som sikker post:

Fortidsmindebeskyttelseslinjen er på 100 m. Den gælder bl.a. for gravhøje, voldsteder og lignende. Linjen gælder dog ikke for fortidsminder, der ikke er synlige i terrænet. Beskyttelseslinjen regnes fra fortidsmindets yderste grænse.

Læs lovbestemmelserne om fortidsmindebeskyttelseslinjen i Naturbeskyttelseslovens § 18.

Desuden er der efter museumslovens § 29 fastlagt en dyrkningsfri bræmme på 2 m omkring fortidsminderne. Det indebærer, at der på fortidsmindet og inden for en afstand af 2 m ikke må foretages jordbehandling, gødes eller plantes. Der må heller ikke anvendes metaldetektor.

Læs lovbestemmelserne om fortidsmindebeskyttelseslinjen i Naturbeskyttelseslovens § 18.

 

Sådan søger du dispensation

Der kan søges om dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen hos kommunen. Ansøgningen kan sendes til Middelfart Kommune, Nytorv 9, 5500 Middelfart eller som sikker post:

Kirkebyggelinjen er på 300 m. Byggelinjen gælder for alle de kirker, hvor der ikke er bymæssig bebyggelse hele vejen rundt inden for beskyttelseszonen. Byggelinjen regnes fra selve kirkebygningen.

Læs lovbestemmelserne om kirkebyggelinjen i Naturbeskyttelseslovens § 19.

 

Sådan søger du dispensation

Der kan søges om dispensation fra kirkebyggelinjen hos kommunen. Ansøgningen kan sendes til Middelfart Kommune, Nytorv 9, 5500 Middelfart eller som sikker post:

Strandbeskyttelseslinjen er på 300 m. Den gælder som udgangspunkt for alle kyster. Visse eksisterende byområder og sommerhusområder er dog undtaget beskyttelseslinjen. Strandbeskyttelseslinjen er fastlagt på matrikelkort.

Læs lovbestemmelserne om strandbeskyttelseslinjen i Naturbeskyttelseslovens § 15.

 

Sådan søger du dispensation

Bestemmelserne om strandbeskyttelseslinjen administreres af Kystdirektoratet. Ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen kan indsendes til Kystdirektoratet via et elektronisk ansøgningsskema, der ligger på direktoratets hjemmeside www.kyst.dk 

Kystbeskyttelse

Formålet med kystbeskyttelse er at beskytte mennesker og ejendom ved at reducere risikoen for oversvømmelser og kystnedbrydning.

Luk alle
Åben alle

Ansøgningsskema  kan rekvireres hos Teknik- og Miljøforvaltningen på tlf. 8888 5500 eller via sikker post:

Både ansøgning og kommunens afgørelse vil blive offentliggjort på kommunens hjemmeside ligesom kommunen er forpligtiget til at orientere naboer, andre berørte parter samt relevante myndigheder.

På Kystdirektoratets hjemmeside https://kyst.dk/ kan du finde mere information om kystbeskyttelse, højvandsstatistik klimaændringer og meget mere.

Skema til samtykkeerklæring til bemyndigelse kan rekvireres hos Teknik- og Miljøforvaltningen på tlf. 8888 5500 eller via sikker post:

Etablering af kystbeskyttelses- eller højvandsbeskyttelsesforanstaltninger vil altid kræve tilladelse i henhold til blandt andet Kystbeskyttelseslovens bestemmelser. 

Kommunen skal afveje følgende hensyn i forbindelse med ansøgning om kystbeskyttelse:
(Hensynene er ikke prioriterede.)

  1. Behovet for kystbeskyttelse.
  2. Økonomiske hensyn ved projekter omfattet af kapitel 1a i kystbeskyttelsesloven.
  3. Kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og natur- og miljømæssige kvalitet.
  4. Rekreativ udnyttelse af kysten.
  5. Sikring af den eksisterende adgang til og langs kysten.
  6. Andre forhold.

Kommunen indgår gerne i en dialog om behovet for kystbeskyttelse og muligheden for en fælles løsning på din kyststrækning – også inden du sender en anmodning om at igangsætte et kommunalt fællesprojekt.

 

Varbjerg Strand vest for Stor Å

Ved Varbjerg Strand vest for Stor Å er kommunen i gang med forarbejdet til et kommunalt fællesprojekt. Projektet skal beskytte ca. 100 lavtliggende ejendomme mod højvandshændelser. Middelfart Kommune har fået udfærdiget et detailprojekt med bl.a. plantegninger af anlæggene og miljøovervejelser, der skal bruges til sagsbehandlingen.
Projektet består af et 1 kilometer langt dige langs Feddet og en sluse i Pavebækken. Sikringskoten er 2,0 m, hvilket svarer til en 100 års-hændelse i 2070.
Projektet forventes at blive sendt i offentlig høring i slutningen af 2023, og anlægget forventes at blive behandlet af Byrådet i starten af 2024.

Du kan følge med i projektet på denne side – den opdateres løbende.

For yderligere oplysninger kontakt: teknik@middelfart.dk 

 


Varbjerg Strand øst for Stor Å

Ved Varbjerg Strand øst for Stor Å er kommunen blevet ansøgt om at opstarte et kommunalt fællesprojekt. Der er ansøgt om et projekt, der består af et havdige, en forhøjning af engdiget, en vejhævning af kort stykke af Vibevej og en mur langs Stor Å.
Det er endnu ikke besluttet fra politisk side, om det kommunale fællesprojekt skal sættes i gang.

Du kan følge med i projektet på denne side – den opdateres løbende.

For yderligere oplysninger kontakt: teknik@middelfart.dk 

Beskyttet natur

Den beskyttede natur skal sikres, da områderne danner levesteder for mange dyr og planter. Områderne er beskyttede uanset ejerforhold. Kommunen er myndighed i sager om beskyttet natur.

Luk alle
Åben alle

I Danmark er naturen beskyttet ved Naturbeskyttelsesloven, der sikrer en generel beskyttelse af visse naturtyper og arter. Nogle arealer er endvidere beskyttet af international lovgivning. Disse områder omtales ofte som Natura 2000 - områder. Se særskilt afsnit om Natura 2000.

Den beskyttede natur skal sikres, da områderne danner levesteder for mange dyr og planter. Områderne er beskyttede uanset ejerforhold. Kommunen er myndighed i sager om beskyttet natur.

 

Natur der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3:

  • Søer og vandhuller med et areal på over 100 m2 (inklusiv bredder).
  • Moser, enge, heder, overdrev, strandenge og strandsumpe. De skal tilsammen eller hver for sig bestå af et areal på mindst 2500 m2 for at være omfattet.
  • Moser med et areal på under 2500 m2 hvis de ligger i forbindelse med beskyttede vandløb eller søer.
  • Vandløb der er udpegede som beskyttede.

I Danmark er skov en dominerende naturtype. De danske skove er omfattet af Skovloven.

§3-natur i skoven er derudover også omfattet af Naturbeskyttelsesloven.

Du kan se, om der findes beskyttet natur på din ejendom på Miljøportalens arealinformation.

Informationerne er vejledende, og det er altid det faktiske naturindhold på arealet, der er afgørende for, om arealet er omfattet af beskyttelsen, (hvis ikke der er foretaget indgreb i strid med beskyttelsen).

På siden www.dinnatur.dk kan du også tilmelde dig nyheder om natur på din ejendom.

Det er lodsejerens ansvar, at sikre, at der ikke sker indgreb i naturområdets tilstand.
Der er ofte usikkerhed omkring, hvad man som lodsejer må foretage sig på de beskyttede arealer. En af de vigtigste ting at slå fast er, at det ikke er tilladt at ændre tilstanden i området. Det vil blandt andet sige, at der ikke må:

  • Nedlægges drænrør.
  • Sprøjtes med bekæmpelsesmidler.
  • Foretages udgravninger.
  • Opfyldes med jord eller lignende.
  • Gødes.
  • Plantes til eller behandle jorden på anden vis.

Kontinuerlig drift, som den var før loven trådte i kraft i 1992, må fortsættes. Det vil sige, at hvis arealet i jævne mellemrum har været anvendt på anden og lovlig vis inden Naturbeskyttelsesloven trådte i kraft, er det tilladt at fortsætte aktiviteterne.

Det er kommunen, der fører tilsyn med § 3 – arealer.

Er du i tvivl om, hvorvidt den eventuelle ændring, du har i tankerne, kræver en dispensation, kontakt da gerne Natur- og Miljøafdelingen på telefonnummer 8888 5500 eller via sikker post:

Kommunen kan i særlige tilfælde give dispensationer til ændringer i det beskyttede område. For at få en dispensation skal det vurderes, at ændringerne medfører en forbedring for dyr og planter i området.
Det er tilstanden på det enkelte område, der afgør, om det er beskyttet eller ej. Fælles for alle områderne, der er omfattet af beskyttelsen, er at aktiviteter på arealerne ofte medfører ændringer, der tager mange år at genoprette. Spørg derfor altid kommunen, inden der påbegyndes ændringer på et beskyttet areal.

 

Sådan søger du dispensation

Ønsker du at søge en dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3, skal du skrive en ansøgning, hvor du beskriver dit projekt nærmere. Husk at vedlægge et kort, hvor området er indtegnet. Din ansøgning sendes til Teknik- og Miljøforvaltningen, Nytorv 9, 5500 Middelfart eller via sikker post:

 

Etablering af vandhul

Hvis du vil grave et vandhul på en dyrket mark, kræver det ikke dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3, men vil kræve en tilladelse efter planlovens § 35 om ændret arealanvendelse. Middelfart Kommune er myndighed i forhold til planloven.

Se mere under etablering af vandhuller på denne side.

Bilag IV-arter er et udtryk, der dækker over nogle dyre- og plantearter, der er under streng beskyttelse. Det vil sige, at yngle- og levesteder er beskyttede, og aktiviteter i området skal derfor godkendes af kommunen. For at aktiviteterne kan godkendes, må de ikke beskadige eller have ødelæggende effekt på området eller arterne. Beskyttelsen af bilag IV arterne gælder også udenfor Natura 2000 områder, samt for områder, der ligger udenfor Naturbeskyttelsesloven.

De beskyttede arter omfatter f.eks. alle arter af flagermus, mange padder, markfirben, odder og marsvin.

Ikke alle beskyttede arter findes her i Middelfart Kommune, men du kan finde mere information om de enkelte arter på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Jagt drives efter Jagtloven (Bekendtgørelse af lov om jagt og vildtforvaltning). Forvaltningen af jagt og vildt hører under Miljø- og Fødevareministeriet.

Natura-2000 områder

Som følge af EU’s habitatdirektiv og fuglebeskyttelsesdirektiv er der udpeget et netværk af beskyttede naturområder i EU, de såkaldte Natura 2000–områder. De enkelte Natura 2000-områder er udpeget, fordi de har unikke naturværdier, som har betydning både for dig der ejer arealer i Natura 2000-området, for andre lokale borgere, men også for internationale gæster i kommunen.

Luk alle
Åben alle

Ifølge direktiverne skal der for naturtyperne og arterne i de enkelte områder (udpegningsgrundlaget) sikres en gunstig bevaringsstatus. I praksis betyder det eksempelvis, at der skal sikres græsning af tilgroede overdrev og strandenge, og at hydrologien i nogle områder skal blive mere naturlig for at sikre levesteder for arter som havørn, mosehornugle, rørhøg og sangsvane. Små forstyrrelser eller ændringer i et Natura 2000-område kan føre til, at en art eller en bestemt type af natur fuldstændig forsvinder fra området.

Staten har udarbejdet Natura 2000–planer for områderne Lillebælt, Røjle Klint og Kasmose Skov samt Æbelø, havet syd for og Nærå, som Middelfart Kommune er berørt af.

Middelfart Kommune skal på baggrund af statens Natura 2000–planer for områderne Røjle Klint/Kasmose Skov og Lillebælt udarbejde Natura 2000–handleplaner. Mens statens planer angiver målsætninger og indsatsprogram, skal kommunens handleplaner beskrive, hvorledes målene nås.

Byrådet har den 8. maj 2017 vedtaget Natura 2000-handleplaner for Middelfart Kommune, for Natura 2000-områderne Lillebælt, Røjle Mose og Kasmose Skov og Æbelø, havet syd for og Nærå.

Handleplanerne kan rekvireres ved henvendelse til Teknik- og Miljøforvaltningen på tlf. 8888 5500 eller via sikker post:

 

Udgangspunktet for statens Natura 2000-planer er, at indsatsen skal ske frivilligt, og der er derfor etableret nogle tilskudsordninger til bl.a. hegning, rydning af opvækst af vedplanter samt græsning i visse områder inden for Natura 2000–områderne. Ordningerne administreres af staten.

Kommunen vil arbejde for at motivere lodsejere og andre borgere til at skabe projekter og søge tilskudsordninger, så der tages hensyn til lokale forhold og ønsker, og der kan skabe en mere helhedsorienteret indsats for området. Du er derfor meget velkommen til at tage kontakt til os for at drøfte mulige projekter.

Hvis du bor i et Natura 2000-område, skal du være opmærksom på, at der er en række aktiviteter (der normalt er lovlige), som du skal anmelde, før du går i gang. Det drejer sig om:

  1. Tilplantning med juletræer og skov, flerårige energiafgrøder, levende hegn og lignende i fuglebeskyttelsesområder.
  2. Rydning af samt træartsskifte og plantning i løvskov.
  3. Ændring i tilstanden af søer, heder, moser og lignende, strandenge, strandsumpe, ferske enge og overdrev, der ikke opfylder størrelseskravet i § 3.
  4. Ændring i tilstanden af indlandssaltenge, kilder og væld samt vandløb, der ikke er udpeget efter § 3.
  5. Opdyrkning af vedvarende græsarealer i fuglebeskyttelsesområder.
  6. Opdyrkning, tilplantning og sandflugtsdæmpning på klitter.
  7. Rydning af krat af havtorn, gråris og enebær samt skov af skovfyr på klitter.
  8. Rydning af krat af enebær på overdrev, der ikke er omfattet af § 3.
  9. Væsentlig ændring inden for kort tid i græsningsintensitet, herunder ophør med græsning eller høslet.
  10. Væsentlig ændring i anvendelsen af husdyrgødning, herunder ændret gødskning fra handelsgødning til husdyrgødning.
  11. Etablering af anlæg, der er nødvendige for erhvervet, herunder veje.
  12. Etablering af ikkegodkendelsespligtige virksomheder i områderne, der kan medføre betydelige forstyrrelser (eksempelvis støj).

Du kan anmelde aktiviteterne ved at sende en sikker mail til Teknik- og Miljøforvaltningen. Du skal oplyse hvilke aktiviteter, det drejer sig om, samt hvilke matrikler du vil udføre aktiviteten på. Inden 4 uger vil du få svar på, om du må udføre aktiviteten.

Manglende anmeldelse af aktiviteterne kan være strafbart.

 

Sten- og jorddiger

Sten- og jorddiger er beskyttede. Beskyttelsen indebærer, at digerne skal bevares og, at der som udgangspunkt ikke må foretages ændringer i digernes tilstand. Det kræver derfor dispensation, hvis man ønsker at gennembryde eller helt fjerne et dige.

Luk alle
Åben alle

Hvis man ejer et sten- eller jorddige, skal man sørge for, at diget bevares. Det vil sige, at man skal undgå afbrænding, gødskning og sprøjtning på diget. Det er bedre at nedskære træer og buske med års mellemrum end at klippe dem hvert år. Der bør holdes god afstand til digerne, når der arbejdes i marken.

Som lodsejer må man ikke fjerne eller beskadige et dige. Ønsker man at foretage ændringer, skal man søge en dispensation hos kommunen, der vil behandle sagen i henhold til museumslovens bestemmelser.

Ifølge museumsloven har kommunen pligt til at pleje de sten- og jorddiger, de selv ejer.

Som udgangspunkt giver kommunen ikke dispensation til at nedlægge et dige. Dog kan man i særlige tilfælde vurdere, om der skal gøres en undtagelse fra museumslovens bestemmelser. Vurderingen sker i den enkelte sag. I vurderingen af en ansøgning tages der bl.a. hensyn til:

  • Digets dimensioner
  • Hvorvidt diget har en biologisk, landskabelig eller kulturhistorisk betydning
  • Omfanget af et evt. gennembrud af diget

Visse diger er undtaget, blandt andet kirkegårdsdiger og havnediger. Hvilke typer diger, der er undtaget, kan ses i museumsloven.

 

Vil du vide mere?

Læs mere om sten- og jorddiger her på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside. 

 

Vandhuller - etablering og pleje

Vandhuller udgør vigtige yngle- og levesteder for mange dyr og planter. I Danmark er der de seneste 100 år blevet nedlagt mange vandhuller. Det giver f.eks. padder sværere betingelser for at yngle. Ved at etablere nye vandhuller, får mange dyr og planter gode muligheder for at retablere sig i nye omgivelser.

Luk alle
Åben alle

Der skal altid søges tilladelse ved kommunen til etablering af et vandhul. Etablering af et vandhul kræver en landzonetilladelse efter planloven, da anvendelsen af arealet ændrer sig. Hvis arealet er registreret som beskyttet natur, skal der søges en dispensation hos kommunen (fra § 3 i Naturbeskyttelsesloven). Der gives kun undtagelsesvist dispensation til anlæggelse af vandhuller på beskyttede arealer.

Skal et vandhul oprenses eller udvides, skal der ligeledes søges dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3.

Der kan søges økonomiske midler til etableringen hos Naturstyrelsen. Projekterne tildeles penge efter biologisk værdi. Læs mere om betingelserne for ansøgning på Naturstyrelsens hjemmeside www.nst.dk 

Hvis et vandhul er større end 100 m2, er det omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Det vil sige, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden. Det indebærer blandt andet, at det ikke er tilladt at fylde et vandhul op, eller oprense det uden en forudgående dispensation fra kommunen. Beskyttelsen omfatter også de fugtige områder omkring vandhullet.

Spørg kommunen, hvis du er i tvivl om, hvorvidt det arbejde, du ønsker at udføre, kræver en tilladelse eller en dispensation.