Luk alle
Åben alle

Takster

Nedenfor finder du den fulde takstoversigt for 2022.
I oversigten er det muligt at sammenligne med takster for 2021.

Økonomisk politik

Den økonomiske politik danner grundlag for, hvordan vi i Middelfart Kommune udarbejder budgetterne. Samtidig sætter den økonomiske politik retning for, hvordan den daglige økonomistyring skal tilrettelægges.

Luk alle
Åben alle

God økonomisk styring er midlet til at opnå Byrådets mål om en stabil udvikling af velfærden - til gavn for fællesskabet. Samtidig skal den økonomiske politik sikre, at kommunens budgetter overholder bestemmelserne i budgetloven. Det betyder, at kommunens budgetter skal være i balance eller udvise overskud. På den måde sikrer vi, at kommunens økonomi bygges op efter de fastsatte regler, som er blevet besluttet af Folketinget, så kommunen ikke rammes af budgetlovens sanktionsmekanismer.

Den økonomiske politik er:

  1. At niveauet for skatter og oplevet velfærd er konkurrencedygtigt i forhold til kommunerne i Trekantsområdet.
  2. Der skal være balance på det skattefinansierede område inkl. årlige anlægsinvesteringer på minimum 80 mio. kr., 24 mio. kr. i afdrag på lån og indskud på minimum 3½ mio. kr. i indskud i nyt alment boligbyggeri.
  3. At likviditeten efter kassekreditreglerne er på minimum 90 mio.kr.
  4. At den langfristede skattefinansierede gæld nedbringes i peioden 2018-2022.
  5. At der gennemføres effektiviseringer på i alt 25-30 mio. kr. i helårsvirkning.
  6. At der ikke gives kassefinansierede tillægsbevilliger.
  7. At der årligt udarbejdes et prioriteringskatalog til budgetlægningen på minimum 15 mio. kr.
  8. Den samlede gennemsnitlige takst for forbrugerne på brugerfinansierede områder må ikke stige i perioden 2018-2022 ud over hvad der svarer til almindelig pristalsregulering og udefra kommende krav.
  9. Byrådet ønsker balance i det enkelte budgetår. Hvis regnskabet bliver økonomisk bedre end det oprindelige budget kan kredsen bag budgettet disponere disse midler på en måde, der understøtter fortsat god balance i kommunens økonomi. Ved et økonomisk svagere regnskab end budgetlagt tager kredsen bag budgettet stilling til behovet for opsamlende initiativer.

Finansiel strategi

Den finansielle strategi fastlægger rammer for de risici, kommunen vil tage i forhold til anbringelse af likvider og håndtering af kommunens låntagning. Det sker ved aktivt at afveje mellem risiko og gevinstmulighed på et finansielt marked, hvor der per definition hersker usikkerhed.

Luk alle
Åben alle

For at sikre en god service til borgerne, skal vi bl.a. arbejde aktivt og ansvarligt på investerings- og finansieringssiden. Beslutningskompetence på dette område bliver tilrettelagt, så forvaltningen kan handle hurtigt.

Strategien giver rammerne for håndtering af:

  1. Likvider – herunder anbringelse af overskudslikviditet samt anvendelse af overskudslikviditet.
  2. Finansiering – herunder låneoptagelse og omlægning.

Den finansielle strategi læner sig op af gældende lovgivningen og bekendtgørelser på området, herunder ”Lov om Kommunernes styrelse” og ”Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier” samt EU’s statsstøtteregler. Denne strategi skal virke i samspil med den økonomiske politik ikke mindst på punkterne omkring kassebeholdning og gældsætning.

1.1.1 Likviditetsplanlægning

I styringen af renterisici på likvide midler bliver der benyttet de muligheder, som Styrelseslovens giver (1).

Målsætningerne for likviditetsplanlægningen er følgende:

  • At overholde Kassekreditreglen
  • At begrænse behovet for midler bundet i kontanter
  • At sikre den bedst mulige forrentning af overskudslikviditet. Overskudslikviditet defineres som positivt indestående i danske pengeinstitutter.
  • At begrænse det gennemsnitlige daglige træk på kommunens kreditter hos pengeinstitutter

 

1.1.2 Operationel håndtering

Som nævnt under den overordnede målsætning, er kommunen begrænset til at pleje sin overskudslikviditet ved at foretage indskud på aftalevilkår og investere i obligationer eller investeringsforeninger (herunder aktieinvesteringsforeninger).

Minimum 70 % af investeringerne placeres i danske obligationer eller kontanter. Maksimalt 20 % af investeringerne placeres i investeringsforeninger med aktier, heraf højst 5 % i investeringsforeninger med emerging market aktier (2). Maksimalt 10 % af investeringerne placeres i High Yield (3) obligationer, heraf højst 5% i emerging market obligationer (4)

Ovenstående begrænsninger giver kommunen redskaberne til at opnå den ønskede varighed på porteføljen (5) (se afsnit 3.1.3 nedenfor).

Tidsindskud (6) kan foretages i danske pengeinstitutter, der opfylder finansstyrelsens solvenskrav og tilsynsdiamant. Der bliver indhentet tilbud fra 2-3 pengeinstitutter ved en anbringelse.

 

1.1.3 Varighed

Varigheden er et udtryk for, hvor meget en porteføljes kursværdi vil falde, hvis renten stiger med ét procentpoint. Jo lavere varighed, desto mere kursstabil er porteføljen, hvis renten ændrer sig. Det vil sige, at lav varighed betyder lavere risiko men også mindre gevinstmuligheder og sædvanligvis lavere rente.

Kommunens politik er at have en forholdsvis lav risiko på porteføljen, hvorfor porteføljen skal have en gennemsnitlig korrigeret varighed på minimum 0 år og maksimalt 4 år. Dog normalt  mellem 3 og 4 år.
Den korrigerede varighed oplyses hvert kvartal i de beholdningsrapporter (7), der bliver modtaget fra pengeinstituttet.

 

1.1.4 Benchmark (8)

Det realiserede afkast skal til enhver tid sammenlignes med det benchmark, der er valgt. Benchmark fastsættes i samarbejde med pengeinstituttet ud fra sammensætningen af den aktuelle portefølje.

 

NOTER:

1: Jvf. §44 i Lovbekendtgørelse nr. 318 af 28. marts 2017 - Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse – kan kommuner anbringe midler i obligationer eller investeringsbeviser (herunder aktieinvesteringsforeninger).
2: Aktier fra vækst/udviklingslande
3: Højtforrentede obligationer med tilsvarende højere risiko
4: Obligationer udstedt af vækst/udviklingslande
5: Betegnelse for en investors beholdning af værdipapirer
6: Indskud der på forhånd er tidsbestemt via en aftale med pengeinstitut
7: En rapport kommunen modtager kvartalsvist fra banken med kursudvikling, renteudvikling og afkast på kommunens konti.
8: Et fikspunkt hvorudfra målinger foretages. Dvs. i dette tilfælde en sammenligning af afkastet f.eks. med afkastet på en obligation med varighed på 3½ år.

1.2.1 Operationel håndtering

I styringen af renterisici på finansieringssiden bliver der benyttet de til enhver tid mulige afdækningsmuligheder. Det sker under hensyntagen til lovbestemmelserne i Indenrigsministeriets lånebekendtgørelse.(9)

Finansiering hjemtages alene i danske kroner og euro. Eurolån kan maksimalt udgøre 25% af den samlede langfristede gæld. Ved låneomlægninger eller omprioriteringer kan grænsen dog hæves til 50 % i en overgangsperiode.

Det er kommunens målsætning, at eksisterende lån i anden valuta end kroner og euro afvikles inden udgangen af 2019.

Hver gang der bliver optaget nye lån, bliver det vurderet, om leasing (10) eller almindeligt lån er mest fordelagtigt. Benyttes leasing må leasingperioden højst være af samme længde som den tekniske levetid/afskrivningsperiode på leasinggenstanden.

Det er kommunens målsætning at begrænse år til år udsving i finansieringsudgifterne og sikre en stabil nettofinansiering over en årrække.

Derfor er det særligt vigtigt at sikre en fast rente i de perioder, hvor renten ligger betydeligt under det forventede gennemsnitlige langsigtede renteniveau. For at sikre dette, skal kommunen maksimalt have variabel rente på 50 % af den langfristede gæld i lavrenteperioder (11). Definitionen på variabel rente er, at renten er kendt i en periode på max. 3 år. Længere løbetid på renten betegner vi som "fast rente".
KK basislån, hvor renten afhænger af Kommunekredits fundingevne, men ikke varierer med udviklingen i markedsrenten, betragtes som et fastforrentet lån.

Der bliver ikke optaget afdragsfrie lån.

Kommunen finansierer sig som altovervejende hovedregel via Kommunekredit. Ved anvendelse af andre långivere, hjemtages altid tilbud fra mindst to långivere.

Det er et krav, at optagne lån skal være enkle at omlægge.

Det er ikke et krav, at lånene skal være konvertible, dvs. kunne indfris til kurs 100.

 

1.2.2 Finansielle instrumenter

Kommunen indgår ikke nye aftaler om avancerede finansielle instrumenter, så som valuta- og renteswaps. Eksisterende swapaftaler kan dog fortsætte frem til udløbsdatoen.
Kommunen indgår som udgangspunkt ikke repo-forretninger (repurchase agreements) med pengeinstitutter eller andre finansielle modparter. Eventuel benyttelse af dette instrument skal forelægges Økonomiudvalget.

 

NOTER:

9: Lånebekendtgørelsens § 10 stk. 3 og 4 om brug af finansielle instrumenter.
10: En aftale, hvor ejeren af et aktiv mod betaling garanterer brugeren brugsretten til aktivet i en bestemt periode.
11: Lavrenteperioder defineres som en periode, hvor den lange rente på et 25-årigt kommunekreditlån er lavere end den gennemsnitlige korte lånerente ifølge Realkreditrådets statistik i perioden 1998 – dags dato.

Middelfart Kommune modtager årligt en række henvendelser omkring ønske om tilsagn af kommunegaranti til optagelse af lån – oftest gennem Kommunekredit. Denne politik har til hensigt at give nogle retningslinier for sagsbehandlingen af ønskerne omkring kommunal garantistillelse med henblik på en mere ensrettet sagsbehandling.


1.3.1 Låneadgang

Det er den kommunale lånebekendtgørelse som styrer, hvorvidt Middelfart Kommune får låneadgang i forbindelse med tilsagn omkring kommunegaranti. Det er f.eks. tilfældet omkring garantier til forsyningsvirksomhed eller energirigtige investeringer. Derimod kan kommunen godt yde garanti til f.eks. selvejende haller, men uden låneadgang, dvs. garantistillelsen trækker på den kommunale låneramme.

En nedskrivning af den kommunale låneramme på baggrund af garantistillelse vil således også omfatte en vurdering af, om kommunen har mulighed for at stille garantien, eller om låneadgangen er prioriteret til at optage skattefinansierede lån. Denne vurdering skal altid fremgå af sagsfremstillingen.

Alle garantistillelser skal til enhver tid behandles og godkendes af Byrådet.

Provenu- og løbetidsneutrale låneomlægninger kan dog godkendes administrativt af økonomichefen og kommunaldirektøren i forening.

 

1.3.2 Hvad skal en garantiansøgning indeholde?

Alle kommunegarantisager på forsyningsområdet forankres i Økonomiafdelingen.
Økonomiafdelingen sørger for sagsfremstilling til de relevante udvalg.
Når kommunen modtager en ansøgning om kommunegaranti, skal der ske en vurdering af projektets relevans og den risiko kommunen påtager sig ved at stille garanti.

Ansøgninger skal indeholde en beskrivelse af følgende:

  • Hvilken fremtidssikring vil projektet give for de relevante interessenter?
  • Interessenter kan eksempelvis være i) beboere, hvis der er tale om garantier til boligselskaber ii) forbrugere, hvis der er tale om forsyningsselskaber og iii) borgere/brugere, hvis der er tale om aktører på Kultur og Fritidsområdet.
  • Vil projektet give anledning til fremtidige forbedringer af drift, miljø og klima?
  • Hvilke økonomiske konsekvenser har projektet?
  • Vil der blive brugt ny teknologi?
  • Hvilken interesse vil kommunen have i at stille en garanti for projektet?

Ansøgninger skal ledsages af:

  • En generel beskrivelse af garantimodtagers økonomi, eksempelvis i form af budgetter,
    regnskaber mv., således at der foreligger en sandsynliggørelse af, at garantimodtager
    kan forrente og afdrage lånet indenfor garantiperioden.

 

1.3.3 Praksis for behandling af kommunegaranti på forsyningsområdet

Økonomiafdelingen vurderer projektet på baggrund af svarene, som efterfølgende vil indgå i sagsfremstillingen. Økonomiafdelingen indhenter vurderinger fra Natur- og Miljøforvaltningen med henblik på at vurdere om projektet er i overensstemmelse med:

  • Kommuneplanen
  • Vandforsyningsplan/varmeforsyningsplan/spildevandsplan
  • Strategi for klimaplanen
  • Strategi for energiplan
  • Strategien for Grøn Vækst Kommune

Denne vurdering vil ligeledes fremgå af sagsfremstillingen.

Økonomiafdelingen skal i øvrigt vurdere / påse:

  • At projektet er udbudt i forhold til gældende regler, dvs. at der er foretaget udbud af projektet iht. tilbudsloven og EU udbudsdirektivet, hvis projektet er af en økonomisk størrelse, der betyder, at tærskelværdierne overskrides.
  • At der bliver givet svar i overensstemmelse med lånebekendtgørelsen og øvrig
    administrationspraksis.

Sagsfremstillingen skal indeholde angivelse af garantisum, rentefastsættelse og afdragsprofil.

 

1.3.4 Praksis for behandling af kommunegaranti til boligselskaber

Ansøgninger om garantier til boligselskaber fremsendes skriftligt og behandles af Staben.
Staben vil efterfølgende vurdere projektet på baggrund ansøgningen, og vil herunder vurdere hvilken risiko kommunen påtager sig. Svarene vil indgå i sagsfremstillingen.
Sagsfremstillingen skal indeholde angivelse af garantisum, rentefastsættelse og afdragsprofil.

 

1.3.5 Praksis for behandling af kommunegaranti på øvrige områder

Ansøgninger om garantier på øvrige områder, herunder garantier i forhold til Kultur og Fritidsområdet, behandles af Økonomiafdelingen.

Økonomiafdelingen vurderer (i koordination med de relevante fagforvaltninger) projektet på baggrund ansøgningen. Som en del af vurderingen tages der stilling til hvilke risici, der kan være forbundet med garantistillelse. Svarene vil indgå i sagsfremstillingen.
Sagsfremstillingen skal indeholde angivelse af garantisum, rentefastsættelse og afdragsprofil.

 

1.3.6 Garantiprovision på kommunal garantistillelse

Økonomiafdelingen skal som en del af behandlingen af en garantiansøgning:

  1. Vurdere om garantistillelse er foreneligt med kommunalfuldmagten, herunder:
    a) At der foreligger en saglig kommunal interesse i det pågældende område/projekt.
    b) At der ikke er tale om et erhvervsøkonomisk formål.
  2. Vurdere om lånegarantien kan stilles i forhold til EU’s statsstøtteregler, herunder vurdere om der eventuelt kan være tale om ulovlig statsstøtte (12).
  3. Tage stilling til fastsættelsen eventuel opkrævning af garantiprovision og satsfastsættelse.

 

1.3.6.1 Garantiprovision på konkurrenceudsatte områder (forsyningsområdet)

En kommune skal opkræve vederlag på markedsmæssige vilkår for lånegarantier, der er stillet på forsyningsområdet. Ved garantistillelse til en forsyningsvirksomhed, som kommunen selv lovligt kunne varetage, følger det af hvile-i-sig-selv princippet, at kommunen skal opkræve en markedskonform garantiprovision. Det samme gælder i forhold til de EU-retlige statsstøtteregler, hvis der er tale om en kommerciel virksomhed, jf. EU’s statsstøtteregler.

Fastsættelsen af garantiprovisionen sker på baggrund af en konkret og individuel vurdering af garantiansøgers økonomiske forhold ud fra en intern kreditvurderingsmodel.

Den årlige garantiprovision beregnes på baggrund af restgælden pr. ultimo 31/12.
Dog beregnes garantiprovisionen for byggekreditter samt lån, der er hjemtaget midt i kalenderåret som provisionssats i procent x gennemsnitlig garantisum x (antal garantidage /365).

For at sikre, at provisionssatsen vedbliver at være markedskonform, genberegnes provisionssatsen, såfremt der indtræder væsentlige ændringer i garantimodtagers økonomiske forhold.

 

1.3.6.2 Garantiprovision på øvrige områder (almene boliger, fritidsområdet mv.)

Opkrævningen af garantiprovision gælder som hovedregel kun for de områder, der er omfattet af automatisk låneadgang, dvs. forsyningsvirksomheder.

Der opkræves normalt ikke garantiprovision for almene boligforeninger, som kommunen udbetaler boligsikring/boligydelse til, eller selvejende institutioner/haller, hvor der indirekte betales lokaletilskud eller aktivitetstilskud.

Garantimodtager skal kunne dokumentere, at den kommunale støtte i form af garantistillelse ikke anvendes til kommercielle formål, eksempelvis cateringvirksomhed.

Der kan forekomme situationer, hvor garantistillelse er foreneligt med kommunalfuldmagten, men hvor provisionsfri garantistillelse vil være i strid med statsstøttereglerne.

Der opkræves altid garantiprovision på markedsvilkår, såfremt statsstøttereglerne nødvendiggør det. Provisionsfastsættelsen følger de beskrevne principper i afsnit 1.3.6.1.

 

NOTER:

12: Statsstøttereglerne fremgår af Kommissionens meddelelse om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte i form af garantier (2008/C 155/02)

1.4.1 Leasing af driftsmidler og anlægsmidler

Leasing af driftsmidler kan underskrives af kommunaldirektøren, som kan delegere. Leasing af driftsmidler påvirker ikke den kommunale låneramme.

Leasing af anlægsmidler er at sidestille med kommunal låneoptagelse og belaster kommunens låneramme.

Leasing af anlægsmidler skal godkendes af byrådet.

En vurdering af hvorvidt der er tale om drift eller anlæg beror på:

  • En vurdering af udgiftens størrelse og karakter (type) i forhold til den pågældende institution eller aktivitets sædvanlige udgiftsniveau.
  • En vurdering af, om der som følge af udgiften sker en væsentlig ændring i den pågældende institutions eller aktivitets sædvanlige udgiftsniveau.
  • Nybyggeri og ombygninger af større omfang henføres altid til anlægssiden.

 

1.4.2 Sale- and lease back aftaler

Middelfart Kommune indgår ikke i sale- and lease back aftaler.

Vi vil udelukkende investere i værdipapirer udstedt af selskaber, der overholder normer for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse, antikorruption og ikke producerer våben forbudt i henhold til internationale konventioner.

Dette sikrer vi os ved at kræve, at vores kapitalforvalter/pengeinstitut har udstedt en SRI (Socially Responsible Investmens) politik, hvori der opstilles regler for screening af de selskaber, hvori pengeinstituttet investerer. Screeningen udføres af uafhængig virksomhed.

Middelfart Kommunes nuværende kapitalforvalter er:

  • Tiltrådt UN Global Compact i 2016
  • Tiltrådt UN PRI principper for ansvarlige investeringer 2016
  • Samarbejder med ekstern rådgiver Global Investment Services (GES) om screening og engagement. Der screenes herunder for efterleveres af menneskerettigheder, efterleveres af OECD’s guidelines for multinationale selskaber, arbejdsmarkedsrettigheder og meget mere.
  • Har skræddersyede screeningløsninger (SRI-løsninger) i udvidet dialog med kommunerne.
  • Rådgiver på SRI-afdelinger med fokus på aktiver og virksomhedsobligationer.

Når budgettet bliver lagt, bliver der anvendt følgende principper:

  • Investering/indlån:
    Renteprognosen tager udgangspunkt i den forventede renteudvikling.
  • Langfristet gæld:
    Her bliver der benyttet den forventede lånerente på fastrentelån og den forventede rente på lån med variabel rente. Renteforventningen baseres på Kommunekredits renteprognoser på budgetlægningstidspunktet. Afdrag budgetteres ift. amortisationsoversigterne.
  • Mellemværender med forsyningsvirksomhederne:
    Her bliver den aktuelle toneangivende 10-årige statsobligationsrente benyttet for såvel tilgodehavender som gæld.
  • Finansielle instrumenter, herunder renteswaps:
    Renteudgiften på swappens fast ben følger af kontrakten. Renteindtægten/udgiften på det variable ben fastsættes ud fra renteprognosen på det lån, swappen er etableret på baggrund af.

Kommunaldirektøren og økonomichefen har ansvaret for, at retningslinjerne i denne strategi følges.
Kommunaldirektøren og økonomichefen tegner i forening kommunen i daglige bankforretninger.
Som en del heraf, har kommunaldirektøren og økonomichefen har beføjelse til at lave aktiv pleje af både likvider og bestående gæld. Herunder er de bemyndiget til at købe og sælge værdipapirer. Desuden har de bemyndigelse til at foretage provenu- og løbetidsneutrale lånekonverteringer samt opsige / terminere eksisterende finansielle instrumenter.

Kommunaldirektøren og Økonomichefen kan indgå aftale om porteføljemanagement (13).

Byrådet træffer beslutning om optagelse af lån.

Kommunaldirektøren og Økonomichefen har beføjelser til omlægning af lån hvor:

  • Løbetiden af det nye lån ikke forlænges, og
  • Restgælden på det nye lån ikke forøges udover et evt. kurstab og gebyrer i
    forbindelse med omlægningen.

 

NOTER:

13 Aftale om porteføljemanagement giver kommunens samarbejdspartner på porteføljeområdet fuldmagt til at handle indenfor de udstukne rammer i den økonomiske politik og finansielle strategi.

Kommunaldirektøren eller økonomichefen rapporterer hvert kvartal til Økonomiudvalget om kommunens investeringer og afkast på kommunens værdipapirportefølje over det senest afsluttede kvartal.