Referat for Byrådet møde den 05. december 2022
171. Udpegning af bestyrelsesmedlem til Middelfart Gymnasium
Sagsnummer: 2021-009530
Sagsbehandler: Hanne Thouber
Præsentation
Middelfart Byråd skal udpege ny repræsentant til bestyrelsen for Middelfart Gymnasium, da det nuværende bestyrelsesmedlem går på pension.
Forvaltningen foreslår
- At Byrådet udpeger børn- og ungedirektør som medlem af bestyrelsen for Middelfart Gymnasium i den resterende del af valgperioden til og med 30.04.2026.
Sagsbeskrivelse
I henhold til Vedtægt for Middelfart Gymnasium udpeges 1 medlem af kommunalbestyrelserne i regionen i forening. Kommunekontaktrådet har besluttet, at den kommune, hvori gymnasiet er placeret, udpeger 1 repræsentant til bestyrelsen.
Middelfart Byråd skal således udpege 1 repræsentant til bestyrelsen for Middelfart Gymnasium med viden og erfaring indenfor grundskoleområdet.
Byrådet udpegede på det konstituerende møde den 1. december 2021 dagstilbuds- og skolechef som repræsentant til bestyrelsen for Middelfart Gymnasium.
Udpegningen gælder for perioden 01.05.2022 - 30.04.2026.
Nuværende bestyrelsesmedlem har meddelt, at hun går på pension, hvorfor der skal udpeges nyt medlem til bestyrelsen for Middelfart Gymnasium.
Økonomi
Ingen.
Høring
Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Byrådet udpegede børn- og ungedirektør Charlotte Houlberg som medlem af bestyrelsen for Middelfart Gymnasium i den resterende del af valgperioden til og med 30.04.2026.
Allan Buch deltog ikke i sagens behandling.
Behandlingsplan
Byrådet udpegede børn- og ungedirektør Charlotte Houlberg som medlem af bestyrelsen for Middelfart Gymnasium i den resterende del af valgperioden til og med 30.04.2026.
Allan Buch deltog ikke i sagens behandling.
172. 4. budgetopfølgning pr. 31. oktober 2022 (hele kommunen)
Sagsnummer: 2022-014900
Sagsbehandler: Mads Sandager Hansen
Præsentation
Forvaltningen har i samarbejde med fagforvaltningerne udarbejdet årets sidste budgetopfølgning pr. 31. oktober 2022.
Forvaltningen foreslår
- At 4. budgetopfølgning godkendes.
- At de indstillede bevillinger til finansiering, drift, anlæg, jordforsyning samt projektbevillinger, jf. sagens bilag 4, godkendes.
Sagsbeskrivelse
Budgetopfølgningen viser et samlet strukturelt resultatet på 23,2 mio. kr. (overskud) når der korrigeres for engangseffekter, herunder indhentning af efterslæb på anlægsområdet, låneomlægning af feriepengegæld hos LD Fonde, COVID-19 udgifter, samt Ukraine-udgifter.
Den planlagte indhentning af efterslæb på anlægsprojekter, der i udgangspunktet er positivt, bidrager isoleret med merforbrug 38,2 mio. kr., mens låneomlægningen af feriepengegæld hos LD Fonde bidrager med merforbrug på den strukturelle balance på 15,2 mio. kr.
Der optræder herudover engangseffekter i form af COVID-19 på 2,1 mio. kr. netto i årets første måneder og engangsudgifter til ukrainske flygtninge på 4,6 mio. kr.
Hvis der ikke korrigeres for ovennævnte engangsforhold, er der tale om et samlet strukturelt underskud på 37,0 mio. kr. Dette er ikke nødvendigvis et problem, så længe der er tale om udgifter af engangskarakter eller udførelse af tidligere finansierede anlægsinvesteringer, hvis kassebeholdningen er tilstrækkelig til at absorbere udsvinget.
Resultatet af driften er et samlet mindreforbrug på 2,4 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget uden over-/underskud. I dette resultat er hele budgetværnet og øvrige puljer anvendt fuldt ud til at dække merforbruget på udvalgsområderne. Der er således tale om ret store driftsafvigelser, som dækkes af det afsatte budgetværn. Den primære forklaring på mindreforbruget på driften er markant lavere udgifter på beskæftigelsesområdet som følge af den gunstige udvikling i beskæftigelsen.
Det er samtidigt vigtigt at have øje for, at mindreforbruget på arbejdsmarkedsområdet modsvares af en betydelig negativ midtvejsregulering af tilskud- og udligning, som blev bevilliget ved sidste budgetopfølgning.
Det er generelt et bekymringsmoment, at der er et relativt stort merforbrug på mange driftsområder. Når der således ses bort fra beskæftigelses- og arbejdsområdet, tegner der sig en samlet ubalance på 54,4 mio. kr. på driften på de øvrige driftsområder eksklusive budgetværn i forhold til det korrigerede budget uden opsparede midler (58,1 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget). Der er således tale om nogle ubalancer, hvoraf nogle trækker spor ind i de kommende år.
Servicerammen er fortsat udfordret. På servicerammen tegner der sig nu et umiddelbart merforbrug på 32,5 mio. kr. efter budgetværnet er brugt. Den markante overskridelse af servicerammen er bekymrende.
Det er KL’s forventning, at sigtelinjerne for regnskabssanktionen opjusteres med en servicerammeforhøjelse som følge af ændret pris- og lønskøn i økonomiaftalen, Ukrainekrisen og COVID-19 i alt forventes en opjustering med 26,4 mio. kr. Det betyder, at den skønnede afvigelse reduceres til 6,1 mio. kr. Dette tal kan nedbringes yderligere til 3,2 mio. kr., hvis der de foreslåede omprioriteringer fra drift til anlæg godkendes.
Knap halvdelen af merforbruget på servicerammen henfører sig til forbigående forhold, herunder merudgifter til bygningsopvarmning, gadebelysning og brændstof, samt stigende pasningsudgifter relateret til børnetalsfremgangen. En stor del af disse afvigelser forventes på sigt at blive dækket gennem en kombination af faldende priser og tilpasset finansiering (forøget bloktilskud og udskrivningsgrundlag).
Derimod er der tre hovedtendenser, der både nu, og på den lidt længere bane, udfordrer servicerammeoverholdelsen: (i) udgiftsvækst på social- og psykiatriområdet (ii) udgifter på senior og sundhedsområdet, hvor især den økonomiske styring af sygeplejen er udfordret og (iv) udgifter til anbringelser og specialiserede indsatser på børneområdet.
Endvidere tegner der sig efterhånden konturerne af en fjerde udfordring i form af stigende specialundervisningsudgifter og udgifter til specialpladser i dagtilbud.
Økonomi
Strukturel balance
Den strukturelle balance er et udtryk for om kommunens indtægter fra skatter, tilskud og udligning mv. er tilstrækkelige til at dække de udgifter, kommunen selv skal afholde til drift, anlæg og afdrag på lån. En langsigtet strukturel balance er således et udtryk for om kommunens økonomi er bæredygtig.
Budgetopfølgningen viser en samlet strukturel balance på 23,2 mio. kr. (overskud) når der korrigeres for forhold af engangskarakter. Det er 1,1 mio. kr. bedre end ved sidste budgetopfølgning.
Tabel 1: Strukturel balance korrigeret engangsforhold uden betydning for langsigtet bæredygtighed – låneomlægning og indhentet efterslæb på anlæg
Strukturel balance |
Forbrug |
|
1.000 kr. |
|
|
Strukturel balance i alt |
37.011 |
Indhentning af efterslæb på anlæg |
-38.225 |
Omlægning af LD lån til kommunekredit |
-15.244 |
Strukturel balance ekskl. låneomlægning og indhentet efterslæb på anlægsområdet |
-16.458 |
COVID-19 udgifter |
-2.121 |
Ukraine-udgifter |
-4.604 |
Strukturel balance, uden engangseffekter |
-23.183 |
Den samlede strukturelle balance inkl. engangsforhold, herunder indhentning af efterslæb på anlæg, låneomlægning, COVID-19 udgifter og Ukraine-udgifter udgør 37,0 mio. kr. inkl.
forbrug af det fulde afsatte budgetværn.
Det strukturelle resultat ses nedenfor.
Tabel 2: Strukturel balance
Område |
Oprindeligt |
Korrigeret |
Korrigeret |
Forbrug |
Afvigelse |
Finansiering |
-2.589.764 |
-2.580.735 |
-2.580.735 |
-2.590.742 |
-10.007 |
Skattefinansieret drift inkl. serviceværn |
2.454.615 |
2.527.904 |
2.453.721 |
2.451.288 |
-2.433 |
Skattefinansieret anlæg |
63.720 |
240.133 |
96.960 |
101.945 |
4.985 |
Indskud i landsbyggefond |
3.760 |
3.760 |
3.760 |
0 |
-3.760 |
Afdrag på lån |
56.476 |
71.720 |
74.520 |
74.520 |
0 |
Strukturel balance i alt |
-11.193 |
262.782 |
48.226 |
37.011 |
-11.215 |
Det strukturelle resultat er i 2022 påvirket af, at noget af gælden til LD Fonde er omlagt til lån hos Kommunekredit, samt at der forventes indhentet efterslæb på anlæg.
Et merforbrug på den strukturelle balance er ikke nødvendigvis et langsigtet problem, hvis der er tale om eksempelvis afvikling af efterslæb på anlægsområdet eller, som i dette tilfælde, en omlægning af finansiering fra dyr gæld hos LD Fonde til billigere finansiering hos Kommunekredit.
Det er dog væsentligt at holde sig for øje i hvilket omfang der gives kassefinansierede tillægsbevillinger, der medvirker til at forøge efterslæbet på anlæg.
I tabellen nedenfor ses det strukturelle resultat renset for effekten af låneomlægningen og indhentning af efterslæb på anlægsområdet.
Resultat af skattefinansieret drift
På skattefinansieret drift tegner der sig et samlet mindreforbrug på 2,4 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget uden overført over-/underskud. Beløbet er opgjort inkl. fuld anvendelse af serviceværnet.
Tabel 3: Forventet resultat af skattefinansieret drift
Afvigelser på driften
|
Afvigelse opr. budg.
|
Afvigelse korr. budg. u. o/u |
Økonomiudvalget ekskl. serviceværn |
4.836 |
-2.907 |
Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget |
-29.941 |
-25.414 |
Skoleudvalget |
3.458 |
4.608 |
Børne- Kultur og Fritidsudvalget |
10.125 |
10.850 |
Social- og Sundhedsudvalget |
22.208 |
21.808 |
Teknisk udvalg |
18.670 |
20.900 |
Klima, Natur og Genbrugsudvalget |
-1.180 |
-775 |
Serviceværn |
-31.504 |
-31.504 |
Skattefinansierede driftsudgifter |
-3.327 |
-2.433 |
På Økonomiudvalgets område tegner der sig et samlet mindreforbrug på 2,9 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget uden overført over-/underskud. Mindreforbruget vedrører især administrationsområdet, hvor der er indført en række korrigerende tiltag så som stillingsvakancer for at dæmme op for servicerammeoverskridelsen. Med virkende til mindreforbruget er derudover en stærk indtjening i Bridgewalking og forsinkelser i forhold til projektplanen for opgradering på IT-området. Der er fortsat merforbrug på arbejdsskadeområdet. Merforbruget på arbejdsskader har varig karakter og der er derfor taget højde for dette i den tekniske budgetlægning for 2023.
På Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalgets område forventes et mindreforbrug på 25,4 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget uden over-/underskud. Mindreforbruget skyldes først og fremmest færre udgifter til dagpenge til forsikrede ledige, men derudover er mindreforbruget bredt forankret på ydelsestyper, herunder kontanthjælp, jobafklaringsforløb, revalidering, løntilskudsjobs, revalidering og uddannelseshjælp. Mindreforbruget modvejes delvist af merudgifter til sygedagpenge, som ligger på et højt niveau grundet den suspenderede beskæftigelsesindsats og midlertidige lovændring af sygedagpengeloven under COVID-19.
På Skoleudvalgets område forventes merforbrug 4,6 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget uden overført over-/underskud. Merforbruget har bl.a. baggrund i, at skolerne anvender opsparede overskud til lokalt prioriterede renoveringsopgaver, bygningsindretning mv., som under hensyntagen til kommunens servicerammeoverholdelse udføres som anlægsprojekter, men skyldes også, at stigende segregeringsomfang presser både de centrale og decentrale budgetter. Skoleområdet har i forlængelse af sidste budgetopfølgning straksimplementeret initiativer for i alt 3,5 mio. kr. med henblik at understøtte servicerammeoverholdelse. Initiativerne indebærer udskudt centralt indkøb af IT-udstyr og materialer, decentrale reduktioner eller indkøbsstop på materialer, opretholdelse af stillingsvakance og planlagt periodeforskydning på Erasmusprojekt. Desværre modvirkes tiltagene i stort omfang af fortsat opdrift i specialundervisningsudgifterne, som udfordrer økonomien væsentligt både på centralt og decentralt niveau. Opdriften i segregeringsudgifterne er uholdbar og forvaltningen har i forlængelse af VIVE-analysen fokus på at understøtte og forbedre inklusionsarbejdet på skolerne og mindske segregeringsomfanget.
På Børn, Kultur og Fritidsudvalgets område forventes et merforbrug på 10,9 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget uden over-/underskud. Merforbruget består underliggende af et merforbrug på dagtilbud på 4,0 mio. kr., et merforbrug på Børn, Familie og Sundhedsområdet på 8,3 mio. kr., samt et mindreforbrug på Kultur og Fritidsområdet på 1,5 mio. kr.
Merforbruget på dagtilbudsområdet har baggrund i en betydelig stigning i pasningsbehovet, som følge af, at der er flere børn mellem 0-5 år i forhold til det, som befolkningsprognosen tilsagde. Da kommunen er forpligtet til at overholde pasningsgarantien, er der oprettet flere vuggestue- og børnehavepladser. Ligeledes er der et stigende antal af børn, der har behov for ekstra støttetimer i dagtilbud. For at nedbringe merforbruget og understøtte overholdelse af servicerammen er der bremset op i forhold til forbrug af uddannelsesmidler. Ligeledes har institutionerne udvist tilbageholdenhed i forhold til større indkøb.
Merforbruget på Børn-, Familie og Sundhedsområdet skyldes først og fremmest stigende gennemsnitspriser i anbringelsessagerne det seneste halvandet, mens antallet af anbringelser har ligget relativt stabilt. Samtidig ses en markant stigning i antallet af underretninger og antal sager med forebyggende indsatser. Endvidere ses en generel fordyrelse af bestående handicapsager og flere anbringelser af unge med kriminalitetstruende adfærd og misbrugsadfærd. Forvaltningen har iværksat følgende udgiftsreducerende tiltag (i) genforhandling af plejevederlag (ii) vurdering af om enkeltsager med en særlig intensiv indsats efterfølgende kan blive mindre indgribende (ii) udvikling af dagbehandlingstilbud på Brohuset som et alternativ til anbringelse (iv) udvide målgruppen i Ungehuset, med henblik på at hjemtage unge fra private opholdssteder.
Mindreforbruget på kultur og fritidsområdet skyldes, at Middelfart Bibliotek afvikler underskud i henhold til handleplanen, samt tidsmæssige forskydninger, hvor disponerede tilskudstilsagn for 2022 først kommer til udbetaling til foreningerne i 2023.
På Social og Sundhedsudvalgets område forventes et merforbrug på 21,8 mio. kr. (18,3 mio. kr. uden COVID-19 udgifter) til trods for der i forbindelse med budgetlægningen for 2022 blev tilført godt 25 mio. kr. til området. Resultatet er forværret med 6,6 mio. kr. siden 3. budgetopfølgning 2022.
Merforbruget fordeler sig med 15,1 mio. kr. på Senior og sundhedsområdet (13,6 mio. kr. ekskl. COVID-19), 3,6 mio. kr. på Social- og Psykiatriområdet og 3,2 mio. kr. på Kvalitet og Sammenhæng (1,2 mio. kr. eksklusiv COVID-19).
Merforbruget på senior- og sundhedsområdet skyldes først og fremmest sygeplejen, som oplever, et stigende antal visitationer, mere komplekse borgerbehov og hurtigere hospitalsudskrivninger. Medvirkende til merforbruget er derudover stigende udgifter til hjælpemidler, stigende vikarudgifter på rehabilitering på Kongshøj, stigende udgifter til kørsel af borgere til genoptræning, samt flere udgifter på plejehjemmene til fratrædelser, vikardækning og vagtbemanding i forhold til psykiatriske borgere.
For at imødegå merforbruget og styre på plads i forhold til servicerammen har man på plejehjemsområdet og i hjemmeplejen holdt igen på den del af driften, der ikke er løn, herunder uddannelse, udvikling, indkøb af inventar og velfærdsteknologi
Merforbruget på Social- og Psykiatriområdet skyldes nettotilgang af sager og merforbruget er især påvirket af tilgangen af en dyr enkeltsag. Merforbruget på opvejes i nogen grad af mindreforbrug i de decentrale tilbud, hvor der er forsat fokus på stram økonomistyring og løbende tilpasning af udgifter mod indtægter.
På Teknisk Udvalgs område forventes et samlet merforbrug på hele 20,9 mio. kr. Merforbruget er opjusteret 6,4 mio. kr. siden sidste budgetopfølgning. Merforbruget skyldes i al væsentlighed den aktuelle energikrise, som medfører stærkt stigende udgifter til bygningsdrift, herunder merudgifter til rumopvarmning og belysning. Udgifterne til el og gas tegner sig for langt størstedelen af merforbruget. Herudover realiseres der på Vej, Trafik og Rekreative områder merudgifter til gadebelysning og merudgifter til Entreprenørgårdens drift (rumopvarmning ved gas og brændstof til maskinparken). Der er med henblik på at nedbringe servicerammeoverskridelsen iværksat energibesparende for at tage toppen af stigningen, herunder temperatursænkning og reduceret køling i de fleste bygninger. Småbørnsområdet og plejehjem er dog undtaget.
På Klima, Natur og Genbrugsudvalgets område forventes for så vidt angår den skattefinansierede drift et samlet mindreforbrug på 0,775 mio. kr. Mindreforbruget vedrører primært Klimafolkemødet og skyldes færre uforudsete udgifter samt, at der generelt har været udvist stor tilbageholdenhed for at imødegå en servicerammeoverskridelse.
Servicerammen
Middelfart Kommune har en samlet serviceramme på 1.732,6 mio. kr. før eventuel korrektion af sigtelinjerne for servicerammen.
Som det fremgår af nedenstående tabel, forventes et samlet merforbrug på service på 32,5 mio. kr. i 2022. Merforbruget på service er opjusteret med 11,7 mio. kr. siden 3. budgetopfølgning. Den bærende forklaring på merforbruget er de stigende energipriser.
Hvorvidt sigtelinjerne/målepunktet for servicerammen skal revideres i forhold til udmåling af regnskabssanktion, vil være et forhandlingsspøgsmål mellem KL og Regeringen. Men alt andet lige må det forventes, at servicerammen vil blive oprevideret med 21,5 mio. kr. som følge af højere pris- og lønskøn (ca. 10 mio. kr.), Ukraine-krisen (7,5 mio. kr.) samt COVID-19 udgifter (4,0 mio. kr.).
De faktisk realiserede prisstigninger er betydeligt større end det, der lå i økonomiaftalen. Ud fra regeringens meldinger, er der ikke umiddelbart udsigt til denne del kompenseres. Dermed er der ikke udsigt til, at Middelfart Kommune dette år kan styre fri af regnskabssanktion.
Tabel 4: Forventet afvigelse opbrudt på serviceramme og øvrige områder
Servicerammeoverholdelse |
Afvigelse |
Afvigelse |
Afvigelser |
Økonomiudvalget ekskl. serviceværn |
4.836 |
0 |
4.836 |
Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget |
39 |
-29.980 |
-29.941 |
Skoleudvalget |
3.658 |
-200 |
3.458 |
Børne- Kultur og Fritidsudvalget |
13.619 |
-3.494 |
10.125 |
Social- og Sundhedsudvalget |
24.321 |
-2.113 |
22.208 |
Teknisk udvalg |
18.670 |
0 |
18.670 |
Klima, Natur og Genbrugsudvalget |
-1.180 |
0 |
-1.180 |
Serviceværn og andre puljer |
-31.504 |
0 |
-31.504 |
Skattefinansierede driftsudgifter |
32.459 |
-35.786 |
-3.327 |
KL forventer dog at sigtelinjerne for regnskabssanktionen jf. udligningsloven opjusteres med 20,7 mio. kr. til 1.753,3 mio. kr. kr. Hertil skal lægges 4,3 mio. kr. til fordelt COVID-19 kompensation og 1,4 mio. kr. til kompensation for fordrevne Ukrainere. Den samlede serviceramme løftes således med 26,4 mio. kr.
Med rammejusteringen in mente står Middelfart Kommune umiddelbart udsigt til at få beregnet regnskabssanktion på 6,1 mio. kr., såfremt kommunerne tilsammen overskrider servicerammen KL’s skøn for oprevideringen af servicerammen i øvrigt holder.
Ved denne budgetopfølgning reklassificeres følgende fra drift til anlæg:
- Vestre Skoles inventarkøb og indretning i forbindelse med skolerenovering: 1,216 mio. kr.
- Børnehuset Nørre indretning af læringsmiljøer: 0,490 mio. kr.
- Indkøb af servere og netværksløsninger og løn til IT-konsulent, der varetager projektimplementering, henføres til IT-implenteringsprojekt: 1,227 mio. kr.
Hvis omprioriteringen fra drift til anlæg vedtages, kan servicerammeoverskridelsen nedbringes til 3,2 mio. kr.
Forvaltningen anbefaler, at servicerammen følges tæt over de kommende måneder, og at der sættes ind med korrigerende tiltag som kan nedbringe overskridelsen af servicerammen og derved undgå sanktion.
Høring
Ingen høring af Ældrerådet og Handicaprådet.
Klima & bæredygtighed
Ingen bemærkninger
Beslutning
Godkendt.
Allan Buch deltog ikke i sagens behandling.
Behandlingsplan
Indstilles til godkendelse.
Regitze Tilma deltog ikke i sagens behandling.
Godkendt.
Allan Buch deltog ikke i sagens behandling.
Bilag
173. Likviditet efter kassekreditreglen pr. ultimo 3. kvartal 2022
Sagsnummer: 2022-006472
Sagsbehandler: Mads Sandager Hansen
Præsentation
Ifølge Indenrigs- og Boligministeriets bestemmelser skal Byrådet hvert kvartal orienteres om kommunens likviditet efter kassekreditreglen.
Forvaltningen foreslår
- At orienteringen om likviditet efter kassekreditreglen bliver taget til efterretning.
Sagsbeskrivelse
Kommunens likviditet efter kassekreditreglen beregnes som et gennemsnit af de daglige likvide beholdninger over det seneste år.
Kravet er, at gennemsnitslikviditeten set over 12 måneder skal være positiv.
Kommunens aktuelle målsætning jf. den økonomiske politik er et likviditetsniveau på minimum 90 mio. kr.
Likviditetsopgørelsen pr. 30.9.2022 viser, at den gennemsnitlige daglige likvide beholdning i perioden 1. oktober 2021 til 30. september 2022 udgjorde 320,5 mio. kr.
Det svarer til en gennemsnitslikviditet pr. indbygger på 8.014 kr.
Til sammenligning kan det nævnes, at seneste gennemsnitstal for likviditet efter kassekreditreglen på landsplan udgør 10.500 kr. pr. indbygger.
Gennemsnitslikviditeten er steget med 5,0 mio. kr. over det seneste kvartal, mens likviditeten er steget med 44,6 mio. kr. siden årsskiftet.
Stigningen i KKR-likviditeten hænger først og fremmest sammen med, at der er opbygget et efterslæb i udførelsen af anlægsprojekter, mens der samtidig er realiseret betydelige indtægter fra jordforsyningsområdet.
Det må alt andet lige påregnes, at likviditeten vil udvise et fald over de kommende år.
Dette skyldes især 2 forhold:
- Anlægsarbejde med afsæt i overførte anlægsbevillinger fra tidligere år forventes gennemført, således at efterslæbet på anlægsområdet gradvist nedbringes over de næste 2-3 år. Der er fx flere store anlægsprojekter på skole- og dagtilbudsområdet der kulminerer i 2023-2025.
- Øvrige aktører, herunder Kirken, Bridgewalking og Klinik for Tandregulering har opsparet et betydeligt tilgodehavende hos Middelfart Kommune, som forventes nedbragt.
Økonomi
Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at selv om kommunen i udgangspunktet har en stærk likviditet, så er meget af likviditeten disponeret til en række konkrete formål.
De likviditetsmæssige bindinger eksklusiv overførte driftsmidler kan opgøres således:
Oversigt over likviditetsbindinger |
Maksimalt træk |
|
--- mio. kr. --- |
|
|
Aktuel likviditet pr. 30.9.2022 |
320,5 |
|
|
Ældrebolighenlæggelser* |
-35,2 |
Kirken* |
-4,9 |
Bridgewalking* |
-15,4 |
Tandregulering * |
-2,5 |
Kasseeffekt ved fuld indhentning af efterslæb på anlæg |
-171,6 |
Kasseeffekt af ventende indskud i Landsbyggefonden |
-16,7 |
Kasseeffekt midtvejsregulering 4. kvartal 2022 |
-16,3 |
|
|
Bunden likviditet i alt |
-262,6 |
|
|
Fri likviditet |
57,9 |
* Kasseeffekten ved nedbringelse af alle mellemværender til 0.
Høring
Ingen høring af Ældrerådet og Handicaprådet.
Klima & bæredygtighed
Ingen bemærkninger
Beslutning
Orienteringen om likviditet efter kassekreditreglen blev taget til efterretning.
Allan Buch deltog ikke i sagens behandling.
Behandlingsplan
Indstilles til godkendelse.
Regitze Tilma deltog ikke i sagens behandling.
Orienteringen om likviditet efter kassekreditreglen blev taget til efterretning.
Allan Buch deltog ikke i sagens behandling.
174. Naturbyen - Opstart af nyt udstykningsområde
Sagsnummer: 2022-016484
Sagsbehandler: Otto Bastian B. Thomsen
Præsentation
Denne sag omhandler opstart af den nye bæredygtige bydel, Naturbyen, som udstykningsområde.
Forvaltningen foreslår
- At der under jordforsyning (til boligformål) gives en anlægsbevilling (udgiftsbevilling) med dertilhørende frigivet rådighedsbeløb på 1,471 mio. kr. til det nye udstykningsområde Naturbyen.
- At bevillingen kassefinansieres i indeværende år. På længere sigt dækkes bevillingen af salgsindtægter.
Sagsbeskrivelse
Middelfart Kommunes Økonomiudvalg igangsatte i 2019 arbejdet med at udvikle et ambitiøst, bæredygtigt byudviklingsprojekt i kommunen, Naturbyen. Ambitionen er, at projektet skal repræsentere et nybrud ift. hvordan man kan udvikle en bæredygtig bydel, med lokalforsyning af energi, varme, vand, fødevarer og genanvendelse af organisk affald, skovrejsning og spildevand.
Modsat traditionelle udviklingsprojekter, hvor landskabet anlægges efter boligernes etablering, skal boligerne i Naturbyen etableres i et allerede anlagt skovområde, hvor arealets udvikling mod klimaskov er godt undervejs.
I den sammenhæng ønsker forvaltningen at påbegynde etableringen af skovarealet i foråret 2023. En forudsætning for at etableringen af skoven kan påbegyndes er, at der tilvejebringes en arkæologisk undersøgelse af projektområdet. Den arkæologiske undersøgelse vil betyde, at arealet vil kunne frigives til etablering af skoven og sidenhen til boliger på arealet, når en lokalplan for området er tilvejebragt.
Under de første arkæologiske undersøgelser er der fremkommet væsentlige fortidsminder i form af bebyggelse fra ældre jernalder inden for et 11.181 m2 stort areal.
Slots- og Kulturstyrelsen har på baggrund af en indstilling fra Odense Bys Museer truffet afgørelse om at der skal gennemførelse en arkæologisk undersøgelse på lokaliteten, Naturbyen i Middelfart Kommune.
Økonomi
Bevillingen, der søges i denne sag omfatter et afsat budget på 1,310 mio. kr. gennemførelse af arkæologiske undersøgelser, samt 0,161 mio. kr. til etablering af knap 12 hektar skov.
Det bemærkes, at skovrejsning af de "ammetræer", der skal skabe optimale vækstbetingelser for en fremtidig skov bestående af løv- og nåletræer er en integreret del af projektet og derfor henregnes til byggemodningsomkostningerne for det nye byområde.
Der foreligger endnu ikke et samlet detailbudget for udstykningsområdet, men det er vigtigt at henlede opmærksom på, at der er væsentlig usikkerhed om de samlede udgifter til arkæologiske udgravninger, da det afhænger af omfanget af de fundne oldtidsminder i området.
I forhold til tidsplanen for projektet, så er forventningerne, at projektet indenfor 2 år når til et stade, hvor arealet kan afhændes til en eller flere developere. Når salget af projektområdet er gennemført, vil Middelfart Kommune i samarbejde med en eller flere developere udarbejde en lokalplan for området.
Høring
Ingen høring.
Klima & bæredygtighed
Som det fremgår af sagsfremstillingen er klima- og bæredygtigheden højt prioriteret i projektet.
Ambitionen er, at projektet skal repræsentere et nybrud ift. hvordan man kan udvikle en bæredygtig bydel, med lokalforsyning af energi, varme, vand, fødevarer og genanvendelse af organisk affald, skovrejsning og spildevand.
Beslutning
Godkendt.
Allan Buch deltog ikke i sagens behandling.
Behandlingsplan
Indstilles til godkendelse.
Regitze Tilma deltog ikke i sagens behandling.
Godkendt.
Allan Buch deltog ikke i sagens behandling.
175. Bæredygtig indkøbspolitik 2023-2026
Sagsnummer: 2022-016676
Sagsbehandler: Kristian Mohr Røge
Præsentation
Der er udarbejdet et forslag til en ny bæredygtig indkøbspolitik.
Den tidligere indkøbspolitik blev vedtaget af Byrådet d. 24. juni 2019 og løber til 2022.
Indkøbspolitikken fokuserer særligt på områderne klima, bæredygtighed, social ansvarlighed og samarbejde med leverandører under hensyntagen til økonomisk ansvarlighed, effektivitet og professionalisme.
Indkøbspolitikken sætter nye standarder for de krav, vi stiller til os selv og leverandører i forhold til klimaet, bæredygtighed og social ansvarlighed. Igennem indkøbspolitikken vil vi arbejde mod skabe incitamenter for at organisationen og indkøbere træffer klimavenlige og bæredygtige valg når der foretages indkøb og stille høje krav til social ansvarlighed.
Derfor vil der blive arbejdet med en række indsatsområder med konkrete måltal for hvad der skal opnås i løbet af den periode indkøbspolitikken løber.
Forvaltningen foreslår
- At indkøbspolitikken bliver godkendt
Sagsbeskrivelse
I indkøbspolitikken for 2023-2026 vil Middelfart Kommune have et særligt fokus på fire strategiske områder, som skal være medvirkende til at Middelfart Kommune kan fortsætte med at være en professionel og effektiv indkøbsorganisation, samt opfylde ambitionerne i DK2020-planen.
DK2020-planen sætter ambitiøse mål for de næste 30 års klimaarbejde i hele kommunen og målet med planen er at skabe en attraktiv og ansvarlig klimavenlig kommune. Byrådet har derfor sat det mål at kommunen skal blive klimaneutral i senest 2050, og allerede fra 2030 skal udledningen af drivhusgasser være reduceret med 70% i forhold til 1990-niveau.
Opdelingen i de fire strategiske fokusområder beskriver tilsammen, det strategiske fokus for, hvordan Middelfart Kommune ønsker at købe ind i perioden 2023-2026.
- Vi sætter måltal for vores særlige indsatsområder, for at skabe en målbar og konkret forbedring af de strategiske fokusområder.
- Vi vil arbejde med en model for CO2-budgetlægning, som skal anvendes til at lave måltal for reduktion af CO2-forbruget.
- Vi vil lave et forslag til en klimafgift på de mest klimabelastende varer.
- Vi vil arbejde med at opsætte indkøbssystemet, så det nudger indkøbere i Middelfart Kommune til at øge indkøb af mere bæredygtige og klimavenlige produkter.
- Vi vil arbejde på, hvordan vi kan forbedre vores retsstilling ved indkøb af pladser til de specialiserede socialområder.
Økonomi
Høring
Ingen.
Klima & bæredygtighed
Indkøbspolitikken har et særligt fokus på klima, bæredygtighed og socialt ansvar.
Mere specifikt, så vil der blive arbejdet særligt med tre tiltag udover det kontraktuelle arbejde med vores leverandører.
Først og fremmest, så vil indkøbssystemet blive sat op til at nudge indkøbere til at foretage mere klimavenlige indkøb ved at indkøbssystemet opprioriterer produkter, der er kategoriseret som klimavenlige frem for mere klimabelastende varer.
Derudover vil der blive arbejdet på at få udarbejdet et CO2-regnskab for kommunens indkøb af varer og tjenesteydelser. Det vil give mulighed for at lave reduktionsmålsætninger på den aktuelle baseline måling. CO2-regnskabet kan også beregnes på forvaltningsniveau, så der kan sættes individuelle målsætninger for forvaltningerne. Dette værktøj vil blive centralt for at arbejde mod DK2020-planens målsætning om at reducere CO2-udledningen med 70% i forhold til 1990-niveau.
Til sidst er det hensigten at der skal udarbejdes et forslag til klimaafgifter, hvor indkøb af et udvalg af de mest klimabelastende varer pålægges en afgift, som forvaltningerne vil blive afregnet såfremt de køber disse produkter. Det vil medføre et incitament til at reducere indkøb af særlige klimatunge produkter.
Beslutning
Venstre foreslog, at punkt 3 og 4 i forslaget (klimafgift på de mest klimabelastende varer + og opsætning af indkøbssystemet så det nudger indkøbere) udgår af forslaget.
For ændringsforslaget stemte 9: D, V og Ø
Imod stemte 15: A, C, F og O
For den samlede indstilling fra Økonomiudvalget stemte 15: A, C, F og O
Imod stemte 9: D, V og Ø
Indkøbspolitikken er dermed vedtaget.
Allan Buch deltog ikke i sagens behandling.
Behandlingsplan
Indstilles til godkendelse.
For stemte 7: A, C, F, O
Karin Riishede undlod at stemme.
Regitze Tilma deltog ikke i sagens behandling.
For ændringsforslaget stemte 9: D, V og Ø
Imod stemte 15: A, C, F og O
For den samlede indstilling fra Økonomiudvalget stemte 15: A, C, F og O
Imod stemte 9: D, V og Ø
Indkøbspolitikken er dermed vedtaget.
Allan Buch deltog ikke i sagens behandling.
Bilag
176. Godkendelse af vandafledningsbidrag 2023 for Middelfart Spildevand A/S
Sagsnummer: 2022-016409
Sagsbehandler: Thomas Nedergaard Carstensen
Præsentation
Middelfart Spildevand A/S har fastsat taksten for vandafledningsbidrag for 2023. Taksten skal godkendes af Middelfart Kommune.
Ved behandling af taksten skal Byrådet udelukkende tage stilling til, hvorvidt taksten overholder den økonomiske ramme, som Forsyningssekretariatet har udmeldt.
Den fastsatte økonomiske ramme udgør de samlede årlige indtægter, som Middelfart Spildevand må opkræve i 2022 og 2023.
Byrådet skal ikke tage stilling til vandafledningsbidragets størrelse.
Forvaltningen foreslår
- At vandafledningsbidraget, som Middelfart Spildevand A/S har fastsat, bliver godkendt. Bidraget for 2023 er på:
- 360,00 kr. Fast årligt bidrag ekskl. moms
- 41,85 kr. pr. m3 ekskl. moms for forbrug til og med 500 m3
- 33,48 kr. pr. m3 ekskl. moms for forbrug på 501-20.000 m3
- 16,74 kr. pr. m3 ekskl. moms for forbrug over 20.000 m3
Sagsbeskrivelse
Bestyrelsen i Middelfart Spildevand A/S har fastsat taksten for vandafledningsbidrag for 2023 til:
- 360,00 kr. for fast årligt bidrag ekskl. moms
- 41,85 kr. pr. m3 ekskl. moms for forbrug til og med 500 m3
- 33,48 kr. pr. m3 ekskl. moms for forbrug på 501-20.000 m3
- 16,74 kr. pr. m3 ekskl. moms for forbrug over 20.000 m3
Taksten for 2023 er uændret i forhold til vandafledningsbidraget for 2022, hvor der til gengæld blev indført et fast bidrag pr. forbruger mod at den variable del af vandafledningsbidraget blev sænket tilsvarende.
Vandafledningsbidraget følger den trappebetalingsmodel, der blev indført ved lov pr. 1. januar 2014. Trappemodellen blev i 2018 fuldt indfaset. Der er dermed en rabat på 20% på forbruget mellem 501 og 20.000 m3 og en rabat på 60% for forbruget over 20.000 m3 for de virksomheder, der er omfattet af Naturstyrelsens regler på området. Det vurderes, at kun ca. 1% af kunderne er omfattet af ordningen.
Forsyningssekretariatet fastsætter en økonomisk ramme for de vand- og spildevandsselskaber, der er omfattet af vandsektorloven. Middelfart Spildevand er omfattet af vandsektorloven og skal derfor overholde den økonomiske ramme, som Forsyningssekretariatet fastsætter for selskabet. Forsyningssekretariatet har fastsat en to årig økonomisk ramme for 2022 og 2023 for Middelfart Spildevand. Der er udmeldt en specifik ramme for hvert år, men selskabet kan selv disponere over rammerne i reguleringsperioden. Den økonomiske ramme udgør de samlede årlige indtægter, som Middelfart Spildevand må opkræve i 2022 og 2023.
I henhold til Betalingsloven skal kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor spildevandsforsyningsselskabet er beliggende, godkende taksten en gang årligt. Kommunalbestyrelsen skal udelukkende tage stilling til, hvorvidt taksten overholder den økonomiske ramme, som Forsyningssekretariatet har udmeldt, ikke bidragets størrelse.
Forvaltningen vurderer, at Middelfart Spildevand A/S med vandafledningsbidraget for 2023 vil overholde den to årige økonomiske ramme for 2022 og 2023, som Forsyningssekretariatet har fastsat.
Forudsætningerne for vandafledningsbidraget er beskrevet nærmere i Budgetnotat 2023 for Middelfart Spildevand A/S. Budgettet er vedlagt som bilag.
Økonomi
Ingen.
Høring
Ingen
Klima & bæredygtighed
Indtægten fra vandafledningsbidraget har bl.a. været med til at finansiere Middelfart Spildevands del af Klimabyen. Indtægten er også en del af finansieringsgrundlaget for, at Middelfart Spildevand kan foretage anlægsinvesteringer såsom yderligere klimatilpasninger.
Beslutning
Godkendt.
Allan Buch deltog ikke i sagens behandling.
Behandlingsplan
Indstilles til godkendelse.
Regitze Tilma deltog ikke i sagens behandling.
Godkendt.
Allan Buch deltog ikke i sagens behandling.
Bilag
177. Vedtægtsændringer for Gelsted Fjernvarmeselskab a.m.b.a.
Sagsnummer: 2022-016787
Sagsbehandler: Hanne Thouber
Præsentation
Der er på ordinær og ekstraordinær generalforsamling i Gelsted Fjernvarmeselskab a.m.b.a. vedtaget ændringer i selskabets vedtægter.
Forvaltningen foreslår
- At de nye vedtægter bliver godkendt.
Sagsbeskrivelse
På ordinær og ekstraordinær generalforsamling i Gelsted Fjernvarmeselskab a.m.b.a. blev der - efter indstilling fra bestyrelsen - vedtaget ændring i vedtægten for Gelsted Fjernvarmeselskab a.m.b.a.
Vedtægtsændringen består i en ændring af regnskabsåret. Regnskabsåret ændres til fremover at følge kalenderåret. Regnskabsåret har hidtil gået fra 1. juli til 30. juni med regnskabsaflæggelse pr. 30. juni.
Ændringen er begrundet i krav i forsyningsloven om, at fjernvarmeværker som i to ud af tre på hinanden følgende år producerer >50 Terra Joule (13.889 Mwh) skal aflægge regnskab, der følger kalenderåret, og således skal regnskabsåret for Gelsted Fjernvarmeselskab a.m.b.a. fra 1. januar 2023 følge kalenderåret.
Ændringen har ingen indflydelse på Middelfart Kommunes garanterede lån i Gelsted Fjernvarmeselskab a.m.b.a., og den har ingen indvirkning på Middelfart Kommunes indflydelse i selskabet.
Vedtægtsændringen kræver Byrådets godkendelse, når kommunen har stillet garanti for selskabets lån.
Økonomi
Ingen.
Høring
Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.
Klima & bæredygtighed
Ingen bemærkninger
Beslutning
Godkendt.
Allan Buch deltog ikke i sagens behandling.
Behandlingsplan
Indstilles til godkendelse.
Regitze Tilma deltog ikke i sagens behandling.
Godkendt.
Allan Buch deltog ikke i sagens behandling.
Bilag
178. Økonomisk politik og finansiel strategi for Middelfart Kommune
Sagsnummer: 2021-016449
Sagsbehandler: Mads Sandager Hansen
Præsentation
Forvaltningen har ud fra de politiske drøftelser udarbejdet opdateret økonomisk politik og finansiel strategi, som forelægges til godkendelse.
Forvaltningen foreslår
- At den økonomiske politik og finansielle strategi som den foreligger i vedlagte bilagbliver godkendt.
Sagsbeskrivelse
Byrådets vision er, at Middelfart Kommune skal være et af Danmarks mest attraktive steder at bo, opleve og arbejde.
Den økonomiske politik skal understøtte Middelfart Kommunes tre styrkepositioner, der er vores særlige afsæt, og som understøtter den overordnede retning: (a) vækst med omtanke, (b) gode levekvaliteter for børn, unge, voksne og ældre samt (c) stærke fællesskaber.
Den økonomiske politik danner grundlag for, hvordan vi i Middelfart Kommune udarbejder budgetterne. Samtidig sætter den økonomiske politik den overordnede retning for, hvordan den daglige økonomistyring skal tilrettelægges. Ligesom det fastlægger rammerne for håndtering af regnskabsresultatet. God økonomisk styring er skabe rammerne for en stabil udvikling og kvalitet i velfærden – gennem hele livet.
Samtidig skal den økonomiske politik sikre, at kommunens budgetter overholder bestemmelserne i budgetloven fx servicerammen og anlægsrammen. Det betyder, at kommunens budgetter skal være i balance eller udvise overskud. På den måde sikrer vi, at kommunens økonomi bygges op efter de fastsatte regler, som er blevet besluttet af Folketinget, så kommunen ikke rammes af budgetlovens sanktionsmekanismer.
Når den økonomiske politik følges, vil der være langsigtet strukturel balance og at den økonomiske planlægning, der foregår i forbindelse med budgetlægningen, efterleves i budgetåret.
Den økonomiske politik er:
- At niveauet for skatter og oplevet velfærd er konkurrencedygtigt i forhold til kommunerne i trekantområdet.
- Der skal være balance på det skattefinansierede område inkl. årlige anlægsinvesteringer på minimum 80 mio. kr., afdrag på lån på minimum 37 mio. kr., samt indskud på minimum 4,4 mio. kr. i nyt alment boligbyggeri. Der arbejdes hen imod at løfte anlægsniveauet til 90 mio. kr. og sikre råderum til udbygning af daginstitutioner, etablering af nærhospital og investeringer i den grønne omstilling.
- At likviditeten efter kassekreditreglerne er på minimum 100 mio. kr.
- At der i hver byrådsperiode gennemføres effektiviseringer på i alt 25-30 mio. kr. i helårsvirkning med henblik på at styrke kernevelfærden for de fleste.
- At der årligt i til brug for budgetlægningen udarbejdes et prioriteringskatalog på minimum 20 mio. kr. Prioriteringskataloget skal skabe råderum for nye tiltag og mulighed for at omprioritere mellem områderne.
- At kommunens serviceramme og anlægsramme overholdes, således kommunen undgår individuel budget- og regnskabssanktion fra Indenrigsministeriet. Det afsættes ved budgetlægningen et budgetværn der kan medvirke til at undgå sanktion.
- At den samlede gennemsnitlige takst for forbrugerne på brugerfinansierede områder, må ikke stige ud over hvad der svarer til almindelig pristalsregulering, ændret lovgivning og retningsgivende afgørelser, samt andre udefra kommende krav.
- At der som udgangspunkt gennemføres 3 årlige budgetopfølgninger og en regnskabsafslutning med henblik på at sikre, at kommunens økonomiske målsætninger overholdes. Udvalgene kan vælge at gennemføre månedlige budgetopfølgninger inden for deres område. Det er udvalgets ansvar at opnå budgetoverholdelse på udvalgsområdet.
- At der ikke gives kassefinansierede tillægsbevillinger på driften i løbet af budgetåret og udvalgene finder kompenserende besparelser ved afvigelser.
- Byrådet ønsker balance i det enkelte budgetår. Hvis regnskabet bliver økonomisk bedre end det oprindelige budget kan kredsen bag budgettet disponere disse midler på en måde, der understøtter fortsat god balance i kommunens økonomi. Ved et økonomisk svagere regnskab end budgetlagt tager kredsen bag budgettet stilling til behovet for opsamlende initiativer.
Det væsentligste ændringer af den økonomiske politik er at:
- Målsætningen for mindstelikviditet er hævet fra 90 til 100 mio. kr. for at matche den indbyggertalsvækst, der har været i kommunen.
- Antallet af årlige budgetopfølgninger (hovedopfølgninger) reduceres fra 4 til 3 budgetopfølgninger samt et årsregnskab.
- Overholdelse af målsætning af servicerammen som målsætning er præciseret.
Den finansielle strategi videreføres i væsentlig udstrækning uændret. De væsentligste ændringer er at:
- Det præciseres under afsnittet om etiske investeringer, at Middelfart Kommune ikke ønsker at investere i virksomheder og lande, der medvirker til skatteunddragelse.
- De nye principper vedrørende kommunal garantistillelse på kultur- og fritidsområdet, som byrådet vedtog den 3. oktober 2022 er indarbejdet i den finansielle strategi.
- Det præciseres det i forhold til kommunens låneportefølje, at det er en målsætning at sikre en fordelagtig rente på kommunens gæld og samtidig sikre en rimelig stabilitet i kommunens finansieringsudgifter, så år til år udsving minimeres. Forvaltningen vurderer og indstiller valget af lånetype i forbindelse med beslutningen om låneoptagelse.
Økonomi
Det er vigtigt at understrege, at når den økonomiske politik følges, vil der være langsigtet strukturel balance og at den økonomiske planlægning, der foregår i forbindelse med budgetlægningen, efterleves i budgetåret (ingen kassefinansierede tillægsbevillinger).
Det skal bemærkes, at de etiske og grønne valg i kommunens politik i et vist omfang vil kunne resultere i lavere afkast på kommunens værdipapirer og større udsvingsbredde i aktieafkastene. Sidstnævnte skyldes, at en række sektorer frascreenes i investeringspolitikken, hvorved risikospredningen foregår på færre sektorer. Dette har man eksempelvis set i 2022, hvor aktier indenfor fossile brændstoffer præsterede godt, mens mange andre sektorer klarede sig mindre godt.
Høring
Ingen høring.
Klima & bæredygtighed
Ingen bemærkninger
Beslutning
D og Ø foreslog at princip 10 under punkt 1.3 udgår af den finansielle strategi.
For stemte 2: D og Ø
Imod stemte 22
D og Ø foreslog, at de får mulighed for at deltage i ØU’s behandling af punktet afkast af værdipapirer.
Byrådet bakkede op om, at D og Ø får tilsendt materialerne vedr. afkast af kommunens investeringer.
For den samlede Økonomiske politik stemte 22: A, C, F, O, V
Imod stemte 2: D og Ø
Allan Buch deltog ikke i sagens behandling.
Behandlingsplan
Indstilles til godkendelse.
Regitze Tilma deltog ikke i sagens behandling.
D og Ø foreslog at princip 10 under punkt 1.3 udgår af den finansielle strategi.
For stemte 2: D og Ø
Imod stemte 22
D og Ø foreslog, at de får mulighed for at deltage i ØU’s behandling af punktet afkast af værdipapirer.
Byrådet bakkede op om, at D og Ø får tilsendt materialerne vedr. afkast af kommunens investeringer.
For den samlede Økonomiske politik stemte 22: A, C, F, O, V
Imod stemte 2: D og Ø
Allan Buch deltog ikke i sagens behandling.
Bilag
179. Bevilling til projektering af færdiggørelse af Kirkebyvænget
Sagsnummer: 2022-014476
Sagsbehandler: Ditte Diana Holmgaard Storm
Præsentation
I den etablerede udstykning på Kirkebyvænget i Ejby er der 4 ledige grunde tilbage, og forvaltningen foreslår derfor, at der afsættes anlægsmidler til at opstarte projekteringsarbejdet for det resterende areal.
Forvaltningen foreslår
- At der gives en anlægsbevilling (udgiftsbevilling) med dertilhørende frigivet rådighedsbeløb på 0,200 mio. kr. til projektering af færdiggørelse af Kirkebyvænget. Rådighedsbeløbet finansieres af kassen.
Sagsbeskrivelse
I Ejby er der i den byggemodnede udstykning på Kirkebyvænget 4, ledige grunde tilbage.
Inden den resterende del af Kirkebyvænget kan sættes til salg, skal der ske projektering og byggemodning.
Der søges derfor i første omgang om bevilling og frigivelse af midler til projektering af arealet.
Projektering vil ske i henhold til lokalplan E124, og vil bestå af den sidste etape af udstykningen med boligvej og 9-10 parcelhusgrunde.
Oversigtskort for arealet kan ses på vedhæftede bilag.
Økonomi
Der søges om i alt kr. 0,200 mio. kr. ex. moms til projektering.
Beløbet er fordelt på 0,170 mio. kr. til rådgiver samt kr. 0,030 mio. kr. til opmåling.
”Når byggemodningen er projekteret, fremsendes sag om anlægsbevilling til gennemførelse af selve byggemodningen.”
Høring
Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.
Klima & bæredygtighed
Ingen.
Beslutning
Godkendt.
Allan Buch deltog ikke i sagens behandling.
Behandlingsplan
Anbefales godkendt.
Regitze Tilma deltog ikke i sagens behandling.
Godkendt.
Allan Buch deltog ikke i sagens behandling.
Bilag
180. Ny plan for Naturpark Lillebælt
Sagsnummer: 2022-005182
Sagsbehandler: Merete Nørgaard
Præsentation
Naturpark Lillebælt fik i 2017 mærket "Dansk Naturpark" gennem Friluftsrådet. Mærkningen gælder for en femårig periode og udløber med udgangen af 2022. For at kunne fortsætte som Dansk Naturpark skal der søges om fornyet mærkning.
Et af kriterierne for mærkningen er, at der skal foreligge en politisk godkendt naturparkplan, der beskriver hvad naturparken vil arbejde for i den kommende periode.
Forslag til ny naturplan blev anbefalet på møde i udvalget den 6. april 2022 og har efterfølgende været i offentlig høring i 8 uger.
Forvaltningen foreslår
- At naturparkplanen for Naturpark Lillebælt 2023-27 godkendes.
Sagsbeskrivelse
Naturpark Lillebælt, der er et samarbejde mellem Middelfart, Fredericia og Kolding kommuner, har i den første planperiode, 2018-22, arbejdet med en række projekter og tiltag, der alle har opnået gode resultater for Naturpark Lillebælt.
Ny plan for naturparken
Mærkningsordningen for Danske Naturparker stiller krav til, at naturparkplanen skal dække temaerne; natur, kulturarv, friluftsliv, formidling, turisme og erhverv.
Naturparken har udarbejdet en naturparkplan, som beskriver, hvad naturparken vil arbejde med i perioden 2023-27. Naturparken viser med planens mission, vision, strategi og langsigtede mål retningen for arbejdet. Planens oversigt over de konkrete projekter og indsatser viser de særlige tiltag, naturparken vil gennemføre og som vil være med til at forbedre naturen over og under havet, samt give de tre kommuners borgere og turister nye og gode oplevelser.
Naturparkplanen er resultatet af dels en indledende workshop for naturparkrådet og dels en idégenereringsfase hos fagkollegaer og samarbejdspartnere. Naturparkrådet, der er et rådgivende organ for naturparken, består af repræsentanter fra forskellige interesseorganisationer på tværs af bæltet. De peger på, at det skal være den unikke natur i og ved Lillebælt, der skal være naturparkens kerne og udgangspunkt for gode oplevelser, friluftsliv og formidling.
Se uddybning i bilaget "Hvidbog".
Projekter i 2023-27.
I den kommende planperiode vil flere af de igangsatte projekter blive videreført og nye vil blive igangsat.
Overordnet vil der være fokus på bæredygtighed/verdensmål, tilgængelighed for alle, formidling af viden om Naturpark Lillebælt og vandmiljøets tilstand og samarbejde med partnere, frivillige m.v.
Igangsatte projekter der videreføres:
- Smag på Naturpark Lillebælt - mærkningsordning for lokale fødevarer
- Uddannelse af Lokale guider og ambassadører.
- Partnere for Bælt i Balance. Flere naturpark-partnere, lige nu er der 24, og samarbejder om støtte til fx udplantning af ålegræs og stenrev.
- Unge Naturparkambassadører. Klasser der får læring og kan fortælle om Lillebælt og dets værdier.
- Biohuts ved Gl. Havn og Middelfart Marina - registrering ved videooptagelser af lokale frivillige
- Bælt i Balance - marine tiltag, infrastruktur og formidling.
- Synliggørelse af Lillebælts historiske spor. Samarbejdet mellem naturparkens kulturhistoriske institutioner. Hovedfortællingerne: Den maritime kystkultur i Lillebælt;
Krig i Lillebælt; Tro, ritualer og magt i oldtiden i Lillebælt. Videreudvikling af og formidling af Kulturhistoriske spor.. - Bælt i Balance - krabbefangst
Projekter der igangsættes:
- Naturrum og ny toiletbygning ved Røjle Klint
- Bælt i Balance - Oplevelses- og formidlingspram. Et nyt fællesskab og et nyt sted at mødes om Lillebælt
- Bælt i Balance - Vandstøttepunkter. De permanente vandstøttepunkter i form af en platform som også er anløbsbro for formidlingsprammen – stedet hvor de besøgende altid kan komme og høre og opleve nyt om naturparken.
- Bælt i Balance, infrastruktur: Søbadet – vandleg; Hindsgavl – læringsbro til vandhul; Marinaen – flydende shelters; Båring (Molevej) – helårsbro (handicap) med læring, snorkelsti, ministenrev; Røjle Klint – udbedring af p-plads, udbedring og udvikling af stisystem; Føns – oplevelsesplatform, snorkelsti, mini-stenrev; Gamborg Nor – bord-/bænkested med læring og formidling. Alle faciliteter er udviklet i samarbejde med lokale.
- Føns - nyt hotspot
- Venneforening- stiftende generalforsamling og en venneforening stiftes.
- Forbedring af biodiversitet og oplevelser i og omkring Føns Vang Sø.
- Indsatser for særlige arter. Plante ålegræs (kortlægning, inddrage frivillige i plantning). Indsats for ål: Ålen er en art, som tidligere og stadig binder kommunerne sammen. Indsats for digesvalen.
- Facilitering af debat om havmiljøet på et opdateret datagrundlag - 1-2 debatmøder årligt om havmiljøet med nyeste viden fra fx forskere.
- Synliggørelse af Lillebælt som bosted og transportvej. I samarbejde med Langeland Museum vil vi producere undervandsfilm af oversvømmede stenalderbopladser,
- vrag, pælespærringer m.m. i Lillebælt.
- Bælt i Balance - to stenrev i Middelfart
- bælt i balance - frivillig fredning i Tybrind Vig
- Støjkampagne evt. i samarbejde med Miljøstyrelsen
- Flere marine tiltag via Liv i Lillebælt, fx stenrev og ålegræs sammen med 11 kommuner rundt om Lillebælt.
- Projekt om regeneretiv turisme sammen med Visiter og destinationer. Hvordan kan besøgende være med til at gøre noget godt for Lillebælt når de er på besøg.
Økonomi
Planen medfører ikke ændringer i økonomien for drift af Naturpark Lillebælt.
Høring
Hvidbog med høringssvar og forslag til svar samt tilrettet naturparkplan fremgår af bilag.
Planen har været i 8 ugers høring fra maj til juni 2022. I høringsperioden har der ligeledes været afholdt et offentligt møde.
Der er indkommet mange høringssvar til naturparkplanen. Det er både tilkendegivelser om støtte til naturparkens arbejde samt spørgsmål og bemærkninger, der har givet anledning til mindre justeringer af planen. Der er også indkommet forslag til nye projekter og ændringer.
Høringssvarene har været konstruktive og viser, at der er en positiv tilgang til naturparken og dens arbejde. De indkomne forslag har kvalificeret naturparkplanen yderligere og skabt flere mulige samarbejder.
Forvaltningen vurderer, at forslagene til naturparkplanen falder i tråd med Naturpark Lillebælts visioner og mål.
Klima & bæredygtighed
Naturparkplanen har positiv indvirkning på både klima og bæredygtighed, idet den indeholder projekter, der bidrager til øget biodiversitet og hjælper i forhold til klima.
Beslutning
Godkendt.
Allan Buch deltog ikke i sagens behandling.
Behandlingsplan
Anbefales godkendt.
Regitze Tilma deltog ikke i sagens behandling.
Godkendt.
Allan Buch deltog ikke i sagens behandling.
Bilag
181. Drivhusgasreduktioner ved nedsættelse af hastighedsgrænse på motorvejsstrækning i Middelfart Kommune
Sagsnummer: 2022-014536
Sagsbehandler: Morten Westergaard
Præsentation
Anmodning til Trafikministeren om nedsættelse af hastighed på motorvej gennem Middelfart Kommune.
Forvaltningen foreslår
- At Byrådet henvender sig til trafikministeren med anmodningen, og en evt. hastighedsreduktion foreslås tidsbegrænset indtil transportsektoren er omstillet ”af sig selv”.
Sagsbeskrivelse
For at komme i mål med byrådets klimaplan skal der ske en betydelig omstilling af transportsektoren. Dette gælder også for områder, hvor kommunens rolle hovedsageligt består i at være facilitator og/eller benytte sin politiske mulighed for at påvirke rammevilkår.
I byrådets klimaplan er reduktion af hastighed på motorvej direkte anført som mulighed.
Forvaltningen har, via ingeniørfirmaet Planenergi, udarbejdet fordelene for klimaet ved at reducere hastigheden på motorvejen igennem Middelfart Kommune. Data er konfirmeret ved Concito.
Reduceres hastigheden på det samlede motorvejsnet til 100 km/t vil det årligt føre til en reduktion af drivhusudledning på 19.340 ton Co2e pr. år. Det vil betyde at hver bilist skal bruge 2 minutter og 7 sekunder mere på at tilbagelægge hele strækningen på 17,7 km.
I notatet er også anvist konsekvenser ved andre hastighedsreduktioner. Der kan også drøftes andre ideer. Den væsentlige pointe er, at klimaplanen er opbygget om at der skal ske store reduktioner, hurtigt, og at byrådet forholder sig proaktivt til eksisterende regler/rutiner/normer m.v.
Økonomi
Høring
Klima & bæredygtighed
19.340 ton Co2e pr. år er en stor mængde Co2e som ikke kan findes andetsteds. Til sammenligning giver udfasningen af gaskedler i Strib, til fjernvarme, en reduktion på 6000 ton Co2e pr. år.
Ved at reducere hastighed på vejnet kan der opnås meget betydelige reduktioner i drivhusgasudledninger.
Beslutning
For indstillingerne fra Økonomiudvalget stemte 17: A, C, F, O, Ø og John Kromann
Imod stemte 7: D og V ekskl. John Kromann
Allan Buch deltog ikke i sagens behandling.
Behandlingsplan
Indstilles til godkendelse, idet der også bør ske hastighedsreduktion på Lillebæltsbroen og med tilføjelse af argument omkring støj.
For stemte 4: Jacob Nielsen, Jes Rønn Hansen, Anna Poulsen Broen og John Kromann.
Undlod at stemme 1: Kent Mosgård.
Anbefaler hastighedsbegrænsning på 110 km/t
For stemte 7: A, C, F, O
imod stemte 1: V
Udvalget anmoder Teknisk Udvalg og Klima- Natur- og Genbrugsudvalget om at vurdere på konsekvenserne ift. bl.a. støj ved lavere hastigheder på Den Nye Lillebæltsbro.
Udvalget anmoder Teknisk Udvalg og Klima- Natur- og Genbrugsudvalget om at analysere på hastighed på kommunens egne veje i lyset af klima, støj og trafiksikkerhed.
Regitze Tilma deltog ikke i sagens behandling.For indstillingerne fra Økonomiudvalget stemte 17: A, C, F, O, Ø og John Kromann
Imod stemte 7: D og V ekskl. John Kromann
Allan Buch deltog ikke i sagens behandling.
Bilag
182. Godkendelse af Varmeplan Middelfart 2022
Sagsnummer: 2022-009941
Sagsbehandler: Rikke Lock
Præsentation
Den 29. juni 2022 indgik regeringen en aftale med KL: "Aftale om fremskyndet planlægning for udfasning af gas til opvarmning og klar besked til borgerne". I aftalen fremgår et krav om, at alle kommuner i Danmark udarbejder varmeplaner med endelig godkendelse senest i udgangen af 2022.
Middelfart Kommune har derfor fremskyndet varmeplanlægningen og udarbejdet en varmeplan med kommunens fremtidige udvikling på varmeområdet. Den tager afsæt i Kommunens DK2020 klimaplan og er udarbejdet i tæt samarbejde med fjernvarmeselskaberne.
Forvaltningen foreslår
- At Varmeplan Middelfart 2022 godkendes.
Sagsbeskrivelse
Varmeplan Middelfart 2022 er en borgerorienteret plan over kommunens udvikling på varmeforsyningsområdet frem til 2028. Den giver en oversigt over, hvilke forsyningsområder der konverteres fra naturgas til fjernvarme.
Varmeplanens kortlægning bruges til at give bygningsejere i gasforsynede områder klar besked inden udgangen af 2022, om deres muligheder for at få deres varmeforsyning fri for naturgas og olie, jævnfør aftalen mellem regering og KL.
Link til varmeplanen: Varmeplan Middelfart 2022 - Varmeplan Middelfart 2022 - Middelfart Kommune (niras.dk)
Planen sætter fokus på at informere borgerne om, hvordan de selv kan finde relevante oplysninger og videre hjælp, som f.eks. på hjemmesider fra SparEnergi fra Energistyrelsen, Dansk Fjernvarme og fjernvarmeselskaberne.
Varmeplanen tager udgangspunkt i de godkendte naturgasforsyningsområder. Det kan forekomme, at enkelte ejendomme er forsynet med naturgas, men ikke ligger i disse forsyningsområder. De vil indgå i projektforslag, når disse udarbejdes af forsyningsselskaberne.
Derudover omfatter varmeplanen en kortlægning af, hvor der er potentiale for at lave mindre fælles løsninger, samt hvor bygningsejerne burde overveje individuelle løsninger. Her er der taget udgangspunkt i beregninger fra Aalborg Universitet (Varmeplan Danmark) tilpasset lokale forhold. De medtagne områder er de områder med højeste varmedensitet (kilowatt per kvadratmeter) og derfor med størst potentiale for at udvikle mindre fælles varmemodeller som f.eks. termonet eller traditionel fjernvarme som ø-løsning (varmepumpe, biomasse, solvarme mv.).
Varmeplanen sætter også retningen for fremtidens intelligente energisystem med sektorkobling (el, varme og biogas) samt for, hvordan udnyttelse af data kan bruges til digitalisering af et mere smart og fleksibelt energisystem.
Det er lovkrav at denne varmeplan skal vedtages af Byrådet. I forhold til kommunens kompetencefordelingsplan er det Klima-, Natur og Genbrugsudvalget, der har kompetencen til at vedtage projektforslag og dermed ændringer i varmeplanen. Fremadrettet vil det derfor være udvalget, der løbende godkender ændringer i varmeplanen i form af projektforslag mm. Udviklingen på området og dermed varmeplanen forelægges udvalget minimum én gang årligt, første gang i 2023.
Forvaltningen har vurderet, at varmeplanen ikke er omfattet af krav om miljøvurdering.
Økonomi
Intet.
Høring
Det er ikke et krav at en varmeplan skal i offentlig høring. Planen er udarbejdet i tæt samarbejde med Middelfart Fjernvarme a.m.b.a., Gelsted Fjernvarme a.m.b.a. og Føns Nærvarme a.m.b.a.
Der har været afholdt to møder i koordinationsforum, som består af fjernvarmeselskaberne og kommunen, hvor selskaberne har givet faglige input og bidraget til kvalitetssikring af planen.
Klima & bæredygtighed
Realisering af varmeplanen er afgørende for at indfri Middelfart Kommunes klimamål.
Udfasning af olie-og naturgasfyr, samt omstilling til grøn fjernvarme, lokalvarme og individuel varme giver isoleret set en forventet kommunal reduktion af drivhusgasser i Middelfart Kommune på 9%, ifølge Middelfart DK2020 klimaplan.
Beslutning
Godkendt.
Allan Buch deltog ikke i sagens behandling.Behandlingsplan
Udvalget anbefalede planen.
Det foreslås, at kortmaterialet tilrettes så Skovbakken/Vestbo samt området ved Skovshøjrup i Brenderup også bliver vist som fjernvarmeområde.
Anna Poulsen Broen og Kent Mosgaard deltog ikke i sagens beslutning.
Anbefales godkendt.
Regitze Tilma deltog ikke i sagens behandling.
Godkendt.
Allan Buch deltog ikke i sagens behandling.183. Forslag til kriterier for Grøn Pulje
Sagsnummer: 2022-015465
Sagsbehandler: Helene Bjerre-Nielsen
Præsentation
Når et nyt vedvarende energianlæg sættes i drift i en kommune, skal opstilleren jf. lovgivningen indbetale et fastlagt beløb til en Grøn Pulje i kommunen. Byrådet skal beslutte kriterier og administration af Grøn Pulje på basis af eksisterende bekendtgørelse.
Denne sag indeholder forslag til kriterier for Grøn Pulje i Middelfart Kommune. Den behandles i Klima, Natur- og Genbrugsudvalget, Teknisk Udvalg, Økonomiudvalget og Byrådet
Forvaltningen foreslår
- At forslaget til kriterier og administration for Grøn Pulje godkendes.
Sagsbeskrivelse
Lovgrundlag
I Lov om fremme af vedvarende energi (også kaldet ”VE-loven” LBK nr. 1791 af 02/09/2021) er der indført begrebet en kommunalt administreret Grøn Pulje. Opstillere af et VE-anlæg i en given kommune skal indbetale et engangsbeløb til den kommunes Grøn Pulje.
Af VE-Loven fremgår det, at ved opstilling af følgende:
1) En eller flere vindmøller (fra 25 meter høje)
2) Solcelleanlæg (fra 50 kW og op)
3) Vandkraftværker, der har vundet ret til pristillæg i et teknologineutralt udbud efter § 50 d.
4) Hybridanlæg.
skal opstiller, senest 14 hverdage efter første producerede kilowatt-time, indbetale et beløb til den kommunale Grøn Pulje. Beløbet er beregnet på basis af VE-anlæggets størrelse og svarer til:
125.000 kr. pr. MW ved landvindmøller,
165.000 kr. pr. MW ved havvindmøller,
40.000 kr. pr. MW ved solcelleanlæg og
92.000 kr. pr. MW ved vandkraftværker.
Der indbetales et engangsbeløb for hvert nyt VE-anlæg af ovennævnte type.
Grøn Pulje til uddeling i lokalområde
Det er Byrådet, som jf. bekendtgørelse om grøn pulje (nr. 742 af 30/05/2020), skal oprette en Grøn Pulje og fastlægge uddelingskriterier. Midlerne skal anvendes til projekter til gavn for naboer til vedvarende energianlæg og til gavn for lokalsamfundet generelt. Uddelingen skal ske på basis af ansøgninger.
De ansøgningsberettigede er jf. bekendtgørelsen: 1) Naboer inden for seks gange møllehøjde. 2) Naboer inden for 200 meter fra et solcelleanlæg og et vandkraftværk. 3) Lokale i øvrigt i kommunen.
Byrådet kan afsætte op til 8 procent af de indbetalte midler fra en opstiller til kommunens administration af midlerne i Grøn Pulje, herunder til indkaldelse af ansøgninger, udvælgelse af projekter, tildeling af tilsagn om tilskud, udbetaling.
Er midlerne i Grøn Pulje ikke allokeret til projekter 3 år efter indbetaling, skal kommunalbestyrelsen overføre det af opstilleren indbetalte beløb til statskassen.
Forslag til principper for Middelfart Kommune Grøn Pulje
Forslag til administration af Grøn Pulje
Der foreslås to årlige ansøgningsrunder til hvert indbetalte VE-beløb, indtil beløbet er allokeret. Forvaltningen annoncerer ansøgningsfrist og kriterier, og modtager og gennemgår ansøgningerne.
Hvis VE-anlægget er opstillet i et område, der er repræsenteret af et lokalråd, fungerer lokalrådet som dialogpartner med kommunen i prioriteringen mellem de ansøgte projekter. Dette gælder ikke, hvis lokalrådet selv er ansøger.
Ansøgninger vurderes af forvaltningen (DK2020 styregruppen) som indstiller til Økonomiudvalg og Byråd til endelig godkendelse på linje med andre puljer i kommunen.
I udgangspunktet støttes projekter med 80% af det samlede projektbudget. Der ydes ikke støtte til drift og almindelig vedligeholdelse. Projekterne skal være gennemført inden for 1½ år fra bevilling. Tilskud udbetales, når projektet er gennemført.
Kriterier og administration af Grøn Pulje kan tilpasses, hvis det viser sig nødvendigt efter de første par ansøgningsrunder.
Bevillinger:
Der kan gives tilsagn, afslag eller betinget tilsagn.
Betinget tilsagn: Der kan gives betinget tilsagn, hvis DK2020 styregruppen indstiller projektet og indstillingen efterfølgende godkendes i Økonomiudvalg og Byråd, men de nødvendige tilladelser ikke foreligger på ansøgningstidspunktet (miljøgodkendelse, byggetilladelse, landzonetilladelse mv.)
Et tilsagn/betinget tilsagn gælder senest til 2 år efter, at opstillere af vedvarende energianlæg (fremover benævnt som VE-anlæg) har indbetalt til Grøn Pulje. Derefter bortfalder tilsagnet/det betingede tilsagn. Det betingede tilsagn bortfalder og bliver til et afslag, hvis ansøgeren ikke kan opnå de nødvendige tilladelser. Det betingede tilsagn bliver til et reelt tilsagn, hvis det lykkes ansøgeren at opnå alle nødvendige tilladelser inden for tidsrammen.
Projektændringer efter bevillingen skal godkendes af Middelfart Kommune.
Udbetaling: Tilskuddet kan komme til udbetaling under forudsætning af, at de nødvendige tilladelser er indhentet. Tilskuddet formindskes, hvis projektudgifterne bliver mindre eller hvis ansøgeren opnår højere tilskud end nødvendigt til projektets gennemførsel.
Økonomi
I Grøn Pulje 2022-2025 er der indbetalt 630.000 kr. fra Better Energy Nørre Aaby P/S, som har opstillet et solcelleanlæg ved motorvejen tæt på Nørre Aaby (Vanghavevej).
Med den nuværende pipe-line af mulige VE-anlæg (solceller) er der basis for samlede indbetalinger i størrelsesordenen af 9 millioner kr. til Grøn Pulje. Der er også forespørgsler på opsætning af vindmøller i kommunen. Det vil yderligere øge indbetalingerne til Grøn Pulje.
Byrådet kan afsætte 8 procent af det indbetalte beløb til kommunens administration af midlerne i Grøn Pulje, som lovgivningen åbner op for. Beløbet skal dække administration af ordningen herunder til indkaldelse af ansøgninger, udvælgelse af projekter, tildeling af tilsagn om tilskud, samt udbetaling af tilskud.
Med det nuværende indbetalte beløb, udgør administration af puljen 50.000 kr. Der er derfor 580.000 kr. til uddeling i puljen vedr. solcelleprojektet ved Vanghavevej.
Er midlerne i Grøn Pulje ikke tildelt til projekter 3 år efter indbetaling, skal Byrådet overføre restbeløbet til statskassen (Bagatelgrænsen for overførsel af midler til statskassen, jf. § 14, stk. 5, i lov om fremme af vedvarende energi, er 10.000 kr.).
Høring
Der er ikke foretaget høring.
Klima & bæredygtighed
Grøn Pulje omhandler indbetalte midler fra opstart af VE-anlæg. Midlerne anvendes efter ansøgning til projekter, som støtter klimatiltag lokalt omkring det enkelte VE-anlæg og i kommunen.
Grøn Puljes kriterier bidrager til opfyldelse af Klimaplanens mål.
Beslutning
Godkendt.
Allan Buch deltog ikke i sagens behandling.Behandlingsplan
Anbefales godkendt.
Regitze Tilma deltog ikke i sagens behandling.
Godkendt.
Allan Buch deltog ikke i sagens behandling.Bilag
184. Godkendelse af Rammeaftalen 2023-2024
Sagsnummer: 2022-003490
Sagsbehandler: Tove Tørnes
Præsentation
Kommunerne bærer ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. I forbindelse med dette arbejde udarbejdes en Rammeaftale, der skal godkendes af kommunalbestyrelserne og Regionsrådet. Rammeaftalen er kommunernes og regionens redskab til på tværs at styre den faglige udvikling, kapacitet og økonomi på det specialiserede social- og specialundervisningsområde.
Forvaltningen foreslår
- at Middelfart Kommune godkender Rammeaftale 2023-2024.
Sagsbeskrivelse
Det overordnede fokus i Rammeaftalen 2023-2024 er at styrke samarbejdet på tværs af kommuner og region for at sikre en koordineret indsats overfor borgeren. Sigtet er, dels at indsatserne hænger sammen og understøtter hinanden, dels at øge kvaliteten i de indsatser vi arbejder med.
Rammeaftalen består af en udviklingsdel og en styringsdel. Rammeaftalen er en toårig aftale.
Den lovgivningsmæssige ramme er beskrevet i Bekendtgørelse af den 3. september 2020 om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde.
Indholdet i Rammeaftale 2023-2024
Med afsæt i en politisk drøftelse hos relevante udvalg i de syddanske kommuner og Region Syddanmark videreføres indsatsområderne fra Rammeaftale 2021-2022 i Rammeaftale 2023-2024:
Tværsektoriel kobling til andre sektorområder
Der arbejdes fortsat på, at sikre en bedre tværsektoriel kobling mellem socialområdet og andre sektorområder, herunder også en mere fælles tilgang mellem kommune og region.
Der skal være øget fokus på sundhed i de sociale tilbud, i den beskæftigelses- og uddannelsesmæssige indsats for borgere på socialområdet og indenfor rehabilitering.
Det videre arbejde i den tværgående indsats bygger på styrket samarbejde og dialog med afsæt i:
- Fokus på det, der virker i det tværgående samarbejde
- Klarhed om rammer og opgaver
- Praksisnær videndeling
Styring og kapacitet
Der skal fortsat være et fokus på styring af udgifterne samt kapaciteten på det specialiserede socialområde. Med afsæt i resultaterne af det hidtidige arbejde med indsatsområdet vil det videre arbejde bygge på:
- Systematisk udveksling af viden og erfaringer
- Udvikling af gode løsninger for borgerne i balancen mellem faglighed og økonomiske vilkår
- Tiltag som kommunerne på tværs kan få gavn af
- Muligheder for fælles kompetenceudvikling af nøglepersoner der tager beslutninger i krydsfeltet mellem faglige og økonomiske perspektiver
- Arbejdet med incitament strukturer og veje til forbedring af kvaliteten med et samtidigt fokus på omkostningerne.
Kvalitet i indsatserne
Gennem kvalitetsudvikling, metoder og dokumentation søges kvaliteten i indsatserne på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet højnet.
På baggrund af det hidtidige arbejde bygger det videre arbejde med indsatsområdet på borgeroplevet kvalitet. Borgeren skal opleve at:
- Leve et godt og meningsfuldt liv
- Få den rette hjælp til at udnytte egne potentialer bedst muligt
- Være tryg ved at føle, at kommunen står parat når nødvendigt
- Blive inddraget med henblik på reel indflydelse.
Øvrige fokusområder i Rammeaftale 2023-2024
Regulering af kapacitet: Der er fokus på, at sikre sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel på det specialiserede område. Der opleves aktuelt et særligt behov for at følge udviklingen og efterspørgslen efter tilbud til borgere med spiseforstyrrelser, borgere med autisme samt kriminelle udviklingshæmmede.
Koordination på tværs af landet: Kommuner og regioner har på tværs af landet fokus på koordinering af de lands- og landsdelsdækkende tilbud samt de sikrede afdelinger.
Indgåelse af aftaler: I forhold til salg udenfor Syddanmark forpligter kommunerne og Region Syddanmark sig til, at indgå kontrakt med køber, der følger reglerne om køb og salg af ydelser efter Rammeaftalen for Syddanmark.
Mulighed for overtagelse af regionale tilbud: Kommunerne kan én gang i hver valgperiode overtage regionale tilbud, der er beliggende i kommunen.
Centrale udmeldinger fra Socialstyrelsen: Socialstyrelsen har kompetence til at lave centrale udmeldinger i forhold til målgrupper og særlige indsatser, hvor det vurderes, at der er behov for en øget national koordination på tværs af kommuner og regioner. I forbindelse med Rammeaftale 2021-2022 udsendte socialstyrelsen 3 centrale udmeldinger:
- Udsatte gravide med et skadeligt rusmiddelbrug
- Borgere med udviklingshæmning og dom med behov for anbringelse i sikret afdeling
- Borgere med svære spiseforstyrrelser
På baggrund af kommunernes afrapportering er der fortsat dialog med Socialstyrelsen.
Nyt i styringsdelen af Rammeaftale 2023-2024.
Styringsdelen sætter rammerne for styring af økonomi- og kapacitetsudviklingen på de omfattede tilbud. Formålet med styringsdelen af Rammeaftalen er, at sikre klare spilleregler for samarbejdet mellem køber og sælger.
- Alle kommunale og regionale tilbud der sælger pladser til kommuner, er omfattet af aftalen
- Principperne i KL standardkontrakten for voksenområdet ligger til grund for aftaler om køb og salg af pladser
- •Øget gennemsigtighed i takststrukturen. Der arbejdes fortsat med justering af takstmodellen så taksterne fremadrettet skal opdeles i en basis- og en ydelsestakst.
- Det præciseres, at ældre- og plejeboliger ikke er omfattet af Rammeaftalen
Proces
KKR Syddanmark godkendte den 7. september 2022 Rammeaftale 2023-2024 og sender den til endelig godkendelse hos de syddanske kommuner og Region Syddanmark.
Rammeaftalen skal være indgået senest den 1. december 2022. Kommunerne og Region Syddanmark bedes senest den 1. december 2022 melde tilbage til Fælleskommunalt Socialsekretariat og offentliggøre aftalen på egne hjemmesider.
Økonomi
Ingen
Høring
Ingen
Klima & bæredygtighed
Ingen bemærkninger
Beslutning
Godkendt.
Allan Buch deltog ikke i sagens behandling.Behandlingsplan
Godkendes og videresendes til behandling og godkendelse i Byrådet.
Anbefales godkendt.
Regitze Tilma deltog ikke i sagens behandling.
Godkendt.
Allan Buch deltog ikke i sagens behandling.Bilag
185. Offentliggørelse af lukket punkt: Salg af erhvervsjord
Sagsnummer: 2022-014394
Sagsbehandler: Hanne Thouber
Præsentation
Middelfart Kommune har lavet købsaftale om salg af erhvervsgrund på ca. 3.495 m2 beliggende Fynsvej 71, 5500 Middelfart til MAMK Ejendomme Aps, Industrivej 5A, 5500 Middelfart - CVR Nr. 43580833
Salget er lavet på standard købsaftale, med specifikationer for evt. ekstra fundering - ud fra en pris på kr. 150,- inkl. moms pr. m2.
Overtagelse er aftalt 01.05.2023.
Forvaltningen foreslår
- at købsaftalen på kr. 524.250,- inkl. moms (svarende til kr. 419.400,- ekskl. moms) godkendes, og
- at der gives en samlet anlægsbevilling (indtægtsbevilling) med dertilhørende frigivet netto rådighedsbeløb på kr. 389.400,-, idet der er indtægter på kr. 419.400,- og udgifter på ca. kr. 30.000,- til landinspektør for udstykning af grunden. Bevilling gives på budgetåret 2023.
Sagsbeskrivelse
Grunden på Fynsvej 71, 5500 Middelfart er solgt til MAMK Ejendomme, Industrivej 5A, 5500 Middelfart til opførelse af industribygning.
Økonomi
Bevilling på kr. 419.400,- dækker salgsindtægterne på sagen - indtægten indgår på konto for jordsalg i 2023.
Der er en udgift på ca. kr. 30.000,- til landinspektør for udstykning på grunden. Denne udgift betales af det afsatte rådighedsbeløb.
Høring
Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Godkendt.
Allan Buch deltog ikke i sagens behandling.Behandlingsplan
Indstilles til godkendelse.
Regitze Tilma deltog ikke i sagens behandling.
Godkendt.
Allan Buch deltog ikke i sagens behandling.Bilag
Lukkede sager
186. Ekspropriationsbeslutning
Beslutning
Godkendt.
Allan Buch deltog ikke i sagens behandling.