Referat for Byrådet møde den 08. maj 2023
245. Likviditet efter kassekreditreglen pr. ultimo 1. kvartal 2023
Sagsnummer: 2022-006472
Sagsbehandler: Mads Sandager Hansen
Præsentation
Ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriets bestemmelser skal Byrådet hvert kvartal orienteres om kommunens likviditet efter kassekreditreglen.
Denne sag giver en kort status på kommunens likviditet ved udgangen af 1. kvartal 2023.Forvaltningen foreslår
- At orienteringen om likviditet efter kassekreditreglen tages til efterretning.
Sagsbeskrivelse
Kommunens likviditet efter kassekreditreglen beregnes som et gennemsnit af de daglige likvide beholdninger over det seneste år.
Kravet er, at gennemsnitslikviditeten set over 12 måneder skal være positiv.
Kommunens aktuelle målsætning jf. den økonomiske politik er et likviditetsniveau på minimum 100 mio. kr.
Likviditetsopgørelsen pr. 31.01.2023 viser, at den gennemsnitlige daglige likvide beholdning i perioden 1. april 2022 til 31. marts 2023 udgjorde 318,1 mio. kr.
Det svarer til en gennemsnitslikviditet pr. indbygger på 7.938 kr.
Til sammenligning kan det nævnes, at seneste gennemsnitstal for likviditet efter kassekreditreglen på landsplan udgør 10.396 kr. pr. indbygger.
Gennemsnitslikviditeten er faldet med 12,5 mio. kr. over det seneste kvartal, mens likviditeten over det seneste år er forøget med 20,6 mio. kr.
Faldet i likviditeten over det seneste kvartal hænger først og fremmest sammen med, at er tidsmæssige forskydninger mellem jordkøb og låneoptagelse til jordkøb, samt at der i 4. kvartal 2023 er afregnet en stor negativ midtvejsregulering af tilskud og udligning.
Likviditetsforøgelsen over det seneste år skal først og fremmest ses i lyset af det opbyggede og stadig høje efterslæb på anlægsområdet.
Det må alt andet lige påregnes, at likviditeten vil udvise et fald over de kommende år.
Dette skyldes især 4 forhold:
- Anlægsarbejde med afsæt i overførte anlægsbevillinger fra tidligere år forventes gennemført, således at efterslæbet på anlægsområdet gradvist nedbringes over de næste 2-3 år. Der er fx flere store anlægsprojekter på skole- og dagtilbudsområdet der kulminerer i 2023-2025.
- Der er gennemført (og planlægges gennemført) jordkøb, som er delvist kassefinansierede.
- Øvrige aktører, herunder Kirken, Bridgewalking og Klinik for Tandregulering har opsparet et betydeligt tilgodehavende hos Middelfart Kommune, som forventes nedbragt.
- Der forventes aktuelt et betydeligt driftsunderskud i 2023 som kun delvist forventes neutraliseret med korrigerende tiltag.
Økonomi
Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at selv om kommunen i udgangspunktet har en stærk likviditet, så er meget af likviditeten disponeret til en række konkrete formål.
De likviditetsmæssige bindinger eksklusiv overførte driftsmidler kan opgøres således:
Oversigt over likviditetsbindinger |
Maksimalt træk |
|
--- mio. kr. --- |
|
|
Aktuel likviditet pr. 31.03.2022 |
318,1 |
|
|
Ældrebolighenlæggelser |
-36,9 |
Kirken |
-5,5 |
Bridgewalking |
-16,6 |
Tandregulering |
-3,0 |
Kasseeffekt ved fuld indhentning af efterslæb på anlæg |
-161,5 |
Kasseeffekt af ventende indskud i Landsbyggefonden |
-16,7 |
Resteffekt af midtvejsregulering 2023 (ukendt) |
-0,0 |
|
|
Bunden likviditet i alt |
-240,2 |
|
|
Fri likviditet |
78,0 |
Midtvejsreguleringen af 2023 kendes endnu ikke men efter omstændighederne have mærkbar indvirkning på likviditeten.
Høring
Ingen høring af Ældrerådet og Handicaprådet.
Klima & bæredygtighed
Ingen bemærkninger
Beslutning
Godkendt.
John Kruse og Ulla Sørensen deltog ikke i sagens behandling (afbud).
Behandlingsplan
246. Bridgewalking Lillebælt - overførsel af midler til anlæg
Sagsnummer: 2023-006403
Sagsbehandler: Else Aldahl
Præsentation
Denne sag omhandler anvendelse af de opsparede midler i det fælleskommunale tiltag Bridgewalking Lillebælt til indfrielse af forlig med naboer. Mere konkret indstilles det, at 1,615 mio. kr. af Bridgewalkings opsparede overskud overføres til anlæg, så det kan anvendes til etablering af nødudgang og nedtagning af gangbroen på Jyllandssiden.
Forvaltningen foreslår
- At der bliver givet en negativ tillægsbevilling på 1,615 mio. kr. til Bridgewalkings drift, og
- at der bliver givet en anlægsbevilling med tilhørende frigivet rådighedsbeløb på 1,615 mio. kr. Bevillingen dækker anlægsmidler til nedtagning af gangbro og etablering af en nødudgang på vestsiden af den gamle Lillebæltsbro.
Sagsbeskrivelse
Bestyrelsen i Bridgewalking har besluttet at anvende en del af de opsparede midler til nedtagning af gangbro og etablering af en ny nødudgang. Baggrunden er det netop indgåede forlig i en sag med naboer til Lillebæltsbroen. Naboerne frasagde sig den i byretten tilkendte erstatning på 1,25 mio. kr. mod at gangbroen på vestsiden af broen bliver nedtaget og der etableres en ny nødudgang i stedet. Sagen er dermed lukket.
Økonomi
Bridgewalking har et samlet opsparet overskud på 14,252 mio. kr.
Høring
Ingen
Klima & bæredygtighed
Ingen bemærkninger
Beslutning
Godkendt.
John Kruse og Ulla Sørensen deltog ikke i sagens behandling (afbud).
Behandlingsplan
247. Kommunegaranti til Middelfart Fjernvarmes investeringer i 2023
Sagsnummer: 2023-001278
Sagsbehandler: Mads Sandager Hansen
Præsentation
Denne sag handler om kommunal garantistillelse til Middelfart Fjernvarme til planlagte investeringer i 2023.
Middelfart Kommune har modtaget en anmodning fra Middelfart Fjernvarme om garanti for lånoptagelse hos Kommunekredit på i alt 36,770 mio. kr. i 2023.
Forvaltningen foreslår
- At der bliver stillet garanti for, at Middelfart Fjernvarme kan optage et kommunegaranteret lån på op til 36,770 mio. kr. med en løbetid på 30 år hos Kommunekredit,
- at lånet, henset til den aktuelle usikkerhed på rentemarkedet, kan optages med både fast og variabel rente,
- at garantien bliver stillet under udtrykkelig forudsætning at kommunekredit godkender låneoptagelsen,
- at lånet i anlægsfasen kan blive optaget som en byggekredit, der senere afløses af endelig finansiering,
- at der i henhold til statsstøttereglerne bliver fastsat en årlig garantiprovisionsprocent på 0,55 % med baggrund i en samlet konkret og individuel vurdering af, at Middelfart Fjernvarme har en stærk kreditkvalitet. Vurderingen tager afsæt i Middelfart Kommunes kreditvurderingsmodel, og
- at garantien, i overensstemmelse med statsstøttereglerne, bliver stillet under forudsætning af, at provisionssatsen fremadrettet kan tilpasses i op- eller nedadgående retning, såfremt virksomhedens kreditmæssige forhold måtte ændre sig væsentligt.
Sagsbeskrivelse
Middelfart Kommune har modtaget en anmodning fra Middelfart Fjernvarme om garanti til investeringer indenfor det bestående fjernvarmenettet, samt til konvertering af nye områder i Ejby og Nørre Aaby til fjernvarme.
Projekterne omfatter:
- Zonekøling til administrationsbygningen på Skærgårdsvej 2 i Middelfart for forbedret indeklima og komfort.
- Ombygning/renovering af tidligere adm. bygning i Hessgade i Middelfart til teknikhus i forbindelse med udvidelse af fjernvarmeområder.
- Fjernvarmeunit på abonnement til eksisterende/nye fjernvarme områder. Indkøb af fjernvarmeunit til varmemesterordningen.
- Tilslutning af nye fjernvarmeforbrugere – stikledninger.
- Forlængelse af hovedledning på Jyllandsvej i Middelfart.
- Renovering af eksisterende ledningsnet på Nørregade i Ejby etape 3 for at mindske ledningstab og sikre forsyningssikkerhed.
- Varmepumpe til fliskedel og røggasveksler til smuldkedel til udnyttelse af energien i røggassen på centralen på Grandvej i Nørre Aaby. Der er tale om en optimering/opgradering af eksisterende produktionsanlæg. Dette vil øge virkningsgraden på kedlerne og dermed øge produktionen af varme på biomasse, som kan erstatte varme produceret på naturgas.
- Fjernvarmekonvertering i Ejby og Nørre Aaby inkl. midlertidige løsninger, jf. det godkendte projektforslag på KNG-udvalgets møde den 29. marts 2023.
En udskiftning/renovering af fjernvarmerør mindsker varmetabet i jorden, idet de nye fjernvarmerør er betydeligt bedre isoleret, hvilket betyder at tabet ca. halveres i forhold til de eksisterende fjernvarmerør. Dette giver væsentlige energibesparelser til fordel for miljøet og varmeprisen hos forbrugerne. De øvrige projekter i ledningsnettet og på centralerne, forbedrer tillige driftsøkonomien og har en positiv miljøpåvirkning.
Ifm. udskiftning af fjernvarmerør bruges den nyeste og markedsledende teknologi. Fjernvarmerørene udskiftes til rør af den nyeste type, kaldet ”twin-rør”, med meget høj isoleringsevne, hvilket betyder at varmetabet kun er ca. det halve i forhold til de eksisterende fjernvarmerør.
Projekt |
Beløb i kr. |
Projekt kr. Renovering af fjernvarmeledninger Nørregade, Ejby – etape 3 |
2.000.000 |
Zonekøling Skærgårdsvej |
150.000 |
Ombygning/renovering gl. adm. bygning Hessgade |
300.000 |
Forlængelse af hovedledningen ved Jyllandsvej |
2.500.000 |
Varmepumpe til fliskedel, smuldkedel til vasketårn og røggas udnyttelse |
3.200.000 |
Fjernvarmeunit på abonnement |
8.820.000 |
Tilslutning nye forbrugere - stikledninger |
5.000.000 |
Diverse projekter |
1.300.000 |
Konverteringsområder Ejby og Nørre Aaby |
13.500.000 |
Projekter i alt |
36.770.000 |
Forvaltningen bemærker, at projektforslaget for konvertering af nye områder i Ejby og Nørre Aaby er endeligt godkendt på KNG-udvalgets møde den 29. marts 2023.
Det bemærkes endvidere, at Klima og Energi under Teknisk Forvaltning har gennemgået den tekniske del af ansøgningen og delelementerne ligger indenfor de bestående varme- og lokalplaner.
Økonomi
Det bemærkes, at der, jf. lånebekendtgørelsen, er automatisk låneadgang til investeringer i kollektive energiforsyningsanlæg.
Alle former for varmeforsyningsselskaber og affaldsforbrændingsselskaber, herunder ligeledes selskaber, der ikke er ejet af kommunen selv, er omfattet af EU’s statsstøtteregler. Lånoptagelse i sådanne selskaber, der garanteres af en kommune medfører, at kommunen skal opkræve garantiprovision i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler.
Middelfart Kommune har med baggrund i SMV-modellen foretaget en konkret og individuel kreditvurdering af Middelfart Fjernvarme og fastsat en markedssvarende garantiprovisionssats på 0,55% årligt for Middelfart Fjernvarme. Sammendraget af kreditvurderingen fremgår af sagens bilagsmateriale.
I relation til statsstøttereglerne skal det endvidere bemærkes:
- At forsyningsområdet i altovervejende forsynes med Naturgas. Konverteringen erstatter/fortrænger således kun i meget begrænset omfang varmepumper.
- At tilkoblingen sker til det bestående fjernvarmenetværk, dvs. der etableres ikke ny særskilt varmeforsyning i området.
Det er således forvaltningens samlede vurdering, at der ikke sker nogen væsentlig konkurrencemæssig forvridning i forhold til varmepumpeproducenter.
Høring
Ingen i denne fase.
Klima & bæredygtighed
Ingen bemærkninger
Beslutning
Godkendt.
John Kruse og Ulla Sørensen deltog ikke i sagens behandling (afbud).
Behandlingsplan
Bilag
248. Ligestillingsredegørelse 2023
Sagsnummer: 2023-006270
Sagsbehandler: Else Aldahl
Præsentation
Alle kommuner skal efter Ligestillingslovens § 5 a indberette en ligestillingsredegørelse om deres arbejde med ligestilling hvert tredje år.
Formålet med ligestillingsredegørelsen er:
• at monitorere, sammenligne og fremme ligestillingsindsatser i det offentlige
• at synliggøre indsatsen over for borgere og andre interesserede aktører
• at indsamle god praksis som inspiration til myndighedernes videre arbejde med ligestilling
Ligestillingsredegørelsen 2023 på det kommunale område, beskriver perioden 1. juni 2020 til 31. maj 2023.
Forvaltningen foreslår
- At ligestillingsredegørelsen bliver godkendt
Sagsbeskrivelse
Ligestillingsredegørelsen følger op på ligestillingslovens §4 om, at alle offentlige myndigheder inden for deres område skal arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning. I ligestillingsredegørelsen skal der udelukkende redegøres for ligestilling af kvinder og mænd.
Ligestillingsredegørelsen omhandler personaleforhold, kommunens kerneydelser og et tema, der i 2023 er kerneydelser inden for sundhedsydelser og sundhed. Kommunen får leveret egne data og data på landsplan på de tre områder.
Data vedrørende kommunens kerneydelser og sundhed er sammenlignelige med data på landsplan. Det har således ikke givet anledning til særskilte handlinger for ligestilling i kerneydelser generelt.
Personaleforhold er behandlet i kommunens ligestillingsplan for 2023 med prioritering af 4 indsatsområder, der videreføres fra 2022. Herunder:
- Fremme mangfoldighed på kommunens arbejdspladser.
I Middelfart Kommune vil vi fremme mangfoldighed på kommunens arbejdspladser og sikre, at der ikke sker direkte eller indirekte forskelsbehandling af ansatte eller ansøgere til ledige stillinger, uanset race, hudfarve, køn, religion, politisk anskuelse, seksuel orientering, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. - Lige løn for lige arbejde.
I Middelfart Kommune vil vi sikre lige fordeling af køn i lokallønsforhandlinger, herunder indstillinger, tildeling og beløbets størrelse. - Mere ligelig fordeling af barsel.
I Middelfart Kommune vil vi sikre, at effekten af ny lovgivning fra august 2022 afspejles fuldt ud i 2023 med et større antal barselsuger for mænd sammenlignet med 2022. - Forebyggelse af seksuel chikane og krænkende adfærd.
I Middelfart Kommune vil vi sikre, at ansatte ikke udsættes for seksuel chikane og krænkende adfærd.
Middelfart Kommunes ligestillingsplan fremgår af kommunens hjemmeside.
Økonomi
Ingen
Høring
Ingen
Klima & bæredygtighed
Ingen bemærkninger.
Beslutning
Godkendt.
John Kruse og Ulla Sørensen deltog ikke i sagens behandling (afbud).
Behandlingsplan
Bilag
249. Psykologordning og anden støtte til byrådsmedlemmer som følge af varetagelsen af hvervet som byrådsmedlem
Sagsnummer: 2023-004393
Sagsbehandler: Hanne Thouber
Præsentation
Det skal besluttes, hvorvidt der skal stilles en generel psykologordning og anden støtte til rådighed for byrådsmedlemmer, der har et behandlingskrævende behov forårsaget af varetagelsen af hvervet som byrådsmedlem.
Forvaltningen foreslår
- At der bliver truffet beslutning om at stille psykologbistand til rådighed for byrådsmedlemmer, der har behov for behandling forårsaget af varetagelsen af hvervet som byrådsmedlem,
- at psykologbistand bliver etableret som tilkøb til den eksisterende ordning med ekstern psykologbistand,
- at ordningen med psykologbistand til byrådsmedlemmer bliver finansieret af den politiske konto, og
- at der bliver truffet beslutning om at stille sekretariatsmæssig støtte til rådighed for byrådsmedlemmer, der har behov for sekretariatsmæssig støtte, hvis de i sagsfremstillingen anførte betingelser for en sådan støtte konkret vurderes at være opfyldt.
Sagsbeskrivelse
I forbindelse med sager om chikane og trusler mod byrådsmedlemmer har der været fokus på, hvorvidt der er mulighed for at stille psykologbistand til rådighed. Den mulighed findes i kommunestyrelseslovens § 16, stk. 11, 2. pkt., hvorefter Byrådet kan beslutte at godtgøre andre udgifter, som er forbundet med byrådsmedlemmernes deltagelse i de i stk. 1 nævnte møder mv., eller beslutte at yde anden støtte i forbindelse hermed.
Indenrigs- og Boligministeriet har på baggrund af henvendelser fra KL udarbejdet notat om mulighed for at yde støtte og udgiftsgodtgørelse til byrådsmedlemmer, som oplever chikane, trusler mv. forbundet med det kommunale hverv. Notat vedlægges som bilag.
Psykologbistand til byrådsmedlemmer
Bestemmelsen kan anvendes til at yde psykologbistand i en konkret sag, men der kan også træffes beslutning om at stille en generel psykologbistand til rådighed for byrådsmedlemmer. Det er dog et afgørende kriterium, at det behandlingskrævende behov er opstået som følge af varetagelsen af hvervet som byrådsmedlem.
Middelfart Kommune har en psykologordning for alle fastansatte medarbejdere, som har akutprægede og arbejdsrelaterede psykologiske spørgsmål og problemer, fx i forhold til overfald, trusler, mobning, stress/udmattelse eller samarbejdsproblemer. Det vil være muligt for Byrådet at etablere psykologbistand som tilkøb til denne eksisterende eksterne psykologordning.
Visitation til den eksterne psykologordning sker på følgende måde:
- Byrådsmedlemmet har været udsat for chikane, trusler mv.
- Chikanen, truslen mv. er forårsaget af vedkommendes varetagelse af hvervet som byrådsmedlem, således at det behandlingskrævende behov er opstået som følge af varetagelsen af hvervet som byrådsmedlem.
- HR- og arbejdsmiljøteamet foretager en konkret vurdering af, hvorvidt betingelserne for visitation til ekstern psykologbistand er opfyldt.
Sekretariatsmæssig støtte til byrådsmedlemmer
Bestemmelsen kan også anvendes til at yde sekretariatsmæssig bistand i en konkret sag ved at den kommunale forvaltning bistår byrådsmedlemmer med politianmeldelse mod personer, der har udsat et byrådsmedlem for chikane, trusler mv. samt opfølgning på dette.
I vurderingen må Byrådet bl.a. inddrage, om chikanen, truslen mv., som er fremsat overfor byrådsmedlemmet, er forårsaget af vedkommendes varetagelse af hvervet som byrådsmedlem. Det vil kunne tillægges vægt, at der foreligger en tidsmæssig forbindelse mellem chikanen, truslen mv. og byrådsmedlemmets ønske om at blive bistået af den kommunale forvaltning med henblik på at indgive politianmeldelse eller tage kontakt til politiet i øvrigt herom.
Det vurderes at være i overensstemmelse med bestemmelsen, at Byrådet træffer en generel beslutning om, at kommunen kan stille en sådan sekretariatsmæssig støtte til rådighed. Det er en forudsætning, at Byrådet samtidig, fastsætter de nærmere betingelser for at yde denne støtte.
På denne baggrund foreslås Byrådet at fastsætte følgende kriterier for at yde sekretariatsmæssig støtte til byrådsmedlemmer:
- At byrådsmedlemmet har været udsat for chikane, trusler mv.
- At chikanen, truslen mv., som er fremsat overfor byrådsmedlemmet, er forårsaget af vedkommendes varetagelse af hvervet som byrådsmedlem, og har dermed en nær sammenhæng med udførelsen af de aktiviteter, som byrådsmedlemmet varetager i sin egenskab af byrådsmedlem.
- At der foreligger en tidsmæssig forbindelse mellem chikanen, truslen mv., og byrådsmedlemmets ønske om at blive bistået af den kommunale forvaltning med henblik på a) at indgive politianmeldelse eller tage kontakt til politiet i øvrigt, eller b) at modtage rådgivning omkring håndtering af kommunikation i forbindelse med chikane på sociale medier. Rådgivning vil ske i relation til gældende vejledning udarbejdet af KL, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Danske Regioner og PET vedrørende konkrete råd til, hvordan politikere kan forebygge og håndtere chikane, trusler, hærværk eller vold.
- At udøvelsen af skønnet over, om betingelserne for at stille sekretariatsmæssig støtte til rådighed er opfyldt, overlades til den kommunale forvaltning, og at den kommunale forvaltning foretager en konkret vurdering i den enkelte sag af, hvorvidt betingelserne for at yde en sådan støtte er opfyldt.
Hvis betingelserne vurderes at være opfyldt, kan der ydes følgende sekretariatsmæssig støtte til byrådsmedlemmet:
- Den kommunale forvaltning bistår byrådsmedlemmet med vurdering af, hvorvidt der er grundlag for politianmeldelse.
- Hvis der er grundlag for politianmeldelse, bistår den kommunale forvaltning med politianmeldelse samt opfølgning herpå.
- Den kommunale forvaltning bistår med rådgivning omkring håndtering af kommunikation i forbindelse med chikane på sociale medier.
Økonomi
Ordningen finansieres af den politiske konto.
Høring
Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Godkendt.
John Kruse og Ulla Sørensen deltog ikke i sagens behandling (afbud).
Behandlingsplan
Bilag
250. Strategi for grøn vækst
Sagsnummer: 2022-015563
Sagsbehandler: Vibeke Nørby
Præsentation
Byrådets strategi for grøn vækst fremsendes til godkendelse.
Forvaltningen foreslår
- At strategi for grøn vækst bliver godkendt.
Sagsbeskrivelse
Byrådets tre strategier
I Byrådets politiske styringsmodel er der tre strategier, som blev vedtaget i sidste byrådsperiode: Planstrategien, Strategi for grøn vækst og Strategi for fremtidens velfærd. Strategierne findes på hjemmesiden under Politik, Vision og udvikling.
Alle strategier revideres i starten af hver byrådsperiode. I denne byrådsperiode revideres de, så de særligt retter sig mod Byrådets nye vision 'Vi bygger broerne'.
Strategi for grøn vækst og strategien Sammen om kvalitet i velfærd er revideret og opdateret af direktions- og chefgruppen og fremsendes nu til politisk godkendelse. Planstrategien udarbejdes i 1. halvår af 2023.
Strategi for grøn vækst
Strategien omhandler overordnet om, hvordan kommunen sammen med borggere, virksomheder, organisationer og andre vil arbejde med at drive en grøn og bæredygtig udvikling, og dermed øget velstand, i hele kommunen.
Strategien er bygget op omkring en overordnet strategi og 'arbejdsmetode': Dialog og samarbejde. Strategien beskriver desuden, hvordan der konkret arbejdes med grøn omstilling for at realisere Byrådets vision 'Vi bygger broerne', og den udfoldes i de følgende fire hovedområder:
- Virksomheder, iværksætteri og uddannelse
- Kultur, oplevelser og turisme
- Klima og grøn omstilling
- Natur og biodiversitet
Økonomi
Ingen.
Høring
Ingen, da kommunen ikke er forpligtet.
Klima & bæredygtighed
Strategi for grøn vækst har i sagens natur fokus på klima og miljømæssig bæredygtighed, jf. den bæredygtighedsdefinition, der findes i Byrådets Planstrategi 2019:
Miljømæssig bæredygtighed er for os,
- at vi har et CO2 aftryk, der går i nul,
- at vi beskytter naturen,
- at vi begrænser unødig ressourceforbrug på alle planer, og
- at vi beskytter mennesker mod miljø- og sundhedsskade
Strategi for grøn vækst beskriver inden for de 4 hovedtemaer dels hvordan den overordnede strategi er og udpeger dels nogle konkrete indsatser.
Siden sidst - tilføjet efter byrådsseminar 2023:
Strategien blev drøftet på byrådsseminaret d. 30.-31. marts 2023. Strategien fremsendes nu til vedtagelse i Byrådet, og vil efter vedtagelsen blive drøftet i alle fagudvalg i forhold til, hvad strategien betyder for det enkelte udvalgs område.
Beslutning
Godkendt.
John Kruse og Ulla Sørensen deltog ikke i sagens behandling (afbud).
Behandlingsplan
Bilag
251. Igangsætning af nye indsatser i Byrådets indsatsprogram
Sagsnummer: 2022-009669
Sagsbehandler: Vibeke Nørby
Præsentation
Byrådet bedes tage stilling til igangsætning af nye indsatser som opfølgning på visionen 'Vi bygger broerne'.
Forvaltningen foreslår
- At de tre nye indsatser bliver igangsat med godkendelse af kommissorier for:
- Mødet mellem mennesker
- Ny grøn standard for erhvervsområder
- Rigere natur i Lillebælt
Sagsbeskrivelse
Byrådet har tidligere vedtaget visionen 'Vi bygger broerne', samt politiske mål for indeværende byrådsperiode. Desuden er strategierne for Grøn vækst og Sammen om kvalitet i velfærd på vej til godkendelse, og Plan- og bæredygtighedsstrategi under udarbejdelse.
Ud over ovenstående har Byrådet i den politiske styringsmodel besluttet at igangsætte indsatser, der er konkrete og handlingsorienterede og med til at realisere de politiske mål og visionens fire temaer:
- Sammen om kvalitet i velfærden - gennem hele livet
- Sammen om fællesskab og hverdagsliv - foreninger og oplevelser, kultur og natur
- Sammen om uddannelse og arbejdspladser - en attraktiv og bæredygtig vækstkommune
- Sammen om grøn omstilling og biodiversitet
Siden 2015, hvor styringsmodellen blev vedtaget, er der igangsat foreløbigt 22 indsatser som opfølgning på Byrådets vision, hvoraf indsatsen Skovrejsning fortsat er i proces og de øvrige afsluttet og idriftsat. Der skal nu tages stilling til igangsætning af yderligere indsatser. På byrådsseminaret i marts 2023 drøftede Byrådet oplæg til 3 af de 4 nye indsatser, der er nævnt i visionen. Der er efterfølgende arbejdet videre med dem, og kommissorier for indsatserne fremsendes nu til igangsætning (se beskrivelse i bilag):
- Mødet mellem mennesker
- Ny grøn standard for erhvervsområder
- Rigere natur i Lillebælt
Den 4. indsats nævnt i visionen - 'Unge skal se sig som en del af et fællesskab' - afventer til efter sommerferien ligesom de øvrige nye indsatser, som blev drøftet på byrådsseminaret.
Økonomi
Ingen.
Høring
Ingen.
Klima & bæredygtighed
Grøn omstilling er et af visionens hovedtemaer, og bæredygtighed indeholdes i begrebet 'vækst med omtanke'. Det betyder, at 'bosætning, boligudbygning og erhvervsvækst skal ske med omtanke for kommende generationer', og at 'bæredygtigheden gennemløber alle vores strategiske indsatser'.
Indsatsen Mødet mellem mennesker har til formål at 'fremme de værdier, kultur og arbejdsformer, som understøtter et positivt møde mellem mennesker'. Indsatsen har ikke nogen direkte relation til klima, men vil kunne bidrage til social bæredygtighed i en bredere forstand og til verdensmål 11 - Bæredygtige byer og lokalsamfund.
Indsatsen Ny grøn standard for erhvervsområder har fokus på at undersøge, hvordan vi kan skabe nye erhvervsområder, som understøtter den grønne omstilling. Et af indsatsens resultater skal være et kvalitetsprogram "Grøn standard for erhvervsområder", der skal inspirere og sætte nye standarder for krav til klima, natur og bæredygtighed i arealanvendelsen. Relaterer sig direkte til mål 11 - Bæredygtige byer og lokalsamfund, mål 7 - Bæredygtig energi og mål 13 - Klimaindsats.
Visionens fokus på bæredygtighed er afspejlet i indsatsen Rigere natur i Lillebælt gennem indsatsens hovedfokus på at forbedre miljøet, naturen og biodiversiteten i Lillebælt. Det har en direkte relation til verdensmål 14 - Livet i havet, og relaterer sig også til mål 11 - Bæredygtige byer og lokalsamfund samt mål 17 - Partnerskaber for handling.
Beslutning
Godkendt.
John Kruse og Ulla Sørensen deltog ikke i sagens behandling (afbud).
Behandlingsplan
Indstilles til godkendelse.
Igangsætning af Rigere natur I Lillebælt afventer til efter sommerferien.
Bilag
252. Evaluering af Whistleblowerordning
Sagsnummer: 2022-017234
Sagsbehandler: Mikkel Nygaard Nielsen
Præsentation
17. december 2021 blev kommunens Whistleblowerordning indført. Byrådet evaluerer ordningen.
Forvaltningen foreslår
- At Whistleblowerordningen bliver gjort varig og fortsætter med Bech-Bruun som ekstern leverandør et år yderligere,
- at der bliver afsat finansiering til ordningen,
- at den fremadrettede sammensætning af den interne Whistleblower-enhed udgøres af Løn og Økonomichefen, HR- og sekretariatschefen og en medarbejder fra Personaljura, og
- at samarbejdet med Bech-Bruun bliver evalueret om 1 år.
Sagsbeskrivelse
Byrådet godkendte i september 2021 ordningen for kommunens Whistleblowerenhed.
Forslaget til ordningen var udarbejdet i samarbejde med Hovedudvalget. Ordningen har følgende hovedindhold:
- Ansatte, leverandører og andre med en arbejdsmæssig tilknytning til Middelfart Kommune kan whistleblowe
- Alene forhold af reel samfundsinteresse er omfattet af ordningen
- Der kan whistleblowes anonymt via særlig internet portal
- Indberetning sker til Bech-Bruun, som ekstern leverandør, der screener disse
- Kultur- og Stabschefen leder Middelfart Kommunes interne Whistleblower-enhed og afgør ud fra sagens kompleksitet og karakter om denne kan behandles internt i kommunen eller skal behandles af den eksterne leverandør
- En gang årligt offentliggøres oplysninger om den generelle aktivitet i ordningen på kommunens hjemmeside
Ordningen uddybes i vedlagte bilag.
I perioden 17. december 2021 til 31. december 2022 er der modtaget 4 sager, som alle er blevet afvist ved den indledende screening af Bech-Bruun, da de falder udenfor ordningen.
I forbindelse med etableringen af Whistleblowerordningen den 17. december 2021, blev der efter forudgående samarbejde med Hovedudvalget, kommunikeret på kommunens hjemmeside og intranet om ordningen. Kommunikationen kan ses i vedlagte bilag.
Der blev samtidig kommunikeret ud omkring ordningen i LederNYT, Nyhedsbrev om Arbejdsmiljø og i mail til kommunens TR. Herudover blev der udarbejdet slides til lederne, som de kunne anvende i dialogen med medarbejderne, AMiR og TR, ligesom alle nye ledere bliver introduceret til ordningen i forbindelse med kommunens introduktionsprogram for nye ledere.
De 4 sager, der er modtaget, blev modtaget i juni, september og december 2022, dvs. mere end et halvt år efter der blev kommunikeret omkring ordningen.
Som det fremgår af kommunikationen har det været vigtigt, at whistleblowerordningen kan være med til at sikre trygge rammer for, at ansatte samt andre personer med en arbejdsmæssig tilknytning til Middelfart Kommune kan ytre sig om kritisable forhold i Middelfart Kommune uden at frygte for negative konsekvenser. Det har samtidig været vigtigt, at whistleblowerordningen ses som et supplement til den direkte og daglige kommunikation på arbejdspladsen og det almindelige arbejdsmiljø-, ledelses- og tillidsmandssystem, som også fremadrettet vil være det primære samarbejds- og dialogforum.
Whistleblowerenheden har bestået af Kultur- og Stabschefen, HR- og Arbejdsmiljøchefen og en medarbejder fra Personalejura. Pr. 16. marts 2023 er der sket er organisationsforandring i Staben. Det foreslås, at Whistleblower-enheden fremadrettet skal bestå af Løn og Økonomichefen, HR- og sekretariatschefen og en medarbejder fra Personaljura.
Hovedudvalget har på deres møde den 28. marts 2023 evalueret ordningen. Hovedudvalget anbefaler, at nødvendigheden af samarbejdet med Bech-Bruun vurderes om 1 år set i lyset af antallet af sager og sagernes kompleksitet.
Økonomi
- Såfremt den nuværende ordning fastholdes, forventes de faste driftsomkostninger at ligge på 31.800 kr. Omkostningerne vedrører drift af system samt salær til ekstern leverandør.
- Variable omkostninger – afhængig af antal hændelser / konkrete sager fra whistleblowere. Timeprisen forventes at være 2.200 kr. afhængig af kompleksitet.
Høring
Ingen høring da kommunen ikke er forpligtiget.
Klima & bæredygtighed
Ingen bemærkninger
Beslutning
Godkendt.
John Kruse og Ulla Sørensen deltog ikke i sagens behandling (afbud).
Behandlingsplan
Bilag
253. Endelig lokalplan nr. 210, for bevaring og styret udvikling af kulturmiljøer i Strib og forslag til tillæg nr. 10, til Kommuneplan 2021 – 2033
Sagsnummer: 2023-005551
Sagsbehandler: Maja Grundtvig-Bonnevie
Præsentation
Byrådet vedtog den 7. november, 2022 at sende forslag til kommuneplantillæg nr. 10 og forslag til lokalplan nr. 210, for et boligområde i Strib, i 10 ugers offentlig høring.
Planforslagene har til formål at danne det planmæssige grundlag for bevaring og styret udvikling af kulturmiljøer, beliggende i udvalgte kvarterer i den ældste del af Strib.
Desuden er formålet at understøtte og fastholde kvarterernes karakteristika, der tilsammen udgør et bevaringsværdigt kulturmiljø. Herudover at fastholde den eksisterende anvendelse som boligområde, og Vestergades rolle som byens samlingspunkt for handel og byliv. Planenerne skal samtidig sikre plads til udvikling.
Planforslagene fremlægges med henblik på endelig vedtagelse.
Høringssvar indkommet i offentlig høring samt forvaltningens vurdering og forslag til besvarelse af disse høringssvar fremgår i bilag: "HVIDBOG - offentlig høring vedr. forslag til tillæg nr. 10 og forslag til lokalplan nr. 210 ”for bevaring og styret udvikling af kulturmiljøer i Strib
Forvaltningen foreslår
- At forslag til tillæg nr. 10 godkendes og vedtages endeligt.
- At forslag til lokalplan, nr. 210 godkendes og vedtages endeligt.
- At forslag til besvarelser af høringssvar, indkommet i høring som beskrevet i hvidbog, godkendes.
Sagsbeskrivelse
Baggrund
Lokalplanen er udarbejdet med afsæt i lokale beboeres ønske om at bevare kvaliteter og værdier i det kulturhistoriske udtryk for gl. Strib. På den baggrund vedtog Økonomiudvalget den 16. juni 2020 at igangsætte en lokalplanproces og den 25. august 2020 vedtog Økonomiudvalget og Teknisk Udvalg en proces, hvor borgere også blev involveret i udarbejdelsen af lokalplanen.
Lokalplanens formål er at sikre de bærende elementer i Gl. Strib som grøn haveby. Områdets kvaliteter er båret af en stor samling fritliggende huse med arkitektoniske kvaliteter. Der er mange huse, som er helt særegne for sin tid og derfor er de udpeget som bevaringsværdige. Havebyen er kendetegnet af et gennemgående grønt udtryk, der består af vejtræer, grønne rabatter og transparens mellem havens og gaden rum. Derfor medtager lokalplanen både bestemmelser for ny bebyggelse, bevaringsværdige huse, husets udtryk til gaden og gadens inventar.
Kort med lokalplanens afgrænsning og delområder.
Bevaring af karakteristika i havebyen.
For at bevare en åben haveby-struktur, må den matrikulære struktur ikke ændres. Boliger må være i maximalt 2 etager og op til 8,5 m. med en bebyggelsesprocent op til 30%. Undtagen er, når der ved nyopført bebyggelse er nabobygninger med en højde, der overstiger 8,5 m. På disse grunde kan der gives tilladelse til en højere bygningshøjde, der tilpasser sig husrækken, sådan at husrækken i gadebilledet fremstår harmonisk.
I Vestergades nordlige del, som er bydelens handelsområde og har en tættere og mere varieret bebyggelse, er bebyggelsesprocenten på 40%. Variationen i boligtyper fastholdes og derfor kan der opføres boliger, både som enkeltstående villaer i form af åben-lav, rækkehusbebyggelse som tæt-lav, dobbelthuse, rækkkehuse og etageboliger.
Havebyen er karakteriseret ved åbenhed mellem gaden og havens rum, og fremstår med åbne forhaver langs gaden, som typisk har lav hæk eller stakit. Derfor sikres det harmoniske billede af forhaverne ved, at ny bebyggelse skal opføres i en afstand fra vejskel, som følger husrækken, Afstandene varierer mellem 4,5, 6 og 10 m. i de forskellige delområder. Åbenhed og et aktivt gadeliv sikres også ved at hække ikke må overstige 1,20 m.
Havebyens boliger har et åbent udtryk på den facade, der vender ud mod gaden, de har typisk flere arkitektoniske detaljer og en dominans af vinduer og døre. Dette karakteristika sikres i forslaget til lokalplanen idet der stilles krav om, at facaden mod gaden, udføres som en åben facade, hvor vinduespartier og døre mindst skal udgøre 25 % af facadens areal.
Lokalplanen er i tråd med Middelfart Kommunes arkitektur politik ved at:
- Planlægning har fokus på helheder og kvaliteter, i området.
- Planen fastsætter principper som bevarer og udvikler den fysiske kulturarv, og
- Planlægning har indeholdt dialog og involvering.
Forslag til kommuneplantillæg nr. 10 til Kommuneplan 2021- 2033
Formålet tillægget, er at danne det planmæssige grundlag for lokalplan nr. 210.
Derfor tilpasses afgrænsningerne til lokalplanen, sådan at der bliver en ramme til boligområderne, og en ramme til det område, hvor der både kan være boliger, butikker og erhverv.
Indenfor boligområdet tilføjes muligheden for at anvende området til etageboliger. Dette indskrænkes dog i lokalplan tre delområder, hvor der dels er flere store villaer, og derudover udgår anvendelsen til tæt/lav og det maximale etageantal reguleres ikke, da bygningshøjden reguleres ved en maximal højde.
For at tilpasse ny bebyggelse til eksisterende bygningshøjder i gaden, giver lokalplanen mulighed for at bygningshøjden tilpasses højden på husrækken, ved huludfyldning.
Indenfor lokalplanafgrænsningen justeres derfor den maximale højde fra 8.5 til 14.
Indenfor boligområdet tilføjes muligheden for at anvende området til etageboliger. Dette indskrænkes dog i lokalplanen til delområde ved Nørreallé, hvor der er flere større villaer, og delområde i handelsgaden, hvor karakteren er bymæssig. Derudover udgår anvendelsen til tæt/lav og det maximale etageantal reguleres ikke, men bygningshøjden reguleres ved en maximal højde.
For at tilpasse ny bebyggelse til eksisterende bygningshøjder i gaden, giver lokalplanen mulighed for at bygningshøjden tilpasses højden på husrækken, ved huludfyldning.
Indenfor lokalplanafgrænsningen justeres derfor den maximale højde fra 8.5 til 14 m.
Et andet formål er at justere afgrænsningen af lokalcenter i Strib, således at de fremtidige muligheder for detailhandel kan ske inden for nordlige del af Vestergade. Formålet er at optimere synergieffekten ved at samle udvalgsvarebutikkerne der hvor koncentrationen er i dag, så der opnås et attraktivt handelsgademiljø.
Forslag til ændringer i lokalplanforslag 210
Forvaltningen har som en del af planprocessen forholdt sig til alle indkomne høringssvar De væsentligste temaer er følgende:
Områdets anvendelse Det ønskes at der skal være mulighed for erhverv med flere ansatte i boligområderne, og det fremføres at det er muligt i dag. Forvaltningen orienterer om at det, med nuværende plangrundlag, ikke er muligt at drive erhverv med flere ansatte i boligområder, men udelukkende når den drives af ejer af ejendommen.
Områdeafgrænsning: Der foreslås en udvidelse af lokalplanområdet, dels at inkludere Nørre Allé frem mod Gl. Slotsvej, og dels at medtage flere ejendomme ved og bagved Rolighedsvej.Forvaltningen vurderer, at afgrænsningen af planforslaget rummer et sammenhængende, arkitektonisk kulturmiljø, der kendetegner havebyen i Strib.
Udstykning: Det ønskes at bestemmelser for udstykninger udelades.Forvaltningen vurderer, at eksisterende udstykning skal fastholdes for at understøtte lokalplanens formål om at sikre luft mellem husene i området.
Veje, stier og parkering: Det ønskes bredden på overkørsler kan udvides. Forvaltningen indstiller at overkørslens bredde kan være op til 3.5 og op til 5 m ved ejendomme der har et større areal ud mod gaden.
Bebyggelsens omfang og placering: I nogle høringssvar fremføres at bebyggelsesprocenten bør reduceres til 25 eller 10 %
Forvaltningen vurderer at ejere i området, skal have den samme råderet som der gives i andre boligområder, og anbefaler derfor at bebyggelsesprocent på 30 fastholdes.
Bebyggelsens ydre fremtræden: Det ønskes at tage må fremstå sorte, og at tage på sekundær bebyggelse, gavl- og tagkviste må være flade, og der spørges om drivhuse er tilladt.
Forvaltningen vurderer at det overordnede udtryk af tagformer skal fastholdes. Derfor bør det fastholdes at flade tag, tage med énsidig hældning og forskudte ikke tillades. Dette er bortset fra sekundær bebyggelse som garager, carporte, redskabsskure og lign. hvor flade tage er tilladt.
Det indstilles at præcisere bestemmelser ang. udformning af drivhuse, hvilket medfører forslag til ændringer for tage på sekundær bebyggelse.
Ubebyggede arealer og beplantning: Det fremføres at hæk ønskes højere end 1,20 meter, og der spørges til definitionen af stiernes bredde.
Forvaltningen vurderer at Strib haveby, understøttes af grønne gaderum med lave hække og at bestemmelsen bør fastholdes.
Forvaltningen indstiller at, bredden på stierne bør justeres, sådan at de tilpasset eksisterende bredder. Derfor indstilles til ændringssforslag nedenfor.
Høringen giver anledning til at forvaltningen indstiller, at der foretages ændringer i lokalplanforslaget, som fremstillet i hvidbog: "FORSLAG TIL LOKALPLAN NR. 210 FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10, FOR BEVARING OG STYRET UDVIKLING I EN DEL AF STRIB.”
Økonomi
Ingen
Høring
I høringsperioden er der indkommet 11 høringssvar, hvoraf to er identiske.
Forvaltningen har gennemgået og vurderet alle indkomne høringssvar. Forvaltningens nedenstående vurdering er med afsæt i de planforslag, der har været i offentlig høring. Se Bilag: "HVIDBOG offentlig høring vedr. forslag til tillæg nr. nr. 10, til Kommuneplan 2021- 2033 og Lokalplan nr. 210, for bevaring og styret udvikling af kulturmiljøer i Strib.
Klima & bæredygtighed
Ved at have fokus på at bevare havebyens grønne elementer, som vejtræer og rabatter, sikres at der fortsat er mulighed for biodiversitet i området.
Desuden er der mange huse som skal bevares, hvilket giver mindre klimabelastning end nyt byggeri vil medføre.
Beslutning
Godkendt.
John Kruse og Ulla Sørensen deltog ikke i sagens behandling (afbud).
Behandlingsplan
Indstilles til godkendelse.
Et mindretal ønsker en højere hækhøjde end 1.20 m (Allan Buch og Lasse Schmücker).
Et mindretal (Allan Buch) ønsker ikke den foreslåede begrænsning af bycentrum.
Bilag
254. Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 214 og kommuneplantillæg nr. 11 For Kabelbyen og Turbinehallen
Sagsnummer: 2023-005339
Sagsbehandler: Kathrine Bruvik Kristensen
Præsentation
Byrådet vedtog på deres møde den 9. januar 2023, at sende forslag til tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2021-2033 og forslag til lokalplan nr. 214 ’ For Kabelbyen og Turbinehallen’ i 8 ugers offentlig høring. Planerne giver mulighed for at den østlige del af Trafikhavnen kan udvikles til et nyt attraktivt blandet byområde med kontorerhverv og boliger.
Planforslagene fremlægges med henblik på endelig vedtagelse.
De indkomne høringssvar samt forvaltningens vurdering og forslag til besvarelse fremgår af hvidbogen, vedhæftet som bilag.
Forvaltningen foreslår
- At kommuneplantillæg nr. 11 vedtages endeligt
- At Lokalplan nr. 214 vedtages endeligt med tilretninger som foreslået og anført i sagsbeskrivelsen.
- At miljøvurderingen af planforslag for Kabelbyen og Turbinehallen vedtages endeligt
- At forslag til besvarelser af høringssvar indkommet i offentlig høring, som beskrevet i hvidbog, godkendes.
Sagsbeskrivelse
Planerne er udarbejdet på baggrund af et konkret ønske om at udvikle et nyt attraktivt blandet byområde, på en del af trafikhavnen i Middelfart.
Planområdet udgør ca. 1,7 ha og omfatter den østlige del af Trafikhavnen (Den Blå hal) samt området ved Turbinehallen. Området grænser op til Lillebælt mod nord og øst, mens det mod syd grænser op til ITW’s industribygninger.
Lokalplan
Lokalplanen åbner mulighed for op til 16.000m2 ny bebyggelse indenfor lokalplansområde.
Lokalplanens anvendelse fastlægges til blandede byfunktioner med boliger og erhverv i form af kontor samt publikumsorienterede serviceerhverv. Der er i planen lagt vægt på at ny bebyggelse disponeres og udformes under hensyntagen til den oprindelige bebyggelse på Trafikhavnen, herunder Turbinehallen, og under hensyntagen til sigtelinjer og fysiske forbindelser i området.
Planområdet opdeles i delområderne A og B, hvor A rummer den bevaringsværdige Turbinehal og B er Kabelbyen.
Delområde A (Turbinehallen) skal anvendes til erhvervsformål i form af kontorer o.lign. Den primære bebyggelse inden for dette delområde består af den eksisterende bevaringsværdige bygning Turbinehallen samt tilbygninger hertil. Bevaringshensynet fra den nuværende lokalplan nr. 140 videreføres i den kommende lokalplan.
Delområde B (Kabelbyen) skal anvendes til blandet bolig og erhverv med etageboliger, kontor samt publikumsorienterede serviceerhverv såsom café, restaurant, fitness, klinik o.lign. Mindst 50% af etagearealet skal være erhverv. For delområde B gælder også, at stueetagen fortrinsvist skal anvendes til publikumsorienterede serviceerhverv, så disse kan understøtte et aktivt og levende byliv. Ny bebyggelse inden for lokalplansområdet vil primært blive opført inden for dette delområde. Der gives med lokalplanen mulighed for at bebyggelsen kan opføres i op til 8 etager/29 m, men med varierende højder på bygningerne, der styres via byggefelterne.
Lokalplanens ubebyggede arealer indrettes med stier og opholdsarealer, herunder en offentligt tilgængelig havnepromenade med en varierende bredde på 5-10 meter. Promenaden etableres med et rekreativt sydvestvendt trappeanlæg ved vandet til ophold.
Vejadgangen til området skal ske fra Gl Banegårdsvej og der gives med lokalplanen mulighed for etablering af parkeringskælder inden for planområdet.
Forslag til lokalplan nr. 214 For Kabelbyen og Turbinehallen, er vedhæftet som bilag.
Kommuneplantillæg
Tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2021-2033 ændre en del af erhvervsarealet på Trafikhavnen i Middelfart til blandet bolig og erhverv. Ændringen sker som et led i en generel omdannelse af Trafikhavnen til et nyt bykvarter med blandede funktioner. Kommuneplanrammen fastsætter at bebyggelsesprocenten ikke må overstige 120 for området under ét og at bygningshøjden i området ikke må overstige 8 etager/29 m.
Forslag til kommuneplantillæg nr. 11, For Kabelbyen og Turbinehallen, er vedhæftet som bilag.
Miljørapport
På baggrund af en indledende screening er det vurderet, at planforslagene er omfattet af bestemmelserne om miljøvurdering.
I den ledsagende miljørapport er følgende vurderingstemaer behandlet:
- Vand; overfladevand og spildevand
- Befolkning; trafik og støj
- Sikkerhed; risikovirksomhed
- Jord; jordforurening
- Luft & klima; luftemission
- Landskab; byrum og visuel påvirkning af kysten
- Kulturarv; kulturmiljø og bygningsbevaring
Den ledsagende miljørapport har været fremlagt i offentlig høring parallelt med den offentlige høring af planforslag til kommuneplantillæg nr. 11 og forslag til lokalplan nr. 214, For Kabelbyen og Turbinehallen. Herefter er udarbejdet en sammenfattende redegørelse.
Den ledsagende miljørapport med sammenfattende redegørelse, er vedhæftet som bilag.
Økonomi
Ingen.
Høring
Der er modtaget i alt 6 bemærkninger inden for høringsperioden på 8 uger, der varede fra den 17. januar til den 14. marts 2023. Afsender af høringssvarene er:
- Handicaprådet
- ITW
- Middelfart Kommunes Ældreråd
- Middelfart Handel
- Beredskabsstyrelsen
- Middelfart Museum
Bemærkningerne, der er indkommet, fordeler sig på følgende temaer:
- Trafikale forhold (2)
ITW's høringssvar omhandler b.la. trafikale forhold, herunder en bekymring for hvordan Gl Banegårdvej, som eneste adgangsvej til planområdet, vil blive påvirket af en øget trafikmængde og herigennem påvirke virksomhedens daglige drift. I forbindelse med planprocessen har forvaltningen været i god dialog med ITW herom. Derudover gør Middelfart Handel opmærksom på, at sikring af parkeringsmuligheder er et af de vigtigste fokuspunkter i projektet for trafikhavnen.
- Inddragelse (2)
Middelfart Ældreråd og Middelfart Handel tilkendegiver i deres høringssvar at de ønsker at blive inddraget på et tidligt tidspunkt, når der skal tages stilling til udnyttelsen af restarealet på Trafikhavnen.
- ITW's udviklingsmuligheder (1)
ITW giver i høringssvaret udtryk for virksomhedens holdning til det forhold, at der bringes boliger og lettere erhverv tættere på deres aktiviteter, herunder hvordan det påvirker deres udviklingsmuligheder som virksomhed.
- Tilgængelighed (1)
Handicaprådet gør opmærksom på at det er nødvendigt at sikre universelt design, for at sikre at alle steder er tilgængelige.
- Havnepromenade (1)
Middelfart Handel ser gerne, at noget af det første som realiseres, er havnepromenaden mellem byggeriet på Kulgrunden og Kabelbyen.
- Risikoanalyse og vurdering (1)
Beredskabsstyrelsen gør opmærksom på, at Middelfart Kommune skal være opmærksom på at lokalplanforslaget ikke må medføre større personbelastning i området end den, som ligger til grund for risikoanalysen udarbejdet i forbindelse med godkendelsen som risikovirksomhed. Det er vurderet at de oplyste befolkningsdata der tilstrækkeligt i forhold til det fremtidige byggeri indenfor planområdet.
- Bevaringsværdigt kulturmiljø (1)
Middelfart Museum tilkendegiver, at de finder det positivt at planforslaget har fokus på det omkringliggende bevaringsværdige kulturmiljø og at det kommende byggeri rummer flere arkitektoniske kvaliteter.
- Volumen og omfang (1)
Middelfart Museum gør opmærksom på, at bygningshøjden efter deres opfattelse er for høj.
Udover høringssvarene er der indkommet en bemærkning fra bygherre til lokalplanens bestemmelse § 7 stk. 4 vedr. højden af eventuelle tekniske installationer.
Forvaltningen har forholdt sig til de indkomne høringssvar samt bemærkningen fra bygherre. Se vedhæftede hvidbog med høringssvarene, hvor også forvaltningens vurdering og forslag til besvarelser fremgår.
Den offentlige høring har ikke givet anledning til, at forvaltningen indstiller, at der foretages ændringer i lokalplan nr. 214 og kommuneplantillæg nr. 11 For Kabelbyen og Turbinehallen.
Bemærkning fra bygherre vedr. højde af eventuelle tekniske installationer på bygninger, har givet anledning at forvaltningen indstiller at der foretages en mindre ændring i lokalplanens bestemmelse § 7 stk. 4 vedr. højden af eventuelle tekniske installationer.
Klima & bæredygtighed
Bygherre arbejder ud fra FN´s 17 verdensmål samt Middelfart Kommunes plan- og bæredygtighedsstrategi. Ambitionen og målet for projektet er en DGNB-certificering. Bebyggelsen med etageboliger og en beliggenhed centralt i byen er i tråd med Byrådets intentioner om at byudviklingen skal ske på et bæredygtigt grundlag med hovedvægt på fortætning og omdannelse i de eksisterende byområder og dermed udnyttelse af den eksisterende infrastruktur og service.
Der er i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanen udarbejdet en vandhåndteringsplan.
Beslutning
Godkendt.
John Kruse og Ulla Sørensen deltog ikke i sagens behandling (afbud).
Behandlingsplan
Bilag
255. Forslag til lokalplan 218 og kommuneplantillæg nr. 12 samt miljøvurderingsrapport - Solceller ved Ejby Mose
Sagsnummer: 2023-005464
Sagsbehandler: Sarah Jordt
Præsentation
I efteråret 2022 blev planlægningen for et 70 ha solcelleanlæg igangsat. Hele planområdet omfatter ca. 114 ha landbrugsjord og natur ved Kingstrup, matrikel nr. 9e og 6e Kindstrup By, Gelsted samt 16a Hønnerup By, Gelsted og 17a Gelsted By, Gelsted. Forslag til lokalplan og tilhørende kommuneplantillæg samt miljøvurderingsrapport er nu tilvejebragt som forslag.
Udvalget anmodes om at træffe beslutning om udsendelse af lokalforslag med tilhørende forslag til kommuneplantillæg og miljøvurderingsrapport af planer og projekt i offentlig høring i 10 uger.
Forvaltningen foreslår
- At forslag til lokalplan nr. 218 og tillæg nr. 12 til Kommuneplan 2021-2033 vedtages, og
- at plandokumenter og miljøvurderingsrapporten jf. planloven sendes i minimum 8 ugers offentlig høring.
- At besvarelse af høringssvar som fremgår af hvidbogen godkendes.
Sagsbeskrivelse
Økonomiudvalget vedtog d. 27. september 2022 at igangsætte planlægningen for et 114 ha område syd for Ejby Mose mellem Ejby og Gelsted for at give mulighed for et større jordbaseret solcelleanlæg.
Planområdet udgør ca. 114 ha og ligger nord for Kingstrup mellem Ejby og Gelsted. Der er vejadgang til området via eksisterende veje.
Lokalplanen giver muligheden for etablering af et større jordbaseret solcelleanlæg, med tilhørende teknikbygninger mv. Solcellepanelerne inkl. teknikbygninger, invertere og transformere vil udgøre ca. 70 ha af planområdet. De resterende 44 ha udlægges til åbent grønt areal, hvori der etableres offentligt tilgængelige stier.
Der er i lokalplanen udlagt byggefelter til solcellepanelerne, som bliver maksimalt 4 meter høje. Derudover er der udlagt byggefelter centralt i området til den større transformer og lynafledningsmaster. Transformeren vil have en maksimal højde på 9 meter, og lynaflederne vil have en maksimal højde på 15 meter. Byggefelterne er placeret, så der tages hensyn til beskyttet natur, diger samt andre landskabsinteresser i området. Dette gøres ved at byggefelterne holder en afstand på minimum 5 meter fra toppen af beskyttede diger, 10 meter syd og øst for beskyttet natur, samt 5 meter nord og vest for beskyttet natur. Byggefelterne er også placeret minimum 200 meter fra nærmeste naboer, derudover holdes der afstand til eksisterende veje som også bruges som grønne korridorer.
Rundt om solcelleområderne stilles der i lokalplanen krav om at der skal etableres beplantningsbælter der mindsker indkig til solcellepanelerne.
Samtidig med planlægningen er der udarbejdet en miljøvurderingsrapport for både planer og projekt. Denne rapport sendes ud i høring samtidigt med forslag til lokalplan og kommuneplantillægget, i rapporten er følgende emner undersøgt:
- Landskab og visuelle konsekvenser
- Natur, dyreliv og bilag IV-arter
- Luft og klima
- Rekreative forhold
- Støj
Forslag til lokalplan 218, kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan 2021-2033 og miljøvurderingsrapport er vedhæftet som bilag.
Ideer og forslag
I forbindelse med udarbejdelsen af planforslagene har der været indkaldt til ideer og forslag i perioden 1. december 2022 til 3. januar 2023, samt et borgermøde d. 6. december 2022. Der indkom 12 høringssvar.
Forvaltningen har som en del af planprocessen forholdt sig til alle indkomne høringssvar. De væsentligste temaer, der er fremlagt i høringsperioden, er sammensætningen af beplantningen omkring solcellerne med henblik på at sikre, at fremme af biodiversitet tænkes ind i projektet. Herudover skal beplantningen også sikre, at solcellerne skærmes mest muligt af hensyn til naboerne. Der er et ønske om at fremme biodiversiteten og samtidigt sikre at indbliks gener til anlægget minimeres, derfor er der udarbejdet en beplantningsliste, der sikrer at beplantningsbælterne består af arter der allerede er til stede i området og som samtidigt sikre gode rammer for biodiversiteten.
Gennemgående stier på de rekreative arealer har også været et væsentligt tema, som er bearbejdet i planlægningen således stisystemerne tilgodeser brugerne af området og ikke skaber unødig gene for naboerne til området. Den oprindelige udlægning af stien er ændret, således den ligger længere fra naboerne.
Placering af anlægget har også været et vigtigt emne, hvor flere borgere ønsker anlægget placeret et andet sted. Det er vurderet at anlægget ikke flyttes, da der i opstartsfasen blev undersøgt alternative placeringer for anlægget, hvor den nuværende placering er valgt som den mest optimale for etablering af et solcelleanlæg.
Derudover har der været en del høringssvar, som omhandler ejerandele i solcelleprojektet og faldende ejendomsværdi. Disse forhold er ikke noget, der kan håndteres i planlægningen. VE-loven sikrer dog, at de naboer der ligger tættest på og har størst gene af solcelleanlægget har nogle økonomiske muligheder.
Hvidbog fra ideer og forslag er vedhæftet som bilag.Økonomi
Bygherre har bidraget med 50.000 kr. til udarbejdelse af plandokumenter.
Høring
I forbindelse med udarbejdelsen af tillæg nr. 12 til kommuneplanen samt afgrænsning af emner til miljøvurderingsrapporten har der været indkaldt til ideer og forslag i perioden fra den 1. december 2022 til den 3. januar, 2023. Der er indkommet 12 bemærkninger hertil. Hvidbog med de indkomne høringssvar er vedlagt som bilag.
Tillæg nr. 12, til Kommuneplan 2021-2033 og Forslag til Lokalplan nr. 218 samt miljøvurderingsrapport for et solcelleanlæg ved Ejby Mose, sendes i offentlig høring i en periode på 10 uger frem for de sædvanlige 8 uger, da høringsperioden forløber henover juli og august måned, som er sommerferietid.Klima & bæredygtighed
Projektet omdanner et nuværende intensivt dyrket landbrugsareal til et solcelleanlæg, der producerer grøn strøm. Arealerne under og mellem solceller kan vedligeholdes ved at have græssende får, det er derfor ikke nødvendigt med anden vedligeholdelse af græsarealerne.
Ved at udtage området af landbrug vil det mindske spredning af gødning og pesticider og derved får naturen bedre forhold til at trives. Solcelleanlægget etableres med beplantning langs solcelleområdernes grænser. Der skal af sikkerhedsmæssige årsager også etableres hegn rundt om solcelleområderne. Hegnet vil være bredmasket vildt hegn, der muliggør at harer og andre mindre dyr kan færdes i området.
Miljøvurderingsrapporten viser, at der forventes en positiv påvirkning på miljøet og biodiversiteten i området, og at anlægget ikke vil have en negativ påvirkning på flora og fauna i området.
Beslutning
Godkendt.
John Kruse og Ulla Sørensen deltog ikke i sagens behandling (afbud).
Behandlingsplan
Bilag
256. Etablering af svingbane ved Skrillingegården
Sagsnummer: 2023-005360
Sagsbehandler: Kenneth Hermansen
Præsentation
Denne sag omhandler etablering af en venstresvingsbane ved Skrillingegården, Syd.
Forvaltningen foreslår
- At der gives en anlægsbevilling med dertilhørende frigivet rådighedsbeløb på 0,000 mio. kr. netto. Anlægsbevilling og rådighedsbeløbet består af en brutto udgiftsbevilling på 2,013 mio. kr. og en tilsvarende indtægtsbevilling på 2,013 mio. kr.
Sagsbeskrivelse
Udstykningen ved Skrillingegården, som er en privat udstykning, blev opstartet for ca. 2 år siden.
Middelfart Invest er nu nået så langt, at grundsalget er påbegyndt.
Som en del af udstykningen er der fra kommunens side stillet krav om, at der skal etableres en venstresvingsbane for adgang til udstykningen ved Skrillingegården. Det sker dels for at sikre en god trafikafvikling og dels af træfsikkerhedsmæssige årsager.
Etableringen af vejanlægget varetages af Middelfart Kommune, men faktureres efterfølgende til Middelfart Invest.
Der er i forbindelse med det udlæg kommunen laver for den private udstykker foretaget fornøden sikkerhedsstillelse / deponering for byggesummen.
For at komme i gang med trafikprojektet søges en udgiftsbevillingen til etablering af vejanlægget på 2,013 mio. kr. og en tilsvarende indtægtsbevilling til projektet.
Der er således tale om et projekt, som hviler i sig selv og ikke indeholder kommunal medfinansiering ud over en marginal finansieringsomkostning i forbindelse med udlægget (der vil være en mindre tidsmæssig forskydning mellem kommunens afholdte projektudgifter og opkrævning).
Økonomi
Se sagsbeskrivelse.
Høring
Ingen høring af Ældrerådet og Handicaprådet.
Klima & bæredygtighed
Etablering af nye vejanlæg medfører i sagens natur en vis mængde CO2-udledning. Middelfart Kommune bestræber sig altid på at minimere miljøbelastningen i tilrettelæggelsen af kommunens anlægsprojekter.
Beslutning
Godkendt.
John Kruse og Ulla Sørensen deltog ikke i sagens behandling (afbud).
Behandlingsplan
257. Klimaplanen årsrapport 2022
Sagsnummer: 2023-004516
Sagsbehandler: Helene Bjerre-Nielsen
Præsentation
Klimaplanen blev godkendt i december 2020. Årsrapporten 2022 dækker dermed det andet år af implementering af planen. Årsrapporten præsenteres her.
Forvaltningen foreslår
- At Klima, Natur- og Genbrugsudvalget indstiller årsrapporten til godkendelse.
Sagsbeskrivelse
Året 2022 blev endnu et meget usædvanligt år. Kort efter afblæsning af corona som samfundskritisk sygdom, invaderede Rusland Ukraine. Det har betydet, at energiforbrug og energisikkerhed har haft stort fokus i 2022.
Det resulterede bl.a. i at et flertal på Christiansborg besluttede at pålægge landets kommuner at udarbejde varmeplaner og give borgerne i naturgasopvarmede områder besked inden udgangen af 2022 om deres mulighed for omlægning væk fra naturgas til fx fjernvarme. Det gav stor travlhed i Teknik- og Miljøforvaltningen i Middelfart Kommune.
Middelfart Kommune (som virksomhed) har i 2022 brugt mange ressourcer på dels at hjælpe borgerne med at spare på energien, dels på at skrue ned for organisationens eget energiforbrug. Således har mere end 600 borgere fået direkte inspiration til energibesparelser gennem borgermøder og arrangementer bl.a. på Klimafolkemødet.
2022 blev også et år med fortsat tilflytning til kommunen og antallet af indbyggere rundede 40.000. Tilflytningen af virksomheder er fortsat høj pga. den attraktive beliggenhed ved vandet midt i Danmark.
Det seneste Klimagasregnskabet for Middelfart Kommunes geografi er fra 2020, men da 2020 var præget af corona-nedlukning, kan regnskabet ikke bruges som indikation for om det går i den rigtige retning med reduktion af klimagasudledningen. I årsrapporten er der derfor igen fremvist klimagasregnskabet for 2019. I 2022 er formatet og beregningsmetoden for klimagasregnskabet blevet forbedret, og der anvendes samme metode i hele Danmark. Det forbedrede format er videreførelsen af et format, som Region Syd fik udviklet til de syddanske kommuner i 2021.
Der afventes et nyt klimagasregnskab for 2021 inden sommerferien. Det nye regnskab vil blive brugt til at genbesøge reduktionsstien og evt. foreslå yderligere reduktionstiltag for at sikre, at målene i klimaplanen kan opfyldes.
I klimagasregnskabet udgør energi og transport hver 1/3 af udledningen af klimagas. Hvis man dykker ned i hvilken typer energi, der anvendes i Middelfart Kommunes geografi (i 2019), fremgår det, at 2/3 af energien er fossil energi. Hovedparten er diesel og naturgas. I forhold til selvforsyningsgrad af el produceret på sol og vind, så er den 2% af det samlede energiforbrug og 11% af elforbruget.
Med de indkomne ansøgninger om solceller og vindmøller er der samlet set et potentiale for produktion af el fra VE-anlæg, som kan dække hele forbruget af el i kommunens geografi fra 2027, hvis alle de ansøgte anlæg godkendes. Dermed reduceres udledningen af klimagas fra energi. Præcist hvor meget det vil betyde i klimagasregnskabet, kommer an på hvordan den importerede el er produceret.
Elektrificering af samfundet generelt vil betyde, at forbruget af el vil stige kraftigt, særlig efter 2030, når der forventes at være en række PtX anlæg, som producere fossilfri brændstoffer til fly og skibe. Der vil således blive behov for yderligere VE-anlæg.
Med den godkendte varmeplan 2022 er der lagt en plan for udbygning af fjernvarme-systemet. Det vil betyde en kraftig reduktion i forbruget af naturgas, og at 60% af varmebehovet i Middelfart Kommunes geografi er dækket af fjernvarme. I forlængelse af godkendelse af varmeplanen blev der udsendt +22.000 varmebreve til borgere og virksomheder i Middelfart Kommune.
Varmeplanen har også identificeret lokalsamfund/landsbyer uden for fjernvarmeområdet, hvor der er potentiale for en lokal fælles varmeløsning. Det arbejdes der fx konkret med i Fjelsted-Harndrup i form af projektering af et termonet - et form for fælles jordvarmeanlæg. Energikrisen har sat fornyet fokus på hvordan der kan sikres stabil lokal varme til stabile priser. Middelfart Kommune deltager i et EU-projekt (CoHeat) med netop fokus på opvarmning udenfor fjernvarmeområderne samt på energieffektivitet og energirenovering.
Transport står som tidligere nævnt for 1/3 af klimagasudledningen i Middelfart Kommunes geografi. Det er attraktivt at køre bil og der kommer flere og flere biler. I 2022 var der således 35% flere personbiler i Middelfart Kommunes geografi end for 10 år siden. Antallet af elbiler (100 % el) er firedoblet fra 2020 til 2022 og udgør fire procent af personbilerne. Det nationale mål for 2030 er 28%. Med den nuværende tilvækst i antallet af elbiler kan det nationale mål opnås allerede i 2025.
Udfordringen på transportområdet er primært at få flere til at køre sammen. Det vil have positiv effekt både på klima, trængsel, vejvedligeholdelse og støj. Det er også vigtigt at flere vælger andre transportformer end bil, fx cykel eller offentlig transport. Der er behov for ekstra fokus for at få flere til at ændre transportvaner.
Naturen rummer muligheder for at optage CO2 og skovrejsning er et vigtigt instrument i den henseende. Skovrejsning bidrager desuden til biodiversitet og rekreative formål. I klimaplanen er der sat et mål om 100 ha skovrejsning fra 2020 til 2025. Der er med udgangen af 2022 plantet i alt 38 ha, hvor af 10 ha er privat skovrejsning. I 2023 planlægges der at blive plantet 9 ha af kommunen selv. Dermed opnås 37 % af 2025 målet. Der er stor risiko for at målet for skovrejsning ikke opnås med den nuværende fremdrift.
Udtagning af lavbundsjorde er et andet vigtigt instrument ift klima og natur, da udledningen af klimagas kan reduceret markant, hvis dyrkning ophører på lavbundsjorde. I 2022 er der udarbejdet en kortlægning af potentielle lavbundsjorde i Middelfart Kommunes geografi. Målet i klimaplanen er, at der i alt er udtaget 100 ha i 2025. I skrivende stund er rammevilkårene for lodsejerne uafklarede og den planlagte statslige pulje er udsat.
Klimatilpasningsplanen blev godkendt i 2022. Dermed er områder med størst risiko for oversvømmelse og samtidig højest værditab identificeret. Arbejdet med konkret tiltag ved Varbjerg Strand og Vejlby Fed Strand er under udarbejdelse.
2022 Klimagasregnskabet af driften af Middelfart Kommune som virksomhed (MKV) viser, at MVK fortsat dækker 37% af sit energiforbrug med diesel og naturgas. Udbygningen af fjernvarme vil reducere forbruget af naturgas de kommende år. Udskiftning af dieselbiler med elbiler vil reducere klimabelastningen fra MKV's kørsel. I regnskabet der ikke indregnet klimabelastningen af MKV's indkøb, men der er i 2022 godkendt en ambitiøs indkøbspolitik, som skal bidrage til at klimabelastning af indkøb nedsættes.
Samlet set udgør MKV's klimabelastning ca. 1% af den samlede klimabelastning i hele kommunens geografi (uden klimabelastning af indkøb/forbrug). Derfor er det helt centralt at borgere og virksomheder også indarbejder klimavenlige livs- og produktionsformer. Ellers kan klimaplanens overordnede mål ikke indfries.
I MKV udgør klimaledelsesværktøjer en helt central del i kommunes måde at arbejde med klima på. Klima- og bæredygtighedsvurdering som del af sagsfremstillinger er en fuldt integreret del af forvaltningen. I 2022 blev der igangsat en systematisk kvalitetssikring af alle klima- og bæredygtighedsbeskrivelser inkl. kommentarer til den ansvarlige sagsbehandler.
I 2022 blev der således ligesom i 2021 foretaget klimavurdering af anlægsprojekter ifm budgetlægning. Klimavurderingen har bl.a. bidraget til at indkøb af nye minibusser til ældreområdet foretages med flere klimahensyn end oprindeligt planlagt.
Som ny leder i MKV får man fra 2022 en grundig introduktion til klimaområdet som del af intro-kurser for nye ledere. Det er med til at bringe klimaopgave ud i hele organisationen.
Samlet set blev 2022 et år med fuld fart på implementering af klimaplanens mange forskellige aktiviteter, dog med særligt fokus på energi.
I 2023 vil der være fokus på:
1) Myndighedsbehandling og politisk beslutning vedr. ansøgninger om etablering af VE-anlæg
2) Myndighedsgodkendelser af fjernvarmeprojekter
3) Fortsat indsats for at reducere MKV's energiforbrug
4) Modeller som sikrer mere skovrejsning og udtagning af lavbundsjord i kommunen
5) Forberedt klimaprofil af MKV's indkøb og forbrug
6) Større udbredelse af samkørsel og alternative transportformer til gavn for klimaet
7) Styrket samarbejde med virksomheder og borgere ift. deres medansvar for at løse klimaudfordringen og fremme genbrug
Økonomi
I 2022 var der et årsbudget på 2.305.910 kr. til DK2020 klimaplanen. Der var ubrugte midler fra 2021 på 216.000 kr., hvilket tilsammen giver et samlet budget på 2.521.910 kr.
Budgettet i 2022 er anvendt til løn til tre ansatte. Desuden har der været udgifter til kontingent til Triangel Energy Alliance, kontingent til indkøbsværktøjet Konsido og et klimatilpasningsværktøj.
Der overføres 677.000 kr. fra 2022 til 2023. Midlerne er budgettet til at blive anvendt til de samme kontingenter som i 2022 samt klimaregnskab på seks landbrugsbedrifter.
Høring
Denne sag omhandler udelukkende klima og bæredygtighed.
Klima & bæredygtighed
Ingen bemærkninger
Beslutning
Godkendt.
John Kruse og Ulla Sørensen deltog ikke i sagens behandling (afbud).
Behandlingsplan
Godkendt.
Bilag
258. Status for ESCO analyse og ESCO investeringer i kommunens egen bygninger
Sagsnummer: 2023-004680
Sagsbehandler: Helene Bjerre-Nielsen
Præsentation
Indeværende sag præsenterer status for ESCO-arbejdet i kommunens egne bygninger.
Forvaltningen foreslår
- At Klima- Natur og Genbrugsudvalget tager orienteringen til efterretning og Byrådet orienteres.
Sagsbeskrivelse
ESCO er en projekt- og finansieringsmodel, som private og offentlige bygningsejere kan bruge ved større energirenoveringer af deres bygninger. ESCO står for Energy Service Company, og det grundlæggende princip er, at omkostninger til energirenovering bliver finansieret gennem de energibesparelser, som renoveringen medfører.
ESCO-arbejdet i kommunen startede helt tilbage i 2008 og i 2010 var mange af projekterne gennemført. I 2021 blev der tildelt nye (corona-midler). Fra 2022 til 2026 er der i alt afsat 20,4 millioner kr. til ESCO analyse og ESCO investeringer i kommunens bygninger.
Der er identificeret en række ESCO-projekter, som bl.a. omhandler efterisolering, udskiftning af vinduer og ændring af varmekilde fra naturgas eller olie til fjernvarme eller varmepumpe.
Helt overordnet er der udarbejdet et EU-udbud for en screening opgave for samtlige kommunens bygninger (ESCO-analyse). Opgaven vil omhandle energimærkning og vedligeholdelsesplaner for alle bygningerne. Status er, at tilbuddene er ved at være modtaget. Selve opgaven udføres i løbet af 2023 og afsluttes i 2024. Energimærkerne vil gøre det muligt at søge statslige puljer om tilskud til energirenovering.
Vedligeholdelsesplanerne vil give det overordnede overblik over behov for vedligeholdelse og (energi)renovering, og dermed blive et værktøj til prioritering.
Sideløbende er der fokus på "Kloge m2", som skal sikre, at de m2, som kommunen ejer og driver udnyttes optimalt, og at fx store udgifter til varmeforbrug undgås.
Et andet overordnet projekt er forbedring og udbredelse af CTS (Central Tilstandskontrol og Styring)
Ift. nuværende igangsatte ESCO-projekter er status følgende:
Lillebæltsskolen: Facaderenoveringen, som er den største post på energirenoveringen, er 30% gennemført. De centrale dele af teknikrummet er ombygget og CTS-styringen er etableret. De enkelte CTS-dele tilkobles i takt med at etaperne i renoveringen skrider frem. Det er besluttet, at alle gamle lyskilder udskiftes med LED. Projektet løber frem til 1.marts 2024.
Fjelsted-Harndrup skole: Der er modtaget tilbud på udskiftning af vinduer. Der er modtaget tilsagn om bevilling på 30% af prisen fra statens tilskudsordning til offentlige bygninger. Udskiftning af varmekilde fra naturgas til klimavenlig opvarmning på F/H skole afventer pt. udviklingen i det mulige nærvarmeanlæg i området.
Fælleshåb: Der skal ske en konvertering fra naturgas til varmepumpe. Status er, at rådgiver er igangsat. Projektet støttes med 30% fra statens tilskudsordning for offentlige bygninger.
Brenderup Klubhus: Konvertering fra oliefyr til varmepumpe er fuldført. Der bliver behov for at efterisolere loftet for at sikre god varmeudnyttelse.
Kommunale bygninger i Strib: I Strib-området er 10 kommunale bygninger på ni adresser ved at blive klargjort til konvertering fra naturgas til fjernvarme. Konverteringen forventes færdiggjort i 2023. Disse konverteringer udgør den største udgiftspost i 2023 af ESCO-midlerne.
Økonomi
BUDGET |
2022 |
2023 |
2024 |
2025 |
2026 |
I alt |
|
ESCO analyse og ESCO investeringer i kommunale bygninger |
8.224 |
5.299 |
2.000 |
1.889 |
3.000 |
20.412 |
|
Kr. x 1000 kr. |
PROJEKTER |
2022 |
2023 |
2024 |
2025 |
2026 |
I alt |
Lillebæltsskolen |
Lillebælts skolen renovering, CTS styring, efterisolering af vægge, efterisolering af varmeledninger, udskiftning ovenlys til energirigtige modeller |
577 |
2.023 |
2.800 |
5.400 |
||
Fjeldsted Harndrup skole |
Vinduer på skolen - Refusion fra Energistyrelsen se herunder |
42 |
958 |
1.000 |
|||
Fjeldsted Harndrup skole |
Refusion på vinduer fra Energistyrelsen |
- 250 |
- 250 |
||||
Fjeldsted Harndrup skole |
Energiscreening hele skolen |
93 |
93 |
||||
Fjeldsted Harndrup skole |
Fjelsted Harndrup skole renovering - konvertering fra gas |
1.500 |
500 |
2.000 |
|||
Fællshåb |
Fælleshåb konvertering fra gas til varmepumper |
500 |
500 |
1.000 |
|||
Strib alle kommunens bygninger |
Strib, konvertering af kommunens bygninger fra gas til fjernvarme |
700 |
2.500 |
1.300 |
4.500 |
||
Strib gl. tandlægeklinik |
Strib Gl tandlægeklinik - energirenovering af vinduer |
300 |
300 |
||||
Øklubben |
Øklubben konvertering fra gas til fjernvarme |
300 |
300 |
||||
Brenderup klubhus |
Varmepumpe Brenderup klubhus konvertering fra olie til vp |
250 |
250 |
||||
Brenderup klubhus |
Refusion på varmepumpe fra Energistyrelsen |
- 75 |
- 75 |
||||
CTS, kommunens bygninger |
Energiledelsees system |
150 |
150 |
||||
Kommumens bygninger |
Screeninger - Energi - Energimærker - Vedligeholdelsesplaner - EU Rådgiver udbud* |
21 |
2.200 |
500 |
2.721 |
||
Kommumens bygninger |
Ikke øremærkede projekter bl.a. projekter fra screening, konvertering til fjernvarme |
1.100 |
1.000 |
923 |
3.023 |
||
I alt |
733 |
7.056 |
7.400 |
3.800 |
1.423 |
20.412 |
|
Budget |
8.224 |
5.299 |
2.000 |
1.889 |
3.000 |
20.412 |
|
Overførelser fra året før |
7.491 |
5.734 |
334 |
- 1.577 |
|||
Budget + overførelse |
8.224 |
12.790 |
7.734 |
2.223 |
1.423 |
||
Rest |
7.491 |
5.734 |
334 |
- 1.577 |
|
Ejendomscenteret forudser, at der vil være behov for yderligere midler til energirenoveringsprojekter fra 2024/25 bl.a. til projekter identificeret ved screening og til yderligere konverteringer til fjernvarme. Forvaltningen vil vende tilbage med konkrete investeringsforslag. Der er mulighed for lånefinansiering.
Høring
Ingen
Klima & bæredygtighed
ESCO-projekter handler om at spare på energien og om at bruge en klimavenlig opvarmning. ESCO-projekterne bidrager dermed til at reducere klimabelastningen af kommunes drift og opfyldelse af klimaplanens mål. Energirenovering og energibesparelser i kommunens bygninger er også med til at skabe opmærksomhed hos medarbejdere og borgere om mulighederne for at spare på energien.
Beslutning
Godkendt.
John Kruse og Ulla Sørensen deltog ikke i sagens behandling (afbud).
Behandlingsplan
Sagen tages til efterretning.
259. Forslag til Vandforsyningsplan 2023-2035 i offentlig høring
Sagsnummer: 2023-001800
Sagsbehandler: Rikke Kirk Andersen
Præsentation
Klima, Natur- og Genbrugsudvalget har udarbejdet forslag til Vandforsyningsplan 2023-2035 til offentlig høring.
Forvaltningen foreslår
- At udvalget vedtager forslag til vandforsyningsplan 2023-2035 og sender forslaget i offentlig høring i minimum 8 uger.
Sagsbeskrivelse
Natur og Miljø har udarbejdet Forslag til Vandforsyningsplan 2023-2035. Planen er udarbejdet som en digital plan. Der er vedhæftet en pdf-udgave af planen.
Ifølge vandforsyningslovens § 14 skal kommunen udarbejde planer for, hvordan vandforsyningen skal tilrettelægges, herunder hvilke vandværker, der skal være, og hvilke områder de enkelte vandværker skal forsyne. Vandforsyningsplanen har ikke en direkte retsvirkning for vandværker og borgere, samt virksomheder og landbrug/gartnerier. Planen fungerer som et overordnet beslutningsgrundlag for Middelfart Kommune og andre myndigheder. Forslag til Vandforsyningsplan 2023-2035 erstatter den tidligere vandforsyningsplan 2010-2022.
Vandforsyningsplanens hovedformål er at sikre, at befolkningen kan få drikkevand af god kvalitet på en nem og sikker måde.
Mål og retningslinjer
I planen er der opstillet en række målsætninger og retningslinjer. Disse udgør administrationsgrundlag for vandforsyningen i forhold til kommunens 16 almene vandværker, 5 ikke-almene anlæg, 63 erhvervsindvindingsanlæg og 73 enkeltindvindere.
Vandforsyningsplanen har 3 overordnede mål:
- God drikkevandskvalitet
- Ren og tilstrækkelig vandforsyning
- Sikker vandforsyning
Udover målene er der udarbejdet 20 retningslinjer. De fleste af dem går igen fra den tidligere plan. Ved udarbejdelsen af planen, har der været særlig fokus på tre områder:
1. Videregående vandbehandling
Videregående vandbehandling (det vil sige behandling af vandet udover simpel beluftning og filtrering) skal som udgangspunkt undgås. I takt med at der påvises spor af pesticider og andre miljøfremmede stoffer, kan videregående vandbehandling blive aktuelt at tage stilling til. Forvaltningen foreslår, at der skelnes mellem de forskellige former for videregående vandbehandling, således at der ses mere positivt på reduktion af naturlig betingede stoffer, men at tilladelse til reduktion af miljøfremmede stoffer kun kan ske så længe der foretages grundvandsbeskyttelse i oplandet.
2. Samarbejde mellem vandværker
Samarbejde mellem de almene vandværker bidrager i høj grad til helhedsorienteret planlægning i forhold til forsyningssikkerhed og grundvandsbeskyttelse, men er også et vigtigt middel til at sikre, at alle almene vandværker i kommunen bliver i stand til at efterleve de krav, der i dag stilles til vandsektoren. Der er derfor en retningslinje, der understøtter et øget samarbejde vandværkerne imellem.
3. Klimafokus og Energioptimering
Middelfart Kommune indgår i DK2020-samarbejdet, der forpligter kommunen til at leve op til Parisaftalens målsætninger. Vi har derfor i planen fokus på, at vandværkerne fortsætter med at energioptimere og bidrage til at nå Parisaftalens målsætninger, der blandt andet er reduktion af drivhusgasudledninger og at blive klimaneutral.
Proces
I forbindelse med udarbejdelsen af vandforsyningsplanen er der ført tilsyn på alle almene vandværker i kommunen. Tilsynet er udført af rådgiverfirmaet WSP i maj og juni 2021. Derudover er vandværkerne blevet inddraget ved flere fællesmøder.
Udkastet til planen har været i teknisk forhøring hos vandværkerne, inden forslaget forventes at blive vedtaget og sendt i offentlig høring i 8 uger. Herefter skal planen endelig vedtages.
Økonomi
Ingen
Høring
Ingen høring af Ældreråd og Handicapråd, da kommunen ikke er forpligtet.
Klima & bæredygtighed
Vandforsyningsplanen lægger op til et øget fokus på bæredygtig indvinding og energioptimering på vandværkerne.
Beslutning
Godkendt.
John Kruse og Ulla Sørensen deltog ikke i sagens behandling (afbud).
Allan Buch deltog ikke i sagens behandling (inhabil).
Behandlingsplan
Godkendt.
Bilag
260. Finansiering af anlægsinvesteringer i Elbokøkkenet ved kapitalindskud
Sagsnummer: 2023-000510
Sagsbehandler: Charlotte Jensen
Præsentation
Det fælleskommunale køkken Elbokøkkenet I/S, som er ejet af Middelfart, Haderslev, Kolding og Fredericia kommuner, har i 2021 og 2022 stået overfor store anlægsinvesteringer. Bestyrelsen for Elbokøkkenet har den 10. marts 2023 vedtaget, at finansiering af anlægsinvesteringer skal ske ved kapitalindskud.
Forvaltningen foreslår
- At der gives en tillægsbevilling til kapitalindskud på 460.500 til Elbo Køkkenet
-
At kapitalindskuddet finansieres af Senior og Sundheds budget
Sagsbeskrivelse
Det fælleskommunale køkken Elbokøkkenet I/S, som er ejet af Middelfart, Haderslev, Kolding og Fredericia kommuner, har i 2021 og 2022 stået overfor 2 store anlægsinvesteringer, dels anskaffelse af en suppe-/sovsekøler, dels anskaffelse af en blæstkøler. Begge investeringer har været nødvendige for at drive køkkenet på en forsvarlig måde.
Finansiering af anlægsinvesteringer kan ske på 2 måder:
1. Finansiering via kapitalindskud (ligelig fordeling):
- Middelfart Kommunes andel af investeringen udgør 651.500 kr. Da Middelfart kommune allerede har betalt 201.000 kr. til en suppe-/sovsekøler i 2022 vil Middelfart Kommune skulle give et kapitalindskud på 460.000 kr. i 2023.
2. Finansiering via anlægstilskud (efter omsætning):
- Middelfart Kommunes andel af investeringen udgør 396.900 kr. Da Middelfart kommune allerede har betalt 201.000 kr. til en suppe-/sovsekøler i 2022 vil Middelfart Kommune skulle give et anlægstilskud på 195.900 kr. i 2023.
Byrådet i Middelfart Kommune har den 6. februar 2023 behandlet sagen og anbefalede at finansieringen skulle ske via et anlægstilskud. De øvrige kommuner har ligeledes behandlet sagen.
Den 10. marts 2023 behandlede Bestyrelsen for Elbokøkkenet igen sagen. Afstemningen viste, at Middelfart og Haderslev kommuner stemte imod en ligelig fordeling og Kolding og Fredericia kommuner stemte for en ligelig fordeling.
Da der i referatet fra sidste møde blev noteret, at ved uenighed, vil det være revisorens (BDO) anbefaling om ligelig fordeling, der vil anvendes. Dermed finansieres anlægsaktiverne ligelig.
Økonomi
For Middelfart Kommune betyder det, at kommunen skal give et kapitalindskud på 460.000 kr. i 2023. Et sådant indskud vil for Middelfart Kommune ikke betyde, at kommunen bliver ramt på hverken drifts- eller anlægsramme, da der er tale om et rent kapitalindskud i et selskab ejet af kommunen.
Høring
Ingen høring
Klima & bæredygtighed
Ingen bemærkninger
Beslutning
Godkendt med den angivne finansiering fra Økonomiudvalget.
John Kruse og Ulla Sørensen deltog ikke i sagens behandling (afbud).
Behandlingsplan
Godkendt.
Økonomiudvalget anbefaler med præcisering af, at finansieringen sker med anvendelse af 294.000 kr. fra anlægsprojektet: Opgradering af centerdelen på Kongshøjcentret samt 166.500 kr. fra anlægsprojektet: Grøn vækst og det gode arbejdsmiljø i hjemmeplejen.
261. Nye fritvalgspriser på madservice fra 1. april 2023 til 31. marts 2024
Sagsnummer: 2023-005676
Sagsbehandler: Charlotte Jensen
Præsentation
Der er beregnet nye fritvalgspriser på madservice gældende for perioden 1. april 2023 til 31. marts 2024.
Forvaltningen foreslår
- At fritvalgspriser på madservice for perioden 1. april 2023 til 31. marts 2024 godkendes.
Sagsbeskrivelse
Forvaltningen har beregnet nye fritvalgspriser på madservice for perioden 1. april 2023 til 31. marts 2024. Bestyrelsen for Elbokøkkenet har den 10. marts 2023, på baggrund af regnskab 2022, vedtaget nye priser. Fritvalgsprisen er den pris, de godkendte private leverandører af madservice afregnes efter. Prisen for udbringning af madservice er beregnet på baggrund af kommunens forventede udgifter til udbringning til borgere i eget hjem i 2023.
For at ligestille private leverandører godkendt til madservice under fritvalgsordningen med Elbokøkkenet, må de private leverandører selv vælge, om de ønsker at levere mad 1 eller 2 gange om ugen hos de borgere, der har valgt dem som leverandør af madservice.
Priserne er gældende pr. 1. april 2023 til 31. marts 2024 og er excl. moms
Priser ved levering 1 gang om ugen
Madservice: hovedret alm. + biret alm. leveret: 69,89 kr. (67,47 kr. 2022)
Madservice: hovedret diæt + biret diæt leveret: 90,86 kr. (87,83 kr. 2022)
Madservice: hovedret alm. + biret alm. Uden leverance: 59,19 kr. (57,47 kr. 2022)
Madservice: hovedret diæt + biret diæt Uden leverance: 80,16 kr.(77,83 kr. 2022)
Priser ved levering 2 gange om ugen
Madservice: hovedret alm. + biret alm. leveret: 73,19 kr. (70,97 kr. 2022)
Madservice: hovedret diæt + biret diæt leveret: 94,16 kr. (91,33 kr. 2022)
Madservice: hovedret alm. + biret alm. Uden leverance: 59,19 kr. (57,47 kr. 2022) Madservice: hovedret diæt + biret diæt Uden leverance: 80,16 kr. (77,83 kr. 2022)
Økonomi
Ingen
Høring
Ingen
Klima & bæredygtighed
Ingen bemærkninger
Beslutning
Godkendt.
John Kruse og Ulla Sørensen deltog ikke i sagens behandling (afbud).
Behandlingsplan
Godkendt.
262. Forslag til Byrådet fra Nye Borgerlige og Enhedslisten vedr. udarbejdelse af resultatkontrakt for Brobygning Middelfart
Sagsnummer: 2023-007037
Sagsbehandler: Maja Føns
Præsentation
Der er via Jonas René Jensen (Nye Borgerlige) indgået følgende punkt til dagsordenen på vegne af Nye Borgerlige og Enhedslisten:
Forvaltningen foreslår
Sagsbeskrivelse
Nye Borgerlige og Enhedslisten stiller forslag om, at byrådet beslutter der udarbejdes en resultatkontrakt for Brobygning Middelfart, ligesom der hvert år udarbejdes resultatkontrakt for erhvervscenteret, i henhold til lov om erhvervsfremme.
Økonomi
Høring
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Udsat.
John Kruse og Ulla Sørensen deltog ikke i sagens behandling (afbud).
Behandlingsplan
263. Forslag til Byrådet fra Nye Borgerlige og Enhedslisten vedr. skriftlig henvendelse til Kommunernes Landsforening, om den kommende økonomiaftale.
Sagsnummer: 2023-007039
Sagsbehandler: Maja Føns
Præsentation
Der er via Jonas René Jensen (Nye Borgerlige) indgået følgende punkt til dagsordenen på vegne af Nye Borgerlige og Enhedslisten:
Forvaltningen foreslår
Sagsbeskrivelse
Nye Borgerlige og Enhedslisten stiller forslag om, at Middelfart kommune sender en skriftlig henvendelse til Kommunernes Landsforening, om den kommende økonomiaftale.
Som kunne se ud som nedenstående.
Middelfart Kommune opfordrer kraftigt KL til, at stå fast på at en kommende økonomiaftale skal dække de øgede udgifter som kommunerne oplever. Det handler om udgifter til flere ældre, flere børn, stigende sundhedsudgifter og stigende udgifter til det specialiserede socialområde.
Det er den borgernære kernevelfærd, der er vigtig, og derfor vil en økonomiaftale blive målt på, i hvor høj grad den sikrer velfærden.
Økonomi
Høring
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Borgmesteren fremlagde, som et ændringsforslag, et konkret forslag til brev til KL om kommunernes økonomi, som er rundsendt til medlemmerne af Byrådet.
Det konkrete forslag blev godkendt som ændring af det oprindelige forsalg.
Herefter blev forslaget godkendt.
John Kruse og Ulla Sørensen deltog ikke i sagens behandling (afbud).Behandlingsplan
Lukkede sager
264. Salg af erhvervsjord
Beslutning
Godkendt.
John Kruse og Ulla Sørensen deltog ikke i sagens behandling (afbud).
265. Køb af ejendom
Beslutning
Godkendt.
John Kruse og Ulla Sørensen deltog ikke i sagens behandling (afbud).