Referat for Byrådet møde den 01. marts 2021
420. Tvist mellem Civica og to afdelinger om budgettet for 2021
Sagsnummer: 2021-000570
Sagsbehandler: Lone Damgaard
Præsentation
Boligforeningen Civica har indbragt en budgettvist med to afdelinger til administrativ afgørelse hos Byrådet. Baggrunden for tvisten er modstand mod ny model for administrationsbidrag i Civica. En model som er i overensstemmelse med lovgivningen.
Forvaltningen foreslår
- at afdelingsbudgettet for afd. 109 godkendes
- at afdelingsbudgettet for afd. 129 godkendes
Sagsbeskrivelse
I afd. 109 Svalevej og i afd. 129 Teglgårdshaven har beboerne på deres afdelingsmøder forkastet de fremlagte budgetter for 2021 fra Boligforeningen Civica. En sådan tvist skal derfor forelægges Byrådet til afgørelse jf. almenboliglovens §42.
Baggrunden for, at beboerne ikke ville godkende budgetterne, er fordi, at Civica har indført en ændring i administrationsbidragsmodellen i boligorganisationen. Modstanden mod den nye model for administrationsbidrag fremgår af vedhæftet indkomne to høringssvar.
Organisationsbestyrelsen i Civica har besluttet at omlægge administrationsbidraget i boligforeningen, hvilket Civica har lovhjemmel til at gøre. Frem til 2020 blev administrationsbidraget opgjort som et bidrag pr. lejemålsenhed samt opkrævning for diverse tillægsydelser jf. driftsbekendtgørelsen §32 stk. 2
Fra 2021 er administrationsbidraget omlagt, således at der først opkræves et bidrag pr. afdeling og derefter et bidrag pr. lejemålsenhed samt diverse tillægsydelser jf. driftsbekendtgørelsens §32 stk. 3. Organisationsbestyrelsen har besluttet, at det faste bidrag indfases med 6.000 kr. årligt indtil det udgør 30.000 kr. i 2025. Civicas baggrund for omlægningen er at synliggøre den reelle udgift, der som standard er til udarbejdelse af, regnskab, budget, regnskabsindberetning og revision m.m. i en afdeling uanset antallet boligenheder.
Overordnet set medfører den nye model for administrationsbidrag i Civica ikke, at der opkræves et højere samlet administrationsbidrag altså, at der bliver opkrævet samlet flere penge fra beboerne til administration, men der alene tale om en omfordeling betalingen af bidraget. Efter Civicas opfattelse betyder det nu, at boligafdelingen med den nye model kommer til at betale de faktiske udgifter for den ydelse de modtager.
Herudover er den almene boligsektor underlagt en målsætning om fortsat at have fokus på effektivisering. En aftale der er indgået med den almene boligsektor, KL og Boligministeriet. Og som følge heraf er Civica løbende inde og se på effektiviseringspotentialer.
Af høringssvarene fremgår det, at der er en utilfredshed med, at administrationsbidraget tilgodeser store afdelinger kontra små afdelinger i og med, at det faste bidrag bliver det samme i alle Civicas afdelinger uanset antal boligenheder. Og det er det der er tvisten mellem Civica og de to afdelinger, og dermed grunden til at afdelingsbudgetterne er forkastet.
Der er 12 boligenheder i afd. 129 og 20 boligenheder i afd. 109. Civica har i alt 131 afdelinger på fyn, hvoraf de 22 afdelinger er beliggende i Middelfart Kommune.
Civicas fremlagte budget for 2021 medfører en samlet huslejestigning på 0,92% i afd. 109 i 2021 og en huslejestigning på 2,55% i afd. 129 Teglgårdshaven. Da dette ikke er sket fra årets begyndelse, vil det betyde en større opkrævning i huslejen i de resterende måneder af 2021, hvis Byrådet vælger, at afdelingsbudgetterne godkendes.
Økonomi
Høring
Afdeling 109 og 129 er blevet partshørt.
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Godkendt af et flertal (24).
Paw Nielsen undlod at stemme.
Behandlingsplan
Paw Nielsen undlod at stemme.
Bilag
421. Ekspropriationsbeslutning for erhvervelse af jord til udvidelse af Abelonelundvej
Sagsnummer: 2020-009757
Sagsbehandler: Kenneth Hermansen
Præsentation
Ekspropriationsprocessen for udvidelse af Abelonelundvej genoptages efter afholdte åstedsforretninger.
Forvaltningen foreslår
- At der træffes beslutning om ekspropriation af de fornødne arealer iht. til protokoller fra åstedsforretningerne godkendes af Byrådet.
Beslutningen træffes på baggrund af bestemmelserne i lov om offentlige veje, Bekendtgørelse nr. 1520 af 27.12.2014 med senere ændringer, kapitel 10.
Ekspropriationerne vedrører ejendommene med matr.nr. 5f, 6n, 6y, 6z, 6æ, 6ae, 6ah, 8a, 8e, 8r, 8g, 8i, 8p, 8bi, 8ff, 34b, 34d og 34e Røjle By, Strib-Røjleskov samt matr.nr. 3ac, 3ak, 3bk, 3bt, 3bu 9ab Røjle By, Vejlby.
Sagsbeskrivelse
Efter de afholdte åstedsforretninger genoptages sagen til endelig beslutning om ekspropriation.
I forhold til det sidst fremlagte projekt er der sket følgende ændringer:
Lb. nr.: 10 - Den påtænkte oversigtsservitut fjernes.
Lb. nr.: 12 - Udgår af ekspropriationen, da der er jordvarmeanlæg tæt på det påtænkte arbejdsareal.
Lb. nr.: 22 - Her fjernes den påtænkte oversigtsservitut, da indkørslen til Brogården fremover kun anvendes til vareindlevering.
På åstedsforretningerne og i den efterfølgende periode er der kommet følgende bemærkninger:
- Størsteparten af lodsejerne har fremsat ønske om trafikdæmpende foranstaltninger, da hastigheden allerede i dag skønnes at være over det tilladte.
Forvaltningens bemærkninger: Der indarbejdes hastighedsdæmpende foranstaltninger i form af pudebump og/eller hævet flade på strækningen, under forudsætning af dette kan godkendes hos Fyns Politi.
- Bekymring om gene fra vejbelysningen.
Forvaltningens bemærkninger: Der opsættes en vejbelysning med en højde på 6 m og med en indbyrdes afstand på 40 meter. De valgte armaturer er LED og retningsbestemte, så de primært oplyser vej og cykelsti. Placeringen vil blive vurderet i forhold til beboelse, så de generer mindst muligt.
- Spørgsmål omkring stitype og placering af sti
Forvaltningens bemærkninger: Projektet var oprindeligt tænkt som en dobbeltrettet fællessti i nordlig side. I samarbejde med Rambøll er det vurderet at enkeltrettet cykelstier giver den bedste trafiksikkerhed ved tilslutning af sideveje og antallet af krydsende cyklister nedsættes.
Den samlede tracering er bundet af den eksist. centerlinje ved tilslutningerne i øst og vest. Hvis vejen bliver rykket længere mod syd, for at begrænse indgrebet i de nordligt liggende haver, vil det give væsentligt dårligere oversigtsforhold ved Højskolevej, og der skal pålægges store oversigtsservitutter på de sydligt liggende ejendomme.
Hvis vejen først forlægges mod syd efter strækningen ved Brogråden, vil der komme ekstra forsætninger i vejen som vil resultere i en dårlig kørselsdynamik.
Ud over dette er der indkommet vedlagte indsigelser fra Lb. nr. 7 og Lb. nr. 9
Økonomi
Der blev på åstedsforretninger fremsat forslag til forligstilbud.
Erstatningsbeløb dækkes af det beløb, som er afsat i budget.
Udgifterne til det trafiksaneringen kan indeholdes indenfor budgettet.
Høring
Ingen høring da kommunen ikke er forpligtiget.
Klima & bæredygtighed
Projektet vil forbedre forholdene for fodgængere og cyklister, så det vil medvirke til at flere vil vælge gåben og cyklen frem for bilen.
Beslutning
Godkendt.
Behandlingsplan
Bilag
422. Velfærdsaftale - proces og organisering
Sagsnummer: 2020-015310
Sagsbehandler: Monika Hedelund
Præsentation
Foreløbigt kommissorium i forbindelse med velfærdsaftalen blev præsenteret for Økonomiudvalget på møde d. 26. januar, hvor det blev besluttet, at forvaltningen skulle bearbejde foreliggende udkast til møde i februar.
Forvaltningen foreslår
- at udkast til kommissorium godkendes
Sagsbeskrivelse
Bearbejdet kommissorium i forhold til velfærdsaftalen foreligger nu, dette kan ses under bilag. Hertil er foreløbig procesplan og diagram over mulig organisering vedlagt, disse er inkluderet i det samlede kommissorium. Der skal fortsat gøres opmærksom på, at der stadig afventes tilbagemeldinger på en del væsentlige detailspørgsmål fra de implicerede ministerier, f.eks. i forhold til nærmere definition af målgruppen m.v.
Der gøres yderligere opmærksom på, at Sten Kock-Hansen pr. 15. februar er ansat som programchef.
Link til velfærdsaftaleteksten kan ses i kommissorium.
Økonomi
Der gives fra statslig side ingen ekstra bevillinger i forbindelse med velfærdsaftalerne.
Sten Kock-Hansen er ansat som programchef med virkning fra d. 15. februar.
Høring
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Godkendt.
Behandlingsplan
Repræsentant for de faglige organisationer indgår i velfærdspanelet.
Anbefales overfor Byrådet.
Paw Nielsen deltog i sagens behandling.
Bilag
423. Bevilling til Højvandsbeskyttelse ved Varbjerg Strand - Vest for Storåen
Sagsnummer: 2020-003434
Sagsbehandler: Peter Hyldegaard
Præsentation
Miljø- og Energiudvalget godkendte på mødet den 7. oktober, at Miljø- og Energiudvalget iværksætter detailprojektering af højvandsbeskyttelse ved Varbjerg Strand – Vest for Storåen.
Der søges derfor om en anlægsbevilling til finansiering af projektet.
Forvaltningen foreslår
- At der på Miljø- og Energiudvalgets område under politikområdet Natur og Miljø gives en anlægsbevilling med dertil hørende frigivet rådighedsbeløb på 3,018 mio. kr. til ”Højvandsbeskyttelse ved Varbjerg Strand – Vest for Storåen. Anlægsbevillingen finansieres via indbetalingerne fra de berørte Lodsejere over en tidsperiode på maksimalt 20 år.
- Der gives en indtægtsanlægsbevilling og med dertil hørende frigivet rådighedsbeløb på 0,150 mio. kr. pr. år i en 20 årig periode med opstart i 2022.
Sagsbeskrivelse
Miljø- og Energiudvalget godkendte på mødet den 7. oktober, at Miljø- og Energiudvalget i medfør af Kystbeskyttelseslovens § 2a træffer afgørelse om, at fremme sagen om etablering af højvandsbeskyttelse ved Varbjerg Strand - Vest for Storåen.
Desuden blev det godkendt, at forvaltningen iværksætter detailprojektering af højvandsbeskyttelsen, og at myndighedsarbejdet med henblik på godkendelse af projektet i henhold til lovgivningen igangsættes.
Hjemlen til projektets gennemførelse er Lov om kystbeskyttelse m.v. jf. lovbekendtgørelse nr. 705 af 29. maj 2020.
Der er vedlagt et udkast til principper for udgiftsfordeling af anlægsomkostningerne mellem lodsejerne. De øvrige udgifter til forundersøgelse, rådgivning og projektering m.m. fordeles efter samme principper. Lodsejerne tilbagebetaler udgiften over en 20 årig periode regnet fra projektets gennemførelse.
I henhold til Kystbeskyttelseslovens § 1a kan Byrådet pålægge ejere af fast ejendom, som opnår en beskyttelse eller anden fordel ved foranstaltningen, en bidragspligt. Det enkelte bidrags størrelse fastsættes af Byrådet. Bidragene tillægges udpantningsret. For bidragene har Middelfart Kommune pante- og fortrinsret i ejendommen som for kommunale ejendomsskatter.
Den endelige udgiftsfordeling mellem lodsejerne samt forslag til betalingsplan over en 20-årig periode vil blive forelagt til godkendelse i Miljø- og Energiudvalget ud fra en forventning om at der er indtægter på cirka 0,150 mio. kr. årligt i en 20 årig periode fra 2022.
Økonomi
Der er tale om et projekt med en anslået samlet udgift på 3,018 mio. kr.
Ved gennemførelse af projektet vil de samlede udgifter jf. Kystbeskyttelseslovens § 9 kunne fordeles blandt de grundejere, der opnår beskyttelse eller anden fordel i øvrigt ved projektet. På den lange bane finansieres projektet derfor af lodsejerne.
Ud over selve anlægsentreprisen skal der tillægges udgifter til forundersøgelsen på 189.000 kr., samt udgifter til detailprojektering, udbudsmateriale og tilsyn. Udgiften på 189.000 kr. til forundersøgelse er forlods afholdt af Middelfart Kommune.
Forvaltningen har netop modtaget tilbud på udarbejdelse af detailprojekt og udbudsmateriale på 328.000 kr. Endelig er udgifterne til tilsyn med anlægsarbejdet anslået til 50.000 kr.
Den samlede udgift som Middelfart Kommune skal afholde til projektet for højvandsbeskyttelse ved Varbjerg strand – Vest for Storåen, er således:
Detailprojekt og udbudsmateriale: 328.000 kr.
Anlægsentreprise: 2.640.000 kr.
Tilsyn med anlægsarbejdet: 50.000 kr.
I alt eksklusiv moms: 3.018.000 kr.
Der søges om en anlægsbevilling med dertil hørende frigivet rådighedsbeløb på 3,018 mio. kr. til Højvandsbeskyttelse ved Varbjerg Strand – Vest for Storåen. Projektet finansieres på den lange bane af lodsejerne, som over en periode på 20 år fra projektets gennemførelse tilbagebetaler udgiften. Ligeledes søges der om en indtægtsanlægsbevilling og med dertil hørende frigivet rådighedsbeløb på 0,150 mio. kr. pr. år i en 20 årig periode med opstart i 2022.
Høring
Ingen
Klima & bæredygtighed
Den forventede vandstandsstigning som følge af klimaforandringer vil øge behovet for at etablere højvandsbeskyttelse.
Beslutning
Godkendt.
Behandlingsplan
Anbefales overfor Byrådet.
Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling.
Bilag
424. Endelig vedtagelse af lokalplan 184 og tilhørende kommuneplantillæg nr. 8 – Campingplads på Svinø
Sagsnummer: 2017-015685
Sagsbehandler: Jacob Kloch
Præsentation
Lokalplan 184 og kommuneplantillæg nr. 8 – udvidelse af eksisterende campingplads på Svinø. Udvalget skal træffe beslutning om planforslagene skal endelig vedtages, med de ændringer som høringssvarene har givet anledning til jf. hvidbog og ændringsoversigt.
Forvaltningen foreslår
- At lokalplan 184 og Kommuneplantillæg nr. 8 godkendes endeligt, med de ændringer som er beskrevet i ændringsoversigten.
Sagsbeskrivelse
Naturistcamping på Fjordvej, Svinø, har eksisteret i mere end 50 år og hidtil været reguleret på baggrund af en kommuneplanramme og individuelle landzonetilladelser. Campingpladsen har hidtil været på ca. 75 enheder og ønsker at udvide og udvikle den eksisterende campingplads, herunder skabe mulighed for yderligere enheder. Der bliver med lokalplanen givet mulighed for udvidelse af eksisterende campingplads op til 100 enheder. Udvidelsen sker ved at inddrage markareal nord for den eksisterende campingplads.
Campingpladsen er beliggende indenfor strandbeskyttelseslinjen, i landzone og indenfor Natura2000-område, hvorfor planlægning af arealet vil skulle ske under hensyntagen til det.
Udvidelse af campingpladsen vurderes at være i overensstemmelse med kommuneplanens intentioner om udvikling af turismen i kommunen. Kystdirektoratet har i tidligere skrivelse til campingpladsen meddelt at udvidelse med arealet nord for campingpladsen og den efterfølgende udvidelse af campingenheder kan forventes i forhold til strandbeskyttelseslinjen, såfremt Middelfart Kommune kan godkende det.
Udvidelse af campingpladsen mod nord virker naturligt i forhold til den eksisterende campingplads, dog vil campingpladsen blive direkte nabo til et sommerhus. Det er derfor vigtigt at den gamle Kystbeskyttelseslinje ca. 100 m fra kysten ikke overskrides. Kystdirektoratet har tilkendegivet at der kun må beplantes i mindre omfang og ikke noget der minder om hegn og hæk. Uanset retningen af udvidelsen af campingpladsen vil det ske indenfor strandbeskyttelseslinjen og Natura2000, hvorfor der er redegjort for eventuel påvirkning til disse.
Planforslag er screenet i henhold til lov om miljøvurdering. Det er vurderet, at udarbejdelse af miljøvurdering ikke er påkrævet. Afgørelse herom offentliggøres samtidig med offentliggørelse af planforslag.
Kort fra lokalplan forslag 184
Kort til lokalplan 184, endelig vedtagelse
Økonomi
Ingen.
Høring
Lokalplan 184 med tilhørende kommuneplantillæg har været i offentlig høring i perioden 15. januar til 11. marts 2020. I perioden er der indkommet 3 høringssvar. 17. april efter høringsperiodens udløb indkom endnu et høringssvar som henledte opmærksomheden på at den beskrevne 100 meter linje var indtegnet forkert og derfor er den også behandlet i hvidbogen som er vedlagt som bilag til sagsfremstillingen.
Klima & bæredygtighed
Området er beliggende fra kote 5 til 12 skrånende mod vandet, hvorfor der ikke forventes vandproblemer for området. Lokalplanen giver kun mulighed for meget begrænset byggeri og befæstet areal, hvorfor forholdene ikke forventes ændret med lokalplanlægningen. Regnvand håndteres lokalt.
Beslutning
Godkendt.
Behandlingsplan
Godkendt.
Anja Reilev deltog ikke i sagen behandling.
Bilag
LP184_Lillebælt Naturistcamping END 2 feb 2021.pdf
END KOMMUNEPLANTILLÆG nr 21 LP Naturistcamping 2 feb 2021.pdf
Hvidbog høringssvar Naturistcamping Fjordvej. Lokalplan 184. 27.01.docx
Indsigelse mod lokalplan nr. 184
Fjordvej 74 plantet hæk på landbrugsjord uden dispensation
Fuldmagt til Gert Johansson fra Fjordvej 72, 5500 Middelfart
LP 184 Campingplads Svinø forslag ikke på plads 7.3.2020
19-02905 mail fra KYST til Jacob Klock disp. udløb den 6.2.2020
Indsigelse mod lokalplan nr. 184 og kommune plantillæg nr. 8
Indsigelse til lokalplan Nr 184
Høringssvar 2. B Bilag 2 Afslag på bebyggelse på svinø
SV_ Indsigelse til Lokalplan nr. 184.
Indsigelse mod lokalplan nr. 184
Høringssvar 4. A, bilag campingvogne og autocamper indenfor 100m
Høringssvar 4. A bilag lyseblå linje for 100m strandneskyttelseslinjen
Høringssvar 4. A bilag terrasser og affald 3.4.2020
Høringssvar 4. A bilag med terrasser og affald
425. Endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 197 og kommuneplantillæg nr. 16 for et solcelleanlæg på Vanghavevej vest for Nr. Aaby
Sagsnummer: 2019-005195
Sagsbehandler: Kathrine Bruvik Kristensen
Præsentation
Udvalget skal træffe beslutning om planforslaget og kommuneplantillægget skal endeligt vedtages.
Forvaltningen foreslår
- At lokalplan nr. 197 og kommuneplantillæg nr. 16 godkendes endeligt, med de ændringer som er beskrevet i vedlagte hvidbog.
Sagsbeskrivelse
Middelfart Kommune har modtaget ansøgning om etablering af et jordbaseret solcelleanlæg på ca. 25 ha ved Vanghavevej, Nørre Aaby. På baggrund af ansøgningen besluttede Økonomiudvalget den 30. april 2019 at igangsætte planlægningen for området.
Planforslaget omfatter et område på ca. 25 ha syd for Motorvejen ud for Roerslev, som i dag anvendes til intensiv landbrugsdrift. Planforslaget er udarbejdet med henblik på, at skabe mulighed for etablering af en ca. 20 MW solcellepark til el-produktion og med afskærmende beplantningsbælter.
Området er i dag præget af intensivt drevne åbne marker. Med etableringen af en solcellepark vil der i en periode være fuld indsigt til solcelleparken, indtil det planlagte beplantningsbælte er fuldt dækkende efter en kort årrække.
Ved etableringen af solcelleanlægget vil de intensivt dyrkede landbrugsarealer erstattes med en CO2 neutral energikilde.
Projektområdet er ikke omfattet af de eksisterende kommuneplanrammer, hvorfor der også er udarbejdet et kommuneplantillæg.
Økonomi
Ingen.
Høring
Lokalplan 197 og kommuneplan tillæg nr. 16 har i perioden 1. april -27. maj 2020 været i 8 ugers offentlig høring. Der er i perioden indkommet 6 hørringssvar.
Grundet fysisk regulering af det eksisterende terræn indenfor lokalplanområdet i sommeren 2020, har forvaltningen vurderet, at det var nødvendigt at afholde yderligere fire ugers høring i perioden 7. oktober – 4. november 2020 for lokalplan nr. 197. I denne periode er der indkommet tre høringssvar, hvoraf to af parterne er gengangere fra 1. høringsperiode.
Flere af høringsparterne giver udtryk for, at projektet vil få store konsekvenser for de landskabelige omgivelser herunder høringsparternes udsigt/udsyn fra deres bolig. Der frygtes i den forbindelse for faldende huspriser og flere af høringsparterne ønsker, at der tages stilling til økonomisk kompensation.
Det økonomiske aspekt er en privatretlig sag mellem parterne og bygherre, hvorfor det ikke har medført ændringer i planen.
Derudover har høringsparterne udtryk ønske om en vis afstand til solcelleanlægget fra deres ejendom. Dette ønske foreslår forvaltningen imødekommes.
Klima & bæredygtighed
Med forslag til lokalplan og kommuneplantillæg vil et intensivt drevet landbrugsareal overgå til co2 neutral energiproduktion med en årlig produktion på ca. 20 MW. Projektet vil bidrage til indfrielsen af Middelfart Kommunes målsætninger om 40% CO2-reduktion inden 2020.
Samtidig vil arealet overgå fra intensiv kornproduktion til fåreafgræsning, ligesom der vil blive etableret et hegn/bevoksning rundt om arealet. Disse tiltag vil forbedre CO2 regnskabet og på sigt kunne lagre CO2.
Beslutning
Godkendt.
Behandlingsplan
Bilag
426. Endelig vedtagelse af lokalplan 203 og kommuneplantillæg 18 - Ny daginstitution ved Hyllehøjskolen
Sagsnummer: 2020-006068
Sagsbehandler: Sarah Jordt
Præsentation
Endelig vedtagelse af lokalplan 203 og kommuneplantillæg 18 for en ny daginstitution ved Hyllehøjskolen i Middelfart.
Udvalget skal træffe beslutning om planforslaget og kommuneplantillægget skal vedtages endeligt
Forvaltningen foreslår
- At lokalplan 203 og kommuneplantillæg 18 godkendes endeligt.
Sagsbeskrivelse
Økonomiudvalget godkendte i slutningen af maj 2020, at igangsætte planlægningen for en ny daginstitution ved Hyllehøjskolen i Middelfart.
Daginstitutionen skal ligge nord for skolen og erstatter nogle få af skolens eksisterende bygninger. Institutionen får vejadgang fra en ny overkørsel fra Hyllehøjvej. Planen er lavet meget bred så den kan favne flere forskellige muligheder. Der er ikke noget specifikt projekt planlagt lige nu.
Planen åbner også op for at skolen og hallen på sigt har muligheden for at udvide, men det er samtidigt sikret at de fortsætter i samme arkitektoniske stil.
Bebyggelsesprocenten for grunden er 40%., hvilket er i overensstemmelse med gældende kommuneplanramme.
Kommuneplantillægget gør det muligt at bygge i 2 etager i stedet for de nuværende 1 etage.
Herunder ses lokalplanområdet med byggefelter.
Økonomi
Ingen.
Høring
Lokalplan 203 og kommuneplantillæg 18 har været i offentlig høring i 4 uger fra d. 11. november 2020 - 11. december 2020.
Der indkom 2 høringssvar i offentlighedsfasen. De to høringssvar er fra Handicaprådet og Ældrerådet. Handicaprådet vil blot pointere vigtigheden i, at bygninger og udendørsarealer lever op til tilgængelighedskravene. Ældrerådet er tilfreds med at der kan bygges i to plan da dette passer godt ind i nærområdet. De er også fortalere for den ekstra adgangsvej fra Hyllehøjvej.
Klima & bæredygtighed
Middelfart Kommune har som bygherre af institutionen ønsket om at bygge så bæredygtigt som muligt indenfor budgettets rammer.
Vi har i lokalplanen desværre ikke mulighed for at stille krav når det gælder byggematerialers bæredygtighed. Vi kan i lokalplanen heller ikke stille krav til om det er lokale materialer eller genbrugsmaterialer, der anvendes. Der er ingen hjemmel til det i gældende planlov.
Beslutning
Godkendt.
Behandlingsplan
Bilag
427. Endelig vedtagelse af lokalplan 204 og kommuneplantillæg nr. 20 for tæt-lav boliger på Teglværksgrunden i Ejby
Sagsnummer: 2019-014788
Sagsbehandler: Laila Wyke
Præsentation
Endelig vedtagelse af lokalplan 204 og kommuneplantillæg nr. 20 for 29 tæt-lav boliger på Teglværksgrunden i Ejby. Udvalget skal træffe beslutning om endelig vedtagelse.
Forvaltningen foreslår
- at lokalplan 204 vedtages endeligt uden ændringer
Sagsbeskrivelse
Lokalplan 204 udlægger den tidligere teglværksgrund i Ejby til 29 tæt-lav boliger. Bebyggelsen får vejadgang via eksisterende overkørsel fra Algade.