Referat for Energirenoveringsudvalget møde den 04. januar 2024
1. Dagsorden
Sagsnummer: 2023-018147
Sagsbehandler: Helene Bjerre-Nielsen
Præsentation
11. ERU har fokus på at behandle udkast til masterplan og diskutere udvalgets rolle efter godkendelse af masterplanen.
Forvaltningen foreslår
At ERU godkender referat fra 10.ERU d. 26. oktober 2023 og godkender dagsorden for 11.ERU.
Sagsbeskrivelse
Dagsorden for 11.ERU
1. Velkomst og orientering fra formanden. Godkendelse af referat og dagsorden
2. Sidste nyt fra Fjelsted Harndrup
3. Gennemgang af udkast til masterplan
4. Udvalgets videre arbejde
5. Eventuelt
Økonomi
Høring
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Referat og dagsorden blev godkendt.
Behandlingsplan
Bilag
2. Status for Fjelsted-Harndrup
Sagsnummer: 2023-018147
Sagsbehandler: Helene Bjerre-Nielsen
Præsentation
Der gives en status på arbejdet for at få etableret fælles nærvarme i Fjelsted-Harndrup.
Forvaltningen foreslår
At ERU tager orienteringen til efterretning.
Sagsbeskrivelse
Projektforslag til termonet i Fjelsted-Harndrup er udarbejdet. Firmaet SustainSolutions er interesseret i at hjælpe med at gennemføre projektet efter varmeforsyningsloven. De gransker projektforslaget sammen med COHEAT.
Når den granskning er afsluttet skal der fra forvaltningen fremsættes et projektforslag for byrådet med henblik på at opnå opbakning til kommunegaranti. Kommunekredit har nemlig fornyligt sagt ja til at modtage ansøgninger vedr. termonet til låneoptagelser.
Parallelt kan EU projektet Waterwarmth formentlig købe en ejendom i projektområdet, hvor arealerne kan bruges til varmeproduktion. Når varmedelen er etableret, er det hensigten at tilbyde et par udvalgte borgere, fra Fjelsted-Harndrup varmelisten gratis varmepumper og tilslutning. Som modydelse skal de levere data og erfaringer.
Det er hensigten, at der tinglyses bestemmelser om, at alle kan tilslutte sig termonettet gratis, og at anlægget er til rådighed for et varme-amba.
Økonomi
Høring
Klima & bæredygtighed
Et termonet kan sikre udfasning af brug af naturgas og dermed bidrage til reduktion af klimagasudledning.
Beslutning
Udvalget tog orienteringen til efterretning og understregede behovet for fortsat fokus på disse nærvarmeløsninger for at bidrage til udfasning af olie og naturgas til opvarmning.
Behandlingsplan
3. Gennemgang af udkast til masterplan
Sagsnummer: 2023-018147
Sagsbehandler: Helene Bjerre-Nielsen
Præsentation
ERU gennemgår det udsendte udkast til masterplan og bliver præsenteret for layout-forslag.
Forvaltningen foreslår
At ERU kommentarer udkastet til masterplan, så den kan færdiggøres af forvaltningen.
Sagsbeskrivelse
Udkastet til masterplanen er vedlagt som bilag til mødet.
Masterplanen er præsenteret som et HANDLEKATALOG for at sætte fokus på konkrete handlinger som bidrager til energibesparelser gennem adfærdsændringer og energirenovering.
Handlekataloget er opdelt i de fem hovedtemaer/spor som ERU har udvalgt:
- Alles gode energispare-vaner (adfærdsændringer)
- Den komfortable og klimavenlige bolig og bygning (energirenovering af huse)
- Erhvervslivet spiller proaktivt med (energibesparelser i virksomheder og erhverv)
- Fossilfri varme udenfor fjernvarmeområderne
- Gør det nemmere at finansiere investeringer i energibesparelser
I beskrivelsen af de fem spor er der sat fokus på konkrete handlinger i forhold til kommunens forskellige mulige udadrettede roller, nemlig:
- Kommunen som myndighed (MKM)
- Kommunen som facilitator (MKF)
Dette vil sikre en klar opgavefordeling mellem de forskellige afdelinger i kommunen, og tydeliggøre de eksterne partnere.
Der er i alt 37 handlinger i handlekataloget. De fordeler sig således:
spor | MKM | MKF | i alt |
1-adfærd | 4 | 6 | 10 |
2-huse | 3 | 6 | 9 |
3 - erhverv | 3 | 3 | 6 |
4 - fossilfri varme | 3 | 4 | 7 |
5 - finansiering | 1 | 4 | 5 |
i alt | 14 | 23 | 37 |
Økonomi
Høring
Klima & bæredygtighed
Handlekataloget vil bidrage til reduktion af brug af energi og dermed til reduktion af udledning af klimagas.
Beslutning
Udvalget var overordnet glade for udkastet til masterplan og kom desuden med en række mindre justeringer og tilpasninger, herunder mere fokus på "at gøre det nemmere" at gennemføre energirenoveringer som husejer.
Udvalget understregede vigtigheden i at sikre finansiering af aktiviteterne i handlekataloget, hvis det skal kunne lykkes at gennemføre de mange aktiviteter.
Forvaltningen tilpasser handlekataloget til de indkomne kommentarer. Derefter sendes kataloget til layout.
ERU indkaldes til nyt møde, når kataloget er færdigt i layout. Dato følger.
Behandlingsplan
4.Udvalgets videre arbejde
Sagsnummer: 2023-018147
Sagsbehandler: Helene Bjerre-Nielsen
Præsentation
Udvalget har afholdt 11 møder. Hvordan skal udvalgets arbejde fortsætte i 2024?
Forvaltningen foreslår
At ERU diskutere det videre arbejde i udvalget, herunder hvordan udvalget kan bidrage til færdiggørelse af masterplanen og ift planens implementering.
Sagsbeskrivelse
Ifølge kommissoriet for ERU skulle der have været gennemført et pilotprojekt for et lokalområde ift energirenovering, som kunne overføres til resten af kommunen. Dette pilotprojekt er i stedet blevet projektet omkring termonet i Fjelsted-Harndrup. Der har ikke været ressourcer til også at gennemføre et lokalt energirenoveringsprojket.
Ifølge kommissoriet kan udvalget arbejde videre efter udarbejdelsen af masterplanen med selve implementering af masterplanen. Dette arbejde kunne fokusere på det lokale pilotprojekt om energirenovering. Det vil dog kræve at der afsættes tid i forvaltningen til at gennemfør pilotprojektet.
Økonomi
Høring
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Udvalget besluttede at afvente det videre arbejde til Masterplanen er færdiggjort.
Behandlingsplan
5. Eventuelt
Sagsnummer: 2023-018147
Sagsbehandler: Helene Bjerre-Nielsen
Præsentation
Punkt til opsamling af eventuelle andre emner.
Forvaltningen foreslår
Sagsbeskrivelse
Økonomi
Høring
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Ikke noget under eventuelt.