Referat for Børn- Kultur og Fritidsudvalget møde den 15. august 2023
110. Regnskaber for selvejende haller
Sagsnummer: 2023-006436
Sagsbehandler: Rikke Jørgensen
Præsentation
Orientering om regnskaber for selvejende haller 2022
Forvaltningen foreslår
- At orienteringen tages til efterretning.
Sagsbeskrivelse
Fritid og Fællesskaber har modtaget og gennemgået årsregnskaberne for 2022 fra de selvejende haller; Brenderup Aktivitetscenter, Lillebælt Sport og Kultur; Vestfyns Kultur- og Idrætscenter samt Ejby-Hallerne.
Årsrapporter med dertilhørende resultatopgørelser, balancer og ledelsesberetninger er vedlagt som bilag til denne sag.
Der er generelt ikke revisionskommentarer i hallernes regnskaber, som giver anledning til særlig opmærksomhed eller forbehold. For Brenderups vedkommende er der dog bemærkning i forhold til korrekt fratrækkelse af moms i henhold til momslovgivningen i forbindelse med opførsel af padel-faciliteter.
For alle haller gælder, at omsætningen er øget i forhold til 2021.
Det kan konstateres, at Middelfart Kommunes tilskud til hallerne er anvendt til formålet og inden for de aftalte rammer. Forvaltningen anbefaler i den forbindelse, at der tages en dialog med hallerne om en mere ensartet regnskabsopstilling - herunder et fælles mål for den kommunale medfinansieringsgrad og faciliteternes benyttelsesgrad. Dvs. opstilling af et mere ensartet sammenligningsgrundlag mellem hallerne.
Lillebælt Sport og Kulturs driftsregnskab for 2022:
Årets resultatet viser et overskud på 283.754 kr. så den samlede egenkapital er positiv på 39.067.278 kr.
Brenderup Aktivitetscenters driftsregnskab for 2022:
Årets resultatet viser et underskud på 71.099 kr. så den samlede egenkapital er 2.563.099 kr.
Vestfyns Kultur og Idrætscenters driftsregnskab for 2022:
Årets resultat viser et underskud på 317.619 kr. så den samlede egenkapital er negativ på 608.424 kr. i alt.
Ejby-Hallernes driftsregnskab for 2022:
Årets resultat viser en overskud på 167.251 kr. så den samlede egenkapital er positiv på 1.584.344 kr.
Økonomi
Ingen
Høring
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Orienteringen taget til efterretning.
Behandlingsplan
Bilag
111. Kulturrygsæk og kulturkanon - indledende drøftelse
Sagsnummer: 2023-009113
Sagsbehandler: Henrik Louring
Præsentation
Indledende drøftelse af det politiske mål på kultur- og fritidsområdet vedrørende udvikling af kulturrygsækken og en lokal kulturkanon.
Forvaltningen foreslår
- At udvalget drøfter sagen og udpeger emner til det videre arbejde.
Sagsbeskrivelse
I det politiske mål for "Flere kulturoplevelser" fremgår det, at kulturen er med til at skabe glæde og oplevelser, identitet og livskvalitet, og understøtter stoltheden over det sted, vi lever og bor. Vi vil skabe flere kulturoplevelser og events med høj kvalitet for et bredere publikum.
Vi vil også prioritere flere børnekulturoplevelser, så nye generationer har kulturen med i rygsækken. Derfor vil vi arbejde med udvikling af kulturrygsækken og en lokal kulturkanon.
Udgangspunktet er, at der arbejdes med den lokale attraktivitet, synlighed og kendskab til kulturtilbud, kulturarv og lokale fyrtårne.
En kulturkanon har til formål at synliggøre lokale kulturtilbud og skabe en fælles reference for, hvad der er de vigtigste kulturfyrtårne i Middelfart. Dette kræver en udvælgelsesproces og det kræver en definition af, hvad der kan medtages. Ved at udbrede kendskabet og indsigten om de lokale kulturtilbud skabes en ramme og guide for, at ex. folkeskoler kan planlægge besøg og tage kulturemner op. Et kommunalt eksempel på dette er Guldborgsund Kommune, hvor det også fremgår, at der er tilknyttet undervisningsmaterialer til de pågældende emner. (guldkanon.dk).
En kulturrygsæk kan supplere og udbygge ovenstående ved at tage forskellige kulturgenrer ind i folkeskoleforløb via ex. den åbne skole. Lokalt forankrede læringsmiljøer bringer kulturen tættere på hverdagen, skolens eksisterende dannelsesarbejde og arbejder over en længere tidshorisont med eleverne som aktive kulturskabere. Dette kan også være forbundet med kompetenceudvikling af lærere m.m. Et kommunalt eksempel er Faaborg-Midtfyns Kommune, hvor den kulturelle rygsæk er en integreret del af elevernes skolegang og hvor eleverne stifter bekendtskab med en bred række kulturelle områder (teater, opera, dans, litteratur m.m.). (www.rygsaek.fmk.dk/denkulturellerygsaek/)
For begge perspektiver kan det drøftes, om der er tale om obligatoriske emner som led i ex. et folkeskoleforløb, eller om der er tale om emner, som der frit kan plukkes i. Særligt kulturrygsækken taler ind i folkeskolen og "Fra middelfartbarn til verdensborger" og derfor anbefales det, at der i det videre arbejde sker drøftelser i både Børn, Kultur og Fritidsudvalget og Skoleudvalget.
Endvidere kan det være relevant at drøfte barrierer i forhold til transport.
Med henblik på afklare ambitionsniveau og muligheder, vil forvaltningen i udvalgsmødet præsentere forskellige forslag til, hvordan der kan arbejdes videre med emnet. På baggrund af dette udarbejdes en plan for det videre arbejde.
Økonomi
Høring
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Drøftet.
Behandlingsplan
112. Parasport - fortsættelse af kommunesamarbejde
Sagsnummer: 2022-002496
Sagsbehandler: Henrik Louring
Præsentation
Revidering af kommissoriet til fortsættelse af parasport-samarbejdet mellem kommunerne i Trekantområdet Danmark.
Forvaltningen foreslår
- At udvalget tager det reviderede kommissorium for samarbejdet mellem de syv kommuner i Trekantområdet Danmark til efterretning.
Sagsbeskrivelse
De syv kommuner i Trekantområdet Danmark indgik i 2019 et formaliseret samarbejde om at styrke parasporten i Trekantområdet. Samarbejdet har til formål at forbedre vilkårene for borgere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser med særligt fokus på fysisk aktivitet og foreningsfælleskaber.
Samarbejdet udspringer af kultursamarbejdet, men er finansieret særskilt med 10.000 kr. fra hver kommune og ligger dermed udenfor kulturaftalen. Politisk har det derfor været forankret i kommunernes fagudvalg og Middelfart Kommune har den 14. juni 2022 udpeget Kent Mosgaard til repræsentant i den politiske styregruppe. Samarbejdet har været administreret gennem den administrative styregruppe for kulturregionen.
I forbindelse med udløb af kulturaftalen i 2024 vil den administrative styregruppe ikke kunne fortsætte arbejdet med parasportsamarbejdet. Det er styregruppens anbefaling, at indsatsen med et samarbejde fortsætter, da mange indsatser for denne målgruppe er svære at løfte individuelt. For at sikre den fortsatte koordinering og opsamling foreslås det, at der laves en turnusordning på tovholderfunktionen mellem de syv kommuner årligt og den administrative forankring sker på konsulentniveau i en tværgående koordinationsgruppe. Som tovholder vil man som kommune samtidig være vært for et årlige arrangement, som afvikles for de syv kommuner. Næste arrangement planlægges til afvikling i foråret 2024 med Vejle Kommune som vært.
Derfor har styregruppen udarbejdet justeringsforslag til det kommissorium, som blev præsenteret for alle fagudvalg på et udvalgsmøde i hver kommune i 2022 med besøg af blandt andet Parasport Danmark. Det reviderede kommissorium er vedhæftet som bilag.
Sagen vil blive behandlet på fagudvalgsmøder i de øvrige seks samarbejdskommuner.
Justeringsforslaget indebærer, at den politiske involvering vil ske i forbindelse med de årlige konferencer.
Økonomi
Samarbejdet finansieres inden for de afsatte økonomiske rammer.
Høring
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Taget til efterretning.
Behandlingsplan
Bilag
113. Godkendelse af vedtægtsændringer for Middelfart Museum
Sagsnummer: 2023-010141
Sagsbehandler: Steen Møller
Præsentation
Middelfart Museum har fremsendt vedtægtsændringer til Byrådets godkendelse.
Forvaltningen foreslår
- At vedtægtsændringerne godkendes.
Sagsbeskrivelse
Middelfart Museum har fremsendt to ændringer af deres vedtægter til Byrådets godkendelse.
Den første vedtægtsændring handler om sammensætningen af museets bestyrelse.
Tidligere har museets bestyrelse på syv medlemmer været sammensat af to byrådsudpegede medlemmer samt fem medlemmer udpeget af Middelfart Museumsforening. Fremadrettet er der fortsat to byrådsudpegede, men kun tre udpeget af museumsforeningen og derudover kan museets bestyrelse udpege op til to medlemmer med faglig baggrund indenfor psykiatri eller museumsvirksomhed.
Desuden kan der i etårige perioder udpeges ekstraordinære bestyrelsesmedlemmer, der har faglig baggrund indenfor områder, hvor museet har særligt behov. Endvidere er det i vedtægterne tydeliggjort, at medlemmerne skal repræsentere forskellige kompetencer.
Den overordnede baggrund for denne ændring er at gøre bestyrelsen mere fleksibel og sætte fokus på bestyrelsens kompetencer. Denne vedtægtsændring er besluttet af museets bestyrelse i august 2019. Ved en beklagelig fejl har museet ikke tidligere fremsendt denne vedtægtsændring til Byrådets godkendelse.
Den anden vedtægtsændring handler om at præcisere i museets vedtægter, at museets indtægter/overskud alene kan anvendes i henhold til museets formål.
Behovet for denne præcisering er blevet tydelig i forbindelse med museets arbejde med etablering af MIND og organiseringen af dette arbejde.
Begge vedtægtsændringer kan anbefales af forvaltningen.
Økonomi
Høring
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Indstilles godkendt.
Behandlingsplan
Bilag
114. Drøftelse i fagudvalg af strategierne 'Grøn vækst' og 'Sammen om kvalitet i velfærd'
Sagsnummer: 2022-015563
Sagsbehandler: Vibeke Nørby
Præsentation
Alle fagudvalgene bedes på augustmøderne drøfte Byrådets to strategier 'Grøn vækst' og 'Sammen om kvalitet i velfærd' i forhold til, hvad strategierne betyder for udvalgets område.
Forvaltningen foreslår
- at Udvalget drøfter de to strategier og hvad de betyder for Udvalgets område.
Sagsbeskrivelse
Byrådet vedtog i 2022 visionen 'Vi bygger broerne'. Visionen er fulgt af 4-årige politiske mål for hvert udvalg, tre strategier og en række konkrete indsatser.
To af de tre strategier - 'Grøn vækst' og 'Sammen om kvalitet i velfærd' - er vedtaget af Byrådet i foråret 2023. Den tredje - Plan- og bæredygtighedsstrategien, der har en anden karakter - er på vej efter sommerferien.
Samtidig med vedtagelsen af de to strategier er det besluttet, at alle fagudvalg efterfølgende drøfter, hvad de betyder for udvalgets område. Desuden holdes begge strategier op mod udvalgets politiske mål og andre aktuelle dagsordener i udvalgene.
Økonomi
Ingen.
Høring
Ingen.
Klima & bæredygtighed
Ikke relevant i denne sag. De to strategier er vurderet i forhold til klima og bæredygtighed forbindelse med vedtagelsen af dem.
Beslutning
Børn- Kultur og Fritidsudvalget drøftede strategierne 'Grøn vækst' og 'Sammen om kvalitet i velfærd' i forhold til, hvad strategierne betyder for udvalgets område.
Der er en god sammenhæng mellem Byrådets vision, strategierne 'Grøn vækst' og 'Sammen om kvalitet i velfærd’, udvalgets politiske mål og indsatser med at udmønte børne- og ungevisionen ”Fra Middelfartbarn til verdensborger” og Kultur- og Fritidsstrategien i praksis.
Det blev besluttet, at udvalget får en status på arbejdet med de politiske mål omkring årsskiftet 2023/2024.
Behandlingsplan
Drøftet, og der laves særskilt referat.
Kent Mosgård deltog ikke i sagens behandling.
Drøftet. Udvalget beder om en status på de politiske mål inden udgangen af 2023.
Ulla Sørensen deltog ikke i sagens behandling.
Børn- Kultur og Fritidsudvalget drøftede strategierne 'Grøn vækst' og 'Sammen om kvalitet i velfærd' i forhold til, hvad strategierne betyder for udvalgets område.
Der er en god sammenhæng mellem Byrådets vision, strategierne 'Grøn vækst' og 'Sammen om kvalitet i velfærd’, udvalgets politiske mål og indsatser med at udmønte børne- og ungevisionen ”Fra Middelfartbarn til verdensborger” og Kultur- og Fritidsstrategien i praksis.
Det blev besluttet, at udvalget får en status på arbejdet med de politiske mål omkring årsskiftet 2023/2024.
Bilag
115. Tilsynsudtalelse om Børnesagsbarometret 2022
Sagsnummer: 2023-009289
Sagsbehandler: Jonna Christoffersen
Præsentation
Ankestyrelsen har den 15. juni 2023 - i forbindelse med sin tilsynsudtalelse af 13. juni 2023 vedr. Børnesagsbarometret for 2022 omhandlende reglerne og fristerne i relation til udarbejdelse af børnefaglig undersøgelse og afholdelse af børnesamtale - anmodet Byrådet om at redegøre for, hvilke tiltag kommunen har iværksat for at sikre, at reglerne om og fristerne for udarbejdelse af den børnefaglige undersøgelse og afholdelse af børnesamtale fremadrettet vil blive efterlevet i kommunen.
Ankestyrelsen skal bruge udtalelsen til at vurdere, om der er anledning til at rejse en tilsynssag. Efter modtagelsen af kommunens udtalelse vil Ankestyrelsen vende tilbage med en endelig vurdering i sagen.
Forvaltningen foreslår
- at forvaltningens oplæg til Byrådets svarbrev til Ankestyrelsen godkendes.
Sagsbeskrivelse
Ankestyrelsen har den 15. juni 2023 - i forbindelse med sin tilsynsudtalelse af 13. juni 2023 vedr. Børnesagsbarometret for 2022 omhandlende reglerne og fristerne i relation til udarbejdelse af børnefaglig undersøgelse og afholdelse af børnesamtale - anmodet Byrådet om at redegøre for, hvilke tiltag kommunen har iværksat for at sikre, at reglerne om og fristerne for udarbejdelse af den børnefaglige undersøgelse og afholdelse af børnesamtale fremadrettet vil blive efterlevet i kommunen.
Ankestyrelsen skal bruge udtalelsen til at vurdere, om der er anledning til at rejse en tilsynssag. Efter modtagelsen af kommunens udtalelse vil Ankestyrelsen vende tilbage med en endelig vurdering i sagen.
Om Børnesagsbarometeret
På vegne af Social- og Ældreministeriet undersøger Ankestyrelsen årligt kommunernes sagsbehandling på området for udsatte børn og unge. Hvert år er undersøgelsen baseret på sager fra ca. en tredjedel af landets kommuner. Det betyder, at Ankestyrelsen i løbet af tre år gennemgår sager fra alle landets kommuner. I Børnesagsbarometeret for 2022 er undersøgelsen baseret på 697 sager fra 31 kommuner.
Formålet med undersøgelsen er at give et aktuelt billede af kvaliteten i sagsbehandlingen i kommunerne. Undersøgelsen handler om sager, hvor kommunerne har truffet afgørelse om en foranstaltning efter servicelovens § 52. Foranstaltninger efter § 52 gives til børn og unge, hvor kommunen har vurderet, at der er behov for særlig støtte til barnet, den unge eller familien. Dette års undersøgelse handler om sager, hvor der er truffet afgørelse enten om familiebehandling eller om anbringelse.
Sagerne i Børnesagsbarometeret for 2022 er ældre end i de tidligere undersøgelser. Det skyldes et ønske om at undgå perioden med særlovgivning i tilknytning til Covid-19.
Rapporten består af fem hovedkapitler:
- Faglig udredning – med fokus på den børnefaglige undersøgelse
- Inddragelse af barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaver(e)
- Valg af indsats – med fokus på handleplanen
- Opfølgning – med fokus på en tredjedel af sagerne om anbringelse
- Årets tema – Underretninger
Det præcise datagrundlag på 697 sager er ikke ens på tværs af de forskellige resultater i rapporten. Det skyldes, at ikke alle sager er relevante i forhold til alle spørgsmål, der undersøges.
Forvaltningens udkast til Byrådets svarbrev til Ankestyrelsen
Forvaltningens udkast til Byrådets svarbrev til Ankestyrelsen er vedlagt sagen som bilag.
Det er forvaltningens oplæg, at Byrådet i overskrifter er af følgende overbevisning:
- at det er Byrådets samlede vurdering, at der er iværksat de tilstrækkelige tiltag i Middelfart Kommune.
- at Byrådet ser med alvor på resultaterne af Børnesagsbarometeret 2022 for de deltagende kommuner samlet set og bakker op om Ankestyrelsens henstilling til opmærksomhed på overholdelse af gældende regler belyst deri.
- at det naturligvis er Byrådets ambition, at lovkrav altid overholdes.
- Byrådet bemærker, at det for de ti sager, der er indgået i Børnesagsbarometeret fra Middelfart Kommune, gælder;
- 1) at der ved flere spørgsmål i undersøgelsen er højere grad af overholdelse af kravene i Middelfart Kommune sammenlignet med gennemsnittet for undersøgelsen, og
- 2) at der ved en del spørgsmål i undersøgelsen er 100 % overholdelse af kravene i Middelfart Kommune.
- Dette vægter Byrådet positivt men anerkender samtidig, at vi i Middelfart Kommune ikke med det lave antal sager i undersøgelsen kan sige os fri for de udfordringer, undersøgelsen peger på bredt.
- at det er Byrådets vurdering, at Familieafdelingen i Middelfart Kommune har igangsat en lang række tiltag, som vurderes fremadrettet at sikre lovmedholdelighed. Dette underbygges af den udvikling, der er sket i forlængelse af, at Familieafdelingen i perioden august 2020-februar 2022 i samarbejde med Socialstyrelsens Task Force har lavet et udviklingsarbejde med henblik på at styrke kvaliteten af sagsbehandlingen i børn og unge-sager.
Økonomi
Høring
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Indstilles godkendt.
Behandlingsplan
Bilag
116. Status på byggerier i dagtilbud
Sagsnummer: 2023-011045
Sagsbehandler: Louise Kjær Guul
Præsentation
Middelfart Kommune har over en længere periode oplevet et stigende børnetal, hvilket har udfordret kapaciteten på dagtilbudsområdet. I forlængelse heraf er der på dagtilbudsområdet arbejdet med og arbejdes fortsat med at bygge nye institutioner.
Børn- Kultur og Fritidsudvalget præsenteres for tidsplan og status for de igangværende byggerier.
Forvaltningen foreslår
- at Børn- Kultur og Fritidsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Sagsbeskrivelse
Middelfart Kommune har over en længere periode oplevet et stigende børnetal, hvilket har udfordret kapaciteten på dagtilbudsområdet. I forlængelse heraf er der på dagtilbudsområdet arbejdet med og arbejdes fortsat med at bygge nye institutioner.
På mødet vil tidsplan og status på de igangværende byggerier blive præsenteret.
Økonomi
Høring
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Orienteringen taget til efterretning.
Behandlingsplan
117. Præsentation af den nationale måling af kvalitet på 0 – 2 års området
Sagsnummer: 2023-011046
Sagsbehandler: Louise Kjær Guul
Præsentation
I maj 2023 blev resultaterne af en national undersøgelse af kvalitet i kommunale daginstitutioner og dagpleje for 0-2-årige børn offentliggjort. Undersøgelsen viser, at der er stor variation i kvaliteten i de pædagogiske læringsmiljøer, og at kvaliteten i både daginstitutioner og dagplejen ikke alle steder er tilstrækkelig.
Børn- Kultur og Fritidsudvalget orienteres om undersøgelsen på udvalgsmødet.
Forvaltningen foreslår
- at Børn- Kultur og Fritidsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Sagsbeskrivelse
KL har længe arbejdet for at få gennemført en kvalitetsundersøgelse på dagtilbudsområdet ud fra et ønske om at opnå mere viden og data på området.
I 2023 er der udarbejdet en undersøgelse af 0-2 årsområdet, og det er forventningen, at en tilsvarende undersøgelse vil blive udarbejdet vedr. kvaliteten i børnehaver i 2024.
Børne- og Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) om at gennemføre undersøgelsen. Man har gennemført undersøgelsen med baggrund i nedenstående.
- Man har indsamlet CPR numre og registerdata om baggrund for børn og pædagogisk personale
- Man har lavet observationer på kvalitet af pædagogiske læringsmiljøer i 100 dagplejerhjem og i 100 vuggestuer
- Man har undersøgt bagvedliggende pædagogiske intentioner ved interviews med personale i 10 dagplejer og 10 kommunale dagtilbud for 0 – 2 årige børn
- Man har undersøgt rammeforhold på observationsdagen samt data fra Danmark Statistik
Resultatet af undersøgelsen på 0-2 årsområdet viser, at 38 pct. af vuggestuerne og 46 pct. af dagplejerne havner i kategorien ”utilstrækkelig kvalitet”. Undersøgelsen har haft et sådan omfang, at forvaltningen må formode, at tilsvarende resultater vil kunne genfindes i Middelfart Kommune.
På den baggrund vil dagtilbudsområdet i den fremadrettede dialog om kvalitet i dagtilbud arbejde med afsæt i undersøgelsens resultater – både på ledermøder og i de enkelte dagtilbud. Vi skal på dagtilbudsområdet have et fælles billede af, hvad kvalitet er, og hvordan kvaliteten løftes. Det er i forvaltningens optik interessant, at undersøgelsen ingen sammenhæng finder mellem normering og kvalitet af det samlede pædagogiske læringsmiljø.
Børn- Kultur og Fritidsudvalget vil på udvalgsmødet blive præsenteret for rapportens resultater. Resultater fra tilsyn i Middelfart Kommune vil endvidere blive inddraget og anvendt.
Økonomi
Høring
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Orienteringen taget til efterretning.