Referat for Økonomiudvalget møde den 27. februar 2024
433. Orientering om kapitalforvaltning pr. ultimo 4. kvartal 2023
Sagsnummer: 2023-006597
Sagsbehandler: Mads Sandager Hansen
Præsentation
Nærværende sagsfremstilling giver en status på kommunens kapitalforvaltning.
Forvaltningen foreslår
- At orienteringen om kommunens kapitalforvaltning bliver taget til efterretning.
Sagsbeskrivelse
Middelfart Kommunes anbringelse af midler varetages i perioden 2023-2028 af SEB Asset Management, som er en del af Skandinaviska Enskilda Banken.
Kommunen har pr. 31. december 2023 en samlet beholdning på 229,9 mio. kr. under kapitalforvaltning.
Anbringelsen af midler i værdipapirer sker efter retningsanvisningerne i kommunens økonomiske politik og finansielle strategi.
På skæringsdatoen fordelte beholdningen sig således på aktivklasser:
- Kontanter: 1,1 mio. kr., svarende til 0,5% af porteføljen
- Obligationer: 189,7 mio. kr., svarende til 82,5% af porteføljen
- Aktier: 33,3 mio. kr. svarende til 14,5% af porteføljen.
- Kreditobligationer: 5,8 mio. kr., svarende til 2,5% af porteføljen.
SEB Bank har i perioden 5. januar til 31. december opnået et samlet afkast på 12,9 mio. kr., svarende til et afkast på 5,91%.
Afkastet i SEB Bank fordeler sig således på aktivklasser:
- Obligationer: 6,6 mio. kr. svarende til 3,7%
- Aktier: 5,8 mio. kr., svarene til 19,5%
- Kreditobligationer: 0,4 mio. kr., svarende til 6,8%
Jyske Bank depotet blev afviklet frem mod 5. januar 2023 og der blev i depotperioden realiseret et positivt afkast (kursgevinst) i Jyske Bank på 0,6 mio. kr.
I de to banker er der således i alt opnået et afkast (realiserede og urealiserede kursgevinster) på 13,5 mio. kr. for året.
Økonomi
Middelfart Kommunes afkast var sidste år stærkt påvirket af store forstyrrelser i de globale vare- og kapitalmarkeder som følge af krigen i Ukraine, den eskalerende inflationskrise og de mange geopolitiske usikkerheder.
Normalvis er der en negativ sammenhæng mellem afkastet på aktier og afkastet på obligationer eller sagt på en anden måde: Der er en positiv korrelation mellem aktier og obligationsrenter. Det betyder, at tab på aktier normalt opvejes af gevinster på obligationer.
Centralbankerne hævede imidlertid sidste år renterne så hurtigt og markant, at det førte til store samtidige kursfald på både aktiemarkederne og obligationsmarkederne.
Især de hastigt stigende obligationsrenter var medvirkende til, at Middelfart Kommunes samlede porteføljeværdi hen over året blev reduceret med hele 20,3 mio. kr., hvilket svarer til knap 10%.
Udviklingen ser nu ud til at være vendt godt 2/3 af kurstabet er nu ved at være indhentet.
Generelt synes der på nuværende tidspunkt at være udsigt til en blød landing for økonomien og således et fornuftigt afkastniveau i 2024.
Meget taler positivt for globale aktier ved starten af 2024: (1) En dyb afmatning synes afværget, (2) der er begrundet håb om pengepolitiske lempelser i det kommende år, (3) inflationen er fortsat på retur, hvilket alt-andet-lige er positivt for de disponible realindkomster, (4) realrenterne har normaliseret sig, (5) flaskehalsproblemer fra pandemien synes endelig at fortone sig i bakspejlet, og (6) vi kan forvente positiv vækst i virksomhedernes indtjening.
Vurderingen af SEB Asset Management er dog, at aktierne allerede er kommet forholdsvis højt op, hvilket indsnævrer muligheden for positive overraskelser. Så selvom global økonomi forekommer væsentlig mindre uligevægtig, end det man har set de seneste år, og SEB Asset Management ikke forventer en dybere økonomisk nedtur, så anlægges der lige nu en forholdsvis forsigtig investeringsstrategistrategi. Ved indgangen til det nye år har vi således en lille overvægt af risikofyldte aktiver i de blandede porteføljer.
Høring
Ingen høring af Ældrerådet og Handicaprådet.
Klima & bæredygtighed
Middelfart Kommune investerer efter høje etiske standarder for klima og bæredygtighed, sociale rettigheder.
SEB Asset Management foretager således en grundig ESG-screening i forhold til bæredygtighed og ansvarlig investering. Der foretages samtidig SFDR måling (Sustainable Finance Disclosure Regulation) for bæredygtihedsniveauet i porteføljen. SFDR er en del af EU's pakke for at blive klimaneutrale inden 2050 gennem EU's Green Deal.
Som følge af den ansvarlige investeringspolitik udelukkes f.eks. selskaber:
- som opererer på en måde, der krænker bredt anerkendte internationale konventioner og normer vedrørende miljø, menneskerettigheder og forretningsetik
- som producerer eller distribuerer våben, alkohol, tobak, hasardspil og voksenunderholdning, mens der arbejdes med meget snævre tolerancegrænser for fossile brændstoffer.
Investeringsforeningen har en porteføljesammensætning, der indebærer, at det samlede CO-2 aftryk er 76% lavere end det brede markedsindeks, som dækker alle investeringer. Porteføljen har samtidig en miljøbelastning i form af vandforbrug, som er 86% lavere en markedsindekset, mens affaldsintensiteten er 37% lavere end markedsindekset.
Via SEB Asset Management udøver Middelfart Kommune aktivitet ejerskab over de selskaber kommunen investerer i. SEB Bank deltog således ifølge seneste opgørelse i 668 generalforsamlinger hen over et år, hvor man stemmer ud fra ansvarlig investeringspolitik.
SEB Asset Management har over det seneste år deltaget i 2.600 påvirkningsdiskussioner med 772 virksomheder. Hovedtemaerne for diskussionerne har været
emner relateret til god ledelse, klimastrategier og mål samt sociale
spørgsmål.
Seneste ESG-screeningsrapport er vedhæftet til sagen.
Beslutning
Orienteringen taget til efterretning.
John Kruse og Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling (afbud).
Behandlingsplan
Orienteringen taget til efterretning.
John Kruse og Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling (afbud).
Bilag
434. Likviditet efter kassekreditreglen pr. ultimo 4. kvartal 2023
Sagsnummer: 2022-006472
Sagsbehandler: Mads Sandager Hansen
Præsentation
Ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriets bestemmelser skal Byrådet hvert kvartal orienteres om kommunens likviditet efter kassekreditreglen.
Denne sag giver en kort status på kommunens likviditet ved udgangen af 4. kvartal 2023.Forvaltningen foreslår
- At orienteringen om likviditet efter kassekreditreglen bliver taget til efterretning.
Sagsbeskrivelse
Kommunens likviditet efter kassekreditreglen beregnes som et gennemsnit af de daglige likvide beholdninger over det seneste år.
Kravet er, at gennemsnitslikviditeten set over 12 måneder skal være positiv.
Kommunens målsætning i den økonomiske politik er et minimumsniveau for KKR-likviditet på 100 mio. kr.
Likviditetsopgørelsen pr. 30.09.2023 viser, at den gennemsnitlige daglige likvide beholdning i perioden 1. januar 2023 til 31. december 2023 udgjorde 250,2 mio. kr.
Det svarer til en gennemsnitslikviditet pr. indbygger på 6.232 kr.
Ved årets start udgjorde likviditeten 330,6 mio. kr. Gennemsnitslikviditeten er således faldet med 80,4 mio. kr. siden årsskiftet.
Faldet i likviditeten skal først og fremmest ses i lyset af et stort anlægsomfang, køb af jord og indfrielse af feriepengeforpligtelsen hos LD Fonde.
Det må alt andet lige påregnes, at likviditeten vil udvise et fortsat fald over de kommende år.
Dette skyldes især 4 forhold:
- Der er fortsat et stort omfang af overførte anlægsbevillinger. I takt med anlægsarbejdet udføres og efterslæbet på anlægsområdet nedbringes, påvirkes likviditeten negativt.
- Låneadgangen i forbindelse med jordkøb er anvendt til at finansiere indfrielsen af LD Fonde. Det betyder, at en større del af de gennemførte jordkøb er kassefinansierede. Udgifterne til jordkøbene vil over de kommende år blive modsvaret af slagsindtægter.
- Eksterne aktører, herunder Kirken, Bridgewalking og Klinik for Tandregulering har opsparet et betydeligt tilgodehavende hos Middelfart Kommune, som forventes nedbragt over de kommende år. Hertil kommer, at dele af de midler, der via huslejen er opsparet til renovering af ældreboliger, forventes brugt over de kommende år.
- Likviditeten påvirkes i nogen grad negativt af underskud på driften i 2023.
Økonomi
Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at selv om kommunen i udgangspunktet har en stærk likviditet, så er meget af likviditeten disponeret til en række konkrete formål, herunder bevilligede anlæg, ældrebolighenlæggelser osv.
Den frie likviditet uden bindinger udgør aktuelt -0,8 mio. kr.
I bilaget til sagen findes en oversigt over væsentligste likviditetsbindinger.
Likviditetsbindinger er opgjort ekskl. effekten af nyt ejendomsskattesystem og eksklusiv effekten af selskabsgørelsen af Affald- og Genbrug.
Høring
Ingen høring af ældrerådet og handicaprådet.
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Orienteringen taget til efterretning.
John Kruse og Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling (afbud).
Behandlingsplan
Orienteringen taget til efterretning.
John Kruse og Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling (afbud).
Bilag
435. Fremtidig model for afholdelse af valg til Ældrerådet
Sagsnummer: 2023-009049
Sagsbehandler: Anne Hammershøj Beck
Præsentation
Der skal afholdes valg til Ældrerådet i Middelfart Kommune i 2025. Det er Byrådet der – efter dialog med Ældrerådet- fastsætter rammerne for afvikling af ældrerådsvalget.
Ældrerådet ønsker et fremmødevalg på samme dag som kommunalvalget. Administrationen har beskrevet 3 modeller for afholdelse af Ældrerådsvalg, som Byrådet skal tage stilling til.
Forvaltningen foreslår
- At valg til Ældrerådet fremadrettet bliver afholdt i overensstemmelse med løsningsmodel C: Digitalt valg med hjælp til stemmeafgivning for alle ældre, og
- at de økonomiske konsekvenser ved valg af model bliver indarbejdet teknisk i budgetlægningen.
Sagsbeskrivelse
For at højne stemmeprocenten har Ældrerådet fremsat ønske om, at genoptage et fremmødevalg på samme dag som kommunalvalget, fremfor at fortsætte med digitalt ældrerådsvalg.
I Byrådets beslutning bør indgå følgende 7 hensyn:
1. Hensynet til stemmeprocenten
På baggrund af en undersøgelse, udarbejdet af Danske Ældreråd, forventes et fremmødevalg samme dag som kommunalvalg at føre til en markant højere stemmeprocent, end et digitalt valg på vilkår som hidtil. Stemmeprocenten ved fremmødevalg forventes at være mellem 60-65 %, hvorimod stemmeprocenten ved digitalt valg på vilkår som hidtil, forventes at være mellem 30-35%.
2. Kan valg til Ældrerådet rent fysisk afvikles klart adskilt fra kommunalvalg?
Valglovene bestemmer, at Byrådet skal sørge for, at de to valg skal afvikles som separate valghandlinger og afvikling af valg til Ældrerådet må ikke indvirke forstyrrende på kommunalvalget.
Valg til ældreråd skal som udgangspunkt afholdes i særskilte lokaler med egne valgborde, egne stemmebokse mv. Valg til Ældrerådet kan dog afvikles i samme lokaler som kommunalvalget, hvis der kan ske en klar adskillelse i lokalet. Forvaltningen har gennemgået kommunens 11 valgsteder og vurderer, at der lokalt på alle valgsteder kan ske opdeling af de to valg, så valg til Ældrerådet kan afvikles enten i et nærliggende lokale eller i samme lokale som kommunalvalg.
I forhold til brevstemmeafvikling har der ved de seneste valghandlinger været en forøget interesse for at brevstemme. Ved et fremmødevalg skal der afses yderligere kommunale ressourcer til håndtering af brevstemmer i Borgerservice. Forvaltningen vurderer, at der selv med tilførsel af ekstra ressourcer vil forekomme kødannelse til såvel kommunalvalg, ældrerådsvalg og øvrig borgerbetjening, der kan indvirke forstyrrende på afvikling af kommunalvalget.
I forhold til brevstemmeafvikling i vælgerens eget hjem, på plejehjem mv. kan adskillelse af de to valgarter sikres ved, at Ældrerådet står for at indhente brevstemmer.
3. Økonomi
Økonomi er gennemgået i næste punkt i dagsordenen.
4. Bemanding til afvikling af Ældrerådsvalg på selve valgdagen
Forvaltningen estimerer, at alle valgsteder skal bemandes med 7 tilforordnede, svarende til i alt 77. Ældrerådet har tilkendegivet, at man er parat til at rekruttere valgtilforordnede. I de senere år har vi i Middelfart erfaret, at nogle af de politiske partier har udfordringer med at rekruttere det fornødne antal tilforordnede og supplere, hvis en tilforordnet får forfald. Hvis Ældrerådet skal rekruttere 77 tilforordnede til afvikling af ældrerådsvalg kan det have negative konsekvenser for rekruttering af tilforordnede til kommunalvalg.
Forvaltningen bidrager med ca. 70 tilforordnede til afvikling af kommunalvalg.
5. Logistik/ressourcemæssige udfordringer
Afvikling af valghandlinger er en ressourcemæssig udfordring, som involverer et stort antal af de kommunalt ansatte både før, under og efter et valg. Indenfor de eksisterende økonomiske rammer vil administrationen ikke kunne yde bistand til afvikling af ældrerådsvalg som fremmødevalg samtidig med, at der afvikles kommunalvalg.
Valgafvikling fordeler sig på afdelinger som f.eks. Betjentstuen, Borgerservice, It, entreprenørgården, kantinen, kommunikation og ledelsessekretariatet, hvor forberedelse af kommunalvalg sker koncentreret i en ca. 2- måneders periode op til valgdagen.
Meropgaver ved et samtidigt fremmødevalg til ældrerådsvalget kan ikke indfries med den nuværende bemanding i forvaltningen. Det gælder selvom Ældrerådet påtager sig at varetage opgaver i forhold til brevstemmeafgivning og valgafvikling/optælling. Meropgaverne ved et fremmødevalg kan desuden ikke løses ved tilførsel af specifikke ressourcer, idet opgavetyperne fordeler sig på forskellige funktioner og kompetencer, der er i brug til kommunalvalget.
Et fremmødevalg samtidigt med kommunalvalg vurderes derfor at få negativ påvirkning på både afvikling af kommunalvalg og den ordinære drift indenfor de omfattede funktioner.
6. Hensynet til at frigøre ressourcer ved brug af digitale løsninger
Det offentlige arbejder på mange områder med at frigøre ressourcer ved anvendelse af digitale løsninger. Anvendelse af digital valgløsning er et sådant eksempel. Der skal anvendes markant færre ressourcer ved anvendelse af en digital valgløsning, set i forhold til et fremmødevalg.
7. Mediers opmærksomhed på valg til ældreråd
Erfaringer viser, at det har været vanskeligt at få megen omtale af ældrerådsvalget i medierne. Afvikles ældrerådsvalget samtidig med kommunalvalget er der risiko for, at mediernes opmærksomhed i højere grad vil være på kommunalvalget.
Løsningsforslag:
Der kan tænkes 3 former for valgafvikling:
A: Fremmødevalg - afviklet af Ældrerådet
B: Digitalt valg - som hidtil
C: Digitalt valg - med hjælp til stemmeafgivning for alle ældre
Mange ældre anvender digitale løsninger helt uproblematisk. Det er imidlertid væsentligt, at der tages hensyn til vælgernes forskelligartede digitale kompetencer og livssituationer, så der er let adgang til at afgive stemme til ældrerådsvalg.
I vurdering af, hvilken af 3 løsningsmodeller der skal gælde fremover, bør Byrådet have fokus på at alle ældre, der ønsker at stemme til ældrerådsvalget, har god mulighed for at stemme. Herudover vægter på den ene side hensynet til en forventet stemmeprocent og på den anden side de logistiske, økonomiske og ressourcemæssige udfordringer, der er forbundet med afholdelse af fremmødevalg.
Siden Byrådet besluttede at afholde digitale ældrerådsvalg har der været afsat ressourcer til hjælp til at afgive stemme til Ældrerådet i Borgerservice og på bibliotekerne, ligesom vælgere har kunnet få hjælp til at stemme i eget hjem og på plejehjem mv. efter de regler, der gælder for andre valg. På trods af dette tilbud har efterspørgslen efter hjælp til stemmeafgivning været begrænset og stemmeprocenten har været mellem 30 - 35%.
Forvaltningen foreslår, at Byrådet fastholder, at valget afvikles som digitalt valg (Model C), men at man for at hæve stemmeprocenten og tilgodese alle ældres behov for hjælp til stemmeafgivning øger muligheden for at afgive stemme til ældrerådsvalg på følgende måder:
- Forlængelse af stemmeperioden fra 2 til 4 uger
- Etablering af hotline og nem adgang til hjælp (formidlet i valgbreve og ved annoncering)
- Middelfart Kommune stiller medarbejdere fra administrationen til rådighed i stemmeperioden som kører ud til alle vælgere, der ønsker hjælp til stemmeafgivning
- Medbetjening i Borgerservice og på biblioteker
- Særskilt kommunikationsplan for og budget til målrettet markedsføring af ældrerådsvalget og mulighed for at få hjælp til stemmeafgivning
Sagsbeskrivelsen tager afsæt i et uddybende notat, indeholdende kortlægning af muligheder for henholdsvis fremmødevalg og digitalt valg, som har været i høring hos Ældreråd og Handicapråd. Høringen indbefatter Handicaprådet, fordi Byrådet skal høre Handicaprådet over alle initiativer som har betydning for mennesker med handicap. I denne sammenhæng tilgængelighed. Derudover er der udarbejdet en beregning af forventet internt ressourceforbrug.
Forvaltningen fastlægger den praktiske tilrettelæggelse af valgafvikling/optælling i dialog med Ældrerådet, når Byrådet har truffet beslutning om valgform.
Økonomi
Økonomi:
Model A:
Afholdes ældrerådsvalget som fremmødevalg afviklet af ældrerådet vil det medføre merudgifter på i alt: 243.000 kr./år samt en engangsudgift på 352.000 kr.
Model B:
Afholdes ældrerådsvalget som digitalt valg som hidtil vil det være medføre udgifter på i alt 60.000 kr./år (udgiftsneutral).
Model C:
Afholdes ældrerådsvalget som digitalt valg med mulighed for hjælp til stemmeafgivning for alle ældre vil det medføre merudgifter på i alt: 17.000 kr./år.
Nedenstående oversigt viser fordeling af udgifterne i forhold til de tre modeller:
Vælges model A eller C, skal der tages stilling til finansiering af merudgiften. Den nuværende model vil være udgiftsneutral.
Høring
Ældrerådet har afgivet høringssvar og fastholder at de ønsker fremmødevalg, primært på grund af stemmeprocenten ved hidtidige valg. Ældrerådet er klar til at finde valgtilforordnede og modtage stemmer i vælgernes eget hjem, på plejehjem mv. Ældrerådet ønsker løsningsmodel A.
Handicaprådet har afgivet høringssvar og ønsker et digitalt valg med hjælp til stemmeafgivning for alle ældre. Handicaprådet ser det som en tilbagegang at gå helt væk fra det digitale. Handicaprådet ønsker løsningsmodel C.
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Sagen udsat.
John Kruse og Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling (afbud).
Behandlingsplan
Sagen udsat.
John Kruse og Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling (afbud).
Bilag
436. Justering af valglovgivning og evt justering af tilrettelæggelse af procedurer omkring brevstemmeafgivning
Sagsnummer: 2023-016327
Sagsbehandler: Anne Hammershøj Beck
Præsentation
Valglovene er justeret pr. 1. januar 2024.
Administrationen fremhæver følgende ændringer:
- Længere brevstemmeperiode, når folketingsvalg bliver udskrevet med langt varsel (Indtil 2024 var brevstemmeperioden til folketingsvalg 3 uger mod 6 uger ved andre valgformer),
- Regler for bedømmelse af stemmesedler bliver lempet, så færre stemmesedler vurderes ugyldige,
- Mulighed for at kommunens ansatte kan tage imod brevstemmer i vælgernes eget hjem, i visse boliger mv. Byrådet skal tage stilling til om den nuværende arbejdsgang skal ændres,
- Mulighed for at brevstemmer kan gennemgås af 2 valgbestyrelsesmedlemmer med bistand fra kommunens ansatte. Byrådet skal tage stilling til om den nuværende procedure skal ændres.
Forvaltningen foreslår
- At orienteringen bliver taget til efterretning,
- at den hidtidige arbejdsgang vedrørende brevstemmer i eget hjem, visse boliger mv. bliver opretholdt, så brevstemmerne fortsat modtages af en politisk udpeget tilforordnet vælger og en ansat i kommunen,
- at procedure for brevstemmegennemgang bliver ændret, så at brevstemmer fremadrettet gennemgås af 2 valgbestyrelsesmedlemmer med bistand fra kommunens ansatte og ikke af 2 valgstyrere fra hvert valgsted, og
- at borgmesteren, som formand for valgbestyrelsen, bliver bemyndiget til at udpege valgbestyrelsesmedlemmer til forestå brevstemmegennemgang.
Sagsbeskrivelse
Valglovgivningen er blevet justeret pr. 1. januar 2024. Administrationen vil indarbejde ændringerne i de vejledninger, der udarbejdes op til afholdelse af valg.
Byrådet skal tage stilling til, om håndtering af brevstemmer skal ændres på to områder:
A. Evt. ændring af procedure omkring brevstemmemodtagning i i vælgernes hjem:De nye regler giver mulighed for, at brevstemmer, afgivet i vælgerens eget hjem, visse boliger mv. fremadrettet alene modtages af 2 kommunalt ansatte.
I dag udpeger borgmesteren én administrativ medarbejder pr. brevstemmehold, hvorimod den anden brevstemmemodtager er en politisk udpeget tilforordnet vælger. Der etableres i alt 6 brevstemmehold.
Borgerservice, der står for planlægning af brevstemmeafgivning, har oplyst, at de er glade for den nuværende ordning og at kombinationen med en ansat og en politisk udpeget brevstemmemodtager bidrager positivt til brevstemmeafviklingen.
På den baggrund foreslås, at den nuværende ordning bevares.
B. Evt. ændring af procedure omkring brevstemmegennemgang:De nye regler giver mulighed for, at brevstemmegennemgang af brevstemmer, der skal foretages 1-2 dage før valgdagen fremadrettet varetages af 2 valgbestyrelsesmedlemmer med bistand fra kommunens ansatte.
I dag varetages brevstemmegennemgangen af 2 valgstyrere fra hvert af kommunens 11 valgsteder med bistand fra kommunens ansatte.
Administrationen finder det uproblematisk at overlade brevstemmegennemgang til 2 valgbestyrelsesmedlemmer. Efter gennemgangen overdrages brevstemmerne til valgstyrerne på de 11 valgsteder.
På den baggrund foreslås, at den nuværende ordning ændres, så brevstemmegennemgang fremadrettet varetages af 2 valgbestyrelsesmedlemmer.
Økonomi
Ikke relevant
Høring
Ingen høring af Ældrerådet og Handicaprådet, da kommunen ikke er forpligtet.
Klima & bæredygtighed
Ikke relevant.
Beslutning
Indstilles til godkendelse.
John Kruse og Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling (afbud).
Behandlingsplan
Indstilles til godkendelse.
John Kruse og Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling (afbud).
437. Vilje til at eksproprierer i forbindelse med etablering af højvandsbeskyttelse ved Varbjerg Strand
Sagsnummer: 2023-008953
Sagsbehandler: Henriette Højmark Hansen
Præsentation
Middelfart Kommune har i 2021 igangsat et kommunalt fællesprojekt ved Varbjerg Strand Vest for Storå. Projektet har til formål at beskytte 91 boliger fra oversvømmelse.
Området skal beskyttes af et jorddige, der primært er placeret på kommunalt ejet areal, men tre steder er det placeret på privat ejet jord. Det drejer sig samlet om 735 kvm fordelt på 3 matrikler.
Forvaltningen foreslår
- At udvalget er sindet at ekspropriere rådighedsretten til 735 kvm hvor på jorddiget skal placeres, hvis der ikke kan indgås en frivillig aftale mellem lodsejer og Middelfart Kommune.
Sagsbeskrivelse
For at sikre sommerhusområdet ved Varbjerg Strand, vest for Stor Å, er det blevet planlagt, at der skal bygges et havdige. Projektet er igangsat efter kystbeskyttelsesloven §1a, et kommunalt fællesprojekt. Kommunen er projektleder og igangsætter, men ansvaret og driften af anlægget pålægges det digelag, der skal oprettes. Digelaget skal endvidere stå for etableringen af diget.
For at lave en højvandsbeskyttelse af området, i form af et dige, kræver det noget areal. Diget er så vidt muligt placeret på kommunens egne arealer, langs Feddet. På tre områder har det ikke været muligt at bygge anlægget på offentlige arealer, og disse steder kan der blive behov for at ekspropriere eller lave aftaler på ekspropriations lignende forhold.
For at projektet kan komme i høring, skal der lægges en plan for, hvordan arealerne til projektet skal findes, og derfor er det nødvendigt med en beslutning om, at man er villig til at ekspropriere for at gennemføre dige projektet.
Arealerne er som følgende:
Matr.nr. 1l, Brenderup, Varbjerg. 376 kvm med i kote på 2,1 det betyder en højde på 1,3 m over terræn, matriklen kan ikke bebygges ifølge lokalplanen. (figur 1)
Figur 1: matr.nr. 1l, Brenderup, Varbjerg.
Matr.nr. 1p, Brenderup, Varbjerg. 97 kvm i kote 2,1 det betyder en højde på 90 cm over terræn. (figur 2)
Figur 2: 1p, Brenderup, Varbjerg.
Matr.nr. 40 a, Båring by, Asperup. 262 kvm i kote 2,1 det betyder en højde på 70 cm over terræn. (figur 3)
Figur 3: 40 a, Båring by, Asperup.
Økonomi
Kommunen afholder udgifter til digelaget for den bygning kommunen ejer. Forventet udgift til digelaget forventes at være ca. 63.000 kr.
Høring
Ingen høring af Ældreråd og Handicapråd, da kommunen ikke er forpligtet.
Klima & bæredygtighed
Ekspropriering understøtter en klimasikring.
Beslutning
Anbefales godkendt.
John Kruse og Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling (afbud).
Behandlingsplan
Godkendt.
Anbefales godkendt.
John Kruse og Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling (afbud).
438. Fyn 2030 - Fælles fynsk klimapartnerskab - Rammeaftale med landbruget
Sagsnummer: 2023-018204
Sagsbehandler: Helene Bjerre-Nielsen
Præsentation
Borgmesterforum Fyn besluttede på mødet den 30. november 2023, at sende aftalen om en fælles fynsk klimaaftale med landbruget, til politisk behandling med indstilling til, at de fynske kommuners kommunalbestyrelser/byråd godkender den fælles fynske rammeaftale med landbrugsorganisationerne L&F Centrovice, Patriotisk Selskab og Fyns Familielandbrug. Aftalen fremlægges hermed til godkendelse af Byrådet via Klima, Natur- og Genbrugsudvalget.
Forvaltningen foreslår
- at udvalget behandler ovennævnte aftale til endelig beslutning i Byrådet om, at Middelfart Kommune indgår i en fælles fynsk rammeaftale med landbrugsorganisationerne L&F Centrovice, Patriotisk Selskab og Fyns Familielandbrug.
Sagsbeskrivelse
Den fælles fynske klimavision Fyn 2030 er udviklet på baggrund af Grønt Topmøde Fyn i november 2019. Her mødtes mere end 300 beslutningstagere fra kommunalpolitikere til erhvervsledere, forskere, uddannelsesinstitutioner, organisationer samt ledende embedsmænd og satte retningen på en fælles grøn vision for Fyn.
Baggrunden var det påtrængende behov for at sætte fart på den grønne omstilling og en erkendelse af, at Fyn også på dette område skal stå sammen og løfte i flok. Ambitionerne blev samlet i ”Fyn 2030 – sammen om en bæredygtig fremtid”. Fyn 2030 blev vedtaget af samtlige fynske byråd i perioden ultimo 2020–primo 2021.
Parallelt med udviklingen af Fyn 2030, initierede Realdania i samarbejde med CONCITO en fælles proces for udviklingen af klimahandleplaner i de danske kommuner under overskriften DK2020. Bl.a. med baggrund i Fyn 2030, tilsluttede de fynske kommuner sig DK2020, og i dag har samtlige fynske kommuner certificerede klimahandleplaner, som understøtter Fyn 2030.
Landbrugssektoren spiller en nøglerolle for indfrielse af de fælles fynske klimamål. På landsplan står landbruget for ca. 33 % af de samlede udledninger. Kommunerne på Fyn har opbygget et tæt samarbejde omkring DK2020 klimaplanerne og Fyn 2030, og har i den forbindelse også velfungerende ERFA-netværk om både landbrug og arealanvendelse. Samtidig har alle fynske kommuner betydelige landbrugsarealer, som skal håndteres i klimamæssig sammenhæng. For nuværende omfatter kommunernes lovbundne arbejde i forhold til landbrug dog ikke klima, men kommunerne har en direkte dialog med landmændene, som kan være en god indgangsvinkel for også at tale sammen om klima.
Løsninger til landbrugets klimaudfordringer kræver samarbejde og innovation. En effektiv måde at samarbejde med landbruget er gennem landbrugsorganisationerne. Derved kan der opnås synergi og erfaringsudveksling. Samtidig kræver innovation både kompetencer og kritisk masse, som bedst skabes på tværs af flere kommuner og i samarbejde med regionale og nationale aktører. En fælles rammeaftale mellem de fynske kommuner og landbrugsorganisationerne på Fyn, vil danne et godt grundlag for at forfølge disse muligheder. Dertil kommer, at det vil være en operationel ramme for indsatsen i den enkelte kommune, uden at det kræver individuelle gensidige aftaler mellem kommune og landbrug.
En nedsat arbejdsgruppe for de fynske kommuner, har arbejdet med udkast til en rammeaftale og har været i dialog med repræsentanter fra L&F Centrovice, Patriotisk Selskab og Fyns Familielandbrug. Parterne er enige om, at et forpligtende og formaliseret samarbejde er afgørende, da der er brug for fælles sigtelinjer og fælles handlinger, og parterne ønsker derfor at tiltræde en fælles fynsk rammeaftale. Det fælles samarbejde skal sættes i gang via udpegning af to konkrete projekter, som er skrevet ind i rammeaftalen.
Parterne har indledningsvist udpeget følgende to projektmuligheder:
Pilotprojekt 1 ønskes fokuseret mod lokal praksisrettet driftsoptimering, hvor der tages udgangspunkt i erfaringerne fra igangværende samarbejdsprojekt mellem 18 lokale landbrug, Landbrug & Fødevarer, Centrovice og Assens Kommune, Middelfart Kommune og Nordfyns Kommune om lokal klimaberegning og klimaregnskab. Målsætningen for pilotprojektet er, at udbrede klimaberegning og klimaregnskab til flere landbrug på tværs af Fyn og sikre videndeling og sparring mellem de fynske kommuner og organisationer. Det er oplagt for Middelfart Kommune at arbejde videre med dette pilotprojekt, da vi allerede har erfaringer fra det tidligere klimaregnskabsprojekt med Centrovice.
Pilotprojekt 2 ønskes fokuseret mod afklaring af potentialerne for etablering af et anlæg, der kan omdanne affaldsprodukter fra landbruget til biokul. Anvendelsen af biokul kan skabe forudsætningerne for kulstofbinding, som vil kunne medvirke til en optimeret cirkulær økonomi i landbruget. Målsætningen for pilotprojektet er at etablere et anlæg, der kan medvirke til en afgørende reduktion i CO2-udledningen via anvendelse af biokul i landbruget. Middelfart Kommunes rolle i pilotprojekt 2 afventer udpegning af potentielle konkrete projekter.
Rammeaftalen ønskes nu godkendt i de respektive organisationers bestyrelser og i de fynske kommuners byråd/kommunalbestyrelser med henblik på endelig tiltrædelse og offentliggørelse i starten af 2024. Der skal udarbejdes projektbeskrivelser for de to projekter, herunder økonomi. Der nedsættes arbejdsgrupper til formålet.
Økonomi
Der kan afsættes midler i Klimaplanens budget, hvis konkrete initiativer kræver dette.
Høring
Ingen høring.
Klima & bæredygtighed
Aftalen omhandler klimasamarbejde med landbrugssektoren, som er en vanskelig sektor ift reduktion af klimapåvirkning. Aftalen forventes at bidrage til en mindre negativ effekt på klimaet fra landbruget.
Beslutning
Anbefales godkendt.
John Kruse og Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling (afbud).
Behandlingsplan
Godkendt.
Jacob Nielsen deltog ikke i sagens behandling.
Anbefales godkendt.
John Kruse og Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling (afbud).
Bilag
439. Proces for revision af Klimaplanen
Sagsnummer: 2023-018063
Sagsbehandler: Helene Bjerre-Nielsen
Præsentation
DK2020 Klimaplan blev godkendt af Byrådet i december 2020. Der blev også indgået en politisk klimaaftale (i et forhandlingsudvalg), som prioriterede konkrete tiltag fra klimaplanen. Klimaplanen skal revideres hvert 4. år for at sikre aktualitet. Klima, Natur- og Genbrugsudvalget drøftede d. 4. oktober 2023, den overordnede ramme for revisionen. Her fremlægges en detaljeret plan for revisionen.
Forvaltningen foreslår
- At udvalget godkender forslaget til revisionsproces og forelægger forslaget til Byrådets vedtagelse.
Sagsbeskrivelse
Klimaplanen for Middelfart Kommune som geografi blev godkendt af Byrådet i december 2020. Parallelt blev der indgået en politisk klimaaftale, som prioriterede blandt de mange handlinger i Klimaplanen. Klimatilpasningsdelen blev dog først færdiggjort og vedtaget i en egentlig Klimatilpasningsplan i november 2022 grundet manglende datagrundlag.
Ifølge Klimaplanen skal den revideres minimum hvert 4. år. Det vil sige, at der skal foreligge en revideret Klimaplan ved udgangen af 2024. Da Klimatilpasningsplanen er udarbejdet i 2022, revideres den ikke på nuværende tidspunkt. Evt. nødvendige justeringer ift. klimatilpasning medtages dog i den reviderede Klimaplan.
Proces til revision af Klimaplanen (fuldt notat vedlagt)
Der er behov for at engagere flere i klimaopgaven, for at det skal lykkes at indfri målet om 70% reduktion af klimagasserne i 2030 i forhold til 1990.
Derfor er overskriften for den reviderede Klimaplan: ”Flere med – mere klimahandling”.
Det foreslås, at der arbejdes i to spor i revisionsprocessen, som også vil danne basis for formatet af den reviderede klimaplan. Der vil således være et internt spor og et eksternt spor. Det interne spor vil fokusere på Middelfart Kommune som virksomhed (MKV). Det eksterne spor vil fokusere på tre målgrupper: 1) virksomheder; 2) landbruget og 3) borgerne. Der arbejdes særligt med politisk involvering i det eksterne spor.
Hovedfokus i revisionen bliver dermed involvering, inddragelse og forpligtende samarbejder.
De to spor er beskrevet nærmere nedenfor:
- Internt fokus – Middelfart Kommune som virksomhed
Middelfart Kommune som virksomhed (MKV) er en stor og alsidig organisation med mange opgaver. Dels ejer og driver kommunen ca. 100 bygninger, dels indkøber og forbruger MKV for ca. 0,9 mia. kr. om året.
Den primære klimagas-udledning skyldes forbrug af fossil energi til opvarmning, transport og maskiner. MVK’s udledning er kun en brøkdel af den samlede udledning fra Middelfart Kommunes geografi, men MKV’s rolle som klimabevidst aktør skal ikke undervurderes. Dels er MKV en stor indkøber, dels har MKV ca. 3600 ansatte, som også er borgere, der træffer valg i deres privatliv, som godt kan inspireres af beslutninger og aktiviteter på arbejdspladsen.
Proces internt: Der er i november 2023 etableret et internt klimanetværk med deltagelse af BUF, SSF, HR, Økonomi, Ejendomscentret og Klimastaben (ansvarlig for netværket). Klimanetværket er etableret på basis af en direktionsbeslutning. Klimanetværket skal gennem sit virke bidrage til at kvantificere den reviderede klimaplan og tage et medansvar for at de aktiviteter, som er medtaget i den reviderede klimaplan, og efterfølgende skal gennemføres.
- Eksternt fokus – Virksomheder, landbrug og borgere
Klimabelastningen fra landbrug, transport og energi udgør langt hovedparten af udledningerne af CO2e i Middelfart Kommunes geografi. De eksterne aktører, som bor, transporterer sig, driver virksomhed eller landbrug i kommunens geografi, bidrager til langt den største del af udledningen af CO2e. Derfor er det afgørende at få dem engageret i klimaarbejdet.
For at sikre forankring af klimaindsatsen, foreslås det at arbejde med ”tandhjul” som bindeled mellem Middelfart Kommune og de tre målgrupper.
Målgruppe |
Tandhjul |
Virksomheder |
Middelfart Erhvervscenter |
Landbrug |
Landboforeninger |
Borgere |
Lokaludvalg, lokale foreninger |
Der planlægges 3-4 workshops/events per målgruppe i det første halvår af 2024 i samarbejde med det respektive ”tandhjul”.
Tandhjulene skal gennem deres virke bidrage til at kvantificere den reviderede klimaplan og tage et medansvar for at de aktiviteter, som er medtaget i den reviderede klimaplan, efterfølgende gennemføres.
Revisionsprocessen skal resultere i en revideret klimaplan, som er stærkere forankret både bredere i organisationen i Middelfart Kommune som virksomhed og blandt borgere, virksomheder og i landbruget med en større og stærkere klimaindsats samlet set.
Økonomi
Der anslås et forbrug på 80.000 kr. til revisionsprocessen, som primært vil dække brug af eksterne eksperter til revision af reduktionssti og udregning af manko. Andre udgifter kan være til workshops og kommunikation. Udgiften dækkes af Klimaplanens driftsbudget 2024.
Høring
Ingen høring.
Klima & bæredygtighed
Revision af klimaplanen omhandler udelukkende klima og bæredygtighed. Med den foreslåede proces er der sat fokus på inklusion og dialog.
Beslutning
Anbefales godkendt.
John Kruse og Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling (afbud).
Behandlingsplan
Godkendt.
Jacob Nielsen deltog ikke i sagens behandling.
Anbefales godkendt.
John Kruse og Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling (afbud).
Bilag
440. Strategi for beskæftigelsesindsatsen 2024-2027
Sagsnummer: 2023-007235
Sagsbehandler: Kinne Kaysen
Præsentation
Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget har udarbejdet "Strategi for beskæftigelsesindsatsen 2024-2027". Strategien løber over en firårig periode og fungerer som styringsredskab for den lokale beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesindsatsen skal sikre at ledige og sygemeldte kommer i job eller uddannelse og virksomhederne har adgang til kvalificeret arbejdskraft.
Forvaltningen foreslår
• At Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at godkende "Strategi for beskæftigelsesindsatsen 2024-2027".
Sagsbeskrivelse
På baggrund af at kommunerne ikke længere er forpligtet til at udarbejde en årlig beskæftigelsesplan har Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget besluttet at udarbejde en firårig strategi for beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune for perioden 2024-27.
Det ene fokuspunkt for strategien er for det første at et aktivt arbejdsliv er et afgørende element i et godt liv, hvorfor beskæftigelsesindsatsen skal hjælpe ledige og sygemeldte borgere frem til beskæftigelse. Det andet fokuspunkt er, at kommunens virksomheder og arbejdspladser skal sikres adgang til kvalificeret arbejdskraft, da dette er nøglen til vækst og velfærd. Beskæftigelsesindsatsen skal derfor levere virksomhedsservice i topklasse, hvor virksomhederne får rette hjælp til rekruttering, fastholdelse og opkvalificering.
Der er tre hovedspor i strategien:
- Partnerskaber og samarbejde med vores omgivende verden
- Mødet mellem mennesker
- Digitalisering
De tre ovenfornævnte hovedspor udmønter sig i virksomhedsvendte og borgervendte indsatser:
Fokusområderne for den virksomhedsvendte indsats er:
- Fastholdelse af sygemeldte medarbejdere
- Rekruttering
- Opkvalificering
- Samarbejde og netværk
- Monitorering af det lokale arbejdsmarked
Fokusområderne for den borgervendte indsats er:
- Jobrettet indsats og kontaktforløb
- Uddannelse og kompetenceudvikling
- Helhedsorienteret tilgang
- Borgerinddragelse
Strategien for beskæftigelsesindsatsen skal løfte de konkrete mål beskrevet i de politiske målsætninger for beskæftigelsesområdet:
Del i det gode liv
- Vi skal arbejde for en placering blandt kommunerne i den bedste fjerdedel målt på (lav) ledighed.
- Vi skal arbejde for at andelen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere med lønnede timer skal komme på niveau med landsgennemsnittet.
Kompetenceløft og opkvalificering som veje til varige job
- Vi skal arbejde for at andelen af voksenlærlinge som minimum skal være på niveau 2021.
Unges potentiale skal forløses
- Vi skal arbejde for en placering blandt kommunerne i den bedste fjerdedel målt på andelen af unge på uddannelseshjælp.
Service tæt på borgere og virksomheder
- Vi vil foretage årlige tilfredshedsmålinger hos henholdsvis borgere og virksomheder.
Bæredygtige arbejdsliv i virksomhederne
- Vi skal arbejde for at andelen af besatte jobs via Rekrutteringsservice ligger over niveauet på landsplan.
- Vi skal arbejde for at antallet af unikke virksomhedsbesøg årligt ligger på minimum 700.
Ligeledes skal strategien understøtte ministermålene for beskæftigelsesindsatsen 2024 som er:
1. Alle ledige skal have en værdig sagsbehandling
2. Flere ledige skal opkvalificeres
3. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende
4. Flere personer med handicap skal i beskæftigelse
5. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft
Økonomi
Ingen.
Høring
Ingen høring af Ældrerådet og Handicaprådet, da kommunen ikke er forpligtet.
Klima & bæredygtighed
Strategien tager udgangspunkt i at kerneopgaven for den lokale beskæftigelsesindsats er, at støtte ledige og sygemeldte i at (gen)finde fodfæste på arbejdsmarkedet og i det grundlæggende værdimæssige udgangspunkt, at et aktivt arbejdsliv er en del af det gode liv for borgere i den arbejdsdygtige alder - at et aktivt arbejdsliv fremmer sundhed og trivsel.
De, i strategien, beskrevne indsatser har alle som omdrejningspunkt at sikre fuld og produktiv beskæftigelse, økonomisk vækst samt anstændige jobs til alle.
Et hovedspor hertil er uddannelse, en øgning af antallet af borgere med relevante kvalifikationer på arbejdsmarkedet og at fremme alles muligheder for livslang læring.
Strategien arbejder især i henhold til verdensmål 3 "Sundhed og trivsel", verdensmål 4 "Kvalitetsuddannelse" og verdensmål 8 "Anstændige job og økonomisk vækst".
Beslutning
Anbefales godkendt.
John Kruse og Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling (afbud).
Behandlingsplan
"Strategien for beskæftigelsesindsatsen 2024-27" indstilles til godkendelse.
Morten Weiss-Pedersen og Lars Vigsø deltog ikke i sagens behandling (afbud)
Anbefales godkendt.
John Kruse og Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling (afbud).
Bilag
Lukkede sager
441. Ejerskab af Energnist
Beslutning
Indstilles til godkendelse.
John Kruse og Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling (afbud).