Referat for Økonomiudvalget møde den 02. april 2024
442. Regnskab 2023 for Middelfart Kommune (samlet årsberetning)
Sagsnummer: 2024-004423
Sagsbehandler: Annette Pryds Rasmussen
Præsentation
Middelfart Kommunes årsregnskab for 2023 foreligger nu til behandling.
Forvaltningen foreslår
- At regnskabet for 2023 med dertilhørende regnskabsberetning bliver godkendt og
overleveret til revisionen, og - at afsluttende anlægsregnskaber over 2 mio. kr. bliver godkendt.
Sagsbeskrivelse
Middelfart Kommune opnåede et samlet resultat af ordinær drift på 180,1 mio. kr. (overskud). Ordinær drift består af finansindtægterne fratrukket udgifterne til skattefinansieret drift og er udtryk for det der er tilbage til at dække kommunes anlægsudgifter, afdrag på lån og indskud i landsbyggefonden.
Resultatet af ordinær drift er 59,4 mio. kr. bedre end budgetlagt.
Der er i løbet af året blevet disponeret 50 mio. kr. af midtvejsreguleringen til ekstra og fremrykkede anlæg, samt kassefinansieret 4,1 mio. kr. til Frivillighedscenteret. Fratrukket dette er den ordinære drift således 5,3 mio. kr. bedre end budgetlagt.
Vendes blikket mod kommunens strukturelle resultat, så blev der i alt realiseret et strukturelt underskud på 68,9 mio. kr. Den negative strukturelle balance skyldes dels et højt anlægsom-fang i 2023 og dels, at kommunen ekstraordinært indfriede den langfristede gæld til LD Fonde vedrørende lønmodtagernes feriemidler. Korrigeret for indfrielsen af gæld til LD Fonde er der et mindre strukturelt overskud.
Når jordforsyningsområdet og det selvfinansierede område, som består af Middelfart Affald og Genbrug, tages med ind i betragtning, er der samlet set realiseret et underskud/kasseforbrug på 100,0 mio. kr.
Det realiserede kasseforbrug skyldes først og fremmest indfrielsen af gælden til LD Fonde, ind-hentet efterslæb på gamle anlægsprojekter og sekundært, at der er gennemført jordkøb i bety-deligt omfang, som kun er delvist lånefinansieret. Det skyldes, at låneadgangen til jordkøb kun 85% af købssummen.
Der blev i alt realiseret finansindtægter for 2.699,8 mio. kr., hvilket er hele 77,6 mio. kr. højere end oprindeligt budgetlagt.
Skatteindtægterne var 2,0 mio. kr. lavere end budgetlagt. Baggrund var først og fremmes, at de grundværdier, der lå til grund for ejendomsskatteopkrævningen i 2023, blev lavere end for-ventet, som følge af SKAT’s forsinkede udsendelse af nye ejendomsvurderinger. Sekundært var skatteindtægterne negativt påvirket af den kollektive regnskabssanktion for skattestignin-ger.
På tilskudssiden blev der realiseret merindtægter for 67,2 mio. Størstedelen af merindtægterne har baggrund i, at der i 2023 blev afregnet en ekstraordinær høj midtvejsregulering til kommu-nerne med baggrund i høje pris- og lønstigninger, Ukraine- og COVID-19 kompensation samt stigende udgifter på arbejdsmarkedsområdet. Lokalt var det derudover en medvirkende faktor, at det afsatte budget til forventet negativ midtvejsregulering af beskæftigelsesområdet ikke kom i spil.
Nettorenteudgifterne var i alt 12,2 mio. kr. lavere end forventet. De væsentligste forklaringer på de lavere nettorenteudgifter var, at kursgevinster og udbytter på kommunens portefølje var 4,0 mio. kr. højere end forventet, samt at der blev opnået en højere forrentning på kommu-nens indlån som følge af udviklingen i Nationalbankens Indskudsbevisrente. Medvirkende til min-dreforbruget var også, at renteudgifterne til kommunekreditlån var lavere end forventet. Her-under var det ikke mindst en udslagsgivende faktor, at affald- og genbrugsområdet er langt bagud i forhold til det planlagte anlægsprogram, hvorved timingen af låneoptagelsen bliver an-derledes end forventet.
Driftsudgifterne udgør i alt 2.519,6 mio. kr. ekskl. det ufinansierede serviceværn.
Driften var i 2023 udfordret af store og bredt funderede ubalancer, men iværksættelsen af en række tiltag for sikring af budgetoverholdelse betød, at merforbruget blev begrænset til 18,2 mio. kr.
Merforbruget ligger især på to områder. Der er for det første realiseret et merforbrug på Børn, Familie og Forebyggelsesområdet på 15,2 mio. kr. som følge af flere og mere komplekse an-bringelsessager, dyrere forbyggende foranstaltninger og stigende udgifter til tabt arbejdsfortje-neste. Dernæst er der realiseret et merforbrug på 14,2 mio. kr. på Senior og Sundhedsområ-det, hvor både økonomien i sygeplejen og på plejehjemmene har været udfordret. Derudover har der også været merforbrug på det specialiserede voksen og handicapområde, specialunder-visningsområdet og på bygningsvedligeholdelse. Merforbruget opvejes i nogen grad af det fi-nansierede budgetværn på 13,7 mio. kr. og underskudsafvikling på det administrative område.
Anlægsomfanget har i 2023 været historisk højt. Der blev i alt afholdt bruttoanlægsudgifter for 179,1 mio. kr., mens indtægterne udgjorde 47,4 mio. kr. Anlægsudgifterne netto udgjorde såle-des 131,7 mio. kr., mens der oprindeligt var budgetlagt med et anlægsomfang på 83,9 mio. kr. netto ekskl. den ufinansierede anlægsreserve. Set i forhold til det oprindelige budget er det så-ledes lykkedes at indhente et betydeligt efterslæb på anlægsområdet.
Det er især væsentligt at hæfte sig ved, at det i 2023 lykkedes at indhente en meget stor andel af efterslæbet på skoleområdet. Hovedrenoveringen af Vestre Skole blev færdiggjort, mens og-så det store renoveringsprojekt på Lillebæltskolen nærmer sig sin afslutning.
Regnskabet fremgår af nedenstående tabel, som er opstillet ud fra budgetlægnings- og budgetopfølgningsprincippet.
Regnskabsresultat |
Regnskab |
Oprindeligt |
Afvigelse |
Beløb i 1.000 kr. |
|
|
|
|
|
|
|
Skatter |
-2.156.429 |
-2.158.446 |
-2.017 |
Generelle tilskud |
-541.936 |
-474.727 |
67.209 |
Renter |
-1.527 |
10.664 |
12.191 |
Refusion af købsmoms |
132 |
350 |
218 |
Finansiering inkl. renter |
-2.699.760 |
-2.622.159 |
77.602 |
|
|
|
|
Økonomiudvalget (ekskl. ufinansieret serviceværn) |
328.535 |
346.329 |
17.794 |
Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget |
584.804 |
585.230 |
425 |
Skoleudvalget |
364.607 |
360.604 |
-4.003 |
Børne- Kultur og Fritidsudvalget |
342.000 |
327.973 |
-14.026 |
Social- og Sundhedsudvalget |
782.017 |
767.932 |
-14.085 |
Teknisk udvalg |
107.929 |
103.389 |
-4.540 |
Klima-, Natur- og Genbrugsudvalget (skat.fin.) |
9.722 |
9.959 |
237 |
Skattefinansieret drift ekskl. ufinansieret værn |
2.519.615 |
2.501.417 |
-18.198 |
|
|
|
|
Resultat af ordinær drift |
-180.145 |
-120.742 |
59.404 |
|
|
, |
|
Anlægsudgifter |
179.106 |
88.041 |
-91.065 |
Anlægsindtægter |
-47.443 |
-4.172 |
43.271 |
Skattefinansieret anlæg i alt (ekskl. ufin. anlægsreserve) |
131.664 |
83.869 |
-47.795 |
|
|
|
|
Afdrag på lån |
117.395 |
36.818 |
-80.577 |
Indskud i landsbyggefonden |
0 |
0 |
0 |
|
|
|
|
Resultat af skattefinansieret område |
68.914 |
-55 |
-68.968 |
|
|
|
|
Jordforsyning i alt |
91.662 |
5.000 |
-86.662 |
|
|
|
|
Driftsudgifter |
-7.012 |
-7.209 |
-197 |
Anlægsudgifter |
8.892 |
8.500 |
-392 |
Selvfinansieret område i alt |
1.880 |
1.291 |
-589 |
|
|
|
|
Resultat af kommunens virksomhed inkl. selvfinansieret område |
162.455 |
6.236 |
-156.219 |
|
|
|
|
Øvrige balanceforskydninger ekskl. LBF |
61.634 |
-42.000 |
-103.634 |
Skattefinansieret låneoptagelse inkl. forsyning |
-124.140 |
-5.000 |
119.140 |
Kasseforbrug u. ufin. værn (- = kasseopbygning) |
99.950 |
-40.764 |
-140.714 |
Ufinansieret driftsreserve |
0 |
29.300 |
29.300 |
Ufinansieret anlægsreserve |
0 |
28.459 |
28.459 |
Kasseforbrug inkl. ufin. værn (- = kasseopbygning.) |
99.950 |
16.995 |
-82.955 |
(Det er vigtigt at gøre opmærksom på at der er betydelige forskelle mellem opstillings-principperne i den autoriserede opstilling jf. IM's regler og opstillingen til budget i balance).
Hovedforklaringerne på afvigelserne på driften fremgår under økonomiafsnittet, mens en mere dybdegående beskrivelse af de enkelte udvalgsområders resultater findes i forvaltningernes beretninger, som er vedhæftet til denne sag.
Økonomi
Drift:
På Økonomiudvalgets område blev der realiseret et mindreforbrug på 17,8 mio. kr. ekskl. det ufinansierede budgetværn. På administrationsområdet blev der realiseret et mindreforbrug på 23,5 mio. kr., hvoraf størstedelen henførte sig til det finansierede serviceværn. De resterende 9,8 mio. kr. først og fremmest har baggrund i de forskellige tiltag der er iværksat for at bremse op og sikre budgetoverholdelse og underskudsafvikle, samt ekstraordinære refusionsindtægter på tjenestemænd, færre IT-indkøb og opgaveomflytninger. Erhvervs og turismeområdet tegnede sig for et merforbrug på 1,4 mio. kr. og på fællesfunktionerne blev der realiseret et merforbrug på 4,1 mio. kr. som mestendels vedrører merudgifter til behandling af arbejdsskadesager, merudgifter til erstatningsudbetalinger, merudgifter til præmiestigninger samt merudgifter til gennemførelse af udbud. Rengøringsområdet har været udfordret i en årrække men er i 2023 kommet godt på vej til at skabe balance. Området realiserede et merforbrug på 0,8 mio. kr. i 2023 og ventes at opnå balance i 2024.
På Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalgets område blev der realiseret et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. Underliggende var der et stort merforbrug på sygedagpenge og merforbrug på førtidspension og forsikrede ledige (dagpenge og ledighedsydelse). Merforbruget opvejes af mindreforbrug på kontanthjælp, driftsudgifter og FGU.
På Skoleudvalgets område blev der realiseret et merforbrug på 4,0 mio. kr. Merforbruget skyldes altovervejende merudgifter til specialundervisning. På den centrale budgetramme blev der korrigeret for interne afregninger og opgaveomflytninger realiseret et mindreforbrug på 0,8 mio. kr. som følge af reducerede nettoudgifter til mellemkommunale afregninger på almenområdet, reducerede IT-indkøb og udviklingsudgifter som led i planen for sikring af budgetoverholdelse, samt færre centrale udgifter til SFO og lavere afregninger til privatskoler og efterskoler. Mindreforbruget på ovennævnte poster blev i stort omfang opvejet af stigende udgifter til afregning for centralt betalte specialundervisningsforløb. De decentrale enheder realiserede et samlet merforbrug på 4,8 mio. kr. Merforbruget er bredt forankret og skyldes for en stor del, at stadig flere børn segregeres til specialundervisningstilbud i C-sporet, Heldagsklasserne, Karlsvognen og Dagundervisning på Ungdomsskolen.
På Børn Kultur og Fritidsudvalgets område blev der realiseret et merforbrug på 14,0 mio. kr. Kultur og Fritidsområdet realiserede et mindreforbrug på 2,2 mio. kr. som følge af underskudsafvikling på biblioteket, tilbageløb af lokaletilskudsmidler og iværksatte initiativer for at sikre budgetoverholdelse. Dagtilbudsområdet realiserede et merforbrug på 0,9 mio. kr. som følge af, øget støttebehov og deraf stigende bevillinger af støttetimer. Derudover er øgede udgifter til private pasningstilbud delvist medvirkende til merforbruget. Endelig realiserede Børn, familie og sundhedsområdet et merforbrug på 15,3 mio. kr. Merforbruget har baggrund i en kombination af et stigende antal anbringelsesager og stigende gennemsnitsudgifter pr. sag. Samtidig er udgifterne til forebyggende foranstaltninger og tabt arbejdsfortjeneste stigende.
På Social og Sundhedsudvalgets område blev der realiseret et merforbrug på 14,1 mio. kr. Senior og Sundhedsområdet tegnede sig for et merforbrug på 14,1 mio. En stor del af merforbruget vedrører sygeplejen, herunder også de uddelegerede sygeplejeydelser til hjemmeplejen. Der opleves generelt et stort pres som følge af hurtigere udskrivninger og flere borgere med komplekse behandlingsbehov. Derudover er plejehjemsområdet udfordret af flere komplekse demente borgere, borgere, som kræver særlige foranstaltninger. En væsentlig drivkraft for merforbruget på ældreområdet er derudover øgede udgifter til vikardækning som følge af tiltagende rekrutteringsudfordringer. Også Kost og ernæringsområdet og hjemmeplejen realiserede også merforbrug i 2023. På Social og Psykiatriområdet blev der realiseret et merforbrug på 5,1 mio. kr., hvilket er en forbedring i forhold tidligere år. Merforbruget er alene placeret på myndighedsområdet, mens de decentrale institutioner realiserer pæne mindreforbrug. Myndighedsområdet er udfordret af stigende tilgang af sager og stigende enhedspriser i sagerne. Merforbruget centrerer sig især om BPA-ordninger og botilbudsområderne, samt på køb af eksterne STU-tilbud. Endelig realiserede Kvalitet og Sammenhæng et der realiseret et mindreforbrug på 5,1 mio. kr. Mindreforbruget vedrører først og fremmest KMF-afregningen og det fælleskommunale sekretariat.
På Teknisk udvalgs område blev der realiseret et merforbrug på 4,5 mio. kr. Vej, Trafik- og Rekreative områder leverede et mindreforbrug på 5,3 mio. kr., mens bygningsvedligeholdelse og byfornyelse tegnede sig for et merforbrug på 9,9 mio. kr. Mindreforbruget på Vej Trafik og Rekreative områder henfører sig til vejbroer og tunneller, mindreudgifter til slidlag på kørebaner, samt mindreforbrug på havnedrift, kørselskontor og entreprenørafdelingen. På bygningsvedligeholdelse og byfornyelse vedrører knap halvdelen af merforbruget opgaveomflytninger til Ejendomscenteret, mens den resterende del af merforbruget har baggrund i at udgifterne til bygningsopvarmning og el var højere end budgetforudsat, samt at besparelsespotentialer ved kloge m2 og ESCO/energioptimeringsprojekter endnu ikke er opnået i fuldt omfang. Medvirkende er også, at der er realiseret merudgifter til vedligeholdelse af Rådhuset i forbindelse med 5 års gennemgangen.
Klima-, Natur og Genbrugsudvalget realiserede et merforbrug på 0,2 mio. kr. Der blev på Natur- og Miljøområdet realiseret et mindreforbrug på 0,5 mio. kr., som primært skyldes planlagt underskudsafvikling og periodeforskydninger på projektregnskaber. På Klima og Energiområdet blev der realiseret et mindreforbrug på 0,3 mio. kr. Afvigelsen skyldes først og fremmest at der med baggrund i en ekstrabevilling er anvendt flere midler på klimafolkemødet.
Skattefinansieret anlæg:
Der blev under ét realiseret skattefinansierede nettoanlægsudgifter for 131,7 mio. kr., mens det oprindelige budget til anlæg ekskl. den ufinansierede anlægsreserve udgjorde 83,8 mio. kr.
Der blev i 2023 realiseret et historisk højt anlægsomfang og der blev indhentet omkring 50 mio. kr. på efterslæbet på anlægsområdet. Det til trods, er omfanget af overførsler forøget med 23,4 mio. kr. som følge af de ekstra anlægsbevillinger, der blev givet i 2023.
Med over-/underskudssagen bliver der i alt uforbrugte anlægsbevillinger fra 2023 til 2024 på 168,1 mio. kr. på det skattefinansierede område.
Jordforsyning:
Nettoindtægterne fra jordforsyning og støttet byggeri udgjorde i alt 91,7 mio. kr. i 2023, mens der oprindeligt var budgetlagt med nettoudgifter for 5,0 mio. kr. Der er således realiseret net-tomerudgifter på 86,7 mio. kr.
Der var generelt en opbremsning i jordsalget i 2023, mens der blev opkøbt jord til nye erhvervsudstykninger i Staurby / Middelfart Øst og Ejby Vest.
Høring
Ingen høring af Ældrerådet og Handicaprådet.
Klima & bæredygtighed
Ingen bemærkninger
Beslutning
Indstilles til godkendelse.
Behandlingsplan
Bilag
443. Afskrivninger til regnskab 2023
Sagsnummer: 2024-004202
Sagsbehandler: Annette Pryds Rasmussen
Præsentation
Økonomiafdelingen fremsender oversigt over de sager, som er eftergivet i 2023 i henhold til bemyndigelsen.
Derudover har Økonomiafdelingen konstateret, at der på langfristede tilgodehavender er nogle debitorforhold, hvor der er behov for at foretage afskrivninger.
Forvaltningen foreslår
- At de foretagne afskrivninger og henlæggelser fra Økonomi-Debitor på 1.648.277,88 kr. bliver taget til efterretning, og
- at afskrivninger fra Økonomi-Regnskab på 609.802,00 kr. bliver godkendt.
Sagsbeskrivelse
Sager fra Økonomi-Debitor, som er eftergivet i 2023 i henhold til bemyndigelsen andrager i alt 1.648.277,88 kr. og fordeler sig således:
Boudlæg (Dødsbo) 360.709,09 kr.
Forældelse 200.916,10 kr.
Anden afskrivning 10.352,61 kr.
Afskrivning v/SKAT 1.014.778,60 kr.
Konkurs 5.636,22 kr.
Korrektion af tidligere år 55.885,26 kr.
Boudlæg: Meddelelse fra skifteretten om at boet er afsluttet, og at der ikke er aktiver, der dækker restancen.
Forældelse: Krav der er over 3 år gamle og det har ikke været muligt at inddrive restancen.
Anden afskrivning: En del gebyr er afskrevet, da det oprindelige krav ikke skulle være dannet.
Afskrivning v/SKAT: Sager hvor Gældsstyrelsen har taget beslutning om at afskrive beløbet.
Konkurs: Virksomheder som er gået konkurs og der ikke er aktiver i konkursboet til at dække restancen.
Korrektion af tidligere år: Kravet er afskrevet med forkert kode og korrigeret i 2023.
Sager fra Økonomi-Regnskab, som skal afskrives er på i alt 609.802,00 kr. og fordeler sig således:
Tab på boliglån 523.136,00 kr.
Tab på lån til ejendomsskat 39.022,00 kr.
Diverse 47.644,00 kr.
Tab på lån til ejendomsskat vedrører 1 ejendom, som er teknisk insolvent. Tab på boliglån er primært i forbindelse med dødsbo, hvor der ikke er aktiver der dækker lånet. Diverse indeholder nogle afskrivninger fra Lønafdelingen vedrørende regnskab 2021 og 2022.
Tidligere år er der afskrevet følgende:
Regnskab 2021: 2.013.016,53 kr.
Regnskab 2022: 1.972.299,24 kr.
Økonomi
Den samlede afskrivning på 2.258.079,88 kr. betyder en forringelse af kommunens egenkapital i regnskab 2023 på dette beløb.
Høring
Ingen
Klima & bæredygtighed
Ingen bemærkninger
Beslutning
Godkendt.
Behandlingsplan
444. Over-/underskud 2023-2024
Sagsnummer: 2023-015787
Sagsbehandler: Linda Blirup
Præsentation
I henhold til "Principper for økonomistyring" har decentrale og centrale enheder mulighed for at
overføre overskud eller underskud fra det afsluttede regnskabsår (2023) til det efterfølgende
regnskabsår (2024).
Samtidig skal over-/underskuds opgørelserne for regnskabet 2023 fremlægges i hhv. Økonomiudvalg og Byråd til godkendelse.
Såfremt et område har et akkumuleret underskud på over 5%, skal den pågældende leder/chef
i følge principperne udarbejde en handleplan for underskuddets afvikling. Handleplanen skal have rimelig horisont, som typisk ikke overstiger 3 år, og forelægges til fagudvalget.
Denne sag beskriver hvilke beløb der foreslås overført mellem 2023 og 2024 for drift og anlæg, samt en opgørelse over hvilke afdelinger/områder der jf. principperne skal udarbejde en handleplan for afvikling af underskud.
Forvaltningen foreslår
DRIFT:
- At driftsbevillingen i 2024 samlet udvides med netto 0,500 mio. kr. vedrørende den skattefinansierede drift fordelt på områdernes drift, eksterne projekter og administration af de fælleskommunale sekretariater:
- At driftsbevillingen i 2024 reduceres med netto 3,695 mio. kr.:
- At der reduceres med 4,345 mio. kr. som fordeles på de respektive enheder jf. bilag 1.
- At der tilføres 0,650 mio. kr. til Skoleudvalget (PPR) vedrørende udmøntning af psykiatriaftalen til sårbare børn og unge. Beløbet er tilført Middelfart Kommune som en del af Lov- og Cirkulæremidler i 2023.
- At driftsbevillingen i 2024 øges med netto 2,103 mio. kr. vedr. eksterne projekter, hvor der er tildelt midler fra ministerier
- At Økonomiudvalgets bevilling reduceres med 0,335 mio. kr.
- At Børn-, Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling reduceres med 0,090 mio. kr.
- At Social- og Sundhedsudvalgets bevilling udvides med 0,151 mio. kr.
- At Klima-, Natur- og Genbrugsudvalgets bevilling udvides med 2,377 mio. kr.
- At driftsbevillingen i 2024 øges med netto 2,092 mio. kr. vedr. de fælleskommunale sekretariater, herunder Social- og Sundhedssekretariatet, Kommunaldirektørkredsen og Klimasekretariatet, som administreres af Middelfart Kommune.
- At Social- og Sundhedsudvalgets bevilling udvides med 2,092 mio. kr.
Herudover øvrige overførsler:
- At der overføres 0,213 mio. kr. fra anlæg til drift på Økonomiudvalgets område vedr. overskydende anlægsmidler fra projekter vedr. Bridgewalking jf. bilag 3.
HANDLEPLANER:
Under sagsbeskrivelsen fremgår status på handleplaner jf. bilag 2:
- At der efter principper for økonomistyring skal udarbejdes handleplaner med henblik på at nedbringe underskuddet således at budgettet kommer i balance.
- At de enheder der fremgår af bilaget skal udarbejde handleplaner, der forelægges fagudvalgene i foråret 2024.
ANLÆG
Anlægsprojekternes rådighedsbeløb for 2024 udvides netto med 265,008 mio. kr. vedrørende uforbrugte anlægsmidler fra tidligere år - fordelt på de enkelte projekter jf. bilag 3.
Overførslen fordeles mellem udvalgene på det skattefinansierede område, det takstfinansierede område samt jordforsyning:
Skattefinansieret område:
- At Økonomiudvalgets bevilling udvides med 3,472 mio. kr., herudover overflyttes overskydende midler 0,213 mio. vedr. Bridgewalking projekter til drift.
- At Skoleudvalgets bevilling udvides med 7,555 mio. kr.
- At Børn, Kultur og Fritidsudvalget udvides med 30,272 mio. kr.
- At Social- og Sundhedsudvalget udvides med 56,012 mio. kr.
- At Teknisk Udvalg udvides med 51,095 mio. kr.
- At Klima-, Natur- og Genbrugsudvalget udvides med 19,659 mio. kr.
- At rådighedsbeløbene på følgende anlægsprojekter foreslås omprioriteret inden for den samlede anlægsramme:
- Økonomiudvalget: Restbeløb vedr. anlægspuljer 2023 (Småprojektpulje og Bæredygtige lokalsamfund) på samlet 0,192 mio. kr. overføres til anlægspuljer 2024.
- Børn-, Kultur- og Fritidsudvalget: Restbeløb vedr. Chilli pavilloner på 0,042 mio. kr. overføres til Fundering af pavillon ved Chilli børnehus.
- Social- og Sundhedsudvalget: Anlægsbevillingen på 0,750 mio. kr. vedr. Sygehusklinik i Strib flyttes til Etablering af 5 hjemmepleje grupper på Rudbækhøj, idet projekterne sammenlægges.
- Teknisk Udvalg: Anlægspulje vedr. forskønnelse af bysamfund lukkes, da projektet ikke gennemføres. På Bygningsvedligeholdelse og byfornyelse flyttes projekter for 3,110 mio. kr. til puljen for udvendig vedligeholdelse og energioptimering samt puljer vedr. forskønnelse af landsbymiljøer med 2,147 mio. kr. til Landsbypulje 2024.
- Klima, Natur og Genbrugsudvalget: Anlægspuljer vedr. biodiversitet og natur fra tidligere år lukkes med 0,851 mio. kr. og overføres til puljen for 2024-2025. For-projekt Liv i Lillebælt, 0,500 mio. kr. overføres til det projektet Liv i Lillebælt.
Takstfinansieret område:
- At Social- og Sundhedsudvalgets område (Støttet byggeri) udvides med 6,610 mio. kr.
- At Klima-, Natur- og Genbrugsudvalget (Affald og Genbrugsområdet) udvides med 71,413 mio. kr.
Jordforsyning:
- At Teknisk udvalgs område udvides med 18,920 mio. kr.
Øvrige bemærkninger til anlæg:
I forbindelse med regnskabsafslutningen afsluttes anlægsprojekter, hvor der samlet set tilføres 0,265 mio. kr. til kassen.
I forbindelse med forelæggelse af regnskabet for 2023 på fagudvalgene i marts/april, vil der indgå en oversigt over de afsluttede anlægsregnskaber, herunder et selvstændigt regnskab vedr. afsluttede anlægsprojekter med regnskaber over 2,000 mio. kr.
Sagsbeskrivelse
I forlængelse af regnskab 2022 blev der beskrevet handleplaner for i alt 79,059 mio. kr. Nogle områder har afviklet deres gæld efter handleplanerne, mens det ikke har været muligt for andre.
Status for handleplaner for regnskab 2023:
- Der er 3 nye handleplaner
- Der er 1 helt afsluttet handleplan, hvor underskuddet er afviklet.
- Der er 20 der fortsætter/skal opdateres.
Resultatet for 2023 betyder, at der skal beskrives handleplaner for i alt 118,469 mio. kr., det svarer til, at der skal beskrives yderligere handleplaner for 39,410 mio. kr.
De nye områder som skal udarbejde handleplaner, fordelt pr. udvalgsområde, er:
- Økonomiudvalget: Forsikringsområdet
- Skoleudvalget: Hyllehøjskolen
- Social- og Sundhedsudvalget: Sundhed og Træning.
På myndighedsområdet på Familie og Forebyggelse, Kommunal sygepleje og sundhedsklinikker samt Kost og ernæring (Seniorområdet), blev handleplanerne erstattet af balanceplaner og efterfølgende i planer for Sikring af budgetoverholdelse i 2023.
Specificeret oversigt fordelt på udvalg og politikområde fremgår af det vedhæftede bilag.
Økonomi
Den økonomiske effekt er genbevilling af en lang række drifts- og anlægsbevillinger.
Omfanget af bevillingerne kan ses af indstillingen og sagsbeskrivelsen. Den detaljerede opgørelse kan ses af de vedhæftede bilag.
Høring
Ingen.
Klima & bæredygtighed
Ingen bemærkninger
Beslutning
Indstilles til godkendelse.
Behandlingsplan
Bilag
445. Anlægsregnskab - projekt 326 Opgradering og nye IT-systemer
Sagsnummer: 2024-003230
Sagsbehandler: Linda Blirup
Præsentation
Anlægsprojektet vedrørende "Opgradering og nye IT systemer" blev afsluttet i 2023.
Da anlægssummen overstiger 2 mio. kr., skal der i henhold til kommunens økonomiske styringsprincipper aflægges særskilt anlægsregnskab for bevillingen.
Forvaltningen foreslår
- At anlægsregnskabet for projekt XA-326 Opgradering og nye IT-systemer bliver godkendt
Sagsbeskrivelse
Projektet vedr. Opgradering og nye IT-systemer er færdiggjort i 2023.
Projektet har været i gang siden 2020, hvor der i forbindelse med budgetlægningen for hhv. 2021 og 2022 blev afsat 7,050 mio. kr. til projektet.
Projektet indeholder en opgradering af Middelfart Kommunes Infrastruktur og kernesystemer. Der er indkøbt licenser, hardware, ny Citrix platform, PC'ere og kompetencer til vedligehold af IT-infrastrukturen.
Projektets primære mål har været at sikre en stabil og sikker drift, der på sigt skal gøre det muligt at udvikle og effektivisere den digitale organisation samt at lette arbejdsgange via automatisering. Formålet var samtidig at forbedre borgernes adgang til kommunal service.
Der er tilsvarene tilført budget på driften til blandt andet licenser ved opgradering til Office365, og denne udvikling/implementering fortsætter i driftregi.
Projektets opstart blev udskudt på grund af Coronaepidemien, blandt andet grundet forsinkelser på levering af hardware og prisstigninger. Derudover har der været behov for opdatering og nye servere. I løbet af projektperioden er der således tilført yderligere anlægsbevillinger for 1,604 mio. kr., således at den samlede anlægsbevilling er på 8,654 mio. kr.
Anlægsregnskabet udviser samlet et forbrug på 8,652 mio. kr.
Budgettet er således overholdt med et mindreforbrug på 0,001 mio. kr. der tilgår kassen.
Anlægsregnskabet indgår i det samlede regnskab 2023 for Middelfart Kommune, som behandles i Økonomiudvalget og Byråd.
Økonomi
Se sagsbeskrivelse samt vedhæftede bilag.
Høring
Ingen
Klima & bæredygtighed
Ingen bemærkninger
Beslutning
Godkendt.
Behandlingsplan
Bilag
446. Anlægsregnskab - projekt 407 Arealsalg trafikhavnen
Sagsnummer: 2024-003230
Sagsbehandler: Linda Blirup
Præsentation
Anlægsprojektet vedrørende Arealsalg trafikhavnen blev afsluttet i 2023.
Da anlægssummen overstiger 2 mio. kr., skal der i henhold til kommunens økonomiske styringsprincipper aflægges særskilt anlægsregnskab for bevillingen.
Forvaltningen foreslår
- At anlægsregnskabet for projekt XA-4070 Arealsalg trafikhavnen bliver godkendt
Sagsbeskrivelse
Projektet vedr. Arealsalg trafikhavnen blev afsluttet i 2023.
Byrådet besluttede den 6. april 2020 at frasælge et areal på 10.600 m2 på Middelfart Trafikhavn ved Turbine til erhvervs- og boligformål. Vinderprojektet Kabelbyen har indgav et bud på arealet til 30,300 mio. kr. ekskl. moms., som kommunen accepterede.
Salgsprisen skulle efter planen afregnes ultimo 2022 og salgsindtægten blev på den baggrund godkendt budgetlagt i anlægsbudgettet for 2022. Salget er faldet endelig på plads i 2023.
Anlægsregnskabet udviser samlet indtægter på 30,300 mio. kr.
Der har været afholdt udgifter til klargøring og tinglysning af dokumenter for 0,041 mio. kr., der ikke var budgetteret med.
Der er således et merforbrug på 0,041 mio. kr., der finansieres af kassen.
Anlægsregnskabet indgår i det samlede regnskab 2023 for Middelfart Kommune, som behandles i Økonomiudvalget og Byråd.
Økonomi
Se sagsbeskrivelse samt vedhæftede bilag.
Høring
Ingen
Klima & bæredygtighed
Ingen bemærkninger
Beslutning
Godkendt.
Behandlingsplan
Bilag
447. Anlægsregnskab - projekt 418 Renovering af Rådhus efter indtrængen
Sagsnummer: 2024-003230
Sagsbehandler: Linda Blirup
Præsentation
Anlægsprojektet vedrørende Renovering af Rådhus efter indtrængen blev afsluttet i 2023.
Da anlægssummen overstiger 2 mio. kr., skal der i henhold til kommunens økonomiske styringsprincipper aflægges særskilt anlægsregnskab for bevillingen.
Forvaltningen foreslår
- At anlægsregnskabet for projekt XA-418 Renovering af Rådhus efter indtrængen bliver godkendt
Sagsbeskrivelse
Projektet vedr. Renovering af Rådhus efter indtrængen er færdiggjort i 2023.
Projektet har været i gang siden 2021, hvor der efter indtrængen på rådhuset blev givet en anlægsbevilling på udgiftssiden på 5,800 mio. kr. - og en indtægtsbevilling på 7,250 mio. kr. Det vil sige en netto indtægtsbevilling på 1,450 mio. kr.
Nettoindtægten fremkommer via den kommunale momsafløftningsordning.
Projektet indeholder på udgiftssiden håndværkerudgifter til genopretning af blandt andet gulve og vægge samt elarbejde. Indtægtssiden omfatter refusion fra forsikringen.
Anlægsregnskabet udviser samlet indtægter netto på 1,447 mio. kr. Budgettet er således overholdt med et mindreforbrug på 0,003 mio. kr., der tilgår kassen.
Anlægsregnskabet indgår i det samlede regnskab 2023 for Middelfart Kommune, som behandles i Økonomiudvalget og Byråd.
Økonomi
Se sagsbeskrivelse samt vedhæftede bilag.
Høring
Ingen.
Klima & bæredygtighed
Ingen bemærkninger.
Beslutning
Godkendt.
Behandlingsplan
Bilag
448. Budgetstrategi budget 2025-2028
Sagsnummer: 2023-016583
Sagsbehandler: Eva Iversen
Præsentation
Forvaltningen foreslår
- At forslaget til budgetstrategi for budget 2025-2028 bliver godkendt
Sagsbeskrivelse
Strategien baserer sig på målsætningerne i den økonomiske politik samt de aktuelle økonomiske udfordringer. Nedenstående prioriterede områder og forslag til de analyser, der skal udarbejdes frem til den politiske budgetlægning.
Forslaget til den samlede budgetstrategi fremgår af vedlagte bilag.
Prioriterede områder i budget 2025-2028
- Sikring af budgetoverholdelse på alle områder dvs. at de besluttede tilpasninger i 2023 gennemføres som forudsat. Hvis der måtte opstå nye budgetudfordringer gennemfører udvalgene og administrationen de nødvendige budgettilpasninger for at sikre den planlagte budgetoverholdelse i 2024.
- Byrådet ønsker at være nysgerrige på grænsen mellem hvilke opgaver der er offentlig og privat service jf. behovet for skarpere prioritering
- Øget brug af teknologi til at fastholde kvaliteten af de kommunale ydelser for borgerne og en løbende optimering af kommunens drift
- Investeringer i forebyggende tiltag og undersøge mulighederne for at lave investeringer i sociale tiltag der giver en forbedring for borgerne og en styrkelse af kommunens økonomi på mellemlangt sigt.
- Gå nye veje på de specialiserede områder, således at udgiftsudviklingen ikke underminerer den kommunale service på andre områder.
- Opgaveglidningen fra sundhedsvæsnet til kommunerne betyder at der skal tænkes alternativt på ældreområdet for at få enderne til at mødes både i forhold til ressourcer og tilstrækkeligt med arbejdskraft.
- Der skal være fokus på vedligeholde de kommunale bygninger således at nedslidning forebygges.
Analyser og afrapporteringer i budgetprocessen 2025-2028
- Status på de tiltag der som byrådet tidligere har vedtaget i fx Sikringsplaner og effektiviseringsprocesser.
- Hvor langt er vi kommet med udnyttelse af den tilgængelige Velfærdsteknologi?
- Status på arbejdet med boliger til ældre som blev besluttet i budgetaftalen for budget 2024.
- Overblik over behovet for klimatilpasningstiltag ide kommende år.
- Der skal gives en status på den politisk bestilte vedligeholdelsesplan på dagtilbud.
Analyserne og afrapporteringerne udarbejdes i forsommeren, således at de ligger klar til den politiske budgetproces.
Økonomi
Ikke i denne fase.
Høring
Ikke i denne fase.
Klima & bæredygtighed
Ingen bemærkninger
Beslutning
Godkendt.
Der udarbejdes en vedligeholdelsesplan for dagtilbud.
Behandlingsplan
Godkendt.
Der udarbejdes en vedligeholdelsesplan for dagtilbud.
Bilag
449. Kommunegaranti til Middelfart Fjernvarme til investeringer i 2024
Sagsnummer: 2024-004311
Sagsbehandler: Mads Sandager Hansen
Præsentation
Denne sag handler om kommunal garantistillelse til Middelfart Fjernvarme til planlagte investeringer i 2024.
Middelfart Kommune har modtaget en anmodning fra Middelfart Fjernvarme om garanti for lånoptagelse hos Kommunekredit på i alt 34,450 mio. kr. i 2024.
Forvaltningen foreslår
- At der bliver stillet garanti for, at Middelfart Fjernvarme kan optage et kommunegaranteret lån på op til 34,450 mio. kr. med en løbetid på 25 år hos Kommunekredit (garantitilsagnet omfatter ikke låneoptagelse i private realkreditinstitutter),
- at lånet, henset til den aktuelle usikkerhed på rentemarkedet, kan optages med både fast og variabel rente,
- at garantien bliver stillet under forudsætning af, at der fremadrettet holdes et årligt ”garantimøde” mellem Middelfart Fjernvarme og Middelfart Kommune, hvor der gives en finansiel status på selskabets økonomi og låntagning,
- at garantien bliver stillet under forudsætning af, at Middelfart Fjernvarme forpligter sig til at orientere Middelfart Kommune om eventuelle lånearrangementer udenfor Kommunekredit, som ikke sker ved kommunens medvirken. Kommunen skal orienteres om påtænkt låntagning forud for at der indgås låneaftale,
- at garantien bliver stillet under udtrykkelig forudsætning at kommunekredit godkender låneoptagelsen,
- at lånet i anlægsfasen kan blive optaget som en byggekredit, der senere afløses af endelig finansiering,
- at der i henhold til statsstøttereglerne bliver fastsat en årlig garantiprovisionsprocent på 0,55 % med baggrund i en samlet konkret og individuel vurdering af, at Middelfart Fjernvarme har en stærk kreditkvalitet. Vurderingen tager afsæt i Middelfart Kommunes kreditvurderingsmodel, samt
- at garantien, i overensstemmelse med statsstøttereglerne, bliver stillet under forudsætning af, at provisionssatsen fremadrettet kan tilpasses i op- eller nedadgående retning, såfremt virksomhedens kreditmæssige forhold måtte ændre sig væsentligt.
Sagsbeskrivelse
Middelfart Kommune har modtaget en anmodning fra Middelfart Fjernvarme om garanti til investeringer indenfor det bestående fjernvarmenet, først og fremmest fjernaflæste målere, samt til konvertering af Industrivænget i Nørre Aaby.
Projekterne omfatter:
- ADK system inkl. El-dørlåse på alle centraler.
- Ombygning/renovering af tidligere adm. bygning i Hessgade i Middelfart
indvendig/udvendig. - Fjernvarmeunit på abonnement til eksisterende/nye fjernvarme områder. Indkøb af
fjernvarmeunit til varmemesterordningen. - Tilslutning af nye fjernvarmeforbrugere – stikledninger.
- Fjernvarmemålere (stikprøvekontroller og nytilslutninger).
- Udskiftning af MESH varmemålere og m-bus målere til Link-IQ målere med lækkontrol.
- Opgradering af fjernaflæsningssystem for varmemålere til Link-IQ system.
- Porte og hegn til Grønnegade centralen.
- Renovering af eksisterende ledningsnet på Nørregade i Ejby etape 4 for at mindske
ledningstab og sikre forsyningssikkerhed. - Fliskran – udskiftning af PLC og i/o moduler.
- Erhvervsområde Industrivænget i Nørre Aaby – fjernvarmeforsyning (naturgas
konvertering). - Røgsuger til smuldkedel – udskiftes.
- Søndervangen nr. 2-10 – renovering af fjernvarmenet.
Økonomien i projektet ser således ud:
Anlægsprojekt, opdelt på delopgaver |
Beløb i mio. kr. |
Renovering af fjernvarmeledninger Nørregade, Ejby - Etape 4 |
1,000 |
Renovering af Søndervangen, Ejby |
0,700 |
ADK system inkl. El-dørløse på alle centraler |
0,350 |
Ombygning/renovering gl. adm. bygning Hessgade |
0,350 |
Porte og hegn til central Grønnegade, Nørre Aaby |
0,300 |
Fliskran - Udskiftning af PLC og I/O moduler |
0,250 |
Erhvervsområde Industrivænget, Nørre Aaby konvertering |
1,500 |
Røgsuger smuldkedel udskiftes |
0,350 |
Fjernvarmeunit på abonnement |
8,000 |
Tilslutning nye forbrugere, stikledninger |
2,500 |
Fjernvarmemålere |
0,150 |
Fjernaflæste målere inkl. opgradering af fjernaflæsningssystem |
19,000 |
I alt |
34,450 |
Natur og Miljøafdelingen har gennemgået ansøgningen fra Middelfart Fjernvarme.
Forvaltningen bemærker, at der er tale om blandede investeringer af forskellige karakter, som går på tværs af en forskellige projektforslag, men alle investeringer ligger indenfor varmeplanen og understøtter kommunens ønske om en grønnere varmesektor.
Tillige stemmer beløbene på de forskellige projekter overens med hvad der i de forgangne år er ansøgt om, på lignende projekter.
Mange værker har investeret i fjernaflæste målere i starten af 10’erne og disse kræver en opgradering. Normalt vil en udskiftning ske, når målerne er 15-16 år gamle dvs. når de er fuldt afskrevet. Udskiftningen kræver planlægning og tid.
Energistyrelsen vurderer at det vil passe mange værker at skifte målere i perioden 2025 – 2027 så de opfylder energistyrelsens krav om opsamlingsfrekvens og dataegenskaber. Dette stemmer overens med Middelfart Fjernvarmes projekt i ansøgningen om kommunegaranti, om at udskifte målere og opgradere fjernaflæsningssystemet.
Økonomi
Økonomiafdelingen har gennemgået det indsendte budget for 2024, de seneste 3 års regnskaber, samt det medsendte takstblad.
Fjernvarmeforsyning er underlagt varmeforsyningsloven, hvilket betyder at Middelfart Fjernvarme skal driftes efter det såkaldte ”hvile i sig selv princip".
Afskrivningerne på investeringerne og finansielle omkostninger ved finansiering af investeringerne indregnes hvert år i priserne sammen de øvrige omkostninger.
Investeringerne er indregnet i taksten, som ligger på et fornuftigt niveau sammenlignet med andre fjernvarmeselskaber. Og Middelfart Fjernvarme oplyser, at de faste bidrag, som opkræves hos forbrugerne, forventes uændret for næste år.
Middelfart Fjernvarme vurderes at have et tilstrækkeligt og sikkert fremtidigt indtægtsgrundlag til at kunne bære ydelsen på lånet til de gennemførte investeringer.
Økonomiafdelingen bemærker, at Middelfart Fjernvarme har ansøgt om garanti for et 30-årigt lån til investeringerne, mens den forventede vægtede levetid af investeringerne er kortere. Det indstilles derfor, der kun stilles garanti for et lån med en maksimal løbetid på 25 år, så løbetid og levetid af investeringerne matches.
Middelfart Kommune har med baggrund i lånebekendtgørelsen for kommuner og regioner hjemmel til at stille garantien og der er automatisk låneadgang til investeringer i kollektive energiforsyningsanlæg. Garantistillelsen medfører således ikke træk på kommunens låneramme.
Alle former for varmeforsyningsselskaber og affaldsforbrændingsselskaber, herunder ligeledes selskaber, der ikke er ejet af kommunen selv, er omfattet af EU’s statsstøtteregler. Lånoptagelse i sådanne selskaber, der garanteres af en kommune medfører, at kommunen skal opkræve garantiprovision i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler.
Middelfart Kommune har med baggrund i SMV-modellen foretaget en konkret og individuel kreditvurdering af Middelfart Fjernvarme og fastsat en markedssvarende garantiprovisionssats på 0,55% årligt for Middelfart Fjernvarme. Sammendraget af kreditvurderingen fremgår af sagens bilagsmateriale.
I relation til statsstøttereglerne skal det endvidere bemærkes:
- At størstedelen af investeringerne sker i det bestående fjernvarmenet.
- At tilkoblingen af erhvervsområdet i Nørre Aaby sker til det bestående fjernvarmenetværk, dvs. der etableres ikke ny særskilt varmeforsyning i området.
Det er således forvaltningens samlede vurdering, at der ikke sker nogen væsentlig konkurrencemæssig forvridning i forhold til varmepumpeproducenter.
Endelig skal det bemærkes, at Middelfart Kommune over de senere år har øget garantiomfanget væsentligt overfor Middelfart Fjernvarme. Det er sket som led i omstillingen fra gas til fjernvarme, som rulles ud i nye områder.
For at sikre kommunens pant bedst muligt, og samtidig sikre Middelfart Fjernvarme gode vilkår for belåning hos kommunekredit, så ydes garantien i lighed med seneste garanti med vilkår om, at der årligt afholdes et møde, hvor der laves en finansiel status på selskabets økonomi og finansiering.
Derudover ydes garantien med vilkår om, at Middelfart Fjernvarme forpligter sig til at orientere Middelfart Kommune om eventuelle lånearrangementer udenfor Kommunekredit, som ikke sker ved kommunens medvirken. Kommunen skal orienteres om påtænkt låntagning forud for at der indgås låneaftale.
Høring
Ingen høring af Ældrerådet og Handicaprådet.
Klima & bæredygtighed
I forhold til klima- og bæredygtighed skal det bemærkes, at fjernvarme generelt anses for at være en klimavenlig opvarmningsform. Investeringerne i fjernvarmenettet medvirker alt andet lige til at understøtte den grønne omstilling.
Med fjernaflæste målere kan forbrugerne løbende følge med i varmeforbruget, hvilket kan understøtte en øget opmærksomhed hos forbrugeren og animere til positive ændringer i forbrugeradfærden.
En udskiftning/renovering af fjernvarmerør mindsker endvidere varmetabet i jorden, idet de nye fjernvarmerør er betydeligt bedre isoleret, hvilket betyder at tabet ca. halveres i forhold til de eksisterende fjernvarmerør. Dette giver væsentlige energibesparelser til fordel for miljøet og varmeprisen hos forbrugerne. De øvrige projekter i ledningsnettet og på centralerne, forbedre tillige driftsøkonomien, og har en positiv miljøpåvirkning.
I forbindelse med udskiftning af fjernvarmerør bruges den nyeste og markedsledende teknologi. Fjernvarmerørene udskiftes til rør af den nyeste type, kaldet ”twin-rør”, med meget høj isoleringsevne, hvilket betyder at varmetabet kun er ca. det halve i forhold til de eksisterende fjernvarmerør.
Beslutning
Indstilles til godkendelse.
Behandlingsplan
Bilag
450. Uddeling af midler fra Grøn Pulje Vanghavevej
Sagsnummer: 2024-003052
Sagsbehandler: Helene Bjerre-Nielsen
Præsentation
Grøn Pulje Vanghavevej er oprettet med midler indbetalt til kommunen af opstiller af solcelleanlægget mellem Vanghavevej og Fynske Motorvejen syd for Roerslev.
Der har været indkaldt ansøgninger fra lokalområdet og tre ansøgninger indstilles hermed til bevillinger. Der er dog skattemæssige forhold for bevillingsmodtagerne, som kræver politisk behandling og beslutning om tilretning af retningslinjer for Grøn Pulje.
Forvaltningen foreslår
- At de indstillede bevillinger bliver godkendt med bemærkning om, at bevillingsmodtager skal gøres opmærksom på de mulige skattemæssige konsekvenser af den modtagne bevilling, og
- at retningslinjerne for Grøn Pulje justeres med stærkere fokus på almennyttige projekter. Retningslinjerne justeres ift. fremadrettede ansøgningsrunder til nye grønne puljer fra kommende VE-anlæg.
Sagsbeskrivelse
Det er Byrådet, som jf. bekendtgørelse om grøn pulje (nr. 742 af 30/05/2020), skal oprette en Grøn Pulje og fastlægge uddelingskriterier. Midlerne skal anvendes til projekter til gavn for naboer til vedvarende energianlæg og til gavn for lokalsamfundet generelt. Uddelingen skal ske på basis af ansøgninger.
De ansøgningsberettigede er jf. bekendtgørelsen: 1) Naboer inden for seks gange møllehøjde. 2) Naboer inden for 200 meter fra et solcelleanlæg og et vandkraftværk. 3) Lokale i øvrigt i kommunen.
Byrådet kan afsætte op til 8 procent af de indbetalte midler fra en opstiller til kommunens administration af midlerne i Grøn Pulje, herunder til indkaldelse af ansøgninger, udvælgelse af projekter, tildeling af tilsagn om tilskud, udbetaling.
Er midlerne i Grøn Pulje ikke allokeret til projekter 3 år efter indbetaling, skal kommunalbestyrelsen overføre det af opstilleren indbetalte beløb til statskassen.
Solcelleanlægget mellem Fynske Motorvej og Vanghavevej syd for Roerslev blev sat i drift i sommeren 2022. I den forbindelse blev der indbetalt 630.000 kr. til Middelfart Kommune. 50.000 kr. kan anvendes til administration af puljen. Det giver 580.000 kr. til uddeling fra puljen.
I december 2022 godkendte Byrådet generelle retningslinjer/kriterier for grøn pulje i kommunen.
I foråret 2023 inviterede forvaltningen de nærmeste naboer til solcelleanlægget ved Vanghavevej til en uformel dialog om naboernes ideer til mulige projekter, som de gerne ville søge midler til i Grøn Pulje Vanghavevej. Efterfølgende blev der inviteret til en ansøgningsrunde for nærmeste naboer og lokale foreninger efter følgende retningslinjer:
- De nærmeste naboer til solcelleanlægget kan primært søge puljen. Ved de nærmeste naboer forstås indenfor ca. 500 meter fra solcelleanlæggets hegn, eller naboer, som har tydelig udsigt til solcelleanlægget.
- Lokale foreninger, selvejende institutioner med et almennyttigt formål og lokaludvalg inden for en afstand af ca. 1,5 km fra solcelleanlæggets hegn kan søge puljen.
Der var ansøgningsfrist til Grøn Pulje Vanghavevej i starten af november 2023. Der blev modtaget i alt 10 ansøgninger fra 8 ansøgere med et samlet ansøgt beløb på 1.280.828 kr., eller 2,2 gange midlerne i puljen.
Ansøgningerne fremgår af vedlagte skema. Der er i vurderingen af ansøgningerne lagt vægt på følgende kriterier:
- Afstand til solcelleanlægget (op til 5 point, højest for korteste afsted)
- Direkte udsigt til solcelleanlægget (op til 5 point, højst for mest udsigt til solcelleanlæg)
- Bidrager til klimahandling (op til 5 point, højst for mest gavn for klimaet)
- Til gavn for flere (op til 3 point, højst for projekter som gavner flest)
- Er ejendommen i brug (op til 3 point, højst for bolig i anvendelse)
- Er der medfinansiering (0 eller 3 point, 3 for medfinansiering fra ansøger)
På basis af ovenstående kriterier og point er det forvaltningens indstilling, at der uddeles tre bevillinger fra Grøn Pulje Vanghavevej (se vedlagte skema):
Ansøgning 1: Roerslev Forsamlingshus. 133.000 kr. til udskiftning af oliefyr med varmepumpe
Ansøgning 2B: Privat A. 198.000 kr. til udskiftning af gammelt fastbrændselsfyr med nyt flisfyr
Ansøgning 3A: Privat B. 68.000 kr. til beplantningsbælte som reducere indsigt fra landevejen (med den betingelse at kommunen står for beplantningen)
Ansøgning 3B: Privat B. 181.000 kr. til udskiftning af oliefyr til jordvarmeanlæg
Under vurderingen af ansøgningerne har forvaltningen spurgt Energistyrelsen (som er myndighed for Grøn Pulje lovgivningen) om bevilling til fx udskiftning af vinduer til en nabo til et solcelleanlæg er at betragte som skattepligtigt. I slutningen af januar 2024 modtog forvaltningen svar fra Energistyrelsen, som videreformidlede et "ikke bindende svar" fra Skattestyrelsen med følgende ordlyd:
"Vedrørende bevillinger af midler fra grøn pulje til private husejere, er det vejledende svar fra Skattestyrelsen, at de beløb private husejere modtager fra grøn pulje, er skattepligtige jf. statsskattelovens § 4.".
Forvaltningen foreslår, at modtager af bevillingen gøres opmærksom på dette svar i bevillingsbrevet med mulighed for af afstå for at modtage bevillingen.
Retningslinjer fremadrettet
Med den forventede udbygning af VE-anlæg i Middelfart Kommune vil der de kommende år blive etableret flere nye "Grøn Pulje". I lyset af forholdet omkring beskatning kan det overvejes om de nuværende retningslinjer skal justeres, så der lægges op til flere ansøgninger fra almennyttige foreninger og i mindre grad fra private naboer til VE-anlæggene. Det vil dog betyde, at midlerne fra Grøn Pulje i mindre grad vil komme de nærmeste naboer "primært" til gavn, som er udgangspunktet i de nuværende retningslinjer/principper.
Økonomi
Det uddeling til de foreslåede projekter og med en privat egenfinansiering på 10% af det søgte beløb anvendes Grøn Pulje Vanghavevej fuldt ud.
Indkommet beløb fra opstiller | 630.000 kr. |
Administrationsgebyr | -50.000 kr. |
Uddelingsramme | 580.000 kr. |
Foreslåede bevillinger | -580.000 kr. |
Rest | 0 kr. |
Høring
Ingen
Klima & bæredygtighed
Grøn Pulje Vanghavevej er etableret med midler fra solcelleanlægget ved Vanghavevej. Solcelleanlægget producere fossilfri strøm og bidrager dermed til udfasning af fossil energi, da strømmen kan bruges til varmepumper, elbiler og senere til produktion af fossilfri brændstoffer til den tunge transport og flytrafik.
Beslutning
Godkendt.
Forvaltningen kommer med oplæg til nye kriterier.
Behandlingsplan
Godkendt.
Forvaltningen kommer med oplæg til nye kriterier.
Bilag
451. Godkendelse af vedtægtsændringer for Gelsted Lokaludvalg
Sagsnummer: 2022-000459
Sagsbehandler: Sabine Christensen
Præsentation
Gelsted Lokaludvalg har på sit årsmøde den 22.2.2024 besluttet nogle vedtægtsændringer. De nye vedtægter skal godkendes.
Forvaltningen foreslår
- At vedtægtsændringerne bliver godkendt.
Sagsbeskrivelse
Gelsted Lokaludvalg har på sit årsmøde den 22.2.2024 besluttet at ændre vedtægterne. Se referatet fra årsmødet i bilag 1.
Der er tre ændringer, som er markeret med rødt i vedtægterne i bilag 2. Ændringerne er:
- Lokaludvalgets sammensætning ændres fra 5 medlemmer + 2 suppleanter til 5-8 medlemmer + 2 suppleanter.
- Lokaludvalget vil efter behov kunne nedsætte arbejdsgrupper. I arbejdsgrupperne skal der være et fast medlem fra lokaludvalget, der rapporterer tilbage til lokaludvalget.
- Funktionsperioden ændres fra 2 år til 4 år, hvor funktionsperioden følger byrådsperioden.
Lokaludvalgenes vedtægter læner sig op ad Lokaludvalgenes rammer 2022-2025 (bilag 3) og skal være i overensstemmelse med dem for at kunne blive godkendt.
Alle ændringsønsker for Gelsted Lokaludvalgs vedtægter er i overensstemmelse med Lokaludvalgenes rammer 2022-2025.
Økonomi
Ingen.
Høring
Ingen, da kommunen ikke er forpligtet.
Klima & bæredygtighed
Ingen bemærkninger
Beslutning
Godkendt.
Behandlingsplan
Bilag
452. Igangsætning af planlægning for etageboliger i Melfarparken i Middelfart
Sagsnummer: 2023-015385
Sagsbehandler: Anders Jellesen
Præsentation
Forvaltningen har modtaget anmodning om lokalplanlægning for et nyt etagebyggeri på et ubebygget areal ved Melfarparken i Middelfart. På området ønskes der etableret én etageboligblok til almene boliger med seniorbofællesskab i op til 4 etager. Udvalget anmodes om at træffe beslutning, om lokalplanlægningen kan igangsættes til det ansøgte.
Forvaltningen foreslår
- At planlægningen for det ansøgte bliver igangsat i overensstemmelse med beskrivelsen af projektet og de anbefalede fokusområder i nedenstående sagsbeskrivelse.
Sagsbeskrivelse
Bygherre ønsker at opføre én etageboligblok til almene boliger i op til 4 etager en del af matr.nr. 7hq, Middelfart Markjorder. Arealet, hvor byggeriet ønskes placeret, har tidligere været bebygget med et halbyggeri. Bygherre ønsker at bygge cirka 2.500 etagekvadratmeter, hvilket giver en bebyggelsesprocent på cirka 85 % for matr.nr. 7hq, Middelfart Markjorder.
Det ansøgte område ligger i det centrale Middelfart, nord for Behrendtsvej og syd for Gasværksvej. Området er på ca. 1,8 ha og omfatter de eksisterende etageboliger, parkeringspladser og grønne områder i boligområdet kaldet ”Melfarparken”.
Området ligger primært inden for kommuneplanrammeområde B.00.06 – Melfarparken og Behrendtsvej, der udlægger området til boligområde med mulighed for placering af institutioner, til betjening af boligområdet. Bebyggelsesprocenten er i rammen fastsat til 60. Bebyggelsens højde må ikke overstige 3 etager og 12 meter. Det ønskede byggeri er ikke i overensstemmelse med kommuneplanen mht. etageantal, bygningshøjde og bebyggelsesprocent. Der skal derfor udarbejdes et kommuneplantillæg, som sikrer overensstemmelse mellem kommuneplan og lokalplan.
Mindre dele af området, som påtænkes anvendt til vejadgang, ligger indenfor kommuneplanrammeområde B.00.05 - Hessgade-Skovgade, der udlægger området til boligområde med mulighed for placering af institutioner, til betjening af boligområdet. Bebyggelsesprocenten er fastsat til 60. Bebyggelsens højde må ikke overstige 2,5 etager og 12 m meter. Det ansøgte er i overensstemmelse med rammebestemmelserne i B.00.05.
Bygherre ønsker at opføre én etageboligblok i 4 etager i 12,5 m. Der ønskes opført et seniorbofællesskab med 23 almene boliger med fælleslokale og fælles tagterrasse. Byggeriet etableres med svalegang ind mod gårdrummet og altaner mod syd. Byggeriet ønskes overvejende opført med facader i tegl og træ. Der er behov for etablering af nye parkeringspladser og en vendeplads, som etableres ved enden af Provstindestien. De eksisterende grønne arealer i gårdrummet fastholdes som fælles arealer, samt de eksisterende parkeringsarealer og boligbyggerier ønskes ikke ændret. Vejadgang til området skal forsat ske via Provstindestien og Gasværksvej. Se projektforslaget, der er vedhæftet som bilag.
Markering af lokalplanområdegrænsen.
Største delen af området er omfattet af byplanvedtægt nr. 6 Byplanvedtægt for rækkehus- og etagebebyggelse på Gasværkspladsen. En mindre del af området er omfattet af lokalplan 23.16 Bevaring af Middelfarts gamle bydel og i Vesterløkken. Lokalplan 23.16 foreslås ophævet for den del som bliver omfattet af et eventuelt kommende lokalplanforslag, mens byplanvedtægt nr. 6 foreslås ophævet i sin helhed.
Området ligger i en afstand af ca. 175 meter fra jernbanen. Bygherre skal derfor udarbejde en redegørelse, der sandsynliggør, at der ikke er problemer i forhold til at overholde miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for jernbanestøj.
I den videre sagsbehandling skal det sikres, at der etableres tilstrækkeligt med parkeringspladser i lokalplanområdet.
Forvaltningen har haft dialog med bygherre omkring udformning af byggeriet, og det anbefales at følgende fokusområder sikres i lokalplanen:
- at bebyggelsens volumen tilpasser sig det øvrige byggeri i Melfarparken, med en maksimal højde på 12,5 m og maks. 4 etager,
- at facader opføres med detaljering i murværk og med variation i materialevalg.
- at opholdsarealer på tagterrasse tilbagetrækkes fra facadekant mod syd og vest.
- at der fastsættes en begrænsning på maks. 2.500 m² på ny boligbebyggelse (ekskl. bebyggelse) i overensstemmelse med bygherres situationsplan,
- at området indrettes med et grønt sammenhængende fællesopholdsareal,
- at beplantning af fællesarealerne tilfører området øget biodiversitet,
- at der sikres tilstrækkeligt areal til regnvandshåndtering og at det indpasses i området og udformes så det tilfører området værdi, såfremt håndteringen sker på terræn.
Økonomi
Ansøger er Boligforeningen Lillebælt, som ønsker at opføre almene boliger med støtte fra Middelfart Kommune. En støttesag behandles efter lokalplanens vedtagelse.
Høring
Bygherre/ansøger vil afholde et nabomøde efter denne igangsætning. Middelfart Kommune deltager som myndighed.
Klima & bæredygtighed
I henhold til kommuneplan 2021 skal byudviklingen ske på et bæredygtigt grundlag.
I Middelfart Kommune arbejdes der med 6 dogmer for indsatsen for fremtidens boligudbygning.
Dogmerne omhandler fremme af bæredygtigt byggeri, skabelse af blandede byer som danner rammer for fællesskaber, bæredygtig infrastruktur, udvikling af eksisterende lokalsamfund med fokus på områdets identitet, krav om naturindhold samt at byudvikling skal skubbe i den retning, som vi ønsker at lokalsamfundet skal se ud.
Planområdet ligger i den centrale del af Middelfart og der gives med lokalplan mulighed for fortætning og etablering af etageboliger, som har et relativt lavt energi- og materiale forbrug i forhold til andre boligtyper.
Kommende LCA-beregning (livscyklusvurdering) vurderes at føre til 10 kg CO2-ækvivalenter/m2/år. Det nuværende lovkrav er 12 CO2-ækvivalenter/m2/år. Bygherre tør ikke satse på en lavere LCA- værdi end 10 på nuværende tidspunkt i processen. Bygherre påpeger at der er tale om almene boliger som skal kunne opføres inden for et maksimumbeløb. Erfaringsmæssigt er det derfor svært at indarbejde bæredygtige løsninger som er bekostelige i anlægsfasen. Lokalplanen vil give mulighed for etablering af solenergianlæg på tage. Skyggevirkninger fra det ønskede byggeri er studeret og skaber ikke problemer for omgivende bebyggelse.
Byggeriet placeres centralt, hvorfra der er kort afstand til kollektiv trafik og mulighed for at udnytte den eksisterende infrastruktur i byen. Der vil skulle ske lokal håndtering af en del af regnvandet, som falder i området, således det eksisterende kloaknet ikke overbelastes. Der vil muligvis kunne ske genbrug af regnvand.
En del af stueplan mod gårdrummet i det ønskede byggeri indrettes som samlingspunkt for den samlede forening i Melfarparken. På tagfladen etableres opholdsarealer for den samlede bebyggelse med grønt tema og to væksthuse. Disse tiltag med mulighed for at styrke og stimulere social aktivitet lokalt i området.
Særligt gårdrummet ønskes indrettet med fokus på øget plantediversitet, som kan bidrage til øget biodiversitet.
Beslutning
Godkendt.
Behandlingsplan
Bilag
453. Fremtidens grønne energianlæg i Middelfart Kommune
Sagsnummer: 2023-001126
Sagsbehandler: Vibeke Nørby
Præsentation
Økonomiudvalget har aftalt at tage en større samlet drøftelse af, hvorledes vi kommer i mål med planlægningen for de vedvarende energiprojekter, hvor Middelfart Kommune giver sit rimelige bidrag til den nødvendige udbygning af kapaciteten i et stadig mere elektrificeret samfund på en måde, der også afvejer andre hensyn.
Forvaltningen foreslår
- At der træffes politisk beslutning om, hvorledes vi kommer i mål med planlægningen for de vedvarende energiprojekter.
Sagsbeskrivelse
Sagen forelægges til beslutning.
Endelig behandling afstemmes med afslutningen af de planlagte møder om sagen.
Økonomi
Ingen.
Høring
Ingen.
Klima & bæredygtighed
Sagens resultat vil have stor betydning for det bidrag til den grønne omstilling, der kan skabes ved produktion af grøn energi indenfor kommunens geografi.
Beslutning
Udsat.
Behandlingsplan
454. Resultat af indkaldelse af idéer og forslag til planlægning for solceller og vindmøller ved Nørre Aaby og Rolund
Sagsnummer: 2024-001173
Sagsbehandler: Vibeke Nørby
Præsentation
Høringssvar samt hvidbog i forbindelse med indkaldelse af idéer og forslag til planlægning for solceller og vindmøller ved Nørre Aaby og Rolund forelægges.
Det forudsættes, at endelig behandling af sagen afstemmes med afslutningen af de planlagte møder om fremtidens grønne energianlæg i Middelfart Kommune.
Forvaltningen foreslår
- At der bliver taget beslutning om rammerne for evt. videre planlægning.
Sagsbeskrivelse
Økonomiudvalget igangsatte på møde d. 26. september 2023 planlægningen for et projekt for vedvarende energianlæg (VE-anlæg) mellem Nørre Aaby og Rolund.
Planlægningen har til formål at muliggøre etablering af tre op til 150 meter høje vindmøller, et solcelleanlæg på ca. 100 ha samt tilhørende nettilslutningsanlæg og adgangsveje i et åbent landområde. Området er i dag dyrkede marker. En del af de arealer, der i dag er opdyrkede marker, omlægges til grønne korridorer, naturarealer og/eller rekreative forbindelser. Det samlede projektområde, der planlægges for, er på ca. 180 ha.
Der har i perioden d. 4. oktober til 15. november 2023 været indkaldt idéer og forslag til planlægningen, og der blev d. 25. oktober 2023 afholdt et borgermøde om projektet. Der indkom 109 høringssvar i idéfasen. Dem, der har indsendt høringssvar, er efterfølgende orienteret om, at "hvidbogen vil blive forelagt Økonomiudvalget, som tager beslutning om rammerne for evt. videre planlægning. På grund af projektets kompleksitet vil det tage nogen tid at foretage en sammenstilling og vurdering af de indkomne svar. Vi forventer, at hvidbogen kan præsenteres for Økonomiudvalget i slutningen af januar 2024.”
Der er desuden orienteret om, at "Derudover har Økonomiudvalget aftalt at tage en større samlet drøftelse af, hvorledes vi kommer i mål med planlægningen for de vedvarende energiprojekter, hvor Middelfart Kommune giver sit rimelige bidrag til den nødvendige udbygning af kapaciteten i et stadig mere elektrificeret samfund på en måde, der også afvejer andre hensyn. Man vil høre nærmere, når der har været en grundig politisk behandling af sagen."
Det samme er der orienteret om på kommunens hjemmeside.
De indkomne høringssvar samt hvidbog indeholdende bygherres samt forvaltningens bemærkninger vedlægges. I slutningen af hvidbogen findes der desuden et kort resumé af de enkelte høringssvar.
Økonomi
Ingen.
Høring
Idéfase er afholdt og høringssvar er vedlagt.
Klima & bæredygtighed
Projektet omdanner et nuværende intensivt dyrket landbrugsareal til et solcelleanlæg samt vindmølleanlæg, der producerer grøn strøm - total forventet produktion på ca. 134.000 MWh pr. år. Projektet vil på den måde bidrage til nedbringelsen af CO2-udledning ved at generere strøm fra vedvarende, grønne energikilder, sol og vind, og derved mindske behovet for strøm fra mindre bæredygtige kilder.
Der udarbejdes en samlet natur- og landskabsplan for energiprojektet, blandt andet med det formål at styrke artsmangfoldigheden. Gamle træer langs de eksisterende jord- og stendiger, samt eksisterende hegn forventes at kunne bevares og fungerer derved fortsat som spredningskorridorer og habitat. Projektet vil etablere yderligere levende hegn bestående af lokale, hjemmehørende arter, samt etablere flere faunapassager gennem anlægget.
Omlægningen fra intensivt drevet, monokulturelt landbrug til solcelleanlæg med langsomt voksende urter og græsser, så tæt på den oprindelige hjemmehørende flora som muligt, vil være til fordel for mange insektarter, mindre pattedyr, mm. Derudover vil omlægningen fra landbrug til økologisk drevne græsmarker vil mindske udledningen af næringsstoffer til lokale vandløb og grundvandet.
Væsentlige miljøpåvirkninger vil blive afklaret i en fælles miljøvurderingsrapport med miljøvurdering af planerne (MV) og det konkrete solcelleprojekt (VVM). Miljøvurderingen skal sikre, at der bliver taget hensyn til miljøet under planlægningen af anlægsprojekter, der kan forventes at påvirke miljøet væsentligt.
Beslutning
Udsat.
Behandlingsplan
Bilag
455. Årlig rapportering fra kommunens Whistleblowerordning
Sagsnummer: 2022-017234
Sagsbehandler: Mikkel Nygaard Nielsen
Præsentation
Byrådet orienteres om Whistleblowerordningens aktivitet i 2023
Forvaltningen foreslår
- At orienteringen bliver taget til efterretning, og
- at Middelfart Kommune forsætter samarbejdet med ekstern leverandør
Sagsbeskrivelse
Middelfart Kommunes Whistleblowerordning blev oprettet i december 2021 efter godkendelse fra Byrådet. Forslaget til ordningen blev udarbejdet i samarbejde med Hovedudvalget. Ordningen har følgende hovedindhold:
- Ansatte, leverandører og andre med en arbejdsmæssig tilknytning til Middelfart Kommune kan whistleblowe
- Alene forhold af reel samfundsinteresse er omfattet af ordningen
- Der kan whistleblowes anonymt via særlig internet portal
- Indberetning sker til Bech-Bruun, som ekstern leverandør, der screener disse
- Middelfart Kommunes interne Whistleblower-enhed består af Økonomichefen, HR- og Sekretariatschefen og en medarbejder fra Personalejura
- Enheden afgør ud fra sagens kompleksitet og karakter om denne kan behandles internt i kommunen eller skal behandles af den eksterne leverandør
- En gang årligt offentliggøres oplysninger om den generelle aktivitet i ordningen på kommunens hjemmeside
I 2023 er der modtaget 3 sager, hvoraf 2 af sagerne faldt indenfor ordningen og er blevet behandlet af enheden. Den offentliggjorte aktivitet på kommunens hjemmeside for 2023 fremgår af vedlagte bilag.
Whistleblowerordningen håndteres med Bech-Bruun som ekstern leverandør. Bech-Bruun forestår en indledende screening af indkomne sager for at vurdere om de falder indenfor eller udenfor ordningen. Når enheden har færdigbehandlet en sag vurderer Bech-Bruun enhedens sagsbehandling og resultat, hvilket sikrer en uvildig vurdering af enhedens håndtering. Den interne Whistleblowerenhed har i 2023 haft gode erfaringer i samarbejdet med Bech-Bruun både som ekstern leverandør og ved sparring i komplekse sager.
Økonomi
De faste driftsomkostninger udgør kr. 31.800. Omkostninger vedrører drift af system, samt salær til ekstern leverandør.
Variable omkostninger - afhængig af antal hændelser / konkrete sager fra whistleblowere. Timeprisen udgør ca. kr. 2.200 afhængig af kompleksitet.
Høring
Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtiget.
Klima & bæredygtighed
Ingen bemærkninger
Beslutning
Indstilles til godkendelse.
Behandlingsplan
Bilag
456. Forslag til lokalplan 221, kommuneplantillæg 15 og miljøvurdering for solcelleanlæg i Fyllested
Sagsnummer: 2023-015620
Sagsbehandler: Winnie Lund
Præsentation
Udvalget skal beslutte, om Forslag til lokalplan 221, kommuneplantillæg 15, miljøvurdering og §25 tilladelse for solcelleanlæg i Fyllested skal sendes i offentligt høring.
Forvaltningen foreslår
- At udvalget godkender følgende forslag til planer, og sender dem i 8 ugers offentlig høring fra 17.april til 12. juni 2024
- Forslag til Tillæg nr.15 til Kommuneplan 2021-33, T.06.62 – Solcelleanlæg ved Fyllested
- Forslag til lokalplan 221, Fyllested Solcellepark
- Forslag til Miljørapport indeholdende en Miljøvurdering af planerne og en Miljøkonsekvensvurdering for solcelleanlægget i Fyllested
- Forslag til § 25 tilladelse efter Miljøvurderingsloven samt
- forslag til besvarelser af høringssvar i hvidbog
- at udvalget holder offentligt borgermøde i høringsperioden den 13. maj 2024.
Sagsbeskrivelse
Solcelleanlæg kræver lokalplan og tillæg til kommuneplanen
Nyt plangrundlag har til formål at fastlægge de fysiske rammer for etablering af et solcelleanlæg ved Fyllested i Middelfart Kommune. Forslag til kommuneplantillæg (bilag 1) og landzonelokalplan med bonusvirkning (bilag 2) med tilhørende miljøvurdering muliggør opstilling af solcelleprojekt Fyllested.
Oversigtskort med områdets afgrænsning og beplantning
Planområdet udgør ca. 130 ha. i landzone og anvendes i dag til landbrugsformål i form af dyrkede landbrugsmarker og naturområder. Det teknisk anlæg til solceller og transformere er på 90 ha. med solceller med en forventet ydelse på ca. 109 MW AC / 82 MW DC. Den øvrige del af området anvendes til beplantning, natur og stier/arbejdsveje. Anlægget ligger ved og kobles på eksisterende transformerstation.
Solcellerne etableres som faste installationer og har en højde på max 4 m. Stepup-transformere og tilhørende koblingsudstyr og -anlæg mv. etableres med en højde på op til 8,5 m og lynafledere på op til 22 meters højde. Planlægningen har bl.a. til formål at muliggøre et teknisk anlæg til solceller på ca. 90 ha. med placering og udformning, som indpasses i landskabet, og hvor der også er taget hensyn til beskyttet natur, flora og fauna. Derudover skal der anlægges nye stier, som giver beboerne i området flere rekreative muligheder og giver mulighed for at færdes i dele af planområdet.
Planlægning og miljøvurdering
Plangrundlaget skal ifølge miljøvurderingsloven omfattes af miljøvurdering (miljørapport), der redegør for væsentlige miljøpåvirkninger. Der er udarbejdet forslag til en samlet miljørapport med miljøvurdering af henholdsvis planerne og det konkrete solcelleprojekt (miljøkonsekvens-vurdering), Bilag 4 og 5. Miljøvurderingen skal sikre, at der bliver taget hensyn til miljøet under planlægning af anlæg, der kan forventes at påvirke miljøet væsentligt. Bygherre har ansøgt Middelfart Kommune om frivillig miljøkonsekvensvurdering (VVM) for projektet.
Miljøvurderingen omfatter natur, beskyttet natur, vandløb og beskyttede arter, å-beskyttelseslinje ved Storå, rekreative forhold fx nye stier, klima, luft og ressourcer samt landskabelige og visuelle konsekvenser. Afgrænsning af Miljøvurderingen har været i indledende høring hos borgere og andre myndigheder. Høringen har medført justeringer af placering og afstande samt delområder i forhold til det oprindelige projekt. Miljøvurderingen undersøger en række problemstillinger, og er indarbejdet i planerne og i en række krav, som skal respekteres i forbindelse med anlægsperioden og drift af anlægget. Det sker med en række betingelser i en §25-tilladelsen. Tilladelsen og lokalplanen sikrer fx. at der etableres beplantning i varierende bredde og at støjende anlægsarbejde skal udføres i dagtimerne af hensyn til naboer. Se alle betingelser i §25-tilladelsen i bilag 6.
Bygherre er indforstået med forslag til planerne.
Dispensationer fra afstand til å og skov
Planerne indeholder dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 16 og §17 om afstand til åer og skov, som jf. nyeste ændringer i Planloven kan indarbejdes i landzoneplaner med bonusvirkning for VE-anlæg. Dispensationerne fra Naturbeskyttelsesloven er dokumenteret og myndigheds-behandlet, og gældende hørings- og klagemuligheder er uændret. De er indarbejdet for at afkorte sagsbehandlingen for VE-anlæg.
Økonomi
Lov om fremme af vedvarende energi indeholder fire ordninger, der har til formål at fremme lokalbefolkningens accept af udbygningen med vindmøller og solcelleanlæg.
VE-loven stiller krav om at opstiller af fx solceller skal yde erstatning og kompensation til naboer på flere måder. Ordningerne administreres af Energistyrelsen. Du kan læse mere om ordningerne på Energistyrelsens hjemmeside.
De fire ordninger er
- Værditabsordningen, som giver naboer og lokale borgere mulighed for at få vurderet og udbetalt et værditab på deres bolig forårsaget af vindmølle- og solcelleanlægget.
- Salgsoptionsordningen, som giver de nærmeste boligejere mulighed for at sælge deres beboelsesejendom til VE-anlægsejeren, hvis der er et vurderet værditab på over 1 pct.
- VE-bonusordningen, som giver de nærmeste naboer til VE-anlæg ret til at modtage en årlig bonus, som baseres på anlæggets produktion og betales af VE-anlægsejeren.
- Grøn pulje, som forpligter VE-opstillerne til at indbetale et engangsbeløb til den kommune, anlægget opstilles i.
Energistyrelsen indbyder berørte ejere og beboere indenfor 1,5 km fra anlægget til et særskilt informationsmøde om kompensationsordningerne.
På mødet redegør opstilleren for projektets betydning for de omkringliggende beboelsesejendomme. Endvidere redegør Energistyrelsen for reglerne om erstatning for værditab på beboelsesejendomme som følge af opstillingen af projektet (værditabsordningen), samt nære naboers mulighed for salgsoption og VE-bonus. Vær opmærksom på, at der er en frist på 8 uger efter mødet for anmeldelse af krav.
Frivillige aftaler
Lodsejere og opstiller har desuden gennem den indledende periode haft tæt dialog med de nærmeste naboer og har aftalt individuelle kompensationer med de berørte ejere fx opkøb eller beplantning.
Høring
Høring af planforslag 17. april - 12. juni 2024
Planerne sendes nu i 8 ugers offentlig høring fra 17. april - 12. juni 2024.
Borgere inden for 1,5 km fra anlæggets afgrænsning, samt en række øvrige berørte vil få direkte brev om høringen og borgermødet den 13. maj 2024. Borgermødet forventes afholdt i fællesskab med Energistyrelsen, som skal afholde et obligatorisk møde om tilskud og erstatning.
Tidligere høringer
Økonomiudvalget satte planlægning af et solcelleanlæg på 126 ha. ved Fyllested i gang den 28. februar 2023 (pkt. 219). Der har siden været indledende høring i forår og sommer 2023- i form af indkaldelse af ideer og forslag til tillæg nr. 15 til kommuneplanen og til afgrænsning af miljøvurderingen, samt efterfølgende en supplerende høring af afgrænsningen, da planområdet blev justeret på grund af høringssvar og ønske om inddragelse af yderligere 5 ha. arealer i projektet og afstand til beskyttelseszone til den eksisterende transformerstation. Alle borgere, virksomheder, foreninger og lokaludvalg indenfor 1,5 km fra anlægget blev indbudt til debatten. Der blev holdt et borgermøde med ca. 70 deltagere fra lokalområdet. Der blev samlet indsendt i alt 28 høringssvar primært om afgrænsningen, afskærmning og beplantning, drikkevand, rekreative formål, støj, landskabs og naturhensyn og økonomisk kompensation for værditab, lokal fond m.m. Efterfølgende er en række høringssvar indarbejdet i planforslagene. Hvidbog og høringssvar for indkaldelse af ideer og forslag ses i bilag 3.
Klima & bæredygtighed
Solcelleanlægget understøtter Byrådets strategi for bæredygtighed og DK2020 plan. Målet med DK2020-planen er, at Middelfart Kommune skal være klimaneutral i 2050, og allerede i 2030 skal udledningen af drivhusgasser være reduceret med 70 % i forhold til 1990-niveau.
Solcelleanlægget får en installeret effekt på ca. 108 MWp (DC) og 82 MW (AC) og en forventet årlig produktion på ca. 113.000 MWh. Det vil øge produktionen af vedvarende energi med, hvad der svarer til små 40 % af kommunens elforbrug beregnet ift. kommunens elforbrug i 2021.
Energistyrelsen forventer en fordobling af elforbruget fra 2020‐2050, som følge af muligheden for i fremtiden at opbevare strømmen i batterier, eller at strømmen konverteres i PtX-anlæg til brændstof til blandt andet færger og lastbiler eller til industrien.
Elproduktionen fra solcellerne er grøn og vil bidrage positivt til såvel kommunale som nationale mål for den grønne omstilling, idet solcelle-anlægget vil spare klimaet for skadelige emissioner af CO2.
Beslutning
Anbefales godkendt.
Der skal findes en anden dato for borgermødet.
Økonomiudvalget blev informeret om, at ansøger har tilkendegivet, at ville støtte et termonet-projekt i Fjelsted Harndrup med grøn el til en fast lav pris. Desuden vil ansøger give et økonomisk bidrag til lokaludvalget i Fjelsted Harndrup samt et mindre bidrag til lokaludvalget i Brenderup.
Behandlingsplan
Godkendt.
Anbefales godkendt.
Der skal findes en anden dato for borgermødet.
Økonomiudvalget blev informeret om, at ansøger har tilkendegivet, at ville støtte et termonet-projekt i Fjelsted Harndrup med grøn el til en fast lav pris. Desuden vil ansøger give et økonomisk bidrag til lokaludvalget i Fjelsted Harndrup samt et mindre bidrag til lokaludvalget i Brenderup.
Bilag
457. Endelig vedtagelse af Tillæg 16 til Kommuneplan 2021-2033 og Lokalplan 223, Erhvervsområde ved Nyvang 14, Middelfart
Sagsnummer: 2023-001270
Sagsbehandler: Winnie Lund
Præsentation
Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg 16 til Kommuneplan 2021-2033, E.01.13, Erhvervsområde ved Nyvang og lokalplan 223, Erhvervsområde ved Nyvang 14 i Middelfart har været i offentlig høring. Udvalget skal træffe beslutning om planforslagene skal vedtages endelig. Planerne muliggør flere og større butikker på adressen Nyvang 14.
Forvaltningen foreslår
- At Tillæg nr.16 til Kommuneplan 2021-2033 godkendes
- At Lokalplan 223 godkendes
Sagsbeskrivelse
Baggrunden for ændring i kommuneplanens rammer og ny lokalplan er et ønske om at opføre flere og større udvalgsvarebutikker end den gældende planlægning muliggør på ejendommen Nyvang 14.
Tillæg 16 til Kommuneplan 2021-2033, E.01.13, Erhvervsområde Nyvang, ændrer rammebestemmelse og retningslinje 2.3.1 ’Detailhandelsområder – Middelfart’ ift. etablering af butikker med udvalgsvarer og særligt pladskrævende varegrupper (SPV) i aflastningsområdet ved Jyllandsvej/Nyvang.
Der sikres større rummelighed til nye butikker i det eksisterende rammeområde. Butiksstørrelsen ændres til minimum 600 m² og maksimum 3.000 m² bruttoetagemeter. Minimumsstørrelsen er hævet fra 400 m² til 600 m², for at undgå at butiksområdet ikke tiltrækker de små butikker fra bymidten. Den samlede arealramme for detailhandel i aflastningsområdet Nyvang hæves til i alt 10.050 m² bruttoetagemeter og med førnævnte butiksstørrelser. Afgrænsningen af aflastningscentret ændres ikke, ligesom der fortsat ikke kan etableres dagligvarebutikker her.
Der er udarbejdet en detailhandelsredegørelse af konsekvenserne for handlen i bymidten, i oplandet og i nabokommunerne ved realisering af nye butikker i planområdet. Tillæg 16 ses i bilag 1.
Figur 1 Kort, der viser placering af kommuneplanramme E.01.13
Lokalplan 223,Erhvervsområde ved Nyvang 14, Middelfart har til formål at fastlægge områdets anvendelse til erhvervsformål i form af udvalgsvarebutikker og butikker med særligt pladskrævende varer, og tilhørende lager-, kontor- og administrationsfaciliteter. Der må ikke etableres dagligvarebutikker inden for lokalplanområdet. Der kan opsættes teknisk udstyr i området herunder en telemast på 48 meters højde.
Ved bestemmelser i lokalplanen fastlægges butiksstørrelser, udtryk, skiltning, grønne ubebyggede arealer og kantzoner mod Jyllandsvej og naboejendomme, og vejadgang m.m. Størrelsen af den enkelte udvalgsvarebutik og butik til særligt pladskrævende varer fastlægges til højest 3.000 m² og mindst 600 m². Butikker skal være fysisk adskilte og fremstå som særskilte butiksenheder. Det samlede bruttoetageareal til butikker må maksimalt være 6.225 m² på Nyvang 14. Bygherre er indforstået med lokalplanens indhold. Lokalplan 223 ses i bilag 2.
Figur 2 Kort, der viser placering af lokalplan 223 Nyvang 14 i erhvervsområdet Nyvang
Figur 3 Skitse af eksempel på butiksfacader
Økonomi
Ansøger har bidraget økonomisk til planudarbejdelsen.
Middelfart Kommune sikrer, at der etableres en højresvingssvingbane fra Jyllandsvej til butiksområdet på bygherrens regning jf. Vejlovens § 49.
Høring
Lokalplan 223 og Kommuneplantillæg 16 har været i 8 ugers offentlig høring fra 8. december 2023 til 4. februar 2024. Der indkom 1 høringssvar i offentlighedsfasen fra Dansk Cyklist Forbund, Middelfart, som omhandler ønske om generel bedre adgang og sammenhæng til overordnet stinet i byen.
Høringssvar fremgår af Bilag 3.
Klima & bæredygtighed
Planen giver mulighed for lidt mere biodiversitet på de grønne arealer ved bestemmelser om plantevalg og mulighed for regnvandsbassin med beplantning. Endelig er der mulighed for solceller på tage i området.
Beslutning
Anbefales godkendt.
Behandlingsplan
Godkendt.
Bilag
458. Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 226 Boligområde ved Østerbyvej i Gamborg
Sagsnummer: 2024-002954
Sagsbehandler: Anders Jellesen
Præsentation
I januar 2024 vedtog Byrådet at sende forslaget til lokalplan 226 Boligområde ved Østerbyvej i Gamborg, i 4 ugers offentlig høring.
Udvalget anmodes nu om at træffe beslutning om endelig vedtagelse af lokalplan 226 Boligområde ved Østerbyvej i Gamborg.
I forbindelse med høringen af lokalplanforslaget er der indkommet bemærkninger, som er behandlet i vedlagte hvidbog. Der skal i den sammenhæng træffes beslutning om godkendelse af besvarelserne, som fremgår af hvidbogen.
Forvaltningen foreslår
- At lokalplan 226 vedtages endeligt uden ændringer.
- At forslag til besvarelse af høringssvarene, som beskrevet i dagsordenspunktet, bliver godkendt.
Sagsbeskrivelse
I maj 2023 vedtog Økonomiudvalget at igangsætte planlægningen for en åben-lav boligbebyggelse på et ubebygget område nord for Østerbyvej i Gamborg.
Lokalplanområdet udgør et areal på ca. 1,5 ha. Arealet er i dag dyrkede landbrugsarealer i landzone, og fastholdes i landzone.
Området ligger inden for kommuneplanrammeområde L.03.30 - Gamborg, der udlægger området til blandet bolig og erhverv, nærmere bestemt landsby med primært boligformål og med mindre erhverv, herunder landbrug og butikker, som kan indpasses uden genepåvirkning for omgivelserne. Der kan der etableres offentlige formål. Bebyggelsesprocenten er fastsat til maksimalt 30. Bebyggelsens højde må ikke overstige 2 etager og 8,5 meter.
Lokalplanforslaget er i overensstemmelse med kommuneplanrammen.
Lokalplan
Der må indenfor lokalplanområdet opføres 12 åben–lav boliger omkring en mindre boligvej.
Bebyggelsens volumen tilpasser sig det øvrige Gamborg, med en maksimal bebyggelsesprocent på 30 % for den enkelte ejendom og maks. 1 etage med udnyttet tagetage.
De fremtrædende tagtyper i Gamborg er saddeltage og tage med halvvalm. Lokalplanen stiller derfor krav om, at det kun er disse tagtyper som tilladelse i lokalplanområdet, for at indpasse bebyggelsen i byen.
Det grønne udtryk, der kendes fra Gamborg i dag langs flere af landsbyens veje og med grønne åbninger mod det åbne land, sikres videreført i den nye bebyggelse. Dette sikres ved, at arealer langs Østerbyvej og den interne vej skal friholdes for bebyggelse og der sikres grønne områder centralt i området, som åbner for udsigt til det åbne land. Ydermere er der krav om en mindste grundstørrelse på 830 m2, hvilket skaber rum til åbenhed mellem bebyggelserne.
Vejadgang til boligområdet skal ske fra 2 overkørsler til Østerbyvej.
Eksempel på hvordan området kan indrettes i henhold til lokalplanen
Forslag til lokalplan 226 er vedlagt som bilag.
Økonomi
Ingen
Høring
I forbindelse med høringen af lokalplanforslag 226 er der afholdt en høring i perioden den 18. januar til den 15. februar 2024. I denne sammenhæng er der modtaget i alt 2 høringssvar. Bemærkninger, der er indkommet 2 høringssvar, som fordeler sig på følgende temaer:
1. Områdets anvendelse (1)
2. Tilgængelighed (1)
3. Bebyggelsens ydre fremtræden (1)
4. Støjgener (1)
5. Trafiksikkerhed (1)
Forvaltningen har som en del af planprocessen forholdt sig til alle indkomne høringssvar. De væsentligste temaer er områdets anvendelse og bebyggelsens ydre fremtræden.
Området har været udlagt til bl.a. boliger siden 2021-2033 i forbindelse med den seneste kommuneplanrevision og anvendelse er i overensstemmelse med kommuneplanen. Gamborg er karakteriseret ved materialemæssig og arkitektonisk forskellighed. Dog sikrer lokalplanen, at boliger skal opføres med saddeltage eller halvvalm, som er kendetegnende for Gamborg. Det vil medvirke til, at bebyggelsen indpasses i Gamborg.
Med lokalplanen er der desuden sikret et grønt udtryk langs Østerbyvej, som findes flere steder i byen, samt grønne kiler, som sikrer visuel forbindelse til det åbne land.
Høringen giver anledning til, at forvaltningen indstiller, at der ikke foretages ændringer i planforslaget. Se vedhæftede bilag med hvidbog.
Klima & bæredygtighed
I henhold til kommuneplan 2021-2033 skal byudviklingen ske på et bæredygtigt grundlag.
I Middelfart Kommune arbejdes der med 6 dogmer for indsatsen for fremtidens boligudbygning.
Dogmerne omhandler fremme af bæredygtigt byggeri, skabelse af blandede byer som danner rammer for fællesskaber, bæredygtig infrastruktur, udvikling af eksisterende lokalsamfund med fokus på områdets identitet, krav om naturindhold samt at byudvikling skal skubbe i den retning, som vi ønsker at lokalsamfundet skal se ud.
Med lokalplanen gives der mulighed for at etablere bæredygtigt boligbyggeri, da der gives mulighed for grønne tage med bl.a. sedum, facader kan opføres i træ og der er mulighed for solenergianlæg på tage. Der kan desuden anvendes tegl på facaderne, hvor den enkelte grundejer kan vælge genanvendte tegl.
Lokalplanen indeholder bestemmelser, som skal sikre at de kommende boliger ikke oversvømmes ved ekstremregn.
Gamborg er en mindre landsby, som overvejende består af åben-lav boliger og gårdbebyggelser.
Lokalplanen giver mulighed for åben-lav boliger som kan tiltrække nye indbyggere til Gamborg, men bidrager ikke til at skabe et mix af boligtyper i landsbyen. Området vil komme til at indeholde centralt placerede fællesområder, som kan danne rammer for nye fællesskaber.
Lokalplanen omfatter et mindre område, som kobler sig på den eksisterende infrastruktur i Gamborg, herunder vejnettet, kloaknettet og mulig fremtidig fjernvarme.
Lokalplanen vurderes at ville bidrage til udviklingen af det eksisterende lokalsamfund i Gamborg under hensyntagen til områdets identitet. Med lokalplanen sikres det, at den kommende bebyggelse udformning vil indpasse sig den eksisterende bebyggelse i landsbyen og Gamborgs grønne udtryk og kig til det åbne land vil blive videreført i det nye boligområde.
Området er i dag dyrkede landsbrugsjorder uden naturindhold. Med lokalplanen bidrages til biodiversitet ved at omdanne dyrkningsarealer til bl.a. grønne fælles områder, som skal beplantes med bl.a. blomstrende buske eller frugttræer. Der fastsættes ydermere bestemmelser om, hvor meget den enkelte grund må befæstes, så der er plads til grønne haver.
Gamborg er en landsby, og det ønskes at bevare dette udtryk. Lokalplanen vil bidrage til en afrunding af landsbyen og bebyggelsen tilpasses den eksisterende bebyggelse i landsbyen.
Åben-lav boligbebyggelse er som udgangspunkt ikke det mest bæredygtige valg med hensyn til ressourceforbrug. Det nye boligområde i Gamborg ligger som en huludfyldning i byen og binder sig naturligt op på de eksisterende funktioner i Gamborg. De nye beboere vil benytte eksisterende kollektiv trafik, veje, stier og servicefunktioner i og omkring byen. Beboerne vil derfor også naturligt blive en del af Gamborg by og det beboerfællesskab, som allerede er i byen.
Beslutning
Anbefales godkendt.
Behandlingsplan
Godkendt.
Bilag
459. Fritvalgspriser for madservice 1. februar 2024 til 31. januar 2025
Sagsnummer: 2024-003406
Sagsbehandler: Charlotte Jensen
Præsentation
Der er beregnet nye fritvalgspriser på madservice gældende for perioden 1. februar 2024 til 31. januar 2025.
Forvaltningen foreslår
- At fritvalgspriser på madservice for perioden 1. februar 2024 til 31. januar 2025 godkendes.
Sagsbeskrivelse
Forvaltningen har beregnet nye fritvalgspriser på madservice for perioden 1. februar 2024 til 31. januar 2025. Bestyrelsen for Elbokøkkenet har den 8. december 2023 vedtaget nye priser for 2024. Fritvalgsprisen er den pris, de godkendte private leverandører af madservice afregnes efter. Prisen for udbringning af madservice er beregnet på baggrund af kommunens forventede udgifter til udbringning til borgere i eget hjem i 2024.
For at ligestille private leverandører godkendt til madservice under fritvalgsordningen med Elbokøkkenet, må de private leverandører selv vælge, om de ønsker at levere mad 1 eller 2 gange om ugen hos de borgere, der har valgt dem som leverandør af madservice.
Priserne er gældende pr. 1. februar 2024 til 31. januar 2025 og er excl. moms
Priser ved levering 1 gang om ugen
Madservice: hovedret alm. + biret alm. leveret: 72,74 kr. (69,89 kr. 2023)
Madservice: hovedret diæt + biret diæt leveret: 94,53 kr. (90,86 kr. 2023)
Madservice: hovedret alm. + biret alm. Uden leverance: 61,54 kr. (59,19 kr. 2023)
Madservice: hovedret diæt + biret diæt Uden leverance: 83,33 kr.(80,16 kr. 2023)
Priser ved levering 2 gange om ugen
Madservice: hovedret alm. + biret alm. leveret: 76,24 kr. (73,19 kr. 2023)
Madservice: hovedret diæt + biret diæt leveret: 98,03 kr. (94,16 kr. 2023)
Madservice: hovedret alm. + biret alm. Uden leverance: 61,54 kr. (59,19 kr. 2023) Madservice: hovedret diæt + biret diæt Uden leverance: 83,33 kr. (80,16 kr. 2023)
Økonomi
Ingen
Høring
Ingen
Klima & bæredygtighed
Ingen bemærkninger
Beslutning
Anbefales godkendt.
Behandlingsplan
Godkendt.
Ulla Sørensen deltog ikke i sagens behandling.
Lukkede sager
460. Orientering om selskabssag
Beslutning
Taget til efterretning.