Referat for Økonomiudvalget møde den 30. april 2024
466. 1. budgetopfølgning pr. 31.03.2024 (hele kommunen)
Sagsnummer: 2024-003771
Sagsbehandler: Mads Sandager Hansen
Præsentation
Økonomiafdelingen har i samarbejde med fagforvaltningerne udarbejdet årets første budgetopfølgning pr. 31. marts 2024.
Resultatet af opfølgningen gennemgås i denne sag og forvaltningen indstiller samtidig en række bevillinger til godkendelse.
Forvaltningen foreslår
- At 1. budgetopfølgning pr. 31.03.2024 bliver godkendt.
- At bevillinger til finansiering, drift, anlæg og jordforsyning jf. bilag 4 bliver godkendt.
Sagsbeskrivelse
Byrådet vedtog i maj sidste år en række tiltag for sikring af budgetoverholdelse som skal sikre at merforbruget nedbringes og der kommer balance i områderne.
Årets første budgetopfølgning bekræfter, at tiltagene for sikring af budgetoverholdelse begynder at virke i områderne. Bortset fra Børn, Familie og Forebyggelsesområdet, er der markant forbedret balance i alle områder.
Vendes blikket mod resultatet af ordinær drift (afvigelse på budgetlagte og realiserede finansindtægter og drift) så tegner det til et overskud på 6,8 mio. kr. inklusive den finansierede del af serviceværnet.
Det samlede merforbrug på skattefinansieret drift udgør 27,3 mio. kr., hvoraf Familie og Forebyggelsesområdet står for knap 60%. Iberegnet den finansierede del af serviceværnet forventes et mindreforbrug på driften på 1,6 mio. kr.
Foruden merforbruget på Familie og Forebyggelsesområdet er det et opmærksomhedspunkt, at der fortsat er merforbrug på Social- og Sundhedsområdet, Social- og Psykiatriområdet, samt stigende udgifter til – og merforbrug på – arbejdsskadeforsikringer.
På anlægssiden forventes et endnu højere anlægsomfang end sidste år, som var historisk højt. Således forventes et nettoanlægsomfang på 179,1 mio. kr. på skattefinansieret anlæg. Erfaringsmæssigt opstår der dog ofte forsinkelser i anlægsprojekterne, hvorfor at anlægsniveauet muligvis ender noget lavere. Der forventes indbetalt 10,8 mio. kr. til Landsbyggefonden vedr. de almene boliger i Føns, Harndrup, Adlerhus og Bjerggården i Middelfart og derfor skal indskydes 10,8 mio. kr. i 2024.
Det betyder, at der forventes et samlet strukturelt resultat på 81,4 mio. kr. Det strukturelle resultat opgør kommunens nettofinansiering fratrukket driftsudgifter, anlæg og indskud i landsbyggefonden samt afdrag på lån).
På jordforsyningsområdet forventes ind til videre realiseret nettoudgifter for 52,2 mio. kr. Jordforsyningsområdet som for størstedelen lånefinansieres indenfor de rammer lånebekendtgørelsen giver.
Det er et opmærksomhedspunkt, at budgetopfølgningen medfører et samlet forventet kasseforbrug på 82,7 mio. kr. som følge af et højt anlægsomfang, indskud af grundkapital i Landsbyggefonden, et kassefinansieringselement i jordkøbene samt låneoptagelse til gadelysprojektet.
Økonomi
Hovedårsagerne til afvigelserne på driften er følgende:
På Økonomiudvalgets område tegner der sig et samlet merforbrug på 3,5 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Merforbruget vedrører først og fremmest merudgifter til arbejdsskadeforsikring, mertræk på barselspuljen og bortfald af administrationsbidrag fra Affald og Genbrug i forbindelse med selskabsgørelsen. Merforbruget modvirkes i nogen grad af mindreforbrug i rengøringsenheden, som underskudsafvikler.
På Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalgets område forventes et merforbrug på 1,7 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Det er især seniorpension, sygedagpenge, jobafklaringsforløb og ledighedsydelse der tegner sig for merforbruget. Merforbruget på de nævnte områder opvejes i nogen grad af mindreforbrug på førtidspension, flexjob og driftsudgifter i Jobcenteret.
På Skoleudvalgets område forventes et samlet merforbrug på driften på 1,1 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Merforbruget skyldes først og fremmest merforbrug på segregering af elever til takstfinansierede specialundervisningstilbud. Det er dog værd at hæfte sig, at bestræbelserne på at få flere elever med i børnefællesskaberne på de lokale distriktsskoler, frem for at segregere børn til dyre specialtilbud, går markant i den rigtige retning. Mange skoler kan nu øjne balance på udgiftskontoen til køb af specialpladser.
På Børn, Kultur og Fritidsudvalgets område forventes et merforbrug på 15,7 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. På kultur og fritidsområdet forventes budgetoverholdelse. Der er underliggende et merforbrug på husleje på Kulturøen, som forventes inddækket indenfor området. Også på dagtilbud forventes budgetoverholdelse. Børn, Familie og Sundhedsområdet er derimod tiltagende udfordret af et stort udgiftspres på døgnanbringelser af børn og unge, tabt arbejdsfortjeneste til børn med varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, samt et generelt større pres på de forebyggende foranstaltninger. Der arbejdes aktivt med den udarbejdede handleplan for økonomisk balance.
På Social og Sundhedsudvalgets område forventes et samlet merforbrug på 4,2 mio. kr., hvilket er en markant forbedring i forhold til tidligere år. På Senior og Sundhedsområdet forventes et merforbrug på 4,2 mio. kr., som vedrører plejehjemmene, hjemmeplejen og sygeplejen. Merforbruget opvejes delvist af et mindreforbrug på myndighedsområdet. Social- og Psykiatriområdet tegner sig for et merforbrug på 4,0 mio. kr., som først og fremmest vedrører midlertidige og permanente botilbud, borgerstyret personlig assistance (BPA forløb) og køb af eksterne STU-forløb i andre kommuner. Endelig er der et mindreforbrug på Kvalitet og Sammenhæng som vedrører den aktivitetsbestemte medfinansiering.
På Teknisk Udvalgs område forventes et samlet mindreforbrug på 0,2 mio. kr. Herunder er der et merforbrug på 0,7 mio. kr. på Vej, Trafik og Rekreative områder, som vedrører kørselskontoret, mens der er et mindreforbrug på 0,9 mio. kr. på Bygningsvedligeholdelse og byfornyelse, som først og fremmest skyldes Ejendomscenterets underskudsafvikling.
På Klima, Natur og Genbrugsudvalgets område forventes for så vidt angår den skattefinansierede drift et samlet merforbrug på 1,2 mio. kr., Merforbruget har først og fremmest baggrund i at opsparede midler anvendes til Klimafolkemødet.
Det samlede omfang af skattefinansieret anlæg forventes at udgøre 179,1 mio. kr. Bruttoanlægsudgifterne forventes at udgøre 185,2 mio. kr., mens indtægterne på anlægsområdet forventes at udgøre 6,1 mio. kr.
Medvirkende til det meget høje anlægsomfang er især køb og istandsættelse af bygninger til det gamle nærhospital, omfattende institutionsbyggeri på dagtilbudsområdet og indhentning af efterslæb på budgetterne til bygningsvedligeholdelse.
Det faktiske anlægsomfang kan dog blive lavere end estimeret ved 1. budgetopfølgning 2024, hvis der opstår forsinkelser på anlægsprojekterne.
På finansposterne forventes netto merindtægter på 5,2 mio. kr. Afvigelsen vedrører nettorenteudgifterne som forventes at ligge på et lavere niveau end planlagt. Det skyldes bl.a. merindtægter fra garantiprovision og lavere renteudgifter som følge af udsat låneoptagelse til Affald- og Genbrugsprojekter, gadelysprojektet og den generelle udvikling i renteniveauet.
Tilskud og udligning og skatteindtægterne forventes at være som budgetforudsat.
Jordsalg og køb:
Det generelle billede er ved indgangen til 2024 at jordsalget er bremset op.
Der forventes samlet set afholdt nettoudgifter til jordforsyning på 45,6 mio. kr. Udgifterne henfører sig først og fremmest til købet af jord til Ejby Vest udstykningen. Det samlede jordkøb og byggemodning af jordarealer forventes samlet set at beløbe sig til 50,1 mio. kr., mens indtægterne fra jordsalg udgør 4,6 mio. kr.
Høring
Ingen høring af Ældrerådet og Handicaprådet.
Klima & bæredygtighed
Ingen bemærkninger
Beslutning
Indstilles til godkendelse.
Behandlingsplan
Bilag
467. Bevillinger til projekt: Investeringer i infrastruktur til flere bæredygtige besøg i Danmarks største naturpark
Sagsnummer: 2022-018004
Sagsbehandler: Verena Maria Obertopp Knudsen
Præsentation
Der er søgt og givet tilsagn på 29,3 mio. kr. fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses pulje til udvikling af turismeområder, og det er Naturpark Lillebælt, der har søgt på vegne af de tre kommuner. Anlægsprojektet løber fra 2024-2026 og har titlen: ”Investeringer i infrastruktur til flere bæredygtige besøg i Danmarks største naturpark”. Bevillingen deles mellem de tre kommuner med 1/3 til hver, heraf 9,779 mio. kr. til Middelfart Kommune.
På byrådsmødet den 10. januar blev der godkendt udgifts- og indtægtsbevillinger til projektet ”Investeringer i infrastruktur til flere bæredygtige besøg i Danmarks største naturpark” fordelt i perioden fra 2024-2027. Den samlede økonomi i projektet er uændret, men på baggrund af kompleksiteten i projektet, er der behov for at revurdere den samlede godkendte bevilling – herunder fordelingen af bevillinger på politiske udvalg, samt bevillinger på tværs af årene. Forvaltningen foreslår derfor, at bevillingerne i projektet genbehandles og dermed erstatter bevillingerne godkendt på byrådsmødet den 10. januar.
Forvaltningen foreslår
- At bevillingerne i projektet genbehandles og erstatter bevillingerne godkendt på byrådsmødet den 10. januar. Den samlede økonomi er uændret.
- At der gives en udgiftsbevilling til anlægsprojektet på politikområdet Natur og Miljø under Klima- Natur og Genbrugsudvalget på 1,326 mio. kr. i 2024. Rådighedsbeløb på 1,326 mio. kr. i 2024 indstilles frigivet.
- At der gives en indtægtsbevilling til anlægsprojektet på politikområdet Natur og Miljø under Klima- Natur og Genbrugsudvalget på 1,326 mio. kr. i 2024. Rådighedsbeløb på 1,326 mio. kr. i 2024 indstilles frigivet.
- At den resterende bevilling i perioden fra 2025-2026, bestående af en udgiftsbevilling på i alt 8,453 mio. kr. og en tilsvarende indtægtsbevilling på 8,453 mio. kr. håndteres i forbindelse med budgetlægningen for budget 2025-2028.
Sagsbeskrivelse
På byrådsmødet den 10. januar blev der godkendt udgifts- og indtægtsbevillinger til projektet i projektperioden fra 2024-2026. Projektet er et fælles projekt med Fredericia og Kolding Kommune, og indgår desuden i eksisterende anlægsprojekter i Middelfart Kommune med særskilt ekstern finansiering. På baggrund af i kompleksiteten i projektet, er der behov for at revurdere den samlede godkendte bevilling, herunder fordelingen af bevillinger på politiske udvalg, samt bevillinger på tværs af årene. Forvaltningen foreslår derfor, at byrådet genbehandler bevillingerne i projektet, og dermed erstatter bevillingerne godkendt på byrådsmødet den 10. januar.
Projektet skal ses som en afgørende trædesten i realiseringen af Naturpark Lillebælts naturparkplan og strategi for 2023-2027, hvor formidling og forbedring af natur og kultur kobles tæt sammen med lokal turisme- og erhvervsudvikling. Projektet indgår som en væsentlig løftestang for at kunne tilbyde lokale borgere og turister faciliteter og aktiviteter, der lever op til de kvalitetskrav og standarder, som der i dag bliver krævet af et moderne turismeprodukt, og som kan bidrage til levende og attraktive kyst- og naturområder.
Det er derfor målet med projektet at igangsætte en udvikling, som kan forbedre turismeinfrastrukturen i Naturpark Lillebælt og skabe afsæt for positive afledte effekter for borgere, gæster og erhvervsliv, herunder især det lokale turismeerhverv. Samtidig er det målet, at investeringerne skal bringe naturparkens turismeinfrastruktur op på et niveau, der tiltrækker yderligere private investeringer til området – både på kort og lang sigt.
Tilsagnet på 29,3 mio. kr. fordeler sig således i projektbudgettet.
- 5 mio. kr. til udvikling af Middelfart Marina til et multifunktionelt mødested og et endnu mere attraktivt hotspot i Naturpark Lillebælt – heraf 5 mio. kr. til Middelfart Kommune
- 5 mio. kr. til Museumsgaarden Kringsminde, der skal gøre stedet til et attraktivt kultur- og naturformidlingscenter – heraf 0 kr. til Middelfart Kommune
- 5 mio. kr. til Skamlingsbanken, hvor der skal etableres en tidevandsbro “Havplatformen Verdens Ende” og en udkigsplatform “Trætoppen”, så hele Skamlingsbanken bindes sammen med Lillebælt - heraf 0 kr. til Middelfart Kommune
- 1,9 mio. kr. til flydende formidlingsplatform, som deles mellem de tre kommuner - heraf 0,633 mio. kr. til Middelfart Kommune
- 3 mio. kr. til nye faciliteter som opholdssteder, bænke, toiletter fx ved Lillebæltsstien i Middelfart, Løverodde i Kolding og Snoghøjgård Parken i Fredericia - heraf 1 mio. kr. til Middelfart Kommune til Lillebæltstien
- 1,25 mio. kr. til wayfinding, skilte, formidling som deles mellem de tre kommuner - heraf 0,417 mio. kr. til Middelfart Kommune
- 1,939 mio. kr. til projektledelse, revision og evaluering som deles mellem de tre kommuner - heraf 0,646 mio. kr. til Middelfart Kommune
- 6,248 mio. kr. til udokumenterede udgifter som deles mellem de tre kommuner - heraf 2,083 mio. kr. til Middelfart Kommune.
Udover de 29,3 mio. kr. fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, så lægger kommunerne og eksterne fonde 66,2 mio. kr. i projektet. De samlede støtteberettigede udgifter i projektet er dermed på 95,5 mio. kr.
Økonomi
Den del af anlægsprojektet som finansieres af tilsagnet fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse består af følgende udgifter og indtægter:
Samlede udgifter: 30,059 mio. kr.
Arbejdstimer (medfinansiering): -0,722 mio. kr.
EU-regionalfondstilskud og decentrale erhvervsfremmemidler: -29,337 mio. kr.
Udgifterne og tilskuddet deles ligeligt mellem Middelfart Kommune, Fredericia Kommune og Kolding Kommune med en tredjedel til hver. Medfinansiering i form af arbejdstimer leveres i alle tre kommuner af eksisterende personale.
Den samlede anlægsbevilling på 9,779 mio. kr. til Middelfart Kommune, bestående af en udgiftsbevilling og en tilhørende indtægtsbevilling, udgør 1,326 mio. kr. i 2024 og 8,453 mio. kr. i 2025-2026. Bevillingerne i 2025-2026 foreslås håndteret i forbindelse med budgetlægningen for budget 2025-2028. Der søges derfor udelukkende om en bevilling til projektet i 2024.
I 2024 søges om en udgiftsbevilling til anlægsprojektet på politikområdet Natur og Miljø under Klima- Natur og Genbrugsudvalget på 1,326 mio. kr. i 2024. Rådighedsbeløb på 1,326 mio. kr. i 2024 indstilles frigivet. Desuden søges om en indtægtsbevilling til anlægsprojektet på politikområdet Natur og Miljø under Klima- Natur og Genbrugsudvalget på 1,326 mio. kr. i 2024. Rådighedsbeløb på 1,326 mio. kr. i 2024 indstilles frigivet.Høring
Borgere og brugere inddrages løbende i delprojekterne.
Klima & bæredygtighed
Naturpark Lillebælt arbejder med afsæt i planen ud fra en vision om at skabe en naturpark med natur i balance, fyldt med gode oplevelser. Bæredygtighed udgør en grundtanke i visionen og er et bærende element i indsatser og projekter, hvor beskyttelse og benyttelse går hånd i hånd.
Som en del af strategien arbejder Naturpark Lillebælt med at styre besøgende hen til udvalgte lokaliteter i naturen, de såkaldte hotspots. Det er lokaliteter, der kan klare et større antal besøgende, og hvor der er en god infrastruktur, natur, kulturarv og fokus på oplevelser og formidling. Med hotspots ledes de besøgende til attraktive, robuste steder i naturparken, imens presset på de mere sårbare områder minimeres. Naturparkplanen har udpeget i alt 25 lokaliteter som hotspots. I dette projekt fokuserer vi på at udvikle tre hotspots, som er strategisk vigtige for Naturpark Lillebælt, samt selve infrastrukturen, der forbinder og styrker naturparkens hotspots.
Projektet tager direkte afsæt i den nationale strategi for bæredygtig vækst i dansk turisme, herunder initiativ 4.2 under temaet “Initiativer til at fremme kapacitet, planlægning og investering”. Projektet knytter sig herigennem til flere udviklingsspor i den nationale strategi, herunder særligt temaet om, at fysisk planlægning skal understøtte lokal udvikling under hensyntagen til natur og miljø. Men også strategiens fokus på, at arbejdet i dansk turisme
frem mod 2030 skal bidrage til et stærkere investeringsmiljø og flere investeringer i dansk turisme samt at offentlige og private aktører i højere grad skal samarbejde og koordinere indsatser, så der kan udvikles attraktive helårsdestinationer.
De enkelte anlæg og delprojekter vil blive vurderet ud fra graden af bæredygtighed herunder klimaaftryk.
Beslutning
Indstilles til godkendelse.
Behandlingsplan
468. Handleplaner for underskudsafvikling 2023
Sagsnummer: 2024-000059
Sagsbehandler: Linda Blirup
Præsentation
I henhold til "Principper for økonomistyring" for Middelfart Kommune, skal der udarbejdes en
skriftlig handleplan for budgetansvarlige enheder, som har et akkumuleret underskud over 5%
af driftsbudgettet.
Forvaltningen foreslår
At de udarbejdede handleplaner for følgende områder bliver godkendt:
- Børn, Unge og Fritidsforvaltningens administration (specialiseret)
- Kantinen
- Rengøringsenheden
- Forsikring
Sagsbeskrivelse
Regnskabsresultat for 2023 med tilhørende over- og underskudsopgørelse er tidligere behandlet i Økonomiudvalget og Byrådet.
Opgørelsen af akkumulerede underskud viser, at fire decentrale enheder på Økonomiudvalgets
område har opsparet underskud, som overstiger 5% af budgetsummen. I henhold til "Principper for økonomistyring" skal underskuddet som udgangspunkt afvikles over en 3-årig periode, med mindre der foreligger særlige grunde.
• Børn-, Unge- og Fritidsforvaltningens administrationsområde (specialiseret) havde ved afslutningen af regnskabsåret 2023 et opsparet underskud på 1,027 mio. kr. svarende til 6,02% af budgetsummen. Børn, Unge og Fritidsforvaltningen har i 2023 forøget tidligere års underskud, hvilket primært skyldes dobbelt lønudgift til ledelse i en periode. Det forventes at gælden kan afvikles over en 3 årige perioden.
• Kantinen havde ved afslutningen af regnskabsåret 2023 et opsparet underskud på 0,644
mio. kr. svarende til 20,54% af brutto budgetsummen. Underskuddet er oparbejdet over en
årrække, på grund af nedlukning (COVID19) samt ikke budgetlagte udgifter til serviceaftaler mv. på maskiner og inventar. Der har været arbejdet tiltag for at få budgettet i balance, og regnskabet 2023 viser isoleret, at budgettet næsten er kommet i balance. Der arbejdes videre med tiltag for at bringe budgettet i balance. Gældsafviklingen vurderes derfor ikke kunne igangsættes i 2024.
• Rengøringsenheden havde ved afslutningen af regnskabsåret 2023 et opsparet
underskud på 7,105 mio. kr. svarende til 26,02% af budgettet. Rengøringsenhedens
underskud går tilbage til 2017, hvor Rengøringsafdelingen budget blev nedjusteret, og implementeringen var vanskelig bl.a. på grund COVID19. Der blev derfor ultimo 2022 igangsat en større kortlægning, som dannede beslutningsgrundlag for den fremtidige styrings- og administrationspraksis. Økonomiudvalget godkendte praksis i foråret 2023. Der er blandt andet indført et ensartet rengøringsniveau inden for de forskellige kundegrupper. Den økonomiske handleplan med et afdrag på 1,600 mio.kr./år som blev godkendt sammen med omlægningen, forventes at holde i 2024.
• Forsikringsområdet havde ved afslutningen af regnskabsåret 2023 et opsparet underskud på 2,687 mio. kr. svarende til 17,95% af budgettet. Middelfart Kommune har været selvforsikret på arbejdsskadeområdet siden 2013, og har i en årrække ikke har haft væsentlige udgifter til arbejdsskader, idet afgørelse af erstatninger er flere år undervejs. Der er således siden 2020 årligt udbetalt flere erstatninger, der er finansieret af opsparede midler. Samtidig har de opsparede midler løbende været anvendt til andre merudgifter, præmiebetalinger på bygninger og erstatninger. Der er bestilt en opdateret aktuarrapport, som kan danne grundlag for retvisende fremtidigt budget. Samtidig er området præget af mange udefrakommende forhold, og det foreslås derfor, at området analyseres nærmere, og at der på den baggrund ikke afdrages på gælden i 2024.
Økonomi
Se sagsfremstillingen.
Høring
Ingen.
Klima & bæredygtighed
Ingen bemærkninger.
Beslutning
Godkendt.
Behandlingsplan
Bilag
469. Befolkningsprognose 2024 - 2036
Sagsnummer: 2023-016448
Sagsbehandler: Terkel Knudsen
Præsentation
Befolkningsprognosen 2024 - 2036 for Middelfart Kommune er lavet og sendes til behandling i Økonomiudvalget.
Forvaltningen foreslår
- at befolkningsprognosen bliver godkendt som datagrundlag i forbindelse med budgetlægning og andre plan- og analyseopgaver i Middelfart Kommune.
Sagsbeskrivelse
Befolkningsprognosen er på indeværende tidspunkt udtryk for den bedste vurdering af udviklingen i Middelfart Kommune for 2024 - 2036. Befolkningsprognosen fremlægger hovedresultater for hele Middelfart Kommune, udvalgte aldersklasser, skoledistrikter og basisområder for en 12-årig periode.
Befolkningsprognosen er baseret på en række antagelser og forudsætninger om forskellige forhold til fremtiden. Bl.a. indgår fødsler, dødsfald, flytninger internt i kommunen, mellem Middelfart og andre kommuner samt ind- og udvandring. Ligeledes indgår der forudsætninger om tilflytning til nyt boligbyggeri.
Den mest væsentlige ændring i forudsætningerne - i forhold til sidste års prognose - er fertilitetskvotienten. I sidste års prognose steg fertilitetskvotienten over en årrække, hvilket afspejlede den stigning, som Danmarks Statistik arbejder med (DREAM-modellen). Fertilitetskvotienten er i årets prognose fastlagt med udgangspunkt i gennemsnittet fra 2020 til 2023 og er konstant i alle prognoseår.
Prognosen viser en vækst i befolkningstallet i de kommende år. Befolkningstallet stiger fra 40.157 personer i 2024 til 42.927 i 2036. Det er en stigning på 6,9% for hele perioden. Faktuelt drejer det sig om gennemsnitligt 231 personer om året.
Befolkningens alderssammensætning bliver stadigt ældre. 29,4% af befolkningen er over 65 år i 2036 mod 24,5% i 2024. Andelen i den erhvervsaktive alder falder fra 57,3% i 2024 til 52,6% i 2036.
Rapporten præsenteres som et oplæg i PowerPoint samt et excel-regneark (Pivottabel). I regnearket kan man søge efter de tal man ønsker ud fra følgende parametre; alder, historiske og prognoseår, basisområder, skoledistrikter og køn. Økonomiafdelingen er behjælpelig med besvarelse af eventuelle spørgsmål til prognosen.
Økonomi
Ingen.
Høring
Ingen.
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Godkendt.
Behandlingsplan
Bilag
470. Igangsætning af lokalplan 229 og kommuneplantillæg 20 – Viby Efterskole
Sagsnummer: 2023-003257
Sagsbehandler: Josefine Vedtofte Laumann
Præsentation
Forvaltningen har modtaget en anmodning om udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan for udvidelse af værelses- og undervisningsfaciliteterne på Viby Efterskole. Planområdet ligger i den vestlige del af Nørre Åby mellem Fynske Hovedbane og Vibyvej. Udvalget anmodes om at træffe beslutning, om lokalplanlægning kan igangsættes til det ansøgte.
Forvaltningen foreslår
- At igangsætte udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplanlægning, der giver mulighed for udvidelse af faciliteterne på Viby Efterskole.
Sagsbeskrivelse
Viby Efterskole ønsker at udbygge efterskolens eksisterende faciliteter, da de over en årrække har oplevet stigende elevsøgning og derfor løbende har udvidet elevtallet. Over de næste 10-15 år ønsker de at gøre deres fysiske rammer bedre og større, da denne udvidelse er nødvendig for at kunne fremtidssikre skolen.
Viby Efterskole ønsker at opføre en ny værelsesfløj, udvide spisesalen, indrette flere multifunktionelle undervisningsrum og opføre en teatersal i op til 11 meters højde. Desuden ønsker de mulighed for at ændre skolens udearealer til en mere alsidig udnyttelse med hensyn til f.eks. biodiversitet, vandopsamling/vandafledning i et åbent vandløb, en udendørs amfiteaterscene samt forbedrede parkeringsforhold i forbindelse med store arrangementer.
Figuren viser planområdet med rødt stipling.
Planområdet omfatter efterskolens område matr. nr. 10r, og 10n Nr. Aaby By, Nr. Aaby samt en privat bolig matr. nr. 10i Nr. Aaby By, Nr. Aaby og 2y Viby By, Udby.
Den private bolig forslås medtaget i planlægningen, for at sikre en samlet planlægning for ejendommen, da ejendommen er delvist omfattet af en lokalplan, ligger i en kommuneplanramme til overvejende offentlige formål, samt delvist beliggende i byzone. Der pågår en dialog med ejerne herom.
Planområdet er delvist omfattet af kommuneplanramme O.05.02 - Real- og efterskole ved Skolevej, som udlægger størstedelen af matr.nr. 10r til offentlige formål, og delvist af kommuneplanramme B.05.13 - Vibyvej Syd, der udlægger resten af matr.nr. 10r samt hele 10n til boligformål. For at imødekomme ønsket om at opføre en teatersal i 11 meters højde samt at lægge hele skolens ejendom i samme ramme forslås, at der udarbejdes et kommuneplantillæg. Om den private boligejendom skal forblive i den offentlige kommuneplanramme eller overføres til en boligramme skal undersøges nærmere i den videre planlægning.
Den ubebyggede del af matr.nr. 10r og matr. nr. 2y ligger i landzone og er omfattet af lokalplan 75, der udlægger området til offentlige formål i form af skole- og idrætsaktiviteter samt en mindre del til boligområde. Det forslås, at der udarbejdes en ny lokalplan, der udlægger det samlede område til offentlig formål i form af skole, samt boligformål og overfører planområdet til byzone. Lokalplan 75 ophæves for den del der omfatter planområdet.
Den primære vejadgang til planområdet sker fortsat fra Vibyvej ved den eksisterende parkeringsplads. Ved større arrangementer ønskes den sydvestlige del af matr.nr. 10r anvendt til en græsparkering. Vejadgang til den sekundære græsparkering skal ske hen over matr.nr. 2x, der er ejet af Nørre Aaby Realskole. Der foreligger en skriftlig aftale mellem realskolen og efterskolen om benyttelse af vejen.
Området er gennemskåret af adskillige forsyningsledninger, herunder to kloakledninger langs byzonegrænsen, der er ejet af Middelfart Spildevand. Det undersøges, hvor vidt ledningerne kan flyttes, eller om byggefelterne skal placeres med hensyntagen til ledningerne.
Området ligger inden for konsekvenszonen omkring Fynske Hovedbane. En efterskole er at betragte som en virksomhed, som kan påvirke naboer med støj, fra f.eks. parkering. Bygherre har indhentet støjrapport, der sandsynliggør, at de respektive støjgrænser fra henholdsvis den nye parkeringsplads samt fra jernbanen kan overholdes.
Efterskolen ønsker mulighed for at åbne et rørlagt vandløb og anvende det rekreativt, samt til afledning af regnvand. Muligheden herfor vil bliver undersøgt nærmere i forbindelse med planlægningen.
Inddragelse af landzonearealet i byzone medfører, at der skal udarbejdes et tillæg til spildevandsplanen.
Forvaltningen anbefaler at arbejde videre med udgangspunkt i følgende fokusområder i et lokalplanforslag:
- at der gives mulighed for bygninger i op til 2 etager med en bygningshøjde på op til 8,5 m, dog op til 11 m for en teatersal,
- at bebyggelsen placeres inden for fastlagte byggefelter, der bl.a. sikrer afstand til naboer i forhold til indbliks- og skyggegener,
- at den samlede bygningsmasse fremstår som en helhed, bl.a. i valg af materialer og farver,
- at der etableres udendørs opholdsarealer tæt på bygningerne, samt et samlet rekreativt areal med fokus på biodiversitet, samt mulighed for udendørs anlæg til skolens funktioner, f.eks. amfiteater,
- at regnvandshåndtering sker i tilknytning til det rekreative areal som et rekreativt element, f.eks. ved åbning af rørlagt vandløb,
- at vejadgangen fortsat sker fra Vibyvej ved den eksisterende parkeringsplads,
- at der gives mulighed for en sekundær vejadgang fra Vibyvej, samt en græsparkering,
- at der gives mulighed for solcelleanlæg på bebyggelsens tage.
Økonomi
Ingen.
Høring
Ingen. Når der er udarbejdet forslag til lokalplan vil det blive sendt i offentlig høring.
Klima & bæredygtighed
I henhold til kommuneplan 2021 skal byudviklingen ske på et bæredygtigt grundlag.
Om bæredygtighed skriver efterskolen, at der i forbindelse med nyopførelser vil blive lagt vægt på bæredygtighed. Det er målet, at miljøet belastes mindst muligt i forbindelse med udbygninger på skolen. Dette gælder også for valget af materiale, hvor fokus vil være på valg af materialer og konstruktioner for at minimere drift og vedligehold i hele levetiden. Konkret ønsker efterskolen mulighed for opsætning af solcelleanlæg på bygningernes tage og indarbejde rekreative tiltag i deres udeområder med fokus på biodiversitet. Desuden undersøges muligheden for at åbne et rørlagt regnvandsledning og benytte det kunstige vandløb til afledning af regnvand fra tage og belagte arealer.
Skolens vision er at være den fynske efterskole for musik, dans og teater – og dermed være et kulturelt center samt en kulturel drivkraft i Middelfart Kommune. Skolen ønsker at lade dens rekreative udearealer være til glæde og nytte for lokalbefolkningen. Efterskolen arbejder samtidig hen imod en certificering som verdensmålsskole 2030.
Efterskolen er placeret under 200 m fra Nørre Åby station, der ligger på den Fynske Hovedbane med gode togforbindelser til resten af landet. Der er derfor mulighed for bæredygtig transport til og fra skolen, der desuden er knyttet op på den eksisterende infrastruktur i Nørre Åby.
Beslutning
Godkendt.
Behandlingsplan
471. Igangsætning af planlægning for udvidelse af dagligvarebutik i Brenderup
Sagsnummer: 2022-015616
Sagsbehandler: Anders Jellesen
Præsentation
Forvaltningen har modtaget anmodning om lokalplanlægning for udvidelse af eksisterende dagligvarebutik på Stationsvej i Brenderup. På området ønskes der mulighed for at udvide en eksisterende dagligvarebutik med et samlet areal på optil 2.500 m2. Udvalget anmodes om at træffe beslutning, om lokalplanlægningen kan igangsættes til det ansøgte.
Forvaltningen foreslår
-
At igangsætte udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplanlægning, der giver mulighed for udvidelse af eksisterende dagligvarebutik på Stationsvej i Brenderup.
Sagsbeskrivelse
Bygherre ønsker at udvide en eksisterende dagligvarebutik med et samlet areal på optil 2.500 m2 på en del af matr.nr. 1aa, Skovs Højrup By, Brenderup.
Det ansøgte område ligger i det centrale Brenderup, nord for Stationsvej. Området er på ca. 0,8 ha og omfatter den eksisterende dagligvarebutik, parkeringspladser, tankanlæg og vaskehal samt en mindre del af et større grønt område med træer. Der skal laves en lokalplan for at muliggøre det ønskede byggeri.
Størstedelen af området ligger inden for kommuneplanrammeområde C.06.01 – Lokalcenter v/Stationsvej, der udlægger området til Centerområde med butikker, liberale erhverv, restaurationer, kollektive anlæg, boliger og offentlige formål. Bebyggelsesprocenten er i rammen fastsat til 40. Bebyggelsens højde må ikke overstige 2 etager og 8,5 meter. Det ønskede byggeri er ikke i overensstemmelse med kommuneplanrammens afgrænsning. Ligeledes skal der foretages en geografisk udvidelse af bymidteafgrænsningen. Der skal derfor også udarbejdes et kommuneplantillæg, som vil sikrer overensstemmelse mellem kommuneplan og lokalplan.
Bygherre ønsker mulighed for at opføre to tilbygninger til den eksisterende dagligvarebutik på henholdsvis ca. 150 m2 og ca. 600 m2 og dermed udnytte restrummeligheden på 750 m2 inden for centerområdet. Udvidelsen af butikken vil give mulighed for øget udbud af dagligvareprodukter i Brenderup.
For at øge den eksisterende lagerkapacitet ønskes der mulighed for at bygge til den oprindelige købmandsbygning, som ligger ud mod Stationsvej, med ca. 150 m2. Tilbygningen på ca. 600 m2 ønskes opført på nordsiden af den eksisterende butik
Der er behov for etablering af nye parkeringspladser i forbindelse med udvidelsen af butikken. Det ønskes at flytte den nuværende vareindlevering som findes på østsiden af bygningen, ned på sydsiden af byggeriet, så der fremadrettet undgås bakkende lastbiler i fremtiden. Se projektforslaget, der er vedhæftet som bilag.
Markering af lokalplanområdegrænsen med rød streg
Ejendommen er ikke omfattet af en lokalplan i dag.
Udvidelse af butikken og ændret vareindlevering, kan give anledning til ændrede støjforhold for naboer. Bygherre skal derfor udarbejde en redegørelse der sandsynliggør, at der ikke er problemer i forhold til at overholde miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for virksomhedsstøj.
I den videre sagsbehandling skal det sikres, at der ikke sker skade på beskyttede dyrearter ved fældning af træer, der foretages derfor en besigtigelse af det grønne område som inddrages i lokalplanområdet.
Ejendommen ligger i et område med kulturhistoriske værdier og den ældste bygning, den oprindelige købmand, mod Stationsvej har karakter af ”stationsby” og bør beskyttes mod ændringer, som kan mindske de kulturhistoriske bevaringsværdier. Udvidelse af lagerkapacitet bør derfor kun ske ved tilbygning ved brug af en koblingsbygning, som ikke ændrer bebyggelsens proportioner og bygningsdetaljer.
Forvaltningen har haft dialog med bygherre omkring udformning af byggeriet, og det anbefales at følgende fokusområder sikres i lokalplanen:
- at den ældste bebyggelse mod Stationsvej beskyttes mod ændringer, som kan mindske de kulturhistoriske bevaringsværdier betydeligt.
- at facader opføres med materialevalg og arkitektur som tilpasser sig den eksisterende bebyggelse.
- at der sker begrønning af nye parkeringspladser.
- at der fastsættes en begrænsning på maks. 2.500 m² til brug for dagligvarebutik.
- at der etableres de nødvendige anlæg til håndtering af overfladevand.
Økonomi
Intet
Høring
Intet
Klima & bæredygtighed
I henhold til kommuneplan 2021 skal byudviklingen ske på et bæredygtigt grundlag.
I Middelfart Kommune arbejdes der med 6 dogmer for indsatsen for fremtidens byudvikling.
Dogmerne omhandler fremme af bæredygtigt byggeri, skabelse af blandede byer som danner rammer for fællesskaber, bæredygtig infrastruktur, udvikling af eksisterende lokalsamfund med fokus på områdets identitet, krav om naturindhold samt at byudvikling skal skubbe i den retning, som vi ønsker at lokalsamfundet skal se ud.
Den eksisterende bebyggelse på ejendommen opretholdes og renoveres således de passer til nutidens krav en dagligvarebutik. Ved at renovere mindskes behovet for nybyggeri. Med planlægningen vil der ikke blive forhindret etablering solenergianlæg på den nyere del af butikken og udvidelser mod nord. Bygherre påtænker udnyttelse af bygningens overskudsvarme.
Planområdet ligger i den centrale del af Brenderup hvorfra der er kort afstand til kollektiv trafik og mulighed for at udnytte den eksisterende infrastruktur i byen. Der vil forsat skulle ske lokal håndtering af regnvandet, som falder i området, således det offentlige kloaknet ikke overbelastes.
Af hensyn til områdets identitet og herunder sikring af kulturhistorien vil den oprindelige del af butikken mod Stationsvej bevares.
Planlægningen giver mulighed for at tilpasse butikken til udviklingen i markedet og giver en øget dagligvare udbud i Brenderup, hvilket vil understøtte lokalsamfundet.
Beslutning
Godkendt.
Behandlingsplan
Bilag
472. Sagsbehandlingsfrister på det sociale område
Sagsnummer: 2023-018105
Sagsbehandler: Hanne Bylov
Præsentation
Ankestyrelsens tilsyn med kommuner og regioner har, på baggrund af flere henvendelser om kommunernes offentliggjorte sagsbehandlingsfrister efter retssikkerhedslovens § 3, skrevet til samtlige kommuner med en generel tilsynsudtalelse. I tilsynsudtalelsen redegør Ankestyrelsen for kommunalbestyrelsens forpligtelser efter retssikkerhedslovens § 3, stk 2.
Forvaltningen har foretaget en gennemgang og opdatering af de offentliggjorte sagsbehandlingsfrister ligesom de relevante fagudvalg har behandlet sagsbehandlingsfristerne.
Sagsbehandlingsfristerne skal endeligt godkendes af Byrådet.
Byrådet skal desuden tage stilling til forslag om delegering af kompetencen til at fastsætte sagsbehandlingsfristerne.
Forvaltningen foreslår
- At byrådet godkender sagsbehandlingsfristerne for Middelfart Kommune, som fremgår af de fremlagte oversigter.
- At byrådet tager stilling til om kompetencen til at ændre sagsbehandlingsfristerne skal delegeres til de respektive stående udvalg.
Sagsbeskrivelse
Ankestyrelsens tilsyn med kommuner og regioner har, på baggrund af flere henvendelser om
kommunernes offentliggjorte sagsbehandlingsfrister efter retssikkerhedslovens § 3, skrevet til
samtlige kommuner med en generel tilsynsudtalelse. I tilsynsudtalelsen redegør Ankestyrelsen
for kommunalbestyrelsens forpligtelser efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, jfr.
bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område, § 1.
De enkelte forvaltningsområder har gennemgået de offentliggjorte sagsbehandlingsfrister og foretaget de rettelser og tilføjelser, der efter deres vurdering har været behov for. De tilrettede oversigter har været behandlet på de respektive stående udvalg og fremgår af sagens bilag. Alle stående udvalg har anbefalet at de vedhæftede oversigter godkendes. For så vidt angår sagsbehandlingsfristerne for Borgerserviceområdet er disse behandlet på Økonomiudvalgets møde d. 30. april 2024.
Der er blandt andet tale om fastsættelse af faste sagsfrister fremfor angivelse af interval og sagsfrister på nogle nye sagstyper.
Gennemgangen har for Børn- Kultur og Fritidsudvalgets område desuden resulteret i at der er foretaget ændringer i forhold til:
- Tidlig og forebyggende indsats til børn/unge i alderen 0-18 år og gravide
- Rådgivning, undersøgelse og behandling af børn og unge med adfærdsvanskeligheder eller nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt deres familier
- Vurdering af hjælp til børn og unge med særlige behov
- Afgørelse om hjemmetræning
- Merudgifter jf. § 86
- Tabt arbejdsfortjeneste jf. § 87
Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget at Byrådet sagsbehandlingsfristen vedr. §17 lov om social pension, udvides til 4 måneder.
Social- og Sundhedsudvalget har fastsat en ny sagsbehandlingsfrist for Servicelovens § 117a om støtte til borger med en hastigt fremadskridende sygdom på 14 dage.
Oversigterne fremlægges nu til en samlet godkendelse af byrådet og offentliggøres derefter på kommunens hjemmeside.
Det er byrådet, der har kompetencen til at godkende sagsbehandlingsfristerne. Byrådet har mulighed for at delegere kompetencen til at fastsætte fristerne til de stående udvalg eller til kommunens organisation efter de almindelige delegationsregler. En mulig delegation af kompetencen er behandlet i de stående udvalg og det er fra udvalgene anbefalet, at byrådet foretager en delegation af kompetencen til at fastsætte sagsfristerne til de respektive stående udvalg. En delegation af beslutningskompetencen vil give mulighed for hurtigere justering af fristerne, hvis og når der er brug for det. Dette sikrer, at borgeren kan holdes hurtigere opdateret om de aktuelle sagsbehandlingsfrister. Samtidig sikrer det fortsat politisk fokus på sagsbehandlingsfristerne.
Ankestyrelsen vil på baggrund af deres udtalelse foretage en stikprøvekontrol i efteråret 2024 af udvalgte kommuners hjemmeside for at se, om de pågældende kommuner lever op til reglerne for offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.
Økonomi
Ingen vurdering.
Høring
Sagsbehandlingsfristerne har været i høring hos Handicaprådet, og Ældrerådet. Høringssvar fra Handicaprådet er vedhæftet som bilag. Ældrerådet har ikke bemærkninger.
Klima & bæredygtighed
Sagen har ikke relevans for spørgsmål om klima og bæredygtighed.
Beslutning
Udsat.
Behandlingsplan
Bilag
Bilag 1 - Sagsbehandlingsfrister - lovgivning.docx
Bilag 2 Sagsbehandlingsfrister Job og vækstcenter Middelfart
Bilag 4 Børn, Unge og Fritidsforvaltningens område.docx
Bilag 5 Sagsbehandlingsfrister - Social- og Sundhedsforvaltningen område
Sagsbehandlingsfrister - høringssvar - Ældrerådet
473. Sagsbehandlingsfrister på det sociale område for Borgerservice i Middelfart Kommune
Sagsnummer: 2024-004901
Sagsbehandler: Kinne Kaysen
Præsentation
Ankestyrelsens tilsyn med kommuner og regioner har, på baggrund af flere henvendelser om kommunernes fastsatte og offentliggjorte sagsbehandlingsfrister, skrevet til samtlige kommuner med en generel tilsynsudtalelse. I tilsynsudtalelsen redegør Ankestyrelsen for kommunalbestyrelsens forpligtelser til at fastsætte og offentliggøre sagsbehandlingsfrister på det sociale område efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.
Økonomiudvalget har beslutningskompetencerne for Borgerserviceområdet i Middelfart Kommune. På baggrund af Ankestyrelsens udtalelser er sagsbehandlingsfristerne for Borgerservice gennemgået og tilrettet i det omfang, der var behov for det. De opdaterede oversigter vedrørende Borgerservice område fremlægges til behandling på mødet.Forvaltningen foreslår
-
At de fremlagte sagsbehandlingsfrister godkendes.
- At kompetencen til at fastsætte sagsbehandlingsfristerne delegeres til de stående udvalg og at sagsbehandlingsfristerne skal endeligt godkendes af Byrådet.
Sagsbeskrivelse
Forvaltningen har gennemgået de offentliggjorte sagsbehandlingsfrister for Borgerserviceområdet. Der er ikke foretaget nogle ændringer på Borgerserviceområdets sagsbehandlingsfrister.
Oversigterne over sagsbehandlingsfristerne for Borgerserviceområde er vedhæftet som bilag til udvalgets behandling og anbefaling på mødet. Sagsbehandlingsfristerne skal endeligt godkendes af Byrådet, som vil få en samlet sag vedrørende de lovområder, der er omfattet af retssikkerhedslovens § 3, jfr. bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område, § 1.
Af den generelle udtalelse fra Ankestyrelsen fremgår det, at byrådet kan delegere kompetencen til at fastsætte sagsbehandlingsfrister til såvel de stående udvalg, som forvaltningen. Ved at delegere kompetencen til de stående udvalg sikres, at nødvendige ændringer af sagsbehandlingsfristerne kan ske hurtigt, så borgerne sikres en opdateret oversigt over de aktuelle sagsbehandlingsfrister, samtidig med, at det stående udvalg sikrer, at der fastholdes et politisk fokus på, om et eller flere sagsområder kalder på justering af fristerne eller ressourcerne. Det er byrådet, der kan træffe beslutning om delegering af beslutningskompetencen.
Forvaltningen har i lighed med tidligere samlet sagsbehandlingsfristerne i et samlet dokument, for at skabe et bedre overblik over de generelle sagsbehandlingsfrister for både borgerne og for de kommunale sagsbehandlere. Sagsbehandlingsfristerne offentliggøres på kommunens hjemmeside efter byrådets godkendelse.
Ankestyrelsens krav er vedhæftet i bilag.
Behandlingsplan
Byrådet 6. maj 2024
Økonomi
Ikke relevant.
Høring
Ingen høring af Ældrerådet og Handicaprådet, da kommunen ikke er forpligtet.
Klima & bæredygtighed
Ikke relevant.
Beslutning
Udsat.
Behandlingsplan
Bilag
474. Godkendelse af lokal udviklingsplan for Røjlehalvøen
Sagsnummer: 2024-005771
Sagsbehandler: Vibeke Skøtt
Præsentation
Med indsatsen "Bæredygtige Lokalsamfund" har Byrådet inviteret til en proces om næste generation udviklingsplaner i kommunens lokalsamfund. Lokalsamfundet på Røjlehalvøen har færdiggjort deres udviklingsplan med titlen "Røjlehalvøen - Et bæredygtigt lokalsamfund i udvikling 2024-2028".
Forvaltningen foreslår
- At den lokale udviklingsplan for Røjlehalvøen bliver godkendt med de bemærkninger, der fremgår af sagsbeskrivelsen.
Sagsbeskrivelse
I arbejdet med udviklingsplanen har en række borgere og det lokale foreningsliv bidraget. Den lokale udviklingsplan afdækker, hvad lokaludvalget ser som de største udfordringer, hvilke forslag de har til løsninger. Lokaludvalget har herefter formuleret en udviklingsplan, der fortæller, hvor lokaludvalget ønsker, at lægger kræfterne de næste år, når det gælder om at øge attraktiviteten og udvikle fællesskaberne på Røjlehalvøen. Planen udgør en vigtig funktion som ledestjerne for Røjlehalvøen, når der skal træffes beslutninger og sættes nye projekter i gang i området.
I udviklingsplanen for Røjlehalvøen fokuseres der på indsatser, der sigter mod at gøre Røjlehalvøen til et attraktivt og bæredygtigt lokalsamfund, både for de nuværende beboere og for potentielle tilflyttere. Der vil være behov for samarbejde på tværs af lokale organisationer, foreninger og kommunale instanser for at realisere planens visioner og mål. Indsatserne er følgende:
- Biodiversitet, miljø og klima
- Møllemaden
- Samlingssteder
- Trafik
- Bosætning
- Adgang til naturen
- Rekonstruktion af militærbro ved Vejlby Fed
Bemærkninger:
Den lokale udviklingsplan for Røjlehalvøen er en samling af lokalsamfundenes ønsker, idéer og
temaer for områdets udvikling – den bygger med andre ord på borgernes visioner og drømme.
Planen udgør derfor en vigtig funktion som ledestjerne for Røjlehalvøen og Middelfart
Kommune, når der skal træffes beslutninger og sættes nye projekter i gang i området.
Det er ikke alle forslag og ønsker i den lokale udviklingsplan, som vil kunne realiseres. Men alle forslag indgår i processen med at prioritere projekter og initiativer i forhold til de økonomiske midler.
Derudover vil der være forslag, som kræver et større forberedelsesarbejde og kræver betydelig
ekstern finansiering, inden de vil kunne godkendes af Middelfart Kommune og efterfølgende
realiseres.
Middelfart Kommune anerkender det store lokale arbejde og engagement, der ligger
bag udviklingsplanen. Den lokale udviklingsplan vil inspirere til det fremtidige arbejde i den
strategiske og langsigtede udvikling for lokalsamfundet.
Økonomi
Ingen
Høring
Ingen
Klima & bæredygtighed
Den lokale udviklingsplan for Røjlehalvøen indeholder en række forslag og ønsker til hvordan civilsamfundet kan inspireres til at bidrage til biodiversiteten. Desuden indeholder planen betragtninger omkring, hvorledes man kan bidrage til et meres positivt CO2-regnskab, hvis flere fik mulighed for at transportere sig på cykel via flere stier.
Beslutning
Indstilles til godkendelse.
Behandlingsplan
Bilag
475. Informationssikkerhed
Sagsnummer: 2024-001553
Sagsbehandler: Hanne Thouber
Præsentation
Middelfart Kommune skal én gang årligt gennemse og eventuelt revidere dokumentet Den overordnede informationssikkerhedspolitik og dokumentet Organisering og styring af informationssikkerhed.
Godkendelse af politikken er et krav i forhold til overholdelsen af databeskyttelsesforordningen samt nødvendigt for, at Middelfart Kommune kan blive ISO27001 certificeret.
Forvaltningen foreslår
- At dokumentet Den overordnende informationssikkerhed samt dokumentet Organisering og styring af informationssikkerhed bliver godkendt.
Sagsbeskrivelse
Byrådet skal én gang årligt behandle kommunens overordnende informationssikkerheds for behandling af personoplysninger.
Byrådet skal således gennemse og eventuelt revidere følgende dokumenter:
- Den overordnede informationssikkerhedspolitik
- Organisering og styring af informationssikkerhed
Dokumenterne er gennemgået og behandlet af Informationssikkerhedsgruppen og af Direktionen. Der var i begge fora enighed om, at der ikke var behov for rettelser i dokumenterne.
Dokumenterne er senest behandlet og godkendt af Byrådet på møde den 11. april 2023.
Økonomi
Ikke relevant.
Høring
Ingen høring af Ældrerådet og Handicaprådet, da kommunen ikke er forpligtet.
Klima & bæredygtighed
Ikke relevant.
Beslutning
Indstilles til godkendelse.
Behandlingsplan
Bilag
476. Ekspropriation af færdselsret på Tømmervej 3
Sagsnummer: 2023-006257
Sagsbehandler: Tina Frisch Karstensen
Præsentation
Der har været afholdt åstedsforretning på ejendommen Tømmervej 3, matr.nr. 10ck, Gelsted By, Gelsted, den 20. februar 2024. Ekspropriationen vedrører ophævelse af servitutrettighed til færdsel på ejendommen til afhentning af afgrøder fra den tilstødende mark. Færdselsretten er i konflikt med fjernvarmeudrulningen.
Det konkrete projekt vedrører fjernvarmeselskabets etablering og brug af en biomassekedel, påslag, askecontainer samt parkeringspladser, som er et led i det af kommunen godkendte varmeprojekt til grøn omstilling af gasområderne.
Indsigelsesperioden er overstået, og der kan træffes endelig beslutning om ekspropriation af færdselsretten.
Forvaltningen foreslår
- At der træffes beslutning om at ophæve servitut om færdselsret på ejendommen Tømmervej 3, matr.nr. 10ck, Gelsted By, Gelsted ved ekspropriation i henhold til § 16, stk. 1, nr. 3, og § 17 i varmeforsyningsloven, lovbekendtgørelse nr. 124 af 2. februar 2024.
Sagsbeskrivelse
Middelfart Kommune afholdt den 20. februar 2024 åstedsforretning med Gelsted Fjernvarme og den berørte lodsejer. Der er ikke opnået forlig mellem parterne.
Gelsted Fjernvarme har oplyst, at selskabet har brug for at råde frit over færdselsarealet, da der skal være plads til de nye anlæg, og der vil være øget transport. Det er ifølge fjernvarmeselskabet ikke muligt at indrette sig anderledes på den smalle strimmel bag bygningerne, som på det smalleste sted er ca. 8 m. og på det bredeste ca. 11 m.
Lodsejeren gør i dag ikke brug af færdselsretten. Al færdsel til og fra marken, herunder til afhentning af afgrøder, foregår ad markoverkørsel til Tømmervej. Lodsejeren ønsker alligevel at bevare færdselsretten med henblik på et eventuelt fremtidigt behov, hvis lodsejeren skulle beslutte at byggemodne den sydlige del af arealet med henblik på anvendelse til erhverv. På grund af respektafstand til jernbanen vil der i så fald kunne være behov for færdselsretten til den nordligst beliggende del af arealet. Der foreligger dog p.t. ikke konkrete planer herom.
Kommunens landinspektør har bemærket hertil, at det er uafklaret i hvilken afstand støj- og rystelser fra jernbanen vil forstyrre et kommende erhvervsbyggeri, men Miljøstyrelsens støjkort viser en begrænset udbredelse på marken.
Parternes bemærkninger fremgår af bilag.
Økonomi
Eventuel erstatning af et tab for Gelsted Tømmerhandel i forbindelse med ekspropriation betales af Gelsted Fjernvarme.
Hvis færdselsretten ikke kan bevares, ønsker lodsejeren en erstatning på 100.000 kr., som ifølge lodsejeren svarer til udgifterne til etablering af en ny vej frem til dyrkningsjorden i tilfældet af opførsel af et erhvervsbyggeri.
Gelsted Fjernvarme har anført, at der ikke er krav på erstatning, fordi ophævelse ikke har betydning for ejendommens værdi. Der er tale om en begrænset færdselsret, der ikke er udøvet i mange år, og der er sikret godkendelse af en anden og bedre overkørsel til Tømmervej. Desuden består den gamle færdselsvej længere mod nord ud til offentlig vej Søndergade.
Idet der ikke er opnået enighed mellem parterne om erstatning, skal spørgsmålet om erstatning forelægges taksationsmyndighederne, jf. varmeforsyningslovens § 18.
Høring
Hvis det besluttes at ophæve færdselsretten, vil afgørelsen herom sendes i høring til parterne.
Klima & bæredygtighed
Varmeprojektet gennemføres som led i den grønne omstilling. Fjernvarmeudrulningen sker med henblik på udfasning af gas fra boligområder.
Beslutning
Anbefales godkendt.
Behandlingsplan
Godkendt.
Steen Dahlstrøm og Anders Møllegaard deltog ikke i sagens behandling.
Bilag
477. Klimaplan årsrapport 2023
Sagsnummer: 2024-004137
Sagsbehandler: Helene Bjerre-Nielsen
Præsentation
Årsrapporten for 2023 for status for implementering af Klimaplanen præsenteres. Rapporten er den tredje af sin slags siden godkendelsen af Klimaplanen i 2020.
Forvaltningen foreslår
- At årsrapporten godkendes.
Sagsbeskrivelse
Året 2023 blev mindre usædvanligt end de foregående tre år, idet 2020 og 2021 var coronaår og 2022 var energikriseår. Meget tyder også på, at aktivitetsniveauet i samfundet i 2023 nærmer sig 2019 niveauet. 2023 blev til gengæld et år med tydelige spor af et vildere og vådere klima.
Det er et vilkår i monitorering af implementering af klimaplanen, at det samlede Energi- og CO2 regnskab for kommunen som geografi (udarbejdes af Energistyrelsen) er to år bagud i forhold til øvrige data. Derfor er energi- og CO2 tallene i 2023 årsrapporten fra 2021. Tallene viser en lille reduktion i udledningen af CO2e, men som nævnt ovenfor var 2020 og 2021 usædvanlige år og derfor er det reelt vanskeligt at konkludere noget om reduktion i udledning. I forhold til 1990 er reduktionen på 41%. Målet er 70% reduktion i 2030.
I 2023 har der i forhold til implementering af klimaplanen i forhold til energi især været fokus på VE-anlæg via dialog og myndighedsbehandlinger af ansøgninger om etablering af solcelleanlæg og vindmøller. Et solcelleanlæg (ved Ejby Mose) er endeligt godkendt efter en proces med tæt dialog mellem lodsejer, de nærmeste og lokaludvalg samt kommunen. Der er udlagt ca. 30% til natur af det samlede projektareal. Tidsplanen for etablering af anlægget antyder, at der først vil blive produceret strøm fra anlægget om ca. 3 år, i 2027. Det skyldes primært travlhed hos Energinet ift. tilslutning til transmissionsnettet. Med andre ord - det tager lang tid at komme fra ansøgning til producerende VE-anlæg. To andre solcelleanlæg samt et kombineret solcelle- og vindmølleanlæg er i myndighedsbehandling, der afventer endelig politisk stillingtagen. Erfaringen viser, at der er stort behov for dialog omkring etablering af vedvarende energianlæg. VE-anlæg vil fortsat have stort fokus og ressourcetræk i 2024.
Siden energikrisen er energipriserne faldet igen. Samtidig er prisen for fjernvarmeudbygningen steget. Det afspejler sig i interesse for at tilslutte sig fjernvarme eller skifte til varmepumpe. Prisen for tilslutningen er afgørende for forbrugeren. Der er derfor behov for andre incitamenter for at få ejendomsejere til at udskifte fossil opvarmning med grøn varme, fx en tidsramme for senest udfasning af brug af olie og naturgas til opvarmning. Det er en nationalpolitisk opgave, som den nationale energikrisestab NEKST er kommet med anbefalinger til d. 14. marts 2024 (se Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriets hjemmeside).
Transport området udgør fortsat 1/3 af klimabelastningen i Middelfart Kommune. Det er en sektor, der er vanskelig for kommunen at gøre en afgørende forskel ved klimamæssigt. Der arbejdes dog med en række værktøjer i kommunens regi såsom udbygning af offentlig ladeinfrastruktur. 2023 gav positive resultater af udbud af ladepunkter, så der opstilles 346 normale ladepunkter og 22 lynladere mod de udbudte 196 normale ladepunkter og 2 lynladere. Middelfart Kommune er dermed godt med i andelen af ladepunkter per 1.000 indbyggere og ligger på en 13. plads nationalt. Det er også tydeligt, at omstillingen af personbilparken er godt på vej idet andelen af elbilen steg fra 4% til 7% i løbet af 2023. Kommunen har også en rolle ift. at fremme samkørsel og at få flere til at vælge cykel eller gåben som transportform. Her spiller kommunens fortsatte udbygning af stier en central rolle.
Klimaet viste sig fra sin forandrede side i 2023 med lange tørkeperioder og det vådeste år nogensinde målt. Stormfloden i oktober og stormen Pia i december gav oversvømmelser og ødelæggelser langs kommunens kyster. Klimatilpasningsogaven voksede i 2023. Det vil den fortsætte med fremover.
I Middelfart Kommune som virksomhed (MKV) er der i løbet af 2023 fortsat været fokus på energiforbrug i egne bygninger, bl.a. gennem energisparetips til medarbejderne ift. adfærd og gennem Ejendomscentrets fokus på energirenovering og optimering af bygningsdrift. Der er via Konsido analyseværktøjet øget fokus på klimabelastningen af kommunens indkøb, hvor særligt scope 3 (påvirkning uden for kommunens geografi) er en stor post. På basis af eksisterende data kan ses en reduktion i klimabelastningen på 14% fra 2021 til 2023 af indkøb, med den største reduktion på scope 3. Det er positivt. Værktøjet vil blive brugt til at sætte fokus på indkøb og adfærd på afdelingsniveau via det nye interne Klimanetværk, som arbejder for at nedsætte MKV's klimabelastning.
Samlet set har 2023 været et år med fuld fart på implementering af klimaplanen med særligt fokus på vedvarende energi og den interne drift. Der er samtidig en reel bekymring for at den grønne omstilling går for langsomt i forhold til at opnå 2030 målet om 70% reduktion. Det er helt afgørende, at der træffes nationalpolitiske beslutninger, som fremmer den grønne omstilling lokalt.
2024 byder på mere VE-arbejde med særlig politisk mål og godkendelse af VE-anlæg, revision af klimaplanen, indarbejdelse af klima og bæredygtighed i kommuneplan 2025 samt fortsat arbejde for bæredygtighed i konkrete byudviklingsprojekter og erhvervsområder.
Økonomi
Budgettet for 2023 blev reduceret grundet den generelle økonomiske situation. Det samlede forbrug blev 871.000 kr. hvoraf 200.000 kr. vedrører kontingent til TEA (PtX) og 100.000 kr. til KONSIDO.
Der er et tilsvarende beløb til rådighed i 2024 som blev anvendt i 2023. Midlerne vil bl.a. blive brugt i forbindelse med revision af klimaplanen.
Høring
Ingen.
Klima & bæredygtighed
Klimaplanen og den implementering omhandler til fulde klima og bæredygtighed.
Beslutning
Anbefales godkendt.
Behandlingsplan
Godkendt.
Bilag
Lukkede sager
478. Salg af erhvervsjord
Beslutning
Indstilles til godkendelse.
479. Naturbyen: Udviklingsaftale
Beslutning
Indstilles til godkendelse.
480. Databeskyttelsesrådgivers årsrapport
Beslutning
Indstilles til godkendelse.