Tillægsdagsorden for Økonomiudvalget møde den 28. maj 2024 - Referat
496. Viljebeslutning om ekspropriation til sti langs Bornholmsvej
Sagsnummer: 2024-006554
Sagsbehandler: Mats Thorup
Præsentation
I forbindelse med udbygningen af Skrillingegården (Lokalplan nr. 194), hvor der indtil videre er givet byggetilladelse til 110 boliger i delområderne T1 og T2 og til 47 boliger i delområderne B1, B2 og B3, skal der etableres en stitunnel under Vandværksvej. Det er nødvendigt at erhverve arealer i det nordlige hjørne af Vandværksvej/Bornholmsvej til dette.
Forvaltningen foreslår
- At det godkendes, at rettigheder på private arealer erhverves ved indgåelse af frivillige aftaler under ekspropriationslignende vilkår eller ved ekspropriation i henhold til Vejlovens bestemmelser, såfremt det ikke er muligt at indgå forlig
Sagsbeskrivelse
Lokalplan nr. 194 for Skrilligegården blev vedtaget i maj 2022, hvor der er mulighed for at opføre 750 boligenheder. Udbygning af området er undervejs, og der er foreløbigt givet byggetilladelse til 157 boliger i området.
Der er i lokalplanen beskrevet, at der vil blive etableret en stitunnel, som føres under Vandværksvej ved krydset med Bornholmsvej. Stitunnelen skal service hele lokalplanområdets gående, cyklende og lign. trafik.
Stitunnelen er planlagt af hensyn til at skabe en sikker krydsning ad Vandværksvej, ligesom der er etableret flere gode forbindelser i Ø-kvarteret. Det er den mest trafiksikre og hensigtsmæssige krydsning af Vandværksvej, som kan etableres for de bløde trafikanter.
Der skal erhverves arealer til etablering af tunnelen på nordvestlige side af Vandværksvej. Arealet som kræves af tunnel er på skitse niveau, og ses af punktets bilag.
Økonomi
Høring
Ingen høring.
Klima & bæredygtighed
Stitunnel vil forbedre stiforbindelse fra Skrillingegården-området til Middelfart centrum, hvorfor flere har muligheden for at cykle eller gå ind til byen.
Beslutning
Anbefales godkendt.
Behandlingsplan
Godkendt.
Lasse Schmücker deltog ikke i sagens behandling.