Referat for Skoleudvalget møde den 14. november 2023
85. 3. budgetopfølgning pr. 31. oktober 2023 for Skoleudvalget
Sagsnummer: 2023-013917
Sagsbehandler: Mads Sandager Hansen
Præsentation
Økonomiafdelingen har i samarbejde med Børn- og Ungeforvaltningen udarbejdet årets 3. og sidste budgetopfølgning.
Resultatet af budgetopfølgningen gennemgås i denne sag.
Forvaltningen foreslår
- at Skoleudvalget godkender 3. budgetopfølgning pr. 31.10.2023.
- at udvalget godkender projektbevillingen til FIFA-projektet (Flere med i fællesskaber på almenområdet) for perioden 2023 - 2027.
Sagsbeskrivelse
Opfølgningen viser et samlet forventet merforbrug på driften på 6,9 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Hovedforklaringen på merforbruget ligger i merudgifter til specialundervisning – både i forhold til centralt betalte specialundervisningstilbud og skolernes segregering af elever til internt takstfinansierede specialundervisningstilbud i C-sporet, Heldagsklasserne, Karlsvognen og Hyllekvisten, samt Ungdomsskolens dagundervisningstilbud.
Resultatet i forhold til det oprindelige budget er marginalt forbedret (0,1 mio. kr.) siden 2. budgetopfølgning.
Skoleområdet arbejder som alle andre områder med en plan for sikring af budgetmæssig balance. Den vedtagne plan for området indebærer, at merforbruget i forhold til det oprindelige budget skal nedbringes fra 13,2 mio. kr. ved 1. budgetopfølgning til 6,2 mio. kr. i 2023. Skoleområdet forventede merforbrug på 6,9 mio. kr. er således 0,7 mio. kr. fra denne målsætning.
Der er siden 1. budgetopfølgning 2023 iværksat en lang række korrigerende tiltag for at sikre budgetoverholdelse. De fleste af tiltagene er effektfulde og har den ønskede virkning. Stigningen i de centralt betalte specialundervisningsomkostninger er dog kun bremset op, men endnu ikke nedbragt. Skolerne, PPR-teamet og forvaltningen arbejder videre med at vende udviklingen og skabe rammerne for at kunne lykkes med at inkludere flere elever i børnefællesskaberne i den almene folkeskole.
Vendes blikket mod anlægsområdet, så forventes der samlet at blive afholdt anlægsudgifter på 51,6 mio. kr., hvilket er en opjustering af forbruget på 2,3 mio. kr. siden sidste budgetopfølgning. Skolerenoveringsprojekterne viser god fremdrift og forventningen er, at størstedelen af efterslæbet på anlægsområdet indhentes i 2023. Der er ikke konstateret nye varige afvigelser på anlægsprojekterne på skoleområdet.
I budgetopfølgningsnotatet findes en mere detaljeret gennemgang af budgetafvigelserne på driften, samt gennemgang af statusgennemgang af anlægsprojekterne på skoleområdet.Økonomi
I denne budgetopfølgning indstilles det, at der foretages en mindre justering af den tidsmæssige placering af tilskud og egenbetaling på FIFA-projektet.
Justeringen er foranlediget af ønsker fra A. P. Møller Mærskfonden.
Den samlede projektøkonomi i perioden 2023-2027 er i al væsentlig upåvirket.
Høring
Ingen høring af ældrerådet og handicaprådet.
Klima & bæredygtighed
Klima og bæredygtighed er et højt prioriteret område i tilrettelæggelsen af undervisningen på kommunens 12 folkeskoler og Ungdomsskolen.
Budgetopfølgningen og herunder det merforbrug der realiseres på skoleområdet giver ikke anledning til ændring af klima og bæredygtighedsindsatser på skoleområdet. Tværtimod.
Målsætningen om at inkludere flere elever i børne- og ungefællesskaberne på den lokale distriktsskole, frem for at segregere eleverne til fjernere beliggende specialundervisningstilbud vil alt andet lige bidrage til at mindske klimabelastningen fra elevtransport og derigennem understøtte kommunens klima og bæredygtighedsmålsætninger.
Beslutning
Godkendt.
Behandlingsplan
Bilag
86. Orientering om regeringens folkeskoleudspil Forberedt på fremtiden II
Sagsnummer: 2023-015272
Sagsbehandler: Dorte Stage Mølgaard
Præsentation
Regeringen har offentliggjort et nyt folkeskoleudspil, der hedder ”Forberedt på fremtiden II – frihed og fordybelse – et kvalitetsprogram for folkeskolen”. Skoleudvalget orienteres om hovedelementerne i udspillet med henblik på en drøftelse heraf.
Forvaltningen foreslår
- at Skoleudvalget tager orienteringen til efterretning
- at Skoleudvalget diskuterer regeringens udspil
Sagsbeskrivelse
Regeringen offentliggjorde den 11. oktober 2023 deres udspil til et nyt kvalitetsprogram for folkeskolen under overskriften "Forberedt på fremtiden II - Frihed og fordybelse".
Regeringen lægger i udspillet op til at styrke folkeskolen indenfor fem hovedoverskrifter:
- Frihed under ansvar
- Mere praktisk undervisning og valgfrihed til de ældste elever
- Mere indflydelse til skolebestyrelser
- Et styrket lærerværelse
- Stærkere fællesskab i klassen
Udspillet til et nyt kvalitetsprogram for folkeskolen vil nu konkret blive diskuteret af partnerne i ”Sammen om skolen” på nationalt plan, inden der vil ske et mere konkret lovforberedende arbejde.
På udvalgsmødet udfolder skolechef Birgit Munk og teamleder i skoleafdelingen Dorte Stage Mølgaard udspillet med henblik på en indledende dialog med Skoleudvalget om de muligheder og barrierer, som udspillet giver for kommunens visioner og konkrete ambitioner på skoleområdet.
Økonomi
Ingen.
Høring
Ingen.
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Orienteringen taget til efterretning og sagen drøftet.
Behandlingsplan
87. Delegerings- og kompetencefordelingsplan
Sagsnummer: 2021-017345
Sagsbehandler: Terkel Knudsen
Præsentation
Forvaltningerne i Middelfart Kommune har revideret Delegations- og kompetencefordelingsplanen.
Forvaltningen foreslår
- at udvalget indstiller Delegations og kompetencefordelingsplanen for eget udvalgsområde til godkendelse.
Sagsbeskrivelse
Delegations- og kompetencefordelingsplanen er med til at lette og smidiggøre de daglige beslutninger, som foretages af Middelfart Kommune. Med en delegations- og kompetencefordelingsplan kan politikere, ansatte, borgere og virksomheder til hver en tid se, om en sag skal afgøres politisk eller administrativt. Og til hvilket politisk udvalg kompetencen er delegeret til.
Delegations- og kompetencefordelingsplanen dækker størstedelen af de typiske sager/beslutninger i den kommunale hverdag. I praksis vil der opstå sager, hvor administrationen ud fra en vurdering af sagernes principielle karakter/officielle interesse konkret må vurdere om sagen skal behandles administrativt, i fagudvalg (stående udvalg), hos Økonomiudvalg eller i Byrådet.
Det politiske niveau kan til enhver tid trække deres delegation af beslutningskompetencen til det administrative niveau tilbage. Det administrative niveau er anført i delegations- og kompetencefordelingsplanen under kolonnen "Direktør".
Ved sidste Delegerings og kompetencefordelingsplan blev forvaltningen bedt om at revidere planen, så de enkelte udvalg får en mere ensartet karakter. Det er sket i denne udgave.
Generelt er der sket følgende i forhold til tidligere udgave:
- Tekst er blevet afkortet for øget læsevenlighed
- Der er ikke ændret beslutningskompetencerne mellem Byråd, ØU, fagudvalg og direktørniveau
- Forskellige kategorier er samlet til én tekst, hvor det har givet mening
Økonomi
Ingen
Høring
Ingen høring er foretaget, da der er tale om en delegations- og kompetencefordelingsplan mellem det politiske og administrative niveau.
Klima & bæredygtighed
Ingen
Beslutning
Godkendt.
Behandlingsplan
Godkendt.
Anna Poulsen Broen deltog ikke i sagens behandling.
Godkendt.
Godkendt.
Kent Mosgård deltog ikke i sagens behandling.