Referat for Skoleudvalget møde den 12. december 2023
88. Status og perspektiver på nationale og lokale ambitioner for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)
Sagsnummer: 2023-010036
Sagsbehandler: Dorte Stage Mølgaard
Præsentation
Skoleudvalget gives en status på Pædagogisk Psykologisk Rådgivnings (PPR's) udviklingsarbejde i forhold til den politiske målsætning om Flere med I Fællesskaber på Almenområdet - når det giver mening (FIFA) - med blik for de nationale udspil fra Reformkommissionen i maj 2023 og regeringen i oktober 2023 om PPR's rolle.
Forvaltningen foreslår
- at orienteringen tages til efterretning.
Sagsbeskrivelse
Skoleudvalget fik den 7. februar 2023 en orientering om et igangværende udviklingsarbejde i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) vedrørende roller, opgaver og organisering i PPR. Det blev igangsat på baggrund af analysen fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) om organisering og praksis i forhold til inkluderende læringsmiljøer og specialpædagogisk støtte i Middelfart Kommune. Ananysen blev udarbejdet i 2022.
Sidenhen har Reformkommisionen i maj 2023 udgivet publikationen "Nye Reformveje 2", som bl.a. indeholder anbefalinger til en "Stærkere rolle for PPR i en tidlig indsats", mens regeringen i oktober 2023 lagde op til drøftelser af PPR under overskriften "Stærkere fællesskab i klassen" i deres udspil til et "Kvalitetsprogram for folkeskolen" .
Leder af PPR, Michelle Wind, og teamleder i Skoleafdelingen, Dorte Stage Mølgaard, deltager i udvalgsmødet og udfolder, hvordan PPR Middelfart samarbejder med skolerne, og hvad de næste skridt er - med blik for den politiske målsætning om Flere med I Fællesskaber i Almenrådet - når det giver mening (FIFA) og de nationale drøftelser af PPRs rolle.
Økonomi
Ingen.
Høring
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Orienteringen taget til efterretning.
Behandlingsplan
89. PISA 2022
Sagsnummer: 2023-017513
Sagsbehandler: Dorte Stage Mølgaard
Præsentation
PISA (Programme for International Student Assessment) blev første gang gennemført i 2000. PISA 2022 er 8. runde af PISA. PISA gennemføres som hovedregel hvert tredje år. Den forrige undersøgelse blev gennemført i 2018, og den næste skulle derfor efter planen have været gennemført i 2021. Grundet covid-19 blev PISA 2021 imidlertid udskudt med et år og blev til den nuværende PISA 2022. Eleverne testes i hver runde af PISA i matematik, læsning og naturfag. I PISA 2022 er elevernes desuden testet i kreativ tænkning og finansielle kompetencer.
Skoleudvalget orienteres om hovedresultaterne i PISA 2022 og gives et perspektiv herpå i forhold til Middelfart Kommunes skolevæsen.
Forvaltningen foreslår
- at orienteringen tages til efterretning.
Sagsbeskrivelse
PISA (Programme for international Student Assessment) er udviklet i et samarbejde mellem OECD-landene. PISA blev første gang gennemført i 2000, og gennemføres som hovedregel hvert tredje år. Den forrige undersøgelse blev gennemført i 2018, og den næste skulle derfor efter planen have været gennemført i 2021. Grundet covid-19 blev PISA 2021 imidlertid udskudt et år og blev til den nuværende PISA 2022. 81 lande og regioner deltog denne gang.
PISA tester færdigheder og viden hos 15-årige elever i matematik, læsning og naturfag. I PISA 2022 er elevernes desuden testet i kreativ tænkning og finansielle kompetencer. Derudover har hver runde af PISA et særligt fokus på et enkelt af fagområderne. I PISA 2022 er matematik i fokus. PISA 2022 viser bl.a. følgende om de danske elevers resultater:
- Der er et fald i PISA-scoren i matematik og læsning siden 2018, mens resultatet er stabilt for naturfag. Tendensen ses i mange lande.
- Der er flere svagt præsterende i matematik og læsning.
- Piger er gået mere tilbage end drenge i alle tre fag.
- Elevernes socioøkonomiske baggrund har betydning for deres resultater i PISA – men mindre i Danmark end i mange andre lande.
- Skolekarakteristika betyder mindre end elevkarakteristika
- Elever med indvandrerbaggrund opnår lavere PISA-resultater end elever uden indvandrerbaggrund.
- Danske elever ligger generelt højt i Norden - og over OECD-gennemsnit i alle tre fag.
- Danske elever oplever et højt skoletilhørsforhold
- Danske elever har et godt forhold til deres lærere
- En del elever kommer for sent og pjækker - fraværet er det samme som i 2018
- De danske elever bruger it som læringsredskab i skolen mest af alle elever
PISA-undersøgelsen kan ikke forklare det markante fald i elevernes matematik- og læsekompetencer. Men det skyldes formentlig en kombination af de ændrede læringsbetingelser under covid-19 og andre faktorer.
Teamleder i Skoleafdelingen, Dorte Stage Mølgaard, deltager i udvalgsmødet og udfolder resultaterne - med et perspektiv herpå i forhold til Middelfart Kommunes skolevæsen.
Økonomi
Ingen.
Høring
Ingen, da kommunen ikke er forpligtet.
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Orienteringen taget til efterretning.
Behandlingsplan
90. Udmøntning af udvidelser af Skoleudvalgets budget i B2024
Sagsnummer: 2023-016102
Sagsbehandler: Vibeke Vedsted Andersen
Præsentation
I forbindelse med budgetaftalen for 2024 blev der vedtaget budgetudvidelser under Skoleudvalget fordelt på fire områder.
På Skoleudvalgets møde den 12. december vil;
- Skolechef og leder af Ungdomsskolen orientere om planer for udmøntningen af budgetudvidelserne i 2024,
- samt orientere om forvaltningens overvejelser i forhold til aktiviteter i klubberne mere generelt, herunder at det vurderes, at der er behov for en gentænkning af disse.
Forvaltningen foreslår
- at Skoleudvalget tager orienteringen til efterretning.
Sagsbeskrivelse
I forbindelse med budgetaftalen for 2024 blev der vedtaget udvidelser under Skoleudvalget fordelt på fire områder:
- 100.000 kr. til supplerende ekstern undervisning i folkeskolen i krop, køn og identitet
- 100.000 kr. til trivselstiltag fra Musikskolen
- 200.000 kr. til sommer- og vinteraktiviteter i Ungdomsskolen
- 368.000 kr. til "ingen demografiregulering af Ungdomsskolen, oprettelse af tilbud i Gelsted inden for rammen"
Udvidelse 1,2 og 3 udgør samlet set "trivselspulje til at fremme unges mentale sundhed" i B2024.
Alle udvidelserne fortsætter ud i overslagsårene. Udvidelse 1, 2 og 3 fortsætter på samme niveau, mens udvidelse 4 stiger til et højere niveau i overslagsårene (712.000 kr. i 2027).
På Skoleudvalgets møde den 12. december:
- Skolechef og leder af Ungdomsskolen orienterer om planer for udmøntningen af budgetudvidelserne i 2024.
- Dertil orienteres Skoleudvalget om overvejelser i forhold til aktiviteter i klubberne mere generelt, herunder at det vurderes, at der er behov for en gentænkning af disse.
Økonomi
Midlerne afsat i budgetforlig 2024 og frem.
Høring
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Orienteringen taget til efterretning.