Referat for Skoleudvalget møde den 09. januar 2024
92. Politiske mål - midtvejsevaluering
Sagsnummer: 2022-005491
Sagsbehandler: Vibeke Nørby
Præsentation
Byrådet har i 2022 vedtaget 4 årige politiske mål for hvert udvalgsområde. Der foretages nu en midtvejsevaluering af arbejdet med målene på alle udvalgs januarmøder.
Forvaltningen foreslår
- at udvalget evaluerer arbejdet med målene i den første halvdel af perioden, og
- at udvalget kommer med bemærkninger og ønsker til arbejdet med målene i resten af perioden.
Sagsbeskrivelse
Byrådet har vedtaget politiske mål 2022 - 2025 for alle udvalg. Målene kan samlet ses på hjemmesiden https://www.middelfart.dk/vision og er vedlagt som bilag.
I lighed med sidste byrådsperiode foretages der en midtvejsevaluering af målene i de enkelte udvalg.
Der er for udvalgets politikområde lavet en status på udvalgets politiske mål: Gennemførte indsatser og resultater, en vurdering af fremdriften på de enkelte indsatser og hvad næste skridt er. Dette vedlægges som bilag.
Udvalget bedes på mødet evaluere arbejdet med målene og udvalgets bemærkninger og ønsker for resten af perioden vil blive noteret (tom kolonne i skemaet).
Økonomi
Ingen.
Høring
Ingen.
Klima & bæredygtighed
Realisering af de politiske mål for byrådsperioden 2022 - 2025 har i sagens natur forskelligt klimaaftryk. Noget bidrager positivt, andet negativt.
I udvalgenes vurdering af og ønsker til det fremadrettede arbejde i resten af valgperioden må det indgå, hvordan arbejdet med de politiske mål kan bidrage positivt og bæredygtigt i forhold til klimaudfordringen og reduktion af drivhusgasudledning.
Beslutning
Udvalget udtrykte tilfredshed med prioriteringerne og indsatserne.
Christian Lynggaard Pedersen deltog ikke i sagens behandling.
Jacob Nielsen deltog ikke i sagens behandling.
Behandlingsplan
Udvalget udtrykte tilfredshed med prioriteringerne og indsatserne.
Christian Lynggaard Pedersen deltog ikke i sagens behandling.
Jacob Nielsen deltog ikke i sagens behandling.
Bilag
93. Igangsætning af ny indsats i Byrådets indsatsprogram
Sagsnummer: 2022-009669
Sagsbehandler: Vibeke Nørby
Præsentation
Byrådet bedes tage stilling til igangsættelse af indsatsen "Unge skal se sig som en del af et fællesskab".
Forvaltningen foreslår
- at indsatsen "Unge skal se sig som en del af et fællesskab" bliver igangsat med godkendelse af kommissoriet.
Sagsbeskrivelse
Byrådet har tidligere vedtaget visionen "Vi bygger broerne" samt politiske mål for indeværende byrådsperiode. Desuden er strategierne for Grøn vækst, Sammen om kvalitet i velfærd samt Plan- og bæredygtighedsstrategi 2023 godkendt.
Dertil har Byrådet som en del af visionen udpeget fire bropiller og dertilhørende særlige indsatser. "Unge skal se sig som en del af et fællesskab" er en af disse særlige indsatser og er en udmøntning af bropillen "Sammen om fællesskab og hverdagsliv – foreninger og oplevelser, kultur og natur".
På Byrådets temamøde den 6. november 2023 drøftede Byrådet forvaltningens oplæg til indsatsen "Unge skal se sig som en del af et fællesskab". På baggrund af Byrådets inputs har forvaltningen arbejdet videre, og et revideret kommissorium er nu klar.
Ungeprogram som Byrådets indsats
Fra begyndelsen af byrådsperioden har unge været et fokusområde for Byrådet. Med afsæt i de politiske mål og ambitioner har Byrådet i indeværende byrådsperiode;
- nedsat et §17, stk. 4-udvalg om mental sundhed
- besluttet at udarbejde et velfærdstjek af kommunens ungeindsatser
Som grundlag for Byrådets beslutning om igangsættelse af ny byrådsindsats orienteres med nærværende sag samlet om følgende:
- Beskrivelse af ungeprogram, som indstilles til at udgøre byrådsindsatsen "Unge skal se sig som en del af et fællesskab"
- Halvårlig status på arbejdet med velfærdstjekket af kommunens ungeindsatser
- Evaluering af §17, stk. 4-udvalget om mental sundhed
Ad 1: Beskrivelse af ungeprogrammet
Formålet med et samlet ungeprogram er at sikre fælles retning, fremdrift i arbejdet med at få omsat Byrådets ambitioner for ungeområdet til virkelighed, koordinering og ikke mindst bedst udnyttelse af ressourcer.
Det oplæg til kommissorium, som Byrådet drøftede på temamødet den 6. november 2023, er blevet justeret på baggrund af Byrådets inputs. Byrådets indsats udgør nu hele ungeprogrammet frem for blot en del af det, indholdet i ungeprogrammet er blevet konkretiseret yderligere, og arbejdet med at etablere en alliance og arbejde aktivt med ungeinvolvering er fortsat - i lighed med det, der blev præsenteret på temamødet - centralt.
Der er rigtig mange unge, som vi ”som kommune” ikke har direkte kontakt til i særlig stor grad. Og samtidig så er unge som målgruppe kendetegnet ved, at der er rigtig mange andre, der har kontakt til unge – forældre, ungdomsuddannelser, foreninger, sportsklubber, lærepladser, arbejdspladser m.v. Når vi som kommune har en ambition om at fremme unges deltagelse i fællesskaber er det derfor afgørende, at vi arbejder sammen med disse mange andre aktører. Og ikke mindst med de unge selv.
Ungeprogrammet består af:
- Tre kerneelementer:
- Det videre arbejde på baggrund af velfærdstjekket af kommunens ungeindsatser samt resultater og erfaringer fra §17, stk. 4-udvalget om mental sundhed
- Udviklingstiltag på ungeområdet inden for en ramme bestående af fire arenaer, som et ungdomsliv kan siges at bestå af: Familien, Fritid, Uddannelse og Arbejdsmarked
- Opbygning af en lokal alliance der skal forstærke og udvikle initiativer på ungeområdet
- Otte grundsten som udgør fundamentet, forudsætninger og metoder til at skabe handlinger i ungeprogrammet:
- Ungeinvolvering
- Åben dør-politik
- Intern organisering
- Videndeling og koordinering
- Finansiering
- Arbejde Collective Impact-inspireret
- Tættere på region og sundhedsklynge
- Civilsamfundet
- En række særlige potentialer:
- Faciliterede fællesskaber for unge
- Fysiske mødesteder
- Understøtte lokale initiativer
- Natur
Ad 2: Halvårlig status på arbejdet med velfærdstjekket af kommunens ungeindsatser
Byrådet bestilte som en del af Budget 2023 et velfærdstjek af ungeindsatserne i Middelfart Kommune. I forbindelse med godkendelse af resultaterne heraf blev det aftalt, at Byrådet fremadrettet halvårligt orienteres om status på arbejdet. Med nærværende sag præsenteres Byrådet for den første halvårlige status af sin slags.
Velfærdstjekket resulterede i 13 konkrete anbefalinger. Status er, at der aktuelt arbejdes med samtlige 13 anbefalinger. Der er forskel på, hvor langt arbejdet med anbefalingerne er. Dette er i overensstemmelse med planen tilbage i maj jf. sagsfremstillingen fra Byrådets behandling den 30. maj 2023: ”Det vurderes ikke realistisk at arbejde systematisk med alle 13 anbefalinger på én gang".
I forhold til den tværgående konklusion på velfærdstjekket om et potentiale i at etablere en mere agil organisering omkring arbejdet med unge som målgruppe er status, at arbejdet er igangsat. Velfærdstjekket indgår fremadrettet i det samlede ungeprogram. Der er nedsat en administrativ styregruppe for ungeprogrammet med repræsentanter på tværs af relevante chefområder i forvaltningen, og der er udpeget en programleder og centrale medarbejdere. Styregruppen og programleder skal følge og sikre fremdrift i udviklingsarbejde på ungeområdet fremadrettet, og der skal gennem udpegelse af centrale medarbejdere skabes mere samarbejde og synergier på tværs af afdelinger.
Ad 3: Evaluering af §17, stk. 4-udvalget om mental sundhed
§17, stk. 4-udvalget om mental sundhed blev nedsat for en 2-årig periode som en del af konstitueringsaftalen for byrådsperioden 2022-2025. Kommissoriet for §17, stk. 4-udvalget blev godkendt af Byrådet den 7. februar 2022. Jf. kommissoriet skal Byrådet ved afslutning af udvalgets arbejde modtage en afrapportering, som beskriver de opnåede resultater i forhold til at styrke børn og unges mentale trivsel og sundhed.
Udvalget har bestået af:
- Tre byrådsmedlemmer
- Repræsentanter fra;
- Det fælles elevråd
- Middelfart Gymnasium
- FGU Middelfart
- Fritidsrådet
- Foreningslivet
- Relevante ledere og medarbejdere fra Middelfart Kommune
§17, stk. 4-udvalget har gennemført syv konkrete prøvehandlinger. Indsatserne skal ses som en udbygning oven på de mange eksisterende tilbud og samarbejder omkring opgaven om at fremme børn og unges mentale trivsel. Der er gennem arbejdet med de syv prøvehandlinger blevet høstet nye erfaringer, som kan bruges i fremtidige prioriteringer.
De syv prøvehandlinger:
- De unges stemmer – samarbejde med Socialt Udviklingscenter (SUS)
- Inspirationsoplæg og dialogredskaber til forældre og unge
- Unge med i aktive fællesskaber
- Mental førstehjælpskasse på skolerne
- Mestringsforløb
- Musikhold for begyndere
- Ungdomsfælleskaber i hele kommunen
a) Ungeliv ude
b) Ungdomsklubber for de 18-25-årige i lokalsamfundet
Erfaringerne fra arbejdet i §17, stk. 4-udvalget om mental sundhed vil blive brugt i det videre arbejde på ungeområdet. Erfaringerne har relevans på tværs af mange opgaver i relation til arbejdet med unge. Det kan f.eks. være i forhold til den konkrete udmøntning af velfærds-tjekkets anbefalinger, og når nye indsatser rettet mod unge skal udformes.
§17, stk. 4-udvalget evaluerede udvalgets arbejde på udvalgets sidste møde den 7. december 2023. Her blev mange forskellige perspektiver drøftet. Overordnet var der på den ene side ganske bred opbakning til det synspunkt, at der er opnået positive resultater med udvalgets arbejde. På den anden side var der også det synspunkt, at der har været nogle udfordringer forbundet med §17, stk. 4-arbejdsformen. Endvidere pegede udvalget på nogle konkrete potentialer - f.eks. sikring af at nogle af indsatserne kan fortsætte (f.eks. mental førstehjælpskasse og UngeLiv ude) og behov for opmærksomhed på hvordan der bedst kommunikeres til unge som målgruppe.Økonomi
Ingen.
Høring
Ingen.
Klima & bæredygtighed
Grøn omstilling er et af visionens hovedtemaer, og bæredygtighed indeholdes i begrebet 'vækst med omtanke'. Det betyder bl.a., at 'bæredygtigheden gennemløber alle vores strategiske indsatser'.
Beslutning
Et flertal i Skoleudvalget og Børn, Kultur og Fritidsudvalget godkendte kommissorium med ønsket om at følge programmets indsatser tæt.
Christian Lynggaard Pedersen deltog ikke i sagens behandling.
Line Thingberg deltog ikke i sagens behandling.
Behandlingsplan
Udvalget anbefaler igangsættelse af indsatsen "Unge skal se sig selv som en del af et fællesskab" herunder godkendelse af kommissoriet.
Steffen Daugaard deltog ikke i sagens behandling (afbud).
Et flertal i Børn, Kultur og Fritidsudvalget og Skoleudvalget godkendte kommissorium med ønsket om at følge programmets indsatser tæt.
Anna Poulsen Broen (F) stemte imod.
Kent Mosgård deltog ikke i sagens behandling.
Lasse Schmücker deltog ikke i sagens behandling.
Et flertal i Skoleudvalget og Børn, Kultur og Fritidsudvalget godkendte kommissorium med ønsket om at følge programmets indsatser tæt.
Christian Lynggaard Pedersen deltog ikke i sagens behandling.
Line Thingberg deltog ikke i sagens behandling.
Godkendt at indsatsen igangsættes.
Kommissorium er godkendt.
Social- og Sundhedsudvalget anbefaler et stærkt fokus på kommunikationen af de forskellige tiltag og tilbud.
Bilag
94. Klassedannelse for kommende 0. klasser i skoleåret 2024/2025
Sagsnummer: 2023-013338
Sagsbehandler: Malene Stroger
Præsentation
Skoleudvalget behandler forslag til klassedannelse for kommende 0. klasser i skoleåret 2024/2025.
Forvaltningen foreslår
- At principperne for klassedannelse for kommende 0. klasser i skoleåret 2024/2025 som fremsat i sagsfremstillingen godkendes.
- At forslag til klassedannelse for kommende 0. klasser i skoleåret 2024/2025 godkendes.
Sagsbeskrivelse
Styrelsesvedtægten for folkeskolerne i Middelfart Kommune bilag 1 rammesætter, hvordan ressourcerne til 0. klasser skal fordeles på elevantal, klasser og skoler.
Ifølge styrelsesvedtægten må der maksimalt indskrives 28 elever pr. klasse; heraf reserveres 2 pladser til elever med ubetinget ret til optagelse på distriktsskolen. Det betyder mere konkret, at plads nummer 27 og 28 altid kun kan tildeles elever fra distriktet, som har en ubetinget ret til optagelse. Dermed gives ikke plads til en elev fra et andet skoledistrikt, hvis der er 26 eller flere elever i en klasse. I forhold til optag på Lillebæltskolen ses i styrelsesvedtægten en særregel om, at plads nummer 25 til og med 28 skal reserveres til elever fra distriktet. Hermed gives ikke plads til en elev fra andet skoledistrikt, hvis der allerede er 24 eller flere elever i en klasse. Årsagen til disse regler er, at optagelse af ikke-distriktselever op til den maximale grænse på 28, vil kunne forårsage ekstra klasser, såfremt nye distriktselever ønsker optagelse på en årgang.
Den nuværende styrelsesvedtægt står imidlertid overfor en opdatering. Det skyldes, at Folkeskoletinget den 30. november 2023 vedtog en ændring af Folkeskolelovens §§17 og 25. Lovændringen betyder, at elevtallet i 0.-2. klasse ikke må overstige 26 elever ved skoleårets begyndelse. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde tillade et højere elevtal på de nævnte klassetrin, dog ikke over 28. Ændring af loven træder i kraft for årgange, der påbegynder 0. klasse fra 2024/2025.
Forvaltningen anbefaler på baggrund af gældende lovgivning, at følgende principper godkendes som afsæt for klassedannelsen for kommende 0. klasser i skoleåret 2024/2025:
- at der som hovedregel maksimalt indskrives 26 elever pr. klasse
- at 2 pladser på alle distriktsskoler reserveres til elever med ubetinget ret til optagelse på distriktsskolen.
- at særreglen for Lillebæltskolen bortfalder, og at klassedannelsen på Lillebæltskolen derved følger de samme regler for klassedannelse som de øvrige skoler
- Renoveringen af skolen mindsker kapacitetsudfordringerne, der tidligere har lagt til grund for særreglen.
Forvaltningen vil i løbet af 2024 forelægge Byrådet en opdateret styrelsesvedtægt til politisk behandling, der afspejler gældende lovgivning.
I november 2023 er der udsendt til indskrivningsmateriale til alle børn født i 2018 samt børn født i 2017, der har fået skoleudsættelse ved sidste års skoleindskrivning. Desuden er indskrivningsmaterialet sendt ud til børn fra andre kommuner samt tilflyttere efter henvendelse fra forældrene.
Ved skoleindskrivningen 2024/2025 har der i alt været behandlet 448 børn til indskrivning.
Resultatet af behandlingen ses nedenfor:
1. Optagne elever i kommunens folkeskoler
Tabel 1 Antal elever og klasser i 0. klasse på folkeskoler i skoleåret 2024/2025
Klassekvotient 21,8
Tabel 1 viser, hvor mange børn, der indskrives i de kommunale folkeskoler til næste skoleår fordelt på antal klasser.
2. Andel elever på frie- og private grundskoler
79 børn er indskrevet i 0. klasse på en fri- eller privat grundskole i skoleåret 2024/2025. De fordeler sig således:
- 16 på Brenderup og Omegns Realskole
- 17 på Fænøsund Friskole
- 19 på Middelfart Friskole
- 27 Nørre Aaby Realskole
- 0 på andre privatskoler udenfor kommunen.
3. Øvrige optag og skoleudsættelser
- 14 elever indskrives i et specialundervisningstilbud
- 2 elever hjemmeundervises
- 1 elev har valgt skole i anden kommune
- 17 børn er bevilliget skoleudsættelse
4. Udvikling i indskrivningerne
Tabel 2 Centrale data ved skoleindskrivningen i perioden 2020-2024
Som tabel 2 viser har der været behandlet 18 færre indskrivningssager i forhold til sidste års indskrivning.
Antallet af optagne elever i kommunens folkeskoler er faldet med 16 elever. Andel grundskoleelever, der indskrives på en fri- eller privatskole, er for kommende skoleår 18,3%. Sidste år var andelen 16,6%.
Der er sket et fald i antallet af børn, der er visiteret til et specialskoletilbud. Antallet af elever, der har fået skoleudsættelse er faldet med 15 elever.
5. Det frie skolevalg - behandling af ønsker om optagelse i anden skole end distriktsskolen
Hvert år er der familier, som ønsker deres børn optaget i anden skole end distriktsskolen. I år er det tilfældet for 44 børn.
I styrelsesvedtægtens bilag 1 ses under afsnittet om 'Frit skolevalg' de gældende optagelseskriterier, når der er flere ansøgere fra andre skoledistrikter, end der er ledige pladser i klassen. De er som følgende:
1. Kommunens egne børn går forud for børn fra andre kommuner.
2. Søskende til elever på skolen går forud for andre.
3. Nærmere boende børn går forud for fjernere boende børn.
4. Lodtrækning, hvis ovenstående kriterier ikke giver afgørelse.
Med udgangspunkt i ovenstående kunne:
- 19 familier/børn få deres 1. ønske opfyldt
- 1 familier/børn får deres 2. ønske opfyldt.
- 24 familier/børn optages på distriktsskolen og får ikke opfyldt deres ønske.
Økonomi
Udviklingen i elevtal, i forhold til niveauet før, indgår i den årlige budgetlægning.
Høring
Ingen, da kommunen ikke er forpligtet.
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Godkendt.
Godkendt.
Christian Lynggaard Pedersen deltog ikke i sagens behandling.
Jacob Nielsen deltog ikke i sagens behandling.
Behandlingsplan
Godkendt.
Godkendt.
Christian Lynggaard Pedersen deltog ikke i sagens behandling.
Jacob Nielsen deltog ikke i sagens behandling.
Bilag
95. Godkendelse af justeret budget til FIFA, Flere med i fællesskaber i almenområdet
Sagsnummer: 2023-016647
Sagsbehandler: Mads Sandager Hansen
Præsentation
På foranledning af A. P. Møller Mærsk fonden skal der foretages en mindre teknisk justering af budgetrammen til FIFA-projektet (Flere med i kommunale fællesskaber).
Justeringen har udelukkende regnskabsteknisk karakter og der er således ikke indholdsmæssige justeringer i projektet.
Projektindholdet beskrives derfor ikke nærmere i sagen.
Forvaltningen foreslår
- At det reviderede projektbudget for FIFA (flere med i fællesskaberne i almenområdet) godkendes.
- At bevillingerne tilpasses i overensstemmelse hermed, jf. vedhæftede notat.
Sagsbeskrivelse
Det indstilles i denne sag at projektøkonomien tilpasses i forhold til de krav A. P. Møller Mærsk fonden har stillet, herunder bl.a. at 10% af projektsummen tilbageholdes ind til det tidspunkt, hvor der foreligger et revideret projektregnskab.
Det betyder, at de sidste 900.000 kr. af projektmidlerne først kommer til udbetaling i slutningen af 2. halvår 2027, hvor regnskabet er slutrevideret.
A. P. Møllerfonden kræver derudover en mindre justering af den tidsmæssige placering af egenfinansieringen mellem årene.
Den ændrede økonomi fremgår af notatet til sagen.
Projekttilskuddet er (bortset fra sidste år) budgetlagt i det år tilskuddet vedrører. Det skal dog bemærkes, at selve udbetalingen at tilskuddet for hvert år først vil ske året efter, idet midlerne først udbetales når der foreligger et revideret delregnskab.
Projekttilskuddet for regnskabsåret 2026 og 2027 udbetales først i 2027.
Økonomi
Det nye projektbudget ser således ud:
Konto Beløb i kr. |
U/I |
2023 |
2024 |
2025 |
2026 |
2027 |
3.01C FIFA Modningsfase |
U |
201.793 |
|
|
|
|
3.01C FIFA Projektledelse |
U |
305.860 |
305.860 |
305.860 |
305.860 |
|
3.01C FIFA Projektled. og korrdi. (VIA) |
U |
82.600 |
165.200 |
165.200 |
82.600 |
|
3.01C FIFA Vidensforløb (VIA) |
U |
252.000 |
756.000 |
504.000 |
|
|
3.01C FIFA Workshopforløb (VIA) |
U |
218.400 |
218.400 |
218.400 |
218.400 |
|
3.01C FIFA Sparing skoleledelse (VIA) |
U |
245.700 |
245.700 |
245.700 |
|
|
3.01C FIFA Sparing ambasadør (VIA) |
U |
623.700 |
604.800 |
604.800 |
|
|
3.01C FIFA Befordring (VIA) |
U |
156.183 |
124.693 |
124.693 |
93.202 |
|
3.01C FIFA Årlig workshop |
U |
550.400 |
550.400 |
550.400 |
550.400 |
|
3.01C FIFA Skoleambasadører (VF) |
U |
357.760 |
344.000 |
302.720 |
|
|
3.01C FIFA PPR ambasadører (VF) |
U |
119.360 |
119.360 |
119.360 |
|
|
3.01C FIFA Ledere (VF) |
U |
410.720 |
388.960 |
329.120 |
|
|
3.01C FIFA Skoleambasadører (CT) |
U |
223.600 |
670.800 |
851.400 |
584.800 |
180.600 |
3.01C FIFA PPR ambasadører (CT) |
U |
37.300 |
111.900 |
149.200 |
111.900 |
37.300 |
3.01C FIFA Skoledelse sparing VIA |
U |
45.696 |
45.696 |
45.696 |
|
|
3.01C FIFA Forvaltning (EVA) |
U |
|
14.595 |
14.595 |
14.595 |
14.920 |
3.01C FIFA Skoleledere (EVA) |
U |
|
|
|
|
15.232 |
3.01C FIFA Materialekøb |
U |
2.859 |
10.859 |
10.859 |
8.000 |
0 |
3.01C FIFA Lokaler og forplejning |
U |
158.352 |
158.352 |
158.352 |
81.944 |
0 |
3.01C FIFA Fondsfinansiering |
I |
-2.000.694 |
-3.066.703 |
-3.032.603 |
0 |
-900.000 |
Nettobudget i alt (svarer til egenfin.) |
Total |
1.991.589 |
1.768.872 |
1.667.752 |
2.051.701 |
-651.948 |
Den samlede bevillingsændring ser således ud:
Bevilling Beløb i kr. |
U/I |
2023 |
2024 |
2025 |
2026 |
2027 |
Ændring i alt |
FIFA, udgiftsbevilling i alt |
U |
-35.107 |
-18.507 |
-18.507 |
81.344 |
-8.600 |
622 |
FIFA, indtægtsbevilling i alt |
U |
-121.076 |
-106.185 |
-106.185 |
1.006.300 |
-673.500 |
-646 |
Projektbudget i alt |
I |
-156.183 |
-124.693 |
-124.693 |
1.087.644 |
-682.100 |
-24 |
Det bemærkes, at totalbeløbene tilpasses marginalt for at matche fondsbevillingen og udgiftsrammen.
Bevillingen gives undtagelsesvist i kr. for undgå eventuel konflikt med fondens krav.
Høring
Ingen høring af ældrerådet og handicaprådet.
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Godkendt.
Godkendt.
Christian Lynggaard Pedersen deltog ikke i sagens behandling.
Jacob Nielsen deltog ikke i sagens behandling.
Behandlingsplan
Godkendt.
Godkendt.
Christian Lynggaard Pedersen deltog ikke i sagens behandling.
Jacob Nielsen deltog ikke i sagens behandling.