Referat for Social- og Sundhedsudvalget møde den 09. november 2023
127. 3. budgetopfølgning pr. 31.10.2023 for Social- og Sundhedsudvalget
Sagsnummer: 2023-013917
Sagsbehandler: Mads Sandager Hansen
Præsentation
Økonomiafdelingen har i samarbejde med Social- og Sundhedsforvaltningen udarbejdet 3. budgetopfølgning pr. 31. oktober 2023 på Social- og Sundhedsudvalgets område.
Resultatet af opfølgningen gennemgås i denne sag.
Forvaltningen foreslår
- At 3. budgetopfølgningen pr. 31. oktober 2023 inklusiv bevillinger godkendes.
Sagsbeskrivelse
Økonomiafdelingen har i samarbejde med Social- og Sundhedsforvaltningen udarbejdet 3. budgetopfølgning pr. 31. oktober 2023 på Social- og Sundhedsudvalgets område.
i forhold til Social- og Sundhedsudvalgets samlede driftsbudget på 767,932 mio. kr., forventes der et samlet merforbrug på 22,385 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget.
Mer- og mindreforbrug fordeler sig som følger:
- Senior og Sundhed:17,365 mio. kr.
- Social og Psykiatri: 6,625 mio. kr.
- Kvalitet og sammenhæng: -1,605 mio. kr.
Korrigeret for flytning af opgaver forventes der samlet set et merforbrug på 21,938 mio. kr.
Nedenstående tabel viser udviklingen.
Drift i alt (i mio. kr.) |
Afv. 310523 |
Afv. 310523 |
Afv. 310823 |
Afv. 300923 |
Afv. 311023 |
Ændring fra 30.09.2023 |
Senior og Sundhed |
16,457 |
16,281 |
15,859 |
16,153 |
15,441 |
-0,712 |
Social og Psykiatri |
8,875 |
6,698 |
7,302 |
7,813 |
8,220 |
0,407 |
Kvalitet og Sammenhæng |
3,699 |
2,401 |
0 |
0 |
-1,723 |
-1,723 |
I alt |
29,030 |
25,380 |
23,161 |
23,966 |
21,938 |
-2,028 |
Drift
Senior og Sundhed forventer et merforbrug på 17,365 mio. kr. mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Korrigeret for opgaveflytninger primært i forhold til Social og Psykiatri forventes der et merforbrug på 15,441 mio. kr. Der er siden 1. budgetopfølgning iværksat en lang række korrigerende tiltag for at sikre budgetoverholdelse. Når der er korrigeret for opgaveflytninger, er merforbruget reduceret med 7,832 mio. kr. siden 1. budgetopfølgning 2023.
Social og Psykiatri forventer et samlet merforbrug på 6,625 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Det er 0,655 mio. kr. bedre i forhold til 2. budgetopfølgning pr. 31. maj 2023. Den positive økonomiske udvikling på området skyldes primært, at områdets decentrale tilbud bidrager med forventet mindreforbrug, som vurderes 1,5 mio. kr. større end ved 2. budgetopfølgning. Baggrunden for den udvikling er dels mindre tomgang (færre tomme pladser og dermed flere indtægter) og generel økonomisk tilbageholdenhed. Udvikling modsvares af stigende udgifter på myndighedsområdet, som er steget med 0,836 mio. kr. siden 2. budgetopfølgning.
Kvalitet og Sammenhæng forventer et mindreforbrug på 1,605 mio.kr. i forhold til det oprindelige budget.
Anlæg
I forhold til det korrigerede anlægsbudget på 73,181 mio.kr. forventes der et mindreforbrug på 27,429 mio. kr.
Økonomi
Se sagsbeskrivelse samt vedhæftede bilag.
Høring
Ingen Høring
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Godkendt.
Behandlingsplan
Bilag
128. Delegerings- og kompetencefordelingsplan
Sagsnummer: 2021-017345
Sagsbehandler: Terkel Knudsen
Præsentation
Forvaltningerne i Middelfart Kommune har revideret Delegations- og kompetencefordelingsplanen.
Forvaltningen foreslår
- At udvalget indstiller Delegations og kompetencefordelingsplanen for eget udvalgsområde til godkendelse.
Sagsbeskrivelse
Delegations- og kompetencefordelingsplanen er med til at lette og smidiggøre de daglige beslutninger, som foretages af Middelfart Kommune. Med en delegations- og kompetencefordelingsplan kan politikere, ansatte, borgere og virksomheder til hver en tid se, om en sag skal afgøres politisk eller administrativt. Og til hvilket politisk udvalg kompetencen er delegeret til.
Delegations- og kompetencefordelingsplanen dækker størstedelen af de typiske sager/beslutninger i den kommunale hverdag. I praksis vil der opstå sager, hvor administrationen ud fra en vurdering af sagernes principielle karakter/ officielle interesse konkret må vurdere om sagen skal behandles administrativt, i fagudvalg (stående udvalg), hos Økonomiudvalg eller i Byrådet.
Det politiske niveau kan til enhver tid trække deres delegation af beslutningskompetencen til det administrative niveau tilbage. Det administrative niveau er anført i delegations- og kompetencefordelingsplanen under kolonnen "Direktør".
Ved sidste Delegerings og kompetencefordelingsplan blev forvaltningen bedt om at revidere planen, så de enkelte udvalg får en mere ensartet karakter. Det er sket i denne udgave.
Generelt er der sket følgende i forhold til tidligere udgave:
- Tekst er blevet afkortet for øget læsevenlighed
- Der er ikke ændret beslutningskompetencerne mellem byråd, ØU, fagudvalg og direktørniveau
- Forskellige kategorier er samlet til én tekst, hvor det har givet mening
Økonomi
Ingen
Høring
Ingen høring er foretaget, da der er tale om en delegations- og kompetencefordelingsplan mellem det politiske og administrative niveau.
Klima & bæredygtighed
Ingen
Beslutning
Godkendt.
Behandlingsplan
Godkendt.
Anna Poulsen Broen deltog ikke i sagens behandling.
Bilag
129. Ankestyrelsens Danmarkskort for 2022 på det social område.
Sagsnummer: 2023-002820
Sagsbehandler: Hanne Bylov
Præsentation
En gang årligt offentliggør Ankestyrelsen et samlet overblik over resultaterne af de klagesager, de har behandlet det forudgående år (Danmarkskortet). Inden udgangen af det år, hvor Danmarkskortet over omgørelsesprocenter på socialområdet offentliggøres, skal Byrådet behandle Danmarkskortet på et møde.
Byrådet skal i forbindelse med behandlingen tage stilling til, hvorvidt der er behov for at udarbejde en handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling. Beslutter Byrådet, at der ikke skal udarbejdes en handlingsplan, skal kommunalbestyrelsen orientere Ankestyrelsen herom.
Forvaltningen foreslår
- At orienteringen tages til efterretning.
- At Byrådet beslutter, om der skal udarbejdes en handleplan for nedbringelse af den aktuelle omgørelsesprocent.
Sagsbeskrivelse
”Danmarkskortet over omgørelsesprocenter på det sociale område” er Social-, Bolig- og Ældreministeriets offentliggørelse af Ankestyrelsens behandling af klager over sociale afgørelser, som kommunens borgere har fremsendt til Ankestyrelsen. En gang årligt skal Byrådet, i henhold til Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område §§ 79b og 84, behandle ”Danmarkskortet”.
Byrådet skal i forbindelse med behandlingen tage stilling til, hvorvidt der er behov for at udarbejde en handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling. Beslutter Byrådet, at der ikke skal udarbejdes en handlingsplan, skal kommunalbestyrelsen orientere Ankestyrelsen herom. I Middelfart Kommune er der tale om afgørelser, truffet efter Servicelovens bestemmelser i Børn og Ungeforvaltningen og i Myndighed og Visitation.
Danmarkskortet viser hér 3 opgørelser; én for Børnehandicapområdet, én for Voksenhandicapområdet og en samlet oversigt over sager på socialområdet vedr. handicap, udsatte voksne, udsatte børn og unge og vedr. ældre. Formålet med fremlæggelsen er at sikre politisk fokus og ansvar på kvaliteten af sagsbehandlingen i den enkelte kommune.
Når Ankestyrelsen modtager en klage, forholder de sig til, om det er en sag, der skal behandles hos dem eller afvises. De sager, der bliver behandlet, betegnes som sager til realitetsbehandling. Omgørelsesprocenten udregnes på baggrund af de realitetsbehandlede sager i Ankestyrelsen.
Ankestyrelsen kan derefter træffe tre typer afgørelser:
- Afgørelsen stadfæstes; det vil sige styrelsen er enig i afgørelsen.
- Afgørelsen ændres eller ophæves; det vil sige borgeren får helt eller delvist ret i sin klage.
- Afgørelsen hjemvises til fornyet behandling; det vil sige Ankestyrelsen vurderer, at der mangler væsentlige oplysninger. En hjemvisning indebærer, at kommunen skal genoptage sagens behandling; indhente og inddrage yderligere oplysninger og afgøre sagen på ny.
Omgørelsessager er sager, der er ændret, ophævet eller hjemvist.
Målet for administrationens arbejde er altid, at der foretages de nødvendige og tilstrækkelige sagsbehandlingsskridt og at der træffes de rigtige afgørelser. Lovgivningens og sagernes kompleksitet taget i betragtning, vil det dog ikke være realistisk, at ingen sager påklages og afprøves i Ankestyrelsen. Der vil altid være behov for at afprøve reglernes rækkevidde og afgørelsesgrundlagets soliditet. Afgørelserne fra Ankestyrelsen bidrager til denne afprøvning og afgrænsning. Administrationen anser afgørelser fra Ankestyrelsen for vigtige og lærerige bidrag, uanset om de bliver omgjort eller er en stadfæstelse den oprindelige afgørelse.
Nedenfor fremgår dels Danmarkskortets samlede tal for Middelfart Kommune vedrørende sager på socialområdet (ældre, handicap, udsatte voksne og udsatte børn og unge), dels tallene vedrørende Børnehandicapområdet og Voksenhandicapområdet udskilt hver for sig.
Omgørelsesprocent – Serviceloven; samlet på landsplan.
I 2022 fordelte sagerne på landsplan på socialområdet generelt sig ved at:
- 9,0 pct. af sagerne er ændret eller ophævet.
- 28,5 pct. er hjemvist.
- 62,5 pct. er stadfæstet.
Omgørelsesprocenten på landsplan var dermed på 37,5 pct. i 2022.
I 2021 var omgørelsesprocenten på landsplan på 31,8 pct
Omgørelsesprocent – Serviceloven; samlet for Middelfart Kommune
I 2022 har Ankestyrelsen realitetsbehandlet 78 sager indenfor Serviceloven:
- 56 sager er stadfæstet
- 2 klager er ændret eller ophævet.
- 20 klager er hjemvist
Med 22 omgjorte klager af 78 indsendte har Middelfart Kommune en samlet omgørelsesprocent på 28 % i 2022.
I 2021 var omgørelsesprocenten samlet set for Middelfart Kommune på 26% pct.
Omgørelsesprocent – Børnehandicapområdet - Landsplan
På børnehandicapområdet beskæftiger Danmarkskortet med følgende paragrafer i Serviceloven:
- Pasningstilbud, hjemmetræning m.m. §§ 32, 32a, 36, 39-40
- Merudgiftydelse § 41
- Tabt arbejdsfortjeneste §§ 42- 43
- Personlig hjælp og ledsagelse §§ 44 – 45
På landsplan fordelte sagerne på børnehandicapområdet i 2022 således:
- 10,5 pct. af sagerne er ændret eller ophævet.
- 38,3 pct. er hjemvist.
- 51,2 pct. er stadfæstet.
Omgørelsesprocenten for børnehandicapområdet var i 2022 dermed på 48,8 pct. på landsplan.
Omgørelsesprocenten var i 2021 på 35,8 pct., og sagerne fordelte sig ved, at 11,1 pct. af sagerne er ændret eller ophævet, 24,6 pct. er hjemvist, og 64,2 pct. er stadfæstet.
Omgørelsesprocent – Børnehandicapområdet – Middelfart Kommune
I 2022 har Ankestyrelsen realitetsbehandlet 8 sager på børnehandicapområdet:
- 3 sager er stadfæstet
- 0 sager er ændret eller ophævet.
- 5 sager er hjemvist
Med 5 hjemviste sager af 8 har det specialiserede børn og ungeområde i Middelfart Kommune en hjemvisningsprocent på 62,5 %
Det skal dog understreges, at med så få påklagede sager vil blot en enkelt eller to hjemviste sager træde tydeligt frem procentmæssigt, hvilket ses tydeligt hér. Handicapteamet har i 2022 truffet 544 afgørelser, hvilket betyder, at hjemvisningsprocenten ud fra antal samlede afgørelser er 0,92 %
Familie og Forebyggelse afdelingens Handicapteam arbejder altid på at træffe korrekte lovmedholdige afgørelser for at give vores familier god sagsbehandling. Der har siden 2020 været øget fokus på inddragelse af børn og forældre samt opfølgning på lovmedholdeligheden i sagsbehandlingen.
Familie og Forebyggelse finder hjemvisningsprocenten tilfredsstillende, idet procenttallet fremstår særligt højt, når der er tale om så få sager også set ud fra de mange afgørelser som årligt træffes.
Den fortsatte udvikling i omgørelsesprocenten vil, som i de foregående år, blive fulgt af Familie og Forebyggelseschefen og Familieafdelingens ledelse hvert kvartal.
Omgørelsesprocent – Voksenhandicapområdet på landsplan:
På Voksenhandicapområdet beskæftiger Danmarkskortet sig med
- Kontant tilskud jfr. § 95
- Borgerstyret personlig assistance (BPA-ordning) jfr. § 96
- Ledsageordninger jfr. § 97
- Dækning af merudgifter jfr. § 100
På landsplan ser omgørelsesprocenterne således ud:
- 7,7 pct. af sagerne er ændret eller ophævet.
- 31,3 pct. er hjemvist.
- 61,1 pct. er stadfæstet.
Omgørelsesprocenten for voksenhandicapområdet var dermed på 38,9 pct. på landsplan i 2022.
I 2021 var omgørelsesprocenten på landsplan 34,3 pct., og sagerne fordelte sig ved, at 4,9 pct. af sagerne er ændret eller ophævet, 29,4 pct. er hjemvist, og 65,7 pct. er stadfæstet.
Omgørelsesprocent – Voksenhandicapområdet – Middelfart Kommune
I 2022 har Ankestyrelsen realitetsbehandlet 12 sager vedrørende voksenhandicapområdet:
- 7 sager er stadfæstet
- 2 sager er ændret eller ophævet.
- 3 sager er hjemvist til fornyet behandling.
Med 5 omgjorte sager af 12 har Myndighed og Visitation i Middelfart Kommune en omgørelsesprocent på 41,7%. Dette er en stigning i forhold til 2021, hvor omgørelsesprocenten var 29 %. De to omgjorte sager i 2022 er dog sager, hvor omgørelsen sker på grund af ændret praksis hos Ankestyrelsen, afledt af en principiel afgørelse ved Skattemyndighederne. Den nye praksis er trådt i kraft flere måneder efter Middelfart Kommune traf den oprindelige afgørelse.
Opmærksomheden henledes desuden på, at med så få påklagede sager vil blot en enkelt eller to omgjorte sager træde mere markant frem procentmæssigt, hvilket også ses tydeligt hér.
Myndighed og Visitation har fortsat et ønske om at nedbringe omgørelsesprocenten. Der arbejdes derfor videre med de tiltag, der er der iværksat i 2022, og som skal styrke arbejdet med afgørelserne og grundlaget herfor, herunder etablering af faglig sparring mellem sagsbehandler, jurist og faglig koordinator/leder. Derudover arbejder forvaltningen målrettet med at tage læring af både egne og principielle afgørelser fra Ankestyrelsen.
Udviklingen i antallet af sager, der omgøres i Ankestyrelsen, vil løbende blive fulgt af Social- og Velfærdschefen og afdelingens ledelse hen over året.
Link til Danmarkskortet:
Alle tal på Danmarkskortet kan findes via nedenstående links. Her er det også muligt at finde tal for forudgående år.
Omgørelsesprocenter på socialområdet 2022: Omgørelsesprocenter på socialområdet i 2022 - Social-, Bolig- og Ældreministeriet (sm.dk)
Omgørelsesprocenter på voksenhandicapområdet 2022: Omgørelsesprocenter på voksenhandicapområdet i 2022 - Social-, Bolig- og Ældreministeriet (sm.dk)
Omgørelsesprocenter på børnehandicapområdet 2022: Omgørelsesprocenter på børnehandicapområdet i 2022 - Social-, Bolig- og Ældreministeriet (sm.dk)
Økonomi
Ingen økonomisk vurdering.
Høring
Sagen sendes i høring hos Ældrerådet og Handicaprådet.
Indkomne høringssvar er vedlagt som bilag eller eftersendes inden behandling i byrådet.
Klima & bæredygtighed
Ingen vurdering.
Beslutning
Orienteringen er taget til efterretning.
Social- og Sundhedsudvalget anbefaler, at der ikke skal laves handleplaner i forhold til yderligere tiltag.
Behandlingsplan
Bilag
Lukkede sager
130. Opfølgning på temadrøftelsen vedr. boligformer, rum og fællesskaber for ældre i Middelfart Kommune
Beslutning
Ros til temadagen fra Udvalget.
- Forvaltningen afdækker yderligere evt. understøttet med brugerinvolvering/interviews af 50-60 årige.
- Udarbejdelse af plan for at øge kapaciteten på plejehjem inkl. nybyggeri. Plan præsenteres for udvalget i løbet af foråret 2024.
- Der skal fortsættes med at arbejde i alternative nye boformer
131. Status Middelfart Nærhospital
Beslutning
Taget til orientering.