Referat for Teknisk Udvalg møde den 17. maj 2024
221. Drøftelse af håndtering af tagvand på vejen
Sagsnummer: 2024-000143
Sagsbehandler: Ditte Sejerup Storm
Præsentation
Middelfart Spildevand har bedt Middelfart Kommune om en tilkendegivelse af, om man kan acceptere en løsning hvor tagvand håndteres på overfladen, for et projektområde i Middelfart midtby afgrænset af Klimabyen mod øst, Brovejen og Nygade.
Forvaltningen foreslår
- at løsningen med håndtering af tagvand på vejen godkendes.
Sagsbeskrivelse
Middelfart Spildevand ønsker at semiseparere et større område i Middelfart over de næste fire år. Projektet afgrænses af Klimabyen mod øst, Brovejen og Nygade.
Den første etape er Hessgade fra Brovejen til Gasværksvej.
Middelfart Spildevand foreslår, at vand føres på terræn direkte ud på fortov og videre til kørebanen, og her opsamles af vejafvandingen. For at styre vandet etableres en vandrende på tværs af fortovet. Dette medfører, der skal etableres ny separat regnvandsledning, der afleder regnvand fra vejareal. På byhuse med facade direkte til, eller tæt på, vejmatrikel medtages regnvand fra tagarealer, der afvander mod vejen.
Der er en besparelse ved at etablere afvanding på terræn, som foreslås delt mellem Middelfart Spildevand og Middelfart Kommune. Besparelsen anvendes til delvis finansiering af fornyelse af Middelfart Kommunes vejbrønde i projektområdet.
Ulempen ved håndtering af vand på overfladen vil være, at det vil belaste Middelfart Kommunes del af afvandings systemet. Brønde, riste og vandrender overdrages til drift hos Middelfart Kommune. Det vil i mindre omfang betyde øgede udgifter til drift i form af andre fugematerialer end der ellers anvendes på kommunale arealer, øget administration ved opgravninger mv.
Økonomi
I den første etape vurderer Middelfart Spildevand, at der er en samlet besparelse på 600.000, som deles mellem Middelfart Spildevand og Middelfart Kommune, og anvendes til renovering af de eksisterende vejbrønde. Udgifter til renovering af vejbrønde kendes først når der er afholdt licitation. Udgifter til renovering af vejbrønde, som overstiger 300.000 kr. i første etape søges håndteret i budget 2025.
Høring
Ingen
Klima & bæredygtighed
Håndtering af tagvand på overfladen vil give en klimamæssig besparelse. Dette skyldes at der laves mindre opgravninger og dermed spares på maskiner og fossile brændstoffer, samt at der bruges mindre materialer i form af rør, brønde og grus.
Beslutning
Allan Buch, Anders Møllegaard og Steen Dahlstrøm erklærede sig inhabile. Som følge heraf var udvalget ikke beslutningsdygtige og beslutningen i sagen henskydes til Økonomiudvalgets afgørelse.
Lasse Schmücker deltog ikke i sagens behandling.
Behandlingsplan
Allan Buch, Anders Møllegaard og Steen Dahlstrøm erklærede sig inhabile. Som følge heraf var udvalget ikke beslutningsdygtige og beslutningen i sagen henskydes til Økonomiudvalgets afgørelse.
Lasse Schmücker deltog ikke i sagens behandling.
Bilag
222. Viljebeslutning om ekspropriation til sti langs Bornholmsvej
Sagsnummer: 2024-006554
Sagsbehandler: Mats Thorup
Præsentation
I forbindelse med udbygningen af Skrillingegården (Lokalplan nr. 194), hvor der indtil videre er givet byggetilladelse til 110 boliger i delområderne T1 og T2 og til 47 boliger i delområderne B1, B2 og B3, skal der etableres en stitunnel under Vandværksvej. Det er nødvendigt at erhverve arealer i det nordlige hjørne af Vandværksvej/Bornholmsvej til dette.
Forvaltningen foreslår
- At det godkendes, at rettigheder på private arealer erhverves ved indgåelse af frivillige aftaler under ekspropriationslignende vilkår eller ved ekspropriation i henhold til Vejlovens bestemmelser, såfremt det ikke er muligt at indgå forlig
Sagsbeskrivelse
Lokalplan nr. 194 for Skrilligegården blev vedtaget i maj 2022, hvor der er mulighed for at opføre 750 boligenheder. Udbygning af området er undervejs, og der er foreløbigt givet byggetilladelse til 157 boliger i området.
Der er i lokalplanen beskrevet, at der vil blive etableret en stitunnel, som føres under Vandværksvej ved krydset med Bornholmsvej. Stitunnelen skal service hele lokalplanområdets gående, cyklende og lign. trafik.
Stitunnelen er planlagt af hensyn til at skabe en sikker krydsning ad Vandværksvej, ligesom der er etableret flere gode forbindelser i Ø-kvarteret. Det er den mest trafiksikre og hensigtsmæssige krydsning af Vandværksvej, som kan etableres for de bløde trafikanter.
Der skal erhverves arealer til etablering af tunnelen på nordvestlige side af Vandværksvej. Arealet som kræves af tunnel er på skitse niveau, og ses af punktets bilag.
Økonomi
Høring
Ingen høring.
Klima & bæredygtighed
Stitunnel vil forbedre stiforbindelse fra Skrillingegården-området til Middelfart centrum, hvorfor flere har muligheden for at cykle eller gå ind til byen.
Beslutning
Godkendt.
Lasse Schmücker deltog ikke i sagens behandling.
Behandlingsplan
Godkendt.
Lasse Schmücker deltog ikke i sagens behandling.
Bilag
223. Tilgængelighedspulje 2024
Sagsnummer: 2023-012792
Sagsbehandler: Tina Frisch Karstensen
Præsentation
Middelfart Kommune har i budget 2024 afsat kr. 392.000,- til støtte for projekter til tilgængelighedsforanstaltninger.
Med udgangspunkt i Handicaprådets indstilling, skal Teknisk Udvalg prioritere fordeling af midlerne til de ansøgte projekter.
Forvaltningen foreslår
- At udvalget følger Handicaprådets indstilling.
Sagsbeskrivelse
Middelfart Kommune har i budget 2024 afsat kr. 392.000,- til støtte for projekter til tilgængelighedsforanstaltninger.
Temaet i 2024 er ”Adgang til naturoplevelser og fællesskaber i”.
Midlerne tildeles i år med udgangspunkt i, at der skal være fokus mulighed for at komme ud i naturen og få oplevelser og at det skal være muligt at deltage i fællesskaber i naturen eller på pladser der indrettes til at understøtte fællesskaber.
Der er indkommet 4 ansøgninger til Tilgængelighedspuljen.
- Skabelse af bedre sammenhæng mellem bolig – bibliotek – butikker – sportsfaciliteter i Nørre Aaby
- Forbedring af grusvej og p-/vendeplads ved Søbadet på Hindsgavløen.
- Forbedring af grusstier i Teglgårdsskoven på Hindsgavløen.
- Bålhytte med placering i haven på Stationsvej 24-26, 5464 Brenderup.
Af bilaget fremgår en nærmere beskrivelse af de enkelte ansøgninger.
Handicaprådet har behandlet de indkomne ansøgninger og indstiller følgende:
Pkt. 2 – Forbedring af grusvej og p-/vendeplads ved Søbadet på Hindsgavløen
Pkt. 3 – Forbedring af grusstier i Teglgårdsskoven på Hindsgavløen
Pkt. 4 – Bålhytte med placering i haven på Stationsvej 24-26, Brenderup
Handicaprådet finder ikke at pkt. 1 – Skabelse af bedre sammenhæng mellem bolig, bibliotek, butikker og sportsfaciliteter i Nørre Aaby er indenfor tilgængelighedsmidlerne.
Derudover indstiller Handicaprådet at de resterende midler anvendes til færdiggørelse af handicaptoilet ved Marinaen. Der er lavet et overslag på, at færdiggørelse af handicaptoilettet vil beløbe sig i kr. 100.000,-
Økonomi
Der er i Tilgængelighedspuljen afsat kr. 392.000,- i 2024.
Pkt. 2, 3 og 4 udgør til sammen en sum på kr. 232.099,-.
Forvaltningen har lavet et overslag over hvad en opgradering af handicaptoilettet ved havnekontoret vil koste. Det vil beløbe sig i kr. 100.000,-
Restbeløb i puljen er kr. 59.901,- som kan overgå til næste års pulje.
Høring
Puljen har været offentligt annonceret så alle har kunne søge.
Klima & bæredygtighed
-
Beslutning
Godkendt.
Lasse Schmücker deltog ikke i sagens behandling.
Behandlingsplan
Godkendt.
Lasse Schmücker deltog ikke i sagens behandling.
Bilag
224. Høringssvar på køreplan 24/25
Sagsnummer: 2023-013072
Sagsbehandler: Tina Frisch Karstensen
Præsentation
Administrationen har i samarbejde med FynBus udarbejdet udkast til køreplan 2024/2025, som efterfølgende har været sendt i høring i perioden fra 10. april til og med 1. maj 2024.
Forvaltningen foreslår
- At udkast til køreplan 2024/2025 godkendes.
Sagsbeskrivelse
Lokalruterne er tilrettelagt ud fra de kørselsberettigede elever til distriktsskolerne, hvorfor der hvert år kan ske tilretning af ruteforløbet, så eleverne bliver transporteret med bus.
I køreplanen for 2024/2025 har det været nødvendigt at lave mindre tilretninger:
- Tilpasning af ruter i forbindelse med kørselsberettigede elever.
- Mindre tilretning af afgangstider
- 2 nye tidlige afgange
- Nedlæggelse af 2 sene afgange.
Derudover vil der fra skoleåret 2024/2025 blive kørt til Staurby skov og Middelfart Marina i forbindelse med formiddagsturene fra alle skoler og daginstitutioner.
De foreslåede ændringer har været sendt i høring, med mulighed for at komme med bemærkninger. De indkomne bemærkninger fremgår af vedlagte bilag. De indkomne høringssvar har fra administrationens side ikke givet anledning til ændringer i udkastet.
Økonomi
Tilretning af køreplanerne vil kunne holdes inden for nuværende budget.
Høring
Udkast til køreplaner har været i offentlig høring i perioden fra 10. april til og med 1. maj 2024.
Klima & bæredygtighed
-
Beslutning
Godkendt.
Lasse Schmücker deltog ikke i sagens behandling.
Behandlingsplan
Godkendt.
Lasse Schmücker deltog ikke i sagens behandling.
Bilag
225. Trafiksikkerhedsarbejde 2024
Sagsnummer: 2024-003666
Sagsbehandler: Kristina Koch
Præsentation
Udvalget skal beslutte, hvordan bevillingen til trafiksikkerhedsarbejdet skal anvendes.
Forvaltningen foreslår
- at forvaltningens forslag godkendes.
Sagsbeskrivelse
Forvaltningen foreslår at pengene til trafiksikkerhedsarbejde 2024, anvendes til følgende projekter:
Restbeløb til trafiksikkerhedsarbejde 2023: | 855.000,00 kr. |
Beløb afsat til trafiksikkerhedsarbejde 2024: | 527.000,00 kr. |
Samlet beløb til trafiksikkerhedsarbejde 2024: | 1.382.000,00 kr. |
IBR-Bidrag | 16.400,00 kr. |
Landskampagner (Skilte, events mm.) | 65.000,00 kr. |
Lokale Kampagner jf. Trafikhandlingsplanen | 35.000,00 kr. |
Akutpulje til mindre tiltag (vejskilte, steler, afmærkning mm.) | 50.000,00 kr. |
Projekter fra 2023: | |
Gamborgvej/Assensvej - Rød OB |
60.000,00 kr. |
Lindevej - Afmærkning |
25.000,00 kr. |
Nr. Aaby Realskole Vibyvej (afventer Cykelstipulje) | 45.000,00 kr. |
Vibyvej - 2 minus 1 (afventer Cykelstipulje) |
280.000,00 kr. |
Teglgårdsvej/Brovejen - Sikring af krydsning | 200.000,00 kr. |
Kastanjevej/Øster Allé – P-forbud, P-pladser og Vendeplads |
185.000,00 kr. |
Forslag til Projekter 2024: | |
Strandvejen - Hastighedsnedsættelse til 70 km/t | 30.000,00 kr. |
Østre Skole - Variabel tavle m. tidsbegrænset venstre sving | 70.000,00 kr. |
Odensevej - Afmærkning af cykelbane og parkering | 50.000,00 kr. |
Holse Stationsvej - Hastighedsnedsættelse til 60km/t | 30.000,00 kr. |
Gelstedvej - Vejbump ved skolen | 35.000,00 kr. |
Strib Landevej - Hastighedsnedsættelse og krydsende cykelister |
25.000,00 kr. |
Ny Billeshavevej Strib - Afmærkning af vejen |
55.000,00 kr. |
Mejerivej - 2 Vejbump | 60.000,00 kr. |
Røjlehalvøen - Vejbump forhøjning, fuldstop, rep. af vejsider | 45.000,00 kr. |
Udgifter i alt | 1.361.400,00 kr. |
Restbeløb 2024 | 20.600,00 kr. |
Økonomi
Der er afsat 1.382.000,00 kr. til trafiksikkerhedsarbejde
Høring
Ikke relevant i denne sag
Klima & bæredygtighed
De gode vaner med selvtransportering starter i en tidlig alder, derfor er det vigtigt at både børn og voksne føler sig trygge i trafikken.
Når trafiksikkerheden øges, vil flere vælge cyklen i stedet for at kører bil, og flere børn og unge vil være selvtransporterende. Samlet set kan vi mindske CO2 udledninger og uheld, som er til gavn for hele samfundet.
Beslutning
Godkendt, udvalget ønsker:
1. projekt Gelsted ændres til opmærkning og opretning af ramper i Gelsted ved skolen.
2. projekt Strib Landevej bliver tilføjet en rød markering og udvider stykke med 60 km.
Lasse Schmücker deltog ikke i sagens behandling.
Behandlingsplan
Godkendt, udvalget ønsker:
1. projekt Gelsted ændres til opmærkning og opretning af ramper i Gelsted ved skolen.
2. projekt Strib Landevej bliver tilføjet en rød markering og udvider stykke med 60 km.
Lasse Schmücker deltog ikke i sagens behandling.